Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 22. april 1862

Vidnesbyrd for menigheden.

”Jeg er blevet vist den høje og ansvarsbetyngede position som Guds folk bør besidde. De er jordens salt og verdens lys, og må vandre ligesom Kristus vandrede. De vil gennemgå megen trængsel. Nu er det tid for krigsførelse og trængsler. Vor frelser siger i Åb. 3, 21: ”Den, der sejrer, vil jeg give sæde hos mig på min trone, ligesom jeg har sejret og har taget sæde hos min fader på hans trone.” lønnen gives ikke til alle som bekender at være Kristi efterfølgere, men til dem der overvinder, ligesom Han overvandt. Vi må studere Kristi liv og lære hvad det vil sige at vedkende sig Ham over for verden. Ingen kan bekende Kristus medmindre Kristi sindelag og ånd er i Ham. Åndens frugt tilkendegives i det ydre, og disse er en Kristi bekendelse."   ret

For at bekende Kristus må vi have Kristus at bekende os til. Ingen kan rigtigt bekende sig til Kristus hvis Kristi sindelag og ånd ikke lever i ham. Hvis en formel gudsfrygt, eller en anerkendelse af sandheden, altid var en Kristi bekendelse, kunne vi sige: Bred er den vej der leder til liv, og mange af dem finder den. Vi må forstå hvad det vil sige at bekende Kristus, og hvori vi fornægter ham. Det er muligt at bekende Kristus med vore læber, og dog fornægte Ham i vore gerninger. Hvis vi nar aflagt alt for Kristi skyld, skal vi udvise ydmyghed i vore liv, vor omgang vil være himmelsk, vor optræden pletfri. Sandhedens kraftfulde og rensende indflydelse på sjælen, og Kristi karakter eksemplificeret i livet, er en Kristi bekendelse. Hvis det evige livs ord sås i vore hjerter, er frugten retfærdighed og fred. Vi kan fornægte Kristus i vore liv ved at elske magelighed, elske selvet, spøge og skæmte, og søge verdens ære. Vi kan fornægte ham i vort ydre udseende, ved et stolt udseende, eller kostelig klædning, eller ved at tilpasse sig verden. Vi kan ikke udvise Kristi liv i vor karakter, eller sandhedens helliggørende indflydelse ved at hele tiden være på vagt og være udholdende og næsten uophørlig i bøn.   ret

Jeg fik vist at mange driver Kristus fra deres familier ved en utålmodig og lidenskabelig ånd. Disse har noget at overvinde i denne henseende. Menneskefamilien blev præsenteret for mig, svækket. Enhver generation er blevet svagere; og sygdom af enhver slags hjemsøger menneskefamilien. Tusindvis stakkels dødelige mennesker må trækkes med en forfærdelig tilværelse. Nogle med deformerede sygelige legemer, nedbrudte nerver, og nedtrykte sind. Satans kraft over menneskefamilien øges. Hvis Herren ikke snart kommer og ødelægger hans kraft, vil jorden snart affolkes.   ret

Jeg fik vist at Satans kraft udøves særligt over Guds folk. Jeg fik vist mange i en tvivlsom tilstand. Kroppens svagheder blev vist mig. En listig og kraftfuld fjende ledsager vore skridt, og bruger sin styrke og dygtighed til at vende os bort fra den rigtige vej. Og det er for ofte tilfældet at Guds folk ikke er på deres vagt; og er derfor uvidende om hans bedrag. Han virker ved midler som skjuler ham bedst for vore øjne. Og han vinder ofte sit formål.   ret

Brødre har engageret sig i patentrettigheder og andre engagementer, og har påvirket andre til at involvere sig, som ikke kan klare forviklingerne og bekymringerne ved sådanne forretninger. Deres bekymring og overbelastning af sindet påvirker alvorligt deres allerede sygelige legemer, og de bliver da fortvivlet, som øges til at opgive håbet. De mister al tillid til sig selv, og tror at Gud har forladt dem, og de tør ikke tro at Gud vil være barmhjertig imod dem. Disse stakkels sjæle vil ikke overlades til Satans kontrol. De vil bane deres vej gennem mørket, og deres skælvende tro vil igen fæstne sig til Guds løfter, og han vil udfri dem, og vende deres sorg og knurren til fred og glæde. Men disse, fik jeg vist, må lære af det de lider under, at lade patentrettigheder og disse forskellige engagementer være. De bør ikke lide under at deres brødre lokker dem ind i sådanne foretagender, for deres forventninger vi ikke indrømmes, og så kastes de ud på fjendens slagmark, uden advarsel om konflikten. De midler som blev vist mig bør lægges i Guds skatkammer, til Hans sags fremme, som er gået mere end tabt, ved investering i nogle af disse moderne goder. Dem som bekender sig til sandheden, og føler sig fri til at engagere sig i disse patentrettigheder og foretagender, bør ikke gå ud blandt deres brødre og gøre dette til deres operationsområde, gå blandt ikke-troende. Lad ikke jeres navn og bekendelse som adventist lokke jeres brødre, som ønsker at hellige deres midler til Gud. Men gå ud i verden, og lad den klasse investere deres midler, som ikke bekymrer sig for Guds sags fremme.   ret

”Jeg fik vist nødvendigheden at åbne vore huses døre og hjerter for Herren. Når vi begynder at arbejde alvorligt med os selv, og for vore familier, så skal vi have hjælp fra Gud. Jeg fik vist at blot at overholde sabbaten og bede morgen og aften ikke er tydelige beviser på at vi er kristne. Disse ydre former kan alle sammen overholdes ganske nøje, og alligevel mangler sand gudsfrygt. Titus 2, 14: ”Han gav sig selv hen for os for at løskøbe os fra al slags lovløshed og skaffe sig et rent folk som sin ejendom.” Nidkær i gode gerninger. Alle som bekender at være Kristi efterfølgere bør have befalingsretten over sin egen ånd, og ikke tale irriteret eller utålmodigt. Ægtemanden og faderen bør standse de utålmodige ord han er ved at sige. Han bør studere virkningen af hans ord, så de ikke efterlader bedrøvelse og en skamplet."   ret

Jeg fik vist at svagheder og sygdomme især rammer kvinder. Familiens lykke er meget afhængig af hustruen og moderen. Hvis hun er nervøs og svag, og leder under overarbejde, er sindet nedtrykt, for det føler med kroppens udmattelse; og så vil hun for ofte møde kold reservation fra hendes mand. Hvis alle ting ikke går sådan som han ønsker, skammer han sig over hustruen og moderen. Det virker til at han ikke altid ved hvordan han skal forstå hende, og er næsten helt ubekendt med hendes bekymringer og byrder. Han indser ikke at han hjælper den store fjende i hans arbejde at rive ned. I tro burde han opløfte en standard imod Satan, men han virker forblændet over for hans og hendes interesse. Han behandler hende med ligegyldighed. Han ved ikke hvad han gør. Han arbejder direkte imod sin egen lykke, og ødelægger sin familiens lykke. Hustruen bliver ked af det og modløs. Håb og glæde er gået væk. Hun gennemfører sin dagligdag mekanisk, fordi hun ser at hendes arbejde må gøres. Hendes udeblivende glæde og mod mærkes i familiekredsen. Der er mange ulykkelige familier som denne, ud gennem sabbatsholdernes rækker. Og engle kommer med skammelige efterretninger om dette til himlen, og sekretærenglen skriver det hele ned. Manden bør udvise stor interesse for sin familie.   ret

”Han bør især være meget øm over en svag hustrus følelser. Han kan lukke døren imod megen sygdomme. Venlige, glade og opmuntrende ord vil vise sig mere effektive end de mest helbredende medikamenter. Dette vil bringe mod til den modløses og bedrøvedes hjerte, og lykke og solskin bringes ind i din familie ved venlige handlinger og opmuntrende ord, vil betale ti gange tilbage. Manden bør huske på at meget af opdragelsesbyrden for sine børn påhviler moderen. Hun har meget at gøre med at forme deres sind. Dette bør fremkalde de ømmeste følelser hos faderen, og han bør i sin omsorg lette sin hustrus byrder. Han bør opmuntre hende til at han giver hende sin største kærlighed, og rette hendes tanker til himlen, hvor der er styrke og fred, og en endelig fred og endelig hvile for den trætte. Han bør ikke gå til sit hjem med en rynket pande, men med sin tilstedeværelse bringe solskin i familien, og bør opmuntre sin hustru til at se op og tro på Gud. I forening kan de påberåbe sig Guds løfter, og bringe ham rig velsignelse i familien. Uvenlighed, beklagelser og vrede lukkede Jesus ud af boligen. Jeg så at Guds engle ville flyve ud af huset, hvor der er ubehagelige ord, irritation og strid. Jeg er også blevet vist at der ofte er store fejl fra hustruens side af. hun gør ikke store anstrengelser for at kontrollere sin egen ånd, og gøre hjemmet lykkeligt. Hun er fra sin side ofte gavn og beklager sig unødigt. Manden kommer ofte meget træt og forvirret hjem fra sit arbejde, og møder ofte et trist ansigt; i stedet for glade og opmuntrende ord. Han er et dødeligt menneske og hans hengivenhed svækkes fra sin hustru, han mister sit hjems kærlighed, hans vej formørkes, og hans mod forsvinder. Han opgiver sin selvrespekt og den værdighed som Gud forlanger han skal bevare. Manden er familiens hoved, ligesom Kristus er menighedens hoved, og en kurs som hustruen kan føre for at formindske hans indflydelse og lede ham til at komme ned fra den ophøjede værdige og ansvarsfulde position Gud vil have ham til at besidde, mishager dette Gud. Det er hustruens pligt at opgive sine ønsker og vilje til sin mand. Begge bør være overgivede, men præferencen bringes i Guds ord til mandens dømmekraft. Og det vil ikke fratage hustruen værdighed at overgive til ham, som hun har valgt til at være sin rådgiver, efterretningsmand og beskytter. Manden bør fastholde sin position i sin familie med sagtmodighed, dog beslutsomt. Nogle har stillet spørgsmålet: Skal jeg være på vagt, og hele tiden føle en begrænsning på mig? Jeg fik vist at vi har et stort arbejde med at passe på os selv, og ransage vore hjerter, og vide hvor vi gør forkert, og vogte os på det punkt. Vi må have fuldstændig kontrol over vor egen ånd. ”Hvis én ikke fejler i tale, er han fuldkommen og kan tøjle hele sit legeme.” Lyset der skinner på vor sti, sandheden der anbefaler sig selv til vor samvittighed, vil fordømme og udslette, eller hellige og forvandle sjælen. Vi lever så nær på prøvetidens afslutning, at vi ikke kan være tilfredse med overfladisk arbejde. Den samme nåde som vi hidtil betragtede som overfladisk vil ikke støtte os nu. Vor tro må vokse, og vi må være mere lig Kristus i optræden og natur for at holde ud, og kunne modstå Satans fristelser. Guds nåde er nok for enhver Kristi efterfølger."   ret

Vore anstrengelser må være alvorlige og udholdende for at kunne modstå Satans angreb. Han bruger sin styrke og dygtighed i forsøg på at vende os bort fra den rigtige vej. Han overvåger vor udgang og indgang, og har i sinde at skade eller ødelægge os. Han arbejder meget succesrigt i mørke, skader dem som ikke kender til hans bedrag. Han kunne ikke udnytte det, hvis hans angrebsmetoder blev forstået. De instrumenter han bruger til at udvirke sine mål med, og overføre hans brændende pile med, er ofte medlemmer i vore egne familier.   ret

”Dem vi elsker kan tale eller handle uforsætligt, som kan såre os dybt. Det er ikke deres intention at gøre dette, men Satan forstærker deres ord og handlinger for sindet på en måde der så en pil fra hans kokker borer ind i os. Vi styrker os selv for at modstå ham, som vi tror har skadet os, og derved baner vi vej for Satans fristelser. I stedet for at bede til Gud for styrke til at modstå Satans fristelser, lader vi vor lykke ødelægge da vi forsøger at stå for det vi kalder ”vore rettigheder.” Derved lader Satan få fordel. Vi udvirker vore uberettigede følelser, og gør vi sådan bruger Satan os som sine agenter til at såre og forpine dem der ikke har i sinde at skade os. Mandens krav kan nogle gange virke ufornuftige for hustruen, selv om hun skulle tage et andet synspunkt på sagen, i et for ham så godt lys så muligt, om hun tænkte roligt og oprigtigt over det, ville hun kunne se at gå over til sin egen metode, og underlægge sig sin mands dømmekraft, endog hvis det konfliktede med hendes følelser, ville hun redde dem begge fra ulykke, og vil give dem stor sejr over Satans fristelser."   ret

Jeg så at fjenden enten ville være tilfreds med at nytten eller den gudfrygtiges liv, og vil prøve at ødelægge deres fred så længe de er i denne verden. Men hans kraft er begrænset. Han kan få ovnen gjort varmere, men Jesus og engle vil våge over den tillidsfulde kristne, at intet andet end slagger vil fortæres. Den ild Satan har tændt, har ingen kraft til at ødelægge eller skade det rigtige metal. Det er vigtigt at lukke hver mulig dør, så Satan ikke kommer ind. Det er enhver families privilegium at leve sådan at Satan ikke kan få fordel af noget de siger eller gør, at rive hinanden ned. Ethvert familiemedlem bør have i sinde at alle har ligeså meget med at modstå vor listige fjende, og med alvorlig bøn og pålidelig tro, kan de stole på Kristi blods fortjenester, og gøre krav på hans frelsende styrke. Mørkets kræfter samler sig omkring sjælen og lukker Jesus fra vore øjne, og nogle gange kan vi blot vente i sorg og forbavselse indtil skyen er gået bort. Nogle gange er disse stunder frygtelige. Håbet lader til at svigte, og fortvivelsen forstørres over os. I disse frygtelige stunder må vi lære at stole, at kun bero os på forsoningens fortjenester, og kaste i al vor hjælpeløse uværdighed os selv over den korsfæstede og opstandne Frelsers fortjenester. Vi skal gå tabt når vi gør dette - aldrig! Når lyset skinner på vor, er det ikke en stor ting at være stærk i nådens kraft. Men tålmodigt, når alt er mørke, når skyer omgiver os, kræver det tro og underlæggelse, som får vor vilje opslugt i Kristi vilje. Vi mister for hurtigt modet, og råber alvorligt om prøvelserne må fjernes fra os, skønt vi burde bede om tålmod til at holde ud, og nåde til at overvinde.   ret

Uden tro er det umuligt at behage Gud. Vi kan få Guds frelse i vore familier, men vi må tro på den, og leve for den, og få en stadig blivende forbindelse og tillid til Gud. Vi må undertrykke et overilet temperament, og kontrollere vore ord; og heri vinde store sejre. Hvis vi ikke fører kontrol over vore ord og temperament, er vi slaver under Satan. Vi er underlagt ham. Han fører os i fangenskab. Alle disse skændige ord, og ubehagelige, utålmodige og irritable ord, er en ofring til hans sataniske majestæt. Og det er et kostbart offer, mere kosteligt end noget offer kan gøre for Gud, for det ødelægger hele familiers fred og lykke, ødelægger sundheden, og er muligvis grunden til at der dannes værn mod lyksaglighedens evige liv. De begrænsninger Guds ord pådrager os er for vor egen interesse. Det øger vore familiers lykke, og lykke hos alle omkring os. Det forfiner vor smag, helliger vor dømmekraft, og bringer fred i sindet, og til sidst: evigt liv. Under denne hellige betvingelse skal vi vokse i nåde og ydmyghed, og det vil blive nemt at tale rigtigt. Det naturlige og lidenskabelige temperament vil holdes underdanigt. En iboende frelser vil være til styrke hver time. Tjenende engle vil forblive i vore boliger, og gladeligt bringe nyheder om vor vækst i guddommeligt liv i himlen deroppe, og englen vil skrive en munter og glædelig rapport.
Ellen G. White.   ret