Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 16. april 1901

Krigen mellem godt og ondt.

Satan er syndens ophavsmand. I himmelen besluttede han, at han ville have sin egen vilje. Han ville være en leder. Han ville udøve sin magt uafhængig af Gud. Kunne han ikke blive den højeste autoritet i himmelen, ville han blive den højeste autoritet i oprøret mod himmelens regering. Hovedet ville han være, herske ville han, og ikke stå under nogen anden.   ret

Da satan gjorde dette valg, da han ophørte at samvirke med Gud til alles bedste, blev han af sit eget frie valg leder for oprøret, og han anvendte al sin indflydelse til at skade Gud. Da satan nægtede at stille sig på sandhedens side, kunne han ikke længer forblive i himmelen. Han havde samlet om sig en hel hær af engle, som havde svigtet deres troskab mod Gud, og både han og hans tilhængere blev udkastede af himmelen.   ret

Satan var afhængig af Gud for sit liv. Han ville ikke erkende sin afhængighed, men dog kunne denne kendsgerning ikke forandres. Han kunne vægre sig ved at vise troskab og lydighed, ophøre med at sprede en hellig indflydelse omkring sig, men han kunne aldrig blive, hvad han fortalte sine tilhængere, at han ville blive - den højeste i hele verdensaltet.   ret

Satan afskar forbindelsen med Gud, og egenkærlighed blev deres bevæggrund, som valgte ham til leder. Han kom til denne jord og påbegyndte sin gerning med at underlægge sig alle ting. Han søgte på enhver mulig måde at ødelægge det guddommelige billede i mennesket og at indføre sine principper, hvor alene himmelens principper skulde råde.   ret

I en stor grad har det lykkedes satan at iværksætte sine planer. Formedelst sin indflydelse, vel vidende om hvilken magt en kan udøve over en andens sind, ledte han Adam til at synde. Således blev den menneskelige natur fordærvet helt fra begyndelsen af. Og hele tiden har synden øvet sin fordærvelige gerning og udbredt sig fra det ene menneske til det andet. Enhver synd, som begås, genkalder den oprindelige synd.   ret

Fælles afhængighed er en underfuld ting. Vi bør lære at forstå, hvad det vil sige at udøve gensidig indflydelse. Vi bør komme helt på det rene med, på hvilken side vor indflydelse udøves. Står vi på den rette side, kan vi udøve en mægtig indflydelse for Gud; står vi derimod på det ondes side, udøver vi vor indflydelse til satans fordel. Et menneske, som står under satans kontrol, bliver en fristelse for et andet menneske, og således vokser det onde med rivende fart.   ret

Satan kaldte de faldne engle sammen for at planlægge, hvordan de kunne gøre menneskene mest muligt ondt. Der blev stillet det ene forslag efter det andet, indtil satan selv udtænkte en plan. Han ville tage vinstokkens frugt og ligeledes hveden og andre ting, som Gud havde givet til føde, og forvandle dem til gift, som kunne ødelægge menneskets fysiske, intellektuelle og moralske kræfter og dermed overvælde sanserne, så satan kunne få det fulde herredømme. Under påvirkningen af spiritus ville menneskene blive drevet til at begå forbrydelser af alle slags. Som følge af en fordærvet appetit ville verden blive demoraliseret. Ved at lede menneskene til at drikke spiritus ville satan få dem til at synke dybere og dybere ned.   ret

Satan har haft held til at få verden bort fra Gud. Velsignelser, som Gud har givet i kærlighed og barmhjertighed, har han forvandlet til en dødsensfarlig forbandelse. Han har skabt en trang i mennesket til spiritus og tobak. Dette unaturlige begær har ødelagt millioner af mennesker. Dem som er udpeget til at vogte folks interesse er for ofte under denne appetits magt.   ret

Det er ikke kun i kristne lande at umådeholdenhedens onde der får anerkendelse og lov at være der; forbandelsen føres til hedenske lande. Stakkels, uoplyste vildmænd, der ikke kender til Gud, undervises i at bede om brændevin. Så forhærdede er bekendende kristne blevet at de ikke bekymrer sig for at brændevinens forbandelse indføres i mørke afgudsdyrkende regioner.   ret

Satan er utrættelig i sine bestræbelser for at tilintetgøre Guds lov. Og så fuldstændig har det lykkedes ham at bedrage menneskene, at hans angreb på loven gentages af såkaldte kristelige prædikanter, når de skal fremholde Guds ord på prædikestolen. Menneskene er bleven oplærte til at kaste vrag på Guds ord - og se udover verden, hvorledes tilstanden er i dag som en følge heraf. Satan er dens Gud. Hele folkeslag har hengivet sig til uretfærdigheds gjerninger. Det onde har sat sig op imod det gode. Menneskene siger: det har intet at betyde, hvad Guds lov siger; folkenes love må adlydes. Den despotiske magt viser sig i sin fulde kraft. Menneskelige love vinder mere og mere indgang og fortrænger og tilintetgør Guds lov, for at de må herske over menneskenes samvittighed og trodse Gud lige for han ansigt. Satan samler det ondes magter og fremstiller dem for en lovløs verden under navn af lov og religion.   ret

Verden nærmer sig sin fordærvelses dag. Hver påfølgende slægt går længere frem i det onde i en eller anden af dets skikkelser end den foregående, og verden går stedse fremad på oprørets og ubodfærdighedens vej. Gud har sit blik rettet på en og måler templet og dem, som tilbeder deri. Kristendomsbekendere forener sig med det syndens menneske for at tilintetgøre Guds lov. Evangeliets sendebud 290/01   ret

Snart skal verden fremstilles for Guds domstol. Johannes skriver: "og jeg så en stor hvid trone og ham, som sad derpå, for hvis åsyn jorden og himmelen flyede; og der blev ikke fundet sted for dem. Og jeg så de døde, små og store, stående for Gud, og bøgerne blev opladte; og en anden dømte efter det, som er skrevet i bøgerne efter deres gjerninger. Og havet afgav de døde, som var i det; og døden og helvede afgav de døde, som var i dem, og de blev dømte hver efter sine gerninger. ..... Og dersom nogen ikke fandtes skreven i livsens bog, blev han kastet i ildsøen.   ret

Det er alene den almægtige Gud, som formår at rense jorden fra det onde, som satan har besmittet den med. Dette vil han gøre ved at ødelægge den med ild, ligesom han ødelagde den gamle verden med en vandflom.   ret

Intet menneske lever for sig selv. Han påvirker andre bevidst eller ubevidst, enten for godt eller for ondt. Hvis det er for det onde, ophober hans indflydelse sig for det onde; hvis det er for det gode, styrker det for det gode. Det er ikke kun de mennesker som hengiver sig til indånde dødelig smitte for deres tid; de tilføjer også deres egen sygdoms dødelige påvirkning, til skade for dem som kommer efter dem. Men når mennesker vejledes og styres af Helligåndens kraft, udgår der en indflydelse fra dem, som er en duft af liv til liv.   ret

Verden har revet sig løs fra den plads, Gud satte den til at indtage. Nutidens kirker har tilladt satan at få indtræde iblandt dem. Under hans indflydelse har de søgt at tilintetgøre Guds lov. Bibelens sandheder fortolkes af de religiøse lærere på en sådan måde, at de får en hel anden mening end den, de virkelig har. Er der intet hjælpemiddel herimod? Skal det afhængighedens bånd, som knytter menneskene sammen, herefter bruges til at fremme almindelig fordærvelse og fjendskab mod Gud? Skal Guds lov altid vanæres? Skal satan stedse tage indflydelsens magt i brug for at føre menneskene længere og længere bort fra Gud? Er ikke tiden kommen, da der burde fremstå et folk, som besidder moralsk kraft til uafhængigt at sætte sig til Guds lovs forsvarere, samtidig med som de føler deres afhængighed af Gud og erkender, at der påhviler dem det ansvar at forkynde for verden, at Guds lov ikke er forandret, og at den heller ikke vil blive forandret? De, som har en forståelse af lovens bindende fordringer, bør stå op og blive lys; thi Herrens herlighed er opgangen over dem.   ret

Herren har sendt et advarselsbudskab til vor verden, den tredje engels budskab. Hele himmelen vogter på os for at høre os hævde og forsvare Guds lov, idet vi fremholder, at den er hellig, retfærdig og god. Hvor er de, der vil optage denne gerning? Gud vil, at hans folk skal få en dybere indsigt i hans planer og i hans lov. Hans lov er en afskrift af hans karakter. Den er uforanderlig; thi Gud vil ikke forandre det, der er gået over hans læber. Kristus har erklæret, at loven er fuldkommen; og med david må vi sige: "Det er tid, at Herren gør noget; de har brudt din lov."   ret

Jesus Kristus skal være center for indflydelse. Helligånden skal være virkekraften for enhver som prøver at gøre ret. Menneske-væsener skal samarbejde med alle deres kræfter med det store Center for uendelig kærlighed og uendelig kraft. Der er dem i vor verden som længes efter en dybere religiøs erfaring, som begræder døden af Helligåndens kraft i deres liv, som bekender at være Kristi efterfølgere. Når mennesker vender tilbage til deres loyalitet mod Gud, vil de ophøre med at træde Hans tydelige befalinger under fode. De vil ophøje Gud. Hans ord vil være et lys der skinner midt iblandt moralsk mørke. De vil adlyde ordene: ”Hvis nogen vil gå i mit spor, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig!”   ret

I Kristus har vi et eksempel på tålmodig og uselvisk kærlighed. Himlens Befalingsmand danner Hans vej til vor jord, igennem helvedets rækker, og midt i verden rejste Sit kors. Han steg ned fra herlighedens højder til ydmygelsens dybder og led. Vi kan ikke favne Guds Søns kærlighed. En verden som nægtede at leve med Gud, gav han et forbavsende offer, der vendte hele Hans væsen til et sonoffer, som ingen andre ofre kan lignes med. ”At han for jeres skyld blev fattig, da han var rig, for at I ved hans fattigdom skulle blive rige.”   ret

Vi ser ham i ørknen, udholde en faste på fyrre dage. Vi ser at han blev fristet på alle punkter som vi. Men selvom fjenden slog og skadede Frelserens krop, kunne han ikke røre ved Hans sind. Guds Søn forblev sand imod Faderen, fast og standhaftig i Sin alliance og loyalitet.   ret

Se på Kristus der hænger på Golgatas kors, ofret for os. "Således elskede Gud verden, at han gav sin Søn den enbårne, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.”   ret

Idet synderen ser på den opløftede frelser, bliver han overbevist. Han angrer sin synd. Under Åndens forvandlende indflydelse, er han parat til at ofre sig selv til Frelserens tjeneste. Han lever ikke for sig selv; for fra korset er udgået den proklamation som ingen der lever for sig selv kan have gavn af – Kristi død. Han som ønsker at leve for sig selv er ikke en kristen. Han som angrer oprigtigt er skabt på ny i Kristus Jesus, og er ikke længere tilfreds med at leve af selviske gælder. Hans største ønske er at gøre noget for Mesteren, at være en trofast tjener for sin Herre. "I er ikke jeres egne; for I er købt for en pris." Der er betalt en løsesum, endog for Kristi blod. ”Ær derfor Gud i jeres legeme, og i jeres ånd som er Guds!” Alle dele af den kristnes tilværelse, hans tid, hans tjeneste, hans ejendom, hans styrke, er der blevet betalt for. Alt han har er Herrens. Det øjeblik han gav sig selv til Kristus, blev han noteret som Genløserens villige agent, præcis som om at frelsens pris er blevet betalt for ham alene. Ham er pålagt opgaven at åbenbare Kristus, i alle hans gøremål. Det liv han lever tilhører Kristus; for over Josesf lejede grav har Frelseren proklameret: ”Jeg er opstandelsen og livet.” Han skal bruge alle krafter i Kristi tjeneste. Hans fornuft, indflydelse, talegaver og midler er alt sammen Herrens. De har altid været Herrens, men før hans omvendelse, anerkendte han det ikke. Han er nu blevet ét med Kristus. Sammen med Paulus kan han sige: ”Jeg lever, dog ikke mig, men Kristus lever i mig.” Hans liv er bundet op med Kristi liv i den store genløsningsplan. Hans karakter skal være gendannelse af Kristi karakter. Kristuslignende selvfornægtelse og selvopofrelse, Kristuslignende tålmodighed og venlighed skal kunne ses i ham.   ret

Kristus har lagt det i vor magt at give ham alt, som Gud ikke har givet os først. Alt tilhører Gud; derfor bindes enhver af den løsesum der er blevet betalt, at give Gud sit eget tilbage. Dem som har været vidnes til en god bekendelse, bør nu trække bånd i et kristent fællesskab, hellige sig selv helt til Gud. Enighed er styrke. Lad så Guds folk trække i lige snore, udøve en indflydelse som Kristus ved Sin død har gjort det muligt for dem at udøve.   ret