Review and Herald d. 23. april 1889
Opgaven i nærværende stund
På nuværende tidspunkt, der involvere vore dyrebareste interesser, er et tidspunkt af skæbnesvanger vigtighed. Vore rettigheder som enkeltpersoner og menigheder betvivles i argumentationen og gennemførelsen af søndagsoverholdelsen. Modstridende anskuelser bringer røre i den religiøse verdens tænkere, og folk er i tvivl om hvad der skal gøres i denne sag. Begivenheder, med en opjagende karakter, bliver tættere og tættere, og det bekymrende spørgsmål rejser sig: "Hvad skal det ende med?" ret
Dem som holder Guds lov ser på deres børn med udefinerbare følelser af håb og frygt, undres over hvad de vil gøre i den store konflikt der er lige foran dem. Den ængstelige moder spørger: "Hvilket standpunkt vil de tage? Hvad kan jeg gøre for at forberede dem til at gøre deres del, så at de vil tage imod den evige herlighed? Store ansvar hviler på jer, mødre. Selvom du ikke sidder i de nationale råd, eller stemmer om det, kan du gøre et stort arbejde for Gud og dit land. Du kan uddanne dine børn. Du kan hjælpe dem til at udvikle karakteren, så de ikke vakler eller påvirkes til at gøre ondt, men vil vippe over og påvirke andre til at gøre det rigtige. Ved jeres inderlige bønner i tro, kan I bevæge den arm, som bevæger verden. I kan undervise jeres børn til at bede effektivt, idet de knæler ved jeres side. Lad jeres bønner stige op til Guds trone: "Spar dit folk, O Herre, og overgiv ikke dine arvinger til skam, så hedningene skal herske over dem: hvor de kan sige blandt folk: hvor er deres Gud?" ret
Gud udfører mirakler og selv om han er højt over os, kan bøn nå hans trone. Han som drejer og omstøder, han som kan gør vidunderlige ting, vil betragte den angerfuldt bøn i tro fra den ydmygeste af sine børn. Kristne mødres bønner bliver ikke ignoreret af alles Fader, som sendte sin Søn til Jorden for at løskøbe sig et folk. Han vil ikke afvise dine bønner og overlade dig og dine til Satans slag i den afgørende strid på den store dag. Du skal blot arbejde enfoldigt og trofast, og Gud vil fremme dine hænders værk. ret
Vi har et tilflugtssted, en fæstning, som vi kan løbe til og være sikker. Vore bønner må nå op til nådestolen, hvor nåde og sandhed mødes med hinanden, retfærdighed og fred har kysset hinanden. Den nåde der er nok for alle, vil sætte os i stand til at rejse os over de hårdeste trængsler, og udholde de mest prøvende prøvelser. Der har aldrig været en periode hvor så meget har været på spil som nu. Der har aldrig været et slægtled som der har ligget så tunge ansvar på, som i denne slægt; for Gud har betroet mennesker i denne tid, det sidste advarselsbudskab. ret
Forældre, stil jer selv dette alvorlige spørgsmål: "Har vi opdraget vore børn til at bøje sig for forældremyndigheden og således oplært dem til at adlyde Gud, elske ham og holde hans lov, den bedste regel for liv og opførsel? Har vi uddannet dem til at være missionærer for Kristus? Til at gå omkring og gøre vel?" Troende forældre, jeres børn vil blive nødt til at udkæmpe afgørende slag for Herren på stridens dag; og mens de vinder sejre for Fredsfyrsten, kan de vinde sejre for sig selv. Men hvis de ikke er blevet opdraget i Herrens frygt; hvis de ikke har kendskab til Kristus og forbindelse med Himmelen, vil de ikke have nogen moralsk styrke, og de vil bøje sig for jordiske magthavere, som har ophøjet sig over Himmelens Gud ved at indsætte en falsk sabbat i stedet for Jehovas sabbat. Hans krafts omsorgsfulde barmhjertighed vil blive vist i fængselsceller og fangehuller. Forberedelser er allerede fremskridende og bevægelser er i gang, som vil resulterer i at skabe et billede af dyret. Begivenheder vil ske i denne verdens historie, som vil opfylde profetiernes forudsigelser for de sidste dage. ret
Det vil kræve beslutninger og de skal træffes; enten vil de frafaldne vende beslutsomt tilbage til deres loyalitet til Gud, eller også vil de opstille sig i fjendens rækker: Satan vil få kontrol over alle som til sidst nægter at lade sig styre af Guds lov. Han vil indgyde forældre til at føre krig imod deres børn, og børn føre krig imod deres forældre, - at bedrage og løsrive dem fra deres eget hjem til fjenderne. Kommende begivenheder kaster deres skygger over vor sti. Fædre, mødre, jeg opfordrer jer til nu at gøre de alvorligste anstrengelser for jeres børns skyld. Giv dem daglig undervisning i gudsfrygt. Lær dem at elske Gud og at være tro mod de rette principper. Arbejd med en ædel og alvorlig tro ledet af Hellig åndens guddommelige påvirkning og gør det nu. Udsæt det ikke en dag, ikke en time. Lær jeres børn, at hjertet må oplæres til selvbeherskelse og selvfornægtelse. Bevæggrundene i livet må være i harmoni med Guds lov. Vær aldrig tilfredse med, at jeres børn vokser op adskilte fra Kristus. Lad aldrig sindet få ro, så længe de er kolde og uinteresserede. Råb til Gud dag og nat. Bed og arbejd for at frelse jeres børns sjæle. "Herrens frygt er visdommens begyndelse." Den er drivfjederen, karakterens ankerhjul. Uden Herrens frygt vil de ikke nå den store hensigt med deres skabelse. ret
I er måske glade for jeres barns strålende begavelse; men hvis den ikke beherskes af et helliggjort hjerte, vil den komme i et modsætningsforhold til Gud. Kun en tydelig fornemmelse af Guds krav til os kan give os den rette karakterfasthed, skarpsindighed og indsigt, som er en forudsætning for fremgang både i denne og den kommende verden. Dagligt fællesskab med Gud vil forfine, forædle og ophøje hele mennesket. "Herrens bud er rent, oplyser øjnene," siger salmisten. "Tydes dine ord, så bringer de lys, de giver enfoldige indsigt." Grundlaget for al sand uddannelse er funderet i frygt for Herren. En sjæl som er formet af Guds sandhed vil åbenbare en velafbalanceret karakter, forædlet af Guds nåde; og sådan en karakter er et skuespil for menneske og engle. Forældres pligt er blevet forsømt så frygteligt; men skal denne forsømmelse fortsætte? Skal vi ikke angre nu, og tage som forældre vort guds givne livsværk op? Vi har ingen tid at miste. Lad os genløse tiden fordi dagene er onde. ret
Guds lov er sat ud af kraft i verden, og synden hersker; men lyset skinner fra den åbne dør i Guds tempel. Åben dit hjerte, og lad de klare stråler fra Retfærdighedens Sol skinne ind i din sjæl, så du kan blødgøres, underlægge dig og helliggøre. Fjenden for al retfærdighed er på vort spor. Satan er ved at mobilisere sin hær, men er vi hver især beredte til den forfærdelige kamp, som venter os ret forude? Forbereder vi os selv og vor husstand til at indse betydningen af vore modstanderes stilling og måde at kæmpe på? Vænner vore børn sig til at være beslutsomme, så de kan stå faste og urokkelige i alle spørgsmål vedrørende principper og pligter? Det er min bøn, at vi alle må forstå tidernes tegn, og at vi må berede os selv og vore børn således, at Gud i kampens tid kan være vort værn og vor tilflugt. ret
afsn nr:1 | |
afsn nr:2 | |
afsn nr:3 | Barnet i hjemmet 505 |
afsn nr:4 | |
afsn nr:5 | Barnet i hjemmet - Guds folk i Krise II s. 10 |
afsn nr:6 | Barnet i hjemmet 535 og 536 |
afsn nr:7 | Barnet i hjemmet 183 |
afsn nr:8 | Barnet i hjemmet 533 |