Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 22. april 1884

Effektiv bøn (Gen. Konf., 10. nov., 1883)

[* Bemærkninger i en tale til prædikanter ved generalkonferensen i Battle Creek, Mich, 10. nov, 1883.]   ret

Mange bønner blev ikke bedt i tro. Der bruges nogle remser, men der er ikke nogen virkelig pågåenhed. Disse bønner er tvivlsomme og tøvende; de hjælper ikke dem som sender dem, og giver intet trøst eller håb til andre. Der bruges en formel bøn, men ånden mangler, viser at ham der sender bønnen ikke føler sit behov, og hungrer og tørster ikke efter retfærdighed. Disse lange og kolde bønner er ubetimelige og trættende; det ligner for meget at der holdes prædiken for Herren.   ret

Lær at bede kort og direkte til punktet, bede for hvad du behøver. Lær at bed højt der hvor kun Gud kan høre dig. Giv ikke foregivne bønner, men alvorlige dybfølte anmodninger, der udtrykker sjælens hunger efter Livets Brød. Hvis vi bad mere i det skjulte, vil vi kunne bede mere forstandigt i det offentlige. Disse tvivlsomme tøvende bønner vil ophøre. Og når vi angangeres med vore brødre i offentlig tilbedelse, vil vi kunne gøre mødet mere interessant; for vi vil tage en himmelsk atmosfære med os, og vor tilbedelse vil blive en virkelighed, og ikke blot en formssag. Dem omkring os kan hurtigt fortælle om vi er vandt til at bede eller ikke. Hvis sjælen ikke drages i bøn til lønkammeret, og når vi er optaget af dagliglivets anliggender, vil det blive tydeligt ved bedemødet. De offentlige bønner vil blive tørre og formelle, bestå af gentagelser og sædvanlige gentagelser, og de vil mere bringe mørke end lys ind i mødet.   ret

Sjælens liv afhænger af det vanemæssige samfund med Gud. Det mangler bliver kendt, og hjertet åbnes for at modtage friske velsignelser. Taknemmelighed flyder fra de uforskrømte læber; og den genopfriskning som modtages fra Jesus manifesteres i ord, og i aktiv godgørenheds gerninger, og i offentlig helligelse. Der er en kærlighed til Jesus i hjertet; og hvor kærlighed eksister, vil det ikke fortrænges, men vil udtrykke sig selv. Skjult bøn understøtter dette indre liv. Det hjerte som elsker Gud vil ønske at have samfund med ham, og vil lære af ham i hellig tillid.   ret

Lad os lære at bede forstandigt, udtrykke vore anmodninger klart og nøjagtigt. Lad os lægge de ligegyldige og træge levevaner bort som vi er faldet i, og bede som om vi mener det. ”En retfærdigs bøn har en mægtigt virkende kraft.” Troen griber fast greb i Guds løfter, og tilskynder sine bønner med en glød, men når sjælens liv stagnerer, bliver den ydre helligele formel og kraftesløs.   ret

Jeg har lyttet til vidnesbyrd som dette: ”Jeg har ikke det lys jeg ønsker; jeg har ikke fået forvisning om Guds velvilje.” Disse vidnesbyrd udtrykker kun vantro og mørke. Forventer du at dine fortjenester vil anbefale dig over for Gud, og at du må befries for synd, før du stoler på hans kraft til at frelse? Hvis det er hvad du kæmper med i dit sind, er jeg bange for at du ikke vil få kraft, og vil miste modet til sidst. Ligesom kobberslangen blev opløftet i ørknen, blev Kristus opløftet for at drage mennesker til ham. Alle som så på den slange, det middel som Gud har givet, blev helbredt; Således må vi i vor syndighed, og i vor store selviske behov, ”Se og leve”. Så længe erkender vor hjælpeløse tilstand uden Kristus, må vi ikke miste modet; vi må stole på en korsfæstet og opstanden Frelsers fortjenester. Stakkels syndssyge og modløse sjæl, se og lev. Jesus har afgivet løfte med sit ord; han vil frelse alle der kommer til ham. Lad os da bekende vore synder, frembringe frugter der møder anger.   ret

Jesus er vor frelser i dag. Han går i forbøn for os i det allerhelligste i den himmelske helligdom, og han vil tilgive vore synder. I verden gør det den store forskel med os, om vi stoler på Gud uden tvivl, som et sikkert fundament , - eller om vi prøver at vinde en retfærdighed i os selv, før vi kommer til ham. Se bort fra selvet til Guds Lam, der bærer verdens synd bort. Det er en synd at tvivle. Hvis der gemmes på den mindste vantro i hjertet, bliver sjælen involveret i skyld, og medfører stort mørke og modløshed. Det siger at Herren er falsk, at han ikke gør som han har lovet; og han vanæres stærkt. Nogle har gemt på tvivl, utilfredshed, og en tilbøjelighed til at være på den forkerte side, indtil de elsker tvivl, og lader til at tro det er prisværdigt at være på tvivlens side. Men når de troende kommer helt ud i deres tro, endog til deres sjæles frelse, vil de tvivlende mennesker, som har sået vantro, høste det som de har sået, og der vil blive en ynkværdig uønsket høst.   ret

Nogle lader til at føle at de må være i trængsel, og de må bevise over for Herren at de er reformeret, får de kan gøre krav på hans velsignelse. Men disse kære sjæle kan faktisk gøre krav på Guds velsignelse nu. De må have hans nåde, Kristi ånd til at hjælpe med deres svagheder, ellers kan de ikke danne kristne karkatertræk. Jesus elsker at vi kommer til ham just om vi er, - syndige, hjælpeløse, afhængige. Vi påstår at være lysets børn, ikke nattens ejheller mørkets børn; hvilken ret har vi til at være vantro?   ret

Nogle får bønnesvar, lidt frihed, og nogle bliver opstemte. De vokser ikke i troen, vokser ikke i styrke og mod, men de beror sig på følelser. Skulle de føle det godt, tror de at de har Guds gunst. Hvor mange snubler her, hvor mange overvindes! Følelser er ikke noget kriterium for nogen af os. ”Tro er fast tillid til det, man håber, overbevisning om ting, man ikke ser.” Vi skal ransage vor karakter i Guds spejl, hans hellige lov, for at opdage vore fejl og ufuldkommenheder, og så fjerne dem ved Kristi dyrebare blod.   ret

Jesus, som døde for os, elsker os med en uendelig kærlighed; og vi må elske hverandre. Vi må lægge al vor selviskhed til side og arbejde sammen i kærlighed og enhed. Vi har elsket og forkælet os selv og undskyldte vor egensindighed; mens vi har været nådesløse mod vore brødre, som ikke er så mangelfulde som os. Herren elsker os og bærer over med os, selv når vi er utaknemmelige mod ham, glemmer hans nåde, er slemt vantro; men overvej dette, brødre, hvor hårde vi er over for hinanden, hvor nådesløs; hvordan vi skader og sårer hinanden, mens vi burde elske, som Kristus har elsket os. Lad os forandre os fuldstændigt. Lad os nære kærlighedens dyrebare plante og fryde os over at hjælpe hinanden. Vi må være venlige, overbærende, tålmodige med hinandens fejl; vi må holde vor skarpe kritik til os selv, men håbe på alt, tro på alt om vore brødre.   ret

Når vi opelsker en næstekærlighed, kan vi overdrage vore sjæles varetægt til Gud som til en trofast Skaber, ikke fordi vi er syndfrie, men fordi Jesus døde for at frelse netop disse fejlende og mangelfulde skabninger som vi er, og derved give udtryk for at påskønner menneskesjælens værdi. Vi måtte hvile på Gud, ikke på grund af vor egen fortjeneste, men på grund af at Kristi retfærdighed vil tilskrives os. Vi må se bort fra selvet til Guds pletfrie Lam, som ikke syndede; og ved at se på ham i levende tro, skal vi blive lig ham.   ret

Der er rige løfter til os i Guds ord. Frelsesplanen er fuldt ud tilstrækkelig. Den er ikke snæver, ikke lagt til rette for os i begrænset omfang. Vi er ikke nød til at stole på de beviser som vi fik for et år eller en måned siden, men vi må have dagens forvisning om at Jesus lever, og gør mellemkomst for os. Vi kan ikke gøre godt imod dem omkring os, når vore egne sjæle er blottet for åndeligt liv. Vore prædikanter brydes ikke hele natten i bøn, som mange gudfrygtige prædikanter har gjort før os. De sidder bøjet over deres borde, skriver lektier, eller forbereder artikler der læses af tusinde; de finder faktaer for at overbevise tankesindet om læren. Alle disse ting er væsentlige; men hvor meget har Gud dog gjort for os, ved at sende lys og overbevisende kart til hjerte, for at besvare troens bøn! De tomme sæder ved vore bedemøder, bevidner at kristne ikke erkender at Gud gør krav på dem; de erkender ikke deres pligt at gøre disse møder interessante og succesrige. De tager en monoton og trættende rundtur, og vender uforfriskede og ikke velsignede tilbage til deres hjem.   ret

Hvis vi vil genopfriske andre, må vi selv drikke af den kilde som aldrig tører ud. Det er vort privilegium at blive bekendt med vor styrkes Kilde, og gribe fat i Guds arm. Hvis vi får åndeligt liv og energi, må vi have fællesskab med Gud. Vi må tale til ham om vore virkelige behov; og vore alvorlige bønner vil vise at vi erkender vore behov, og vil gøre hvad vi kan for at besvare vore egne bønner. Vi må adlyde Paulus formaning: ”Stå op fra de døde, og Kristus skal lyse for dig!”   ret

Luther var en bønnens mand. Han arbejdede og bad som om noget måtte gøres, og dette må være straks, og det blev gjort. Hans bønner blev fulgt op af igangsætte noget på Guds løfter; og ved denne guddommelige hjælp, kunne han ryste Roms umådelige magt, så at kirkernes grundlag skælvede i alle lande.   ret

Guds Ånd samarbejder med de ydmyge medarbejder som bliver i Kristus og har fællesskab med ham. Bed når du bliver afmægtig af hjertet. Når du fortvivles, lukker munden i for mennesker; holder al mørke inden for, så du skygger stien for andre, men siger det til Jesus. Bed for ydmyghed, visdom, mod, øg troen, så du kan se lyset i hans lys, og glæd dig i hans kærlighed. Blot tro, og du skal visselig se Guds frelse.   ret