Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 19. april 1870

Praktiske bemærkninger (konkluderet)

(konkluderet)
Vi ser skønheden og kærligheden herligheden i Jesus. Vi beskuer ham i uforlignelig fortryllelse. Han var himlens majestæt. Han fyldte hele himmelen med glans. Engle bøjede sig for at tilbede ham, og adlød straks hans bud. Vor Frelser opgav alt. Han lagde sin herlighed til side, sin majestæt, og glans, og kom ned på jorden og døde for oprørernes slægt, som overtrådte hans faders bud. Kristus indvilgede i at ydmyge sig selv, så han kan frelse den faldne slægt; han drak af lidelsens bæger, og i stedet for dette bliver det får vi velsignelsens bæger; ja det bæger blev tømt for os; selv om mange ved alt dette, vælger de at fortsætte i synd og tåbelighed; og Jesus indbyder dem stadig. Han siger: Han som vil, lad ham drikke frit af livets vand. Der er gjort tilvejebringelser så dem der har været trofaste, kan hyldes med ære, herlighed og udødelighed; så de kan bo i hans nærhed, og aldrig kende til sorg og suk mere. Han er i gang med at krone dig med ære, og alligevel vender du dig bort fra hans nådesoffer!   ret

Hvilken utaknemmelighed udvises der ikke for hans uforlignelige kærlighed. Han indbyder os alle at komme til ham. Vil du komme.   ret

Sandhederne i Guds ord må komme over os og vi må gribe fat i dem. Gør vi det, har de en helliggørende indflydelse på vore liv, de vil udruste os sådan at vi er beredt til herlighedens rige; så at når vor prøvetid er omme, kan vi se Kongen i hans skønhed og i Hans nærhed for evigt.   ret

Og nu er spørgsmålet: er vi villige til at gøre det offer? ”Drag ud fra dem, og skil jer ud.” Hvem siger dette? Sådan siger Gud, himlenes og jordens skaber, han der låner dig livet og ånde; han taler til dig. ”Drag bort fra dem, og skil jer ud, siger Herren, og rør ikke ved noget urent! Så vil jeg tage imod jer, og jeg vil være jeres fader, og I skal være mine sønner og døtre, siger Herren den Almægtige.” Hvilket løfte er ikke dette!   ret

Og tror du, at du fornedrer dig selv ved at gribe Guds sandhed? at du fornedrer dig selv ved gribe at sandheden af himmelsk oprindelse? Sandheden ophøjer den der får den, hver gang. Den helliger hans smag, forfiner hans dømmekraft, ophøjer ham, og ved dens udrustende indflydelse udvikler hellighed, den bringer ham nærmere til himmelske engles karakter. Den bringer karakterrenhed og livs renhed, og gør os egnede så vi kan slutte os til det himmelske selskab i herlighedens rige. Uden denne evne, kan vi aldrig se den himmelske iboen. Og alligevel siger mange om sandheden at den tager alt det fra dem, de ønsker at beholde. Lad mig sige: Den tager intet fra dig som det er bedst for dig at beholde.   ret

Hvad forlanger Herren? Han forlanger hele hjertet. Han siger: Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte, og med hele dit sind, og med hele din sjæl, og af hele din styrke, og din næste som dig selv. Hvilken chance giver dette dig til at elske og tjene dig selv? Hvad giver dig lov til at skille din kærlighed til Gud, så din interesse bliver til verden og på verdslige ting? Nej; det er fuldstændig overgivelse der forlanges. Drag ud fra dem, og skil jer ud, og jeg vil tage imod jer.   ret

Det er hele jeres styrke at Gud forlanger. Han forlanger en adskillelse fra verden og verdens ting. ”Elsk ikke verden, eller de ting der er i verden. Hvis nogen elsker verden, er faderens kærlighed ikke i ham.” Det er adskillelse verdens kærlighed der mangler; og hvad får du i stedet? ”Jeg vil være som en fader for jer” Må du skille den kærlighed fra dine venner? Kræver sandheden at du står alene på dit standpunkt for at tjene Gud, fordi andre omkring dig ikke er villige til at give efter for de krav som Kristus har på dem? Kræver det en følelsesmæssig adskillelse fra dem? Ja; og det er det kors som du må bære, som leder mange til at sige: Jeg kan ikke give efter for sandhedens krav. Men Kristus siger: Hvis nogen elsker sin fader, moder, broder eller søster højere end mig, er han mig ikke værdig. Enhver som vil komme efter mig, og være min discipel, lad ham tage sit kors op og følge mig. Her er selvfornægtelsens og selvopofrelsens kors; at adskille dig i følelserne fra dem som ikke vil give efter for sandhedens krav. Er det for stort et offer at gøre for ham, som ofrede alt for dig? Her udspecificerer Gud betingelserne. Hvis vi er imødekommende, siger han til os, vil jeg være en fader for jer, og tage imod jer, og I skal være Herrens den almægtiges sønner og døtre, medlemmer af den kongelige familie, børn af dem himmelske konge. Og arvinger til en evig arv som er uforgængelig, og som ikke visner bort, er reserveret i himlen til dig. Hvilket forhold har dette? Kræver du denne fornedrelse? Ønsker du den position, at du fornedrer eller forringer din værdighed og får dit liv ned på lavt niveau? Ønsker du denne ydmygelse? Kalder du det et stort offer, at blive medlemmer af den kongelige familie og børn af den himmelske konge, ophøjet af Guds sandheder, udrustet til selskab med himmelske engle I herlighedens rige? Hvad er det i virkeligheden? Det er sand ophøjelse. Det er det som forædler til enhver tid. Guds sandhed forædler, den ophøjer, den forfiner, den helliggører. Fortæl mig ikke om andre ophøjelser end Jesu Kristi ophøjelse.   ret

Da mennesket blev kastet i håbløs ulykke, da de havde del i døden, forlod det himmelske riges majestæt, glans og herlighed og ydmygede sig selv til et liv i uforlignelige lidelser og ydmygelse, og en forsmædelig død, så han kunne blive afsætningssten for mennesker, så de kan klatre op ad hans fortjenester, og med livskraften fra hans blod kunne tjene Gud, så Gud kan acceptere menneskets anstrengelser med at holde hans brudte lov, og ved lydighed kan mennesket således bringes tilbage igen og genindsat i Eden, og atter dele den herlighed, som først blev givet det hellige par, da de stod i skønhedens fuldkommenhed, og i deres hellige uskyldighed i edens have. Dette skulle gives tilbage til Adam og hans trofaste børn, som ved Kristi blods fortjenester skal vaskes og helliges og gøres værdige til at komme tilbage til at spise af livets træs evige frugt som Adam og Eva blev nægtet al ret til på grund af ulydighed. Da vi nægtede at acceptere Kristus som vor Frelser, er vi da i en ophøjet position? I virkeligheden ikke, vi er bare det samme sted, hvor Adam og Eva var efter deres overtrædelse, fornedret, faldet og uden en Frelser; præcis der hvor de forblev, om de ikke havde taget imod Jesus Kristus, som deres Genløser.   ret

Syndere, - uden Gud er I i denne hjælpeløse tilstand, uden håb i verden, i synd, i syndens, vildfarelsens og fordærvets bånd; og alligevel rummer dine ord at du betragter det som en stor nedladenhed at gribe sandhedens kæde, som sendes fra himlen ned på jorden, at du må gribe fat i den og bringes nærmere til himlen og Jesus Kristus. Kalder du dette for nedladenhed? Kalder du dette for en ydmygelse? Der er ingen andre midler til sand ophøjelse. Der er ikke gjort nogen andre veje, kun gennem Jesus Kristus han kan ophøjes. Du kan tale om denne verdens ære. Men se på Moses. Han nægtede at blive kaldt for søn af Faraos datter, valgte hellere at lide pinsler sammen med Guds folk end at nyde syndens fornøjelser for en stund. Her havde han privilegiet at bo i kongens huse. Han var en mægtig krigsmand, og tog ud med Ægyptens hære for at slås; og når de tog tilbage fra deres succesrige sejr, sang de hans pris og sejre over alt. Verdens højeste ære var inden for hans rækkevidde; men han valgte hellere at lide pinsler med Guds folk end at nyde denne syndige ære og disse fornøjelser for en stund, sætte Kristi skam som højere rigdom end Ægyptens rigdomme; for han havde respekt for gengældelseslønnen. Han kunne se lige igennem pinslernes, forfølgelsernes og prøvelsernes sky, og se Guds løskøbte folk, i tro kronet med herlighed, ære og evigt liv. I dette nuværende liv vælger han at lide pinsler sammen med Guds folk end at nyde syndens fornøjelser for en stund. Han satte det kommende herlighedsriges rigdomme højere end Ægyptens rigdomme.   ret

Vi har fæstnet vort sind på den overmåde store og dyrebare belønning; og for at få den, må vi have en fuldkommen karakter. Guds engle holder øje med karakterudviklingen. Guds engle vejer den moralske værdi; og det er her vi må blive egnede til at indgå i samfundet med syndfrie engle. Forventer du, at Kristus vil gøre dig egnet, når han kommer? Overhovedet ikke. Han må finde dig uden plet, uden dadel eller rynke eller noget sådant. Det er nu, der skal våges og prøves. Det er nu, vi skal forberede os til at bestå den dag, han kommer, og til at stå, når han kommer til syne. Siger du at du ikke kan gøre det fordi der omkring dig er så megen synd, uretfærdighed og fordærv? Jeg henviser dig til Enok. Han levede lige før verden blev vasket for sit moralske forurening, med en vandflod. Han var på jorden på det tidspunkt at fordærvet udfoldede sig over alt; og alligevel bar han det guddommelige aftryk. Han vandrede med Gud i tre hundrede år; og han var ikke mere, for Gud tog ham, det vil sige forvandlet til himlen. Guds ildvogn blev sendt efter denne hellige mand, og han blev båret til himlen . Enok fik det vidne der behagede Gud. Og dette vidne kan vi have.   ret

Enok repræsenterer dem der skal forblive på jorden og blive forvandlet til himlen uden at se døden. Han repræsenterer den gruppe der er iblandt de sidste dages farer, og modstår fordærv, ondskab, synd, og uretfærdighed, og står alligevel uplettet. Vi kan stå som Enok gjorde. Der er gjort tilvejebringelser for os. Hjælpen er lagt på den almægtige; og vi kan gribe fat i Hans mægtige styrke. Guds engle, som overgår i styrke, bliver sendt for at tjene dem der skal være frelsens arvinger. Når disse engle ser at vi gør det alleryderste fra vor side for at blive sejrherrer, vil de gøre deres del, og deres lys vil skinne omkring os, og bortdrive de onde engles indflydelse der er omkring os, og vil gøre et fæstningsværk omkring os som en mur. Der er gjort passende tilvejebringelser for os når vi er bebyrdede, og trætte og nedstyrtede og fortvivlede.   ret

Der er lagt hjælp på Ham, som er mægtig. Den store byrdebærer, som tog vor natur, så han kan forstå at sympatisere med vor skrøbelighed, og med vore fristelser, ved vi hvordan de hjælpes som fristes. Og siger han: Bær selv jeres byrder? Nej; men Kom til mig I som er trætte og tyngede af byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på dig, og lær af mig; for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, og I skal finde hvile for jeres sjæle; for mit åg er nemt, og min byrde er let. Men I siger: Der er dette åg som er tungt at bære, og den byrde som jeg undgik. Men Kristus siger at det åg han har tilberedt dig at bære er let hvis du lægger din hals under det, og byrden er let hvis du glædeligt og resolut løfter den. ”Kom til mig,” siger Kristus, ”og jeg vil give jer hvile.” Hvor meget lettere er dette end syndens og uretfærdighedens byrde, som du tager med. Hvor meget lettere er ikke samvittigheden som hele tiden stikker og bebrejder dig. En skamferet samvittighed er vanskelig at udholde. Hvor meget lettere er Kristi åg end alt dette!   ret

Vanskeligheden er at sagtmodigheden mangler; ydmygheden er der ikke. Vi er ikke villige til at komme lige ned til evangeliets enkelthed. Vi mangler at ære hinanden. Vi er ikke villige til at lide pinsler sammen med Guds folk, som Moses var. Vi er ikke villige til at få vore navne udsat som ondt. Og selv om hele himlen indbyder os til at bryde med al jordisk indflydelse, og fæstne vore øjne på ting af jordisk værdi, alligevel holder vi dem fæstnet på jordiske luftbobler. Vi er ikke villige til at få en ophøjet kærlighed. Vi er som et slapt vintræ, dens slyngtråde klynger sig til den værdiløse stub. Lad dine slyngtråde vikle sig omkring Guds trone. Du er ikke villig til at sjælen opløftes til Gud. Du lader dit sind adsprede med de ting der er omkring dig her; og så længe du gør dette, fordunkles den himmelske herlighed, den mistes af syne.   ret

Himmelens majestæt står foran Faderen og beder: Mit blod, mit blod; spar synderen lidt længere for min skyld. Hvad gør du for ham, så længe han går i forbøn? Søg efter dine fornøjelser, følg tåbelighedens, fordærvelsens, syndens og uretfærdighedens veje; og alligevel går han i forbøn med sit blod foran sin Faders trone! Oh! Kan man bede dig indstændigt om at komme? Vi beder dig indtrængende om at komme. Kom nu, just som du er. Kom, vend om og lev. Kom til byrdebæreren.   ret

Mødre, som har så mange byrder at bære, I ser jeres børn gå på vildspor, og I mærker jeres manglende visdom og styrke til at lede dem på rette vej. Jesus siger til jer: ”Kom.” Søstre, som har jeres byrder at bære, jeres omsorg og rådvildhed, så meget at I føler at livet er en byrde, så lad mig sige til jer: Byrdebæreren, himlens majestæt, har indbudt jer til at komme til ham. Han siger: kom til mig, og læg jeres byrder på mig.   ret

Vil du komme? Du kan fortælle dine sorger til andre; men andres sager er ikke ligesom dine, således kan de ikke påskønne dine sorgbyrder, om du fortæller om det. Og så hænger du det igen til dit hjerte, og dit tørre og tåreløse øje opdager ikke den byrde der er omkring dig. Men du åbner bibelen, og dér læser du: Kom til mig, alle I som har tunge byrder, og I skal finde hvile for jeres sjæle; og I siger: Oh! Her er det løfte jeg har brug for. Og vi læser atter: Vi har en forsvarer hos Faderen, Jesus Kristus den retfærdige; og du siger: Her kommer jeg til dig, fader, med min byrdebetyngede bekymringer, og jeg vil lægge der for dine fødder. Du kommer til Gud i bøn, og du siger: Her Herre, mine pinsler er så store at jeg ikke kan forme min bøn i ord, men du forstår det hele, og jeg lægger min byrde på dig, Byrdebæreren. Jeg vil lægge det på dig, og du har lovet at tage det. Tag mine bekymringsbyrder: jeg kan ikke bære dem længere; nu, Herre, bær det for mig. Nu hvor du således har båret dine byrder til Herren, så lad dem blive der; tag dem ikke med dig igen. Mange kommer til Herren på denne måde, og de vil aldrig virkelig lægge deres byrder på ham; for de samler dem op igen, og tager den med sig. Dette skal du ikke gøre. Efterlad dine byrder der, lad dem blive hos byrdebæreren, han har lovet at tage dem. Gå da bort og sig, Jeg vil ikke samle min byrde op igen, jeg har efterladt dem hos Jesus, jeg vil ikke begynde at bekymre mig om det igen. Og lad så din sjælspine udveksles til glæde i Herren. I skal ikke gå med bøjede hoveder i mørke, og råbe: oh, mine trængsler og forviklinger! Nej; der er noget bedre du kan dvæle ved. Det er den evige rigdom, den overmådelige store belønning; der er at tale om den elskelige Frelsers uforlignelige yndighed, og hans udødelige kærlighed for syndere. Tænk på dette, og du vil ikke tænke over at du har haft trængsler, der er værd at tale om. Gå til Golgata, og se på Guds søns pinsler på korset, og dine små trængsler vil synke til ubetydelighed.   ret

Måtte Herren hjælpe jer. Jeg vil ikke længere opholde jer, men vil sige: Vi indbyder jer til at komme til Kristus. Vi indbyder jer til at lægge dine byrde på den store byrdebærer. Vi ønsker at I har jeres øjne fæstnet på det himmelske lands evige yndighed, og når øjnene er fæstnet på dette, vil I være villige til at ofre hvad som helst, og regne alt andet for tab. I kan sige sammen med Paulus: Gud forbyde at jeg skulle ære andet end vor Herre Jesu Kristi kors. Bær Kristi kors med glæde, i stedet for at undgå alle de kors I kan. Prøv at efterligne hans selvfornægtende og selvopofrende liv, og gør godt mod andre omkring dig, så I til sidst får del i hans herlighed, og får en krone på dit hoved; og i vil kaste jeres kroner for hans fødder, og bøje jer i ærbødighed for ham, og fylde himlen med rig musik og sange for Lammet.   ret

Tal ikke til mig om dette livs ære og rigdomme. Jeg har mine øjne fæstnet på den evige substans, den evige arv. Jeg må se kongen i hans skønhed. Jeg elsker min Herre og Frelser, og det er mit liv at ære og forherlige ham på jorden. Tag hans smil bort, og så vil alt være mørkt og tungt for mig. Men lad mig få hans smil, og alt vil være som himlen for mig. Det mørkeste sted på jorden vil være som et paradis. ”Ære være Gud i det højere, og på jorden fred, og god vilje mod mennesker!” Syndere, vi længes efter at I bliver frelst og slår med i sejrssange i herlighedens rige. Vi elsker dig. Tænk om vi ikke gjorde det, skulle vi bede indstændigt og bede dig om at komme til Kristus og blive frelst på Guds særlige måde? Vi håber at møde jer i Dommen med jeres navne indskrevet i Lammets livets bog, for at blive der lige så længe som Gud skal eksistere, og nyde det evige livs velsignelser i evige tider.   ret