Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 15. april 1884

Den kristnes tilflugt (Gen. Konf., 9. nov., 1883)

[* Tale til prædikanter ved generalkonferensen i Battle Creek, Mich, ved deres formiddagsmøde afholdt den 9. nov, 1883.]   ret

På denne formiddag var der en alvorlig forbøns-ånd for at Herren åbenbarer sig selv blandt os i kraft. Mit hjerte blev draget særligt i bøn, og Herren hørte og velsignede os. Mange modløse frembar vidnesbyrd, som følte at deres ufuldkommenheder var så store at Herren ikke kunne bruge dem i hans sag. Der kom et vantroens udtryk.   ret

Jeg prøvede at pege disse kære sjæle til Jesus, som er vor tilflugt, en nærværende hjælp altid når det behøves. Han opgiver os ikke på grund af vore synder. Vi kan gøre fejltagelser og såre hans Ånd; men når vi angrer, og kommer til ham med brødebetyngede hjerter, vil han ikke vende os bort. Der er forhindringer der skal fjernes. Der værnes om forkerte følelser, og der har været en stolthed, selviskhed, utålmodighed og knurren. Alt dette skiller os fra Gud. Synderne må bekendes, der må ske et dybere nådesarbejde i hjertet. De som føler sig svage og modløse må blive stærke Guds mænd, og gøre et ædelt arbejde for Mesteren. De må arbejde for at højt ståsted; de må ikke påvirkes af nogen selviske motiver.   ret

Der er intet arbejde som er vigtigere for vor opmærksomhed end at berede sig for det fremtidige evige liv. Vi må våge i bøn. Vi må lære i Kristi skole. Intet andet end hans retfærdighed kan berettige os til nogen af nådepagtens velsignelser. Vi har længe ønsket og prøvet at få disse velsignelser, men har ikke taget i mod dem, fordi vi har næret den tanke at vi skal gøre noget der gør os værdige til dem. Vi har ikke set bort fra os selv, troet på at Jesus er en levende Frelser. Vi må ikke tænke at vor egen nåde og fortjenester vil frelse os; Kristi nåde er vort eneste håb for frelse. Gennem sin profet har Herren lovet, ”Den gudløse forlade sin vej, urettens mand sine tanker og vende sig til Herren, at han må forbarme sig, til vor Gud, thi han er rund til at forlade.” Vi må tro det nøgne løfte, og ikke acceptere følelelser for tro. Når vi har fuld tillid til Gud, når vi stoler på Jesu fortjenester som en syndstilgivende Frelser, skal vi få al den hjælp vi kan ønske.   ret

Vore hjerter er blevet ufølsomme og uindtragelige på grund af manglende tro. Vi ser på selvet, som om vi havde kraft til at frelse os selv; men Jesus døde for os fordi vi var hjælpeløse og ikke kunne dette. Hos ham er vort håb, vor retfærdiggørelse vor retfærdighed. Vi skal se og leve. Vi skal ikke opgive håbet, og frygte at vi ikke har nogen Frelser, eller at han ikke gør sig barmhjertige tanker over for os. På dette tidspunkt fremfører han sit arbejde for vor skyld, indbyder os at komme til ham i vor hjælpeløshed, og frelses. Vi vanærer ham ved vor vantro. Det er forbavsende hvor skændigt vi behandler vor allerbedste ven, hvor lidt tillid vi tillægger ham, som kan frelse til det yderste, og som har givet os alle beviser på sin store kærlighed. Mine brødre, lad os lære tro ved forskrift og eksempel.   ret

Hvilken hellig tillid Gud har vist os ved at gøre os til sine tjenere at hjælpe til med frelsesarbejdet af sjæle. Han har betroet os store sandheder, og et højtideligt og prøvende budskab til verden. Det er vor pligt at ikke blot prædike, men tjene, og komme tæt til hjerter, og anstrenge sig personligt ved hjemmekaminen. Vi bør bruge vore betroede talenter dygtigt og visdommeligt, så vi kan bringe sandhedens dyrebare lys på den mest behagelige måde, den måde der er bedst at vinde sjæle på.   ret

Paulus taler om den nye pagts tjeneste: ”Thi dens tjener er jeg blevet ifølge den husholdergerning fra Gud, som blev mig givet, at jeg overalt skal forkynde jer Guds ord, den hemmelighed, der har været skjult igennem alle tider og slægter, men nu er blevet åbenbaret for hans hellige; for dem ville Gud kundgøre, hvilken rigdom på herlighed denne hemmelighed rummer blandt hedningerne, nemlig Kristus i jer, herlighedens håb. Ham forkynder vi, idet vi påminder ethvert menneske og lærer ethvert menneske med al visdom, for at vi kan fremstille ethvert menneske som fuldkomment i Kristus. Det er også det, jeg arbejder og kæmper for med hans kraft, som virker mægtigt i mig.” Hvilket ansvar er dette ikke! Her kommer der et arbejde frem, som er mere møjsommeligt end blot at forkynde ordet; det er at repræsentere Kristus i vor karakter, og være levende breve, kendt og læst af alle mennesker.   ret

Vi skal være glade, for der er intet tungsindigt ved Jesu religion. Medens al letsindighed, spøg og skæmt, som apostelen siger er utilbørligt, omhyggeligt bør undgås, er der en liflig fred og hvile i Jesus, som vil komme til udtryk i ansigtet. Kristne vil ikke være sørgmodige, nedtrykte og fortvivlede. De vil være besindige og alligevel vise verden en glæde, som kun nåden kan skænke.   ret

”Thi Kristi kærlighed tvinger os.” Vi må værne om kærlighed; og hvis dem som vi arbejder for ikke påskønner vore bestræbelser, må vi ikke lade utilfredsheden eller forkerte følelser herske vore hjerter. Surmuglene tanker, jalousi, og onde tanker vil forbitre livet og ødelægge arbejdet. Hvis det ikke betvinges fast, må vi, som arbejdere i Herrens vingård, bevare vore bestræbelser. Det er Herren som har kaldt os ud til dette arbejde, og vi bør have øjnene rettet mod hans herlighed. Vi må ikke stole på vore egne anstrengelser, som om vi kunne udføre sjæleomvendelsesarbejdet; for det er umuligt. Gud alene kan overbevise og omvende. Jesus indbyder sjæle at komme til ham med alle deres byrder og forviklinger, og han vil give dem hvile og fred.   ret

Lad os aldrig glemme at Jesus elsker os. Han døde for os, og nu lever han for at gøre mellemkomst for vor skyld. Og Faderen elskede os også, og ønsker vor lykke. ”Han, som jo ikke sparede sin egen Søn, men gav ham hen for os alle, hvor skulle han kunne andet end skænke os alt med ham?” Brødre, I bør sætte et eksempel fo tro, tillid og kærlighed for de menigheder som Herren har sat jer over. Vil I gøre jderes arbejde flittigt i Gudsfrygt? Føler I at I må bruge alle anledninger til at få nåde og kraft oppefra, og at I må give Gud den allerbedste og højest mulige tjeneste? Hvis han har gjort os til sine agenter, der velsigner og frelser sjæle, må vi holde den himmelske strøm i gang. En uendelig pris, alle tilvejebringelser er gjort for os, så vi ikke er mørkets legemer, men al lys i Herren; og vi bør lede folk til lyset, bringe den nærmere standarden, indtil enhver fremstilles fuldkommen i Kristus Jesus. Lad os arbejde i dette håb, og altid huske på vor styrkes Kildeudspring.   ret

Idet I beder: ”Oplad mine øjne, at jeg må skue de underfulde ting i din lov.” vil Guds krav blive tydelige og klare. Samfundets uvaner og ondskab vil såre den sjæl der ser synd fra et bibelsk ståsted. Denne fornemmelse af synd bør ikke blive mindre, men kærlighed for sjæle må vokse. Guds ords lys skinner på os alle omkring os, og vi bør prøve på alle måder, med al vor kraft at frembringe dette lys for andre, huske på at Jesu religion må være herlig for enhver, en guddommelig virkelighed.   ret

Hvis I som medarbejdere i Guds sag, føler at I har bået større bekymringer og prøvelser end andre har fået til del, så husk på at der er fred til jer, som de der undflyer disse byrder ikke kender til. Men påtving ikke jeres prøvelser på andre; suk ikke over dem. Der er trøst og glæde i Kristi tjeneste. Den kristne er helt hengiven til Herren, men han tager såvel som han giver; og hans sprog er ikke som den der knurrer eller hele tiden falder fra. Han anstrenger sig ikke for at se retfærdig ud, men hans liv viser at han ledes af helligånden. Han kan spørge med forvisning om sit håb i Kristus; for har han ikke Guds løfte?!   ret

Vi ærer Gud mest når vi stoler på ham. Ængstelser og bekymringer i hans tjeneste, tale i frygt og tivivl om hvem der skal frelses, smager af selviskhed. Sand tro tænker mere på hvad der kan gøres i dag. Idet vi tager vore pligter op en fo ren, vil enhver komme på sit rette sted; og når disse pligter udrettes trofast, uanset hvor små de er, åbnes der en mark hvor alle tankesindes kræfter kan bruges til Guds tjeneste. Hans vilje, vil kendes og adlydes.   ret

Brødre, I har givet udtryk fo megen tvivl; men har I fulgt jeres Vejleder? I må undvære ham før I mister jeres vej; for Herren har egnet op om jer på alle sider. På den mørkste stund, vil Jesus være vort lys. "Den retfærdiges sti er som skinnende lys, der skinner mere og mere til den fuldkomne dag." Det er et ophøjet privilegium at være forbundet med Jesus. Enhver prøvende omstændighed kan vi have hans nærværelses fortrøstning. Vi kan leve i selve himmelens atmosfære. Vore fjender kan kaste os i fængsel, men fængslets mure kan ikke afbryde kommunikationen mellem Kristus og vore sjæle. Der er Én, der er over alle jordiske magter, som ser alle vore svagheder, og som er bekendt med alle vore prøvelser; og engle kan komme til os i vore ensomme celler og bringe lys og fred fra himmelen. Fængslet vil være som et palads, for de rige i troen bor der; og de dystre vægge vil blive oplyst med himmelsk lys, som da Paulus og Silas bad og sang lovsange ved midnatstid i fængslet i Filippi. Bunyan blev spærret inde i Bedford fængsel; og derfra udgik der et lys, der oplyste vejen til den himmelske stad.   ret

Gud er vor “frelses Klippe,” en nærværende hjælp når det behoves. Så lad os ikke længere være som små i Kristus, men korsets frimodige og standhaftige soldater, der glæder sig ved at klare Guds vilje.   ret