Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 26. april 1881

Helliggørelse, Kristen karakter

Tekst: "Men han selv, fredens Gud, hellige jer helt og fuldt, og måtte dog jeres ånd og sjæl og legeme bevares helt og holdent og uden dadel ved vor Herres Jesu Kristi komme!" 1 Thess. 5,23.   ret

Den kristne karakter vises ved hans daglige liv. Kristus sagde: "Således bærer hvert godt træ gode frugter, og det dårlige træ bærer slette frugter." Vor Frelser sammenligner sig selv med en vin, hvor hans efterfølgere er grenene. Han erklærer tydeligt at alle som er hans disciple frembringer frugter; og så viser han hvordan de bliver frugtbare grene. ”Bliv i mig, så bliver jeg også i jer. Ligesom grenen ikke kan bære frugt af sig selv, men kun hvis den bliver på vintræet, således kan I heller ikke, uden I bliver i mig.”   ret

Apostlen Paulus beskriver de frugter som den kristne skal bære. Han siger at det ”er i al god og retfærdighed og sandhed.” Og også: ”Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, langmodighed, mildhed, godhed, trofasthed, sagtmodighed, afholdenhed.” Disse dyrebare nådegaver er kun Guds lovs grundprincipper ført ud i livet.   ret

Dem som har ægte kærlighed til Gud vil vise et alvorligt ønske om at kende hans vilje og gøre den. Apostlen Johannes, hvis breve handlede så fyldestgørende om kærlighed, han sagde: ”Thi dette er kærlighed til Gud, at vi holder hans bud.” Det barn som elsker sine forældre vil vise kærlighed ved villig lydighed; men det selviske og utaknemmelige barn søger at gøre så lidt så muligt for sine forældre, når han samtidig ønsker at nyde alle de privilegier der gives den lydige og trofaste. Den samme forskel ses blandt dem som bekender at være Guds børn. Mange som ved at de er genstand for has kærlighed om omsorg, som ønsker at modtage hans velsignelse, finder ingen fornøjelse ved at gøre hans vilje. De betragter Guds krav på dem, som en ubehagelig begrænsning, hans bud er et hårdt åg. Men han som alvorligt søger efter hjertets og livets hellighed, fryder sig ved Guds lov, og knurer kun over at han kommer så langt fra at imødekomme dens krav.   ret

Vi er befalet at elske hinanden ligesom Kristus har elsket os. Han har vist sin kærlighed ved at lægge sit liv ned for at genløse os. Den elskede discipel siger at vi bør være villig til at lægge vore liv ned for vore brødres skyld. For ”enhver, som tror, at Jesus er Kristus, er født af Gud; og enhver, som elsker den, der fødte ham, elsker også den, som er født af ham.” Hvis vi elsker Kristus, skal vi elske dem som ligner ham i liv og karakter. Og ikke kun dette, men vi skal elske dem som “ikke har noget håb og er uden Gud i verden.” Det var for at frelse syndere at Kristus forlod sit hjem i himlen, og kom til jorden for at lide og dø. For dette sled, brydes og bad han over, indtil han, hjertebrudt og forladt af dem han kom for at tjene, udgød sit liv på Golgata.   ret

Mange viger tilbage fra et liv, som vor Frelser levede. De følte at det kræver et for stort offer at efterligne Forbilledet, og frembringe frugter i gode gerninger, og så udholde tålmodigt Guds beskæring så de kan bringe flere frugter. Men når den kristne betragter sig selv som kun et ydmygt redskab i Kristi hænder, og bestræber sig for at udføre alle pligter trofast, sætter lid til den hjælp Gud har lovet, så vil han bære Kristi åg og finde det let; så vil han bære byrder for Kristus, og erklære dem for lette. Han kan se op med mod og tillid og sige: Jeg ved hvem jeg har troet, og er overbevist om at han er i stand til at bevare det som jeg har betroet ham.   ret

Hvis vi møder forhindringer på vor vej og overvinder dem trofast, hvis vi støder på modstand og skam, og i Kristi navn vinder sejr, hvis vi bærer ansvar og udfører vore pligter i vor Mesters ånd, så får vi i virkeligheden et dyrebart kendskab til hans trofasthed og kraft. Vi stoler ikke længere på andres erfaring, for vi har vidnet i os selv. Ligesom de gamle samaritanere, kan vi sige: ”Vi har hørt ham selv, og ved at det i virkeligheden er Kristus, verdens frelser.”   ret

Jo mere vi betragter Kristi karakter, og jo mere vi erfarer hans frelsende kraft, des tydeligere vil vi kunne indse vor egen svaghed og ufuldkommenhed, og des mere alvorligt skal vi se efter ham som vor styrke og vor Genløser. Vi har ikke kraft i os selv til at rense sjælstemplet fra dens urenhed; men når vi angrer vore synder mod Gud, og søger tilgivelse gennem Kristi fortjenester, vi han tildele den tro som virker ved kærlighed og renser hjertet. Ved tro på Kristus, og lydighed mod Guds lov, kan vi helliggøres, og derved opnå udmærkelse til hellige engle og de hvidklædte genløstes selskab i herlighedens rige.   ret

Det er ikke blot enhver kristens privilegium men hans pligt at fastholde en tæt forening med Kristus, og få en rig erfaring på Guds ting. Så vil hans liv være frugtbart på gode gerninger. Kristus sagde: ”Derved er min Fader herliggjort, at I bærer megen frugt.” I sit brev til menigheden i Efesus forsøger Paulus at understrege ”evangeliets hemmelighed”, for sine brødre, ”Kristi uransagelige rigdomme,” og forvisser dem om hans alvorlige bønner for deres åndelige vækst: -   ret

”Bøjer jeg mine knæ for Faderen, efter hvem ethvert faderforhold i Himmel og på jord har sit navn; og jeg beder om, at han efter sin herligheds rigdom vil give jer, at I med kraft må styrkes ved hans Ånd i det indre menneske, at Kristus må bo ved troen i jeres hjerter, og at I må blive rodfæstede og grundfæstede i kærlighed, så at I sammen med alle de hellige må kunne fatte, hvor stor bredden og længden og højden og dybden er, og kende Kristi kærlighed, som overgår al erkendelse, så I kan fyldes med hele Gudsfylde.”   ret

Han skriver også dette til sine brødre i Korint: ”Til dem, der er helligede i Kristus Jesus,” ”Nåde være med eder og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus! Jeg takker altid Gud for jer på grund af den Guds nåde, som blev givet jer i Kristus Jesus. I er jo i ham blevet rige på alt, i al tale og al indsigt, efter som vidnesbyrdet om Kristus er blevet stadfæstet iblandt jer.” Disse ord henvenser sig ikke kun til korintermenigheden, men til hele Guds folk i tidens afslutning. Enhver kristen kan glæde sig ved helliggørelsens velsignelse.   ret

Apostlen fortsætter med disse ord: ”Men jeg formaner jer, brødre, ved vor Herres Jesu Kristi navn, at I alle skal være enige indbyrdes, og at der ikke må findes splittelser iblandt jer, men at I skal være fuldt ud forenede i samme sind og samme overbevisning.” Paulus ville ikke appelere til dem at gøre det som var umuligt. Enighed er det sikre resultat på kristen fuldkommenhed.   ret

I kolossenserbrevet fremsættes også de herlige privileger der er Guds børn forundet. ”Da vi har hørt om jeres tro på Kristus Jesus og den kærlighed, som I har til alle de hellige, . . . . Derfor har vi, fra den dag vi hørte det, heller ikke holdt op at bede for jer og ønske at I må blive fyldte af indsigt i Guds vilje med al visdom og åndelig forståelse, så I kan vandre Herren værdigt, i alle måder ham til behag, idet I bærer frugt og vokser i al god gerning ved erkendelsen af Gud.”   ret

Apostlen selv bestræber sig at nå den samme hellighedsstandard som han har fremsat for sine brødre. Han skriver til filipperne: ”Men det, der engang var mig fordele, det har jeg for Kristi skyld lært at regne for tab. Ja, jeg regner i sandhed alt for tab i sammenligning med det langt højere at kende Kristus Jesus, min Herre. . . . og for at jeg må kende ham og kraften i hans opstandelse og fællesskabet med ham i hans lidelser, så jeg bliver lig med ham i hans død, om jeg dog måtte nå frem til opstandelsen fra de døde. Ikke at jeg allerede har grebet det eller allerede er blevet fuldkommen: men jeg jager derefter, om jeg dog kunne gribe det, fordi jeg selv blev grebet af Kristus Jesus. Brødre! jeg mener ikke om mig selv, at jeg allerede har grebet det. Men ét gør jeg: idet jeg glemmer, hvad der er bagved, og rækker efter det, der er foran, jager jeg frem mod målet, den sejrs pris, som Gud fra det høje kaldte os til Kristus Jesus.” Der er en slående modsætning mellem deres pralende og selvretfærdige forlangender som bekender at være uden synd, og så apostlens beskedne sprog. Alligevel var det hans eget livs renhed og pålidelighed der lagde en sådan kraft bag hans brødres formaninger.   ret

Paulus tøvede ikke med at understrege, ved enhver passende anledning, bibelhelliggørelsens betydning: Han siger: ”I ved jo, hvilke bud vi gav jer ved Herren Jesus. Thi dette er Guds vilje, at I helliggøres.” ”Derfor, mine elskede! ligesom I altid tidligere har været lydige, skal I også nu, ikke alene som da jeg var hos jer, men langt mere nu, da jeg er borte, arbejde på jeres frelse med frygt og bæven; thi Gud er den, som virker i jer både at ville og at virke, for at hans gode vilje kan ske. Alt skal I gøre uden knurren og betænkeligheder, for at I må blive ulastelige og uden svig, Guds dadelfrie børn midt i en vanartet og forvildet slægt, hvor I skinner som himmellys i verden.”   ret

Han pålægger Titus at instruere kirken at når de skal stole på Kristi fortjenester til frelse, guddommelig nåde, iboende i deres hjerter, vil det føre til at livets pligter udføres trofast. ”Læg dem på sinde at underordne sig myndigheder og øvrigheder, at være dem lydige, være rede til enhver god gerning, ikke forhåne nogen, ikke være stridbare, men milde og vise al sagtmodighed mod alle mennesker. Thi vi var selv engang uforstandige, ulydige, vildfarne, trælle under alle hånde begæringer og lyster vi levede i ondskab og misundelse, var forhadte og hadede hverandre. Men da Guds, vor frelsers, godhed og kærlighed til menneskene blev åbenbaret, frelste han os, ikke for de retfærdige gerningers skyld, vi havde gjort, men på grund af sin barmhjertighed, ved badet til genfødelse og fornyelse ved Helligånden, som han i rigt mål udgød over os ved Jesus Kristus, vor frelser, for at vi, retfærdiggjorte ved hans nåde, i håbet skulle blive arvinger til evigt liv. Dette er troværdig tale, og jeg vil, at du skal indprente det, for at de, som er kommet til tro på Gud, skal beflitte sig på at øve gode gerninger. Dette er godt og gavnligt for menneskene.”   ret

Paulus søger at indprente det fundament over for os, som er antagelig tjeneste for Gud, såvel som kronen for kristne nådesgaver, er kærlighed; og at det kun er i sjælen hvor kærlighed regerer, der vil Guds fred forblive. ”Så ifør jer da som Guds udvalgte, hellige og elskede, inderlig barmhjertighed. godhed ydmyghed sagtmodighed, tålmodighed; bær over med hinanden og tilgiv hinanden, hvis den ene har noget at bebrejde den anden; ligesom Herren tilgav jer, således skal også I gøre! Og over alt dette skal I iføre jer kærligheden, som er det fuldkomne bånd. Og lad Kristi fred råde i jeres hjerter; til den blev I kaldede som lemmer på samme legeme; og vær taknemmelige! Lad Kristi ord i rigt mål bo hos jer, så I med al visdom lærer og påminder hverandre med salmer, hymner og åndelige sange og synger med taknemmelighed i jeres hjerter for Gud. Og alt, hvad I tager jer for i ord eller handling, gør det alt sammen i Herren Jesu navn og sig Gud Fader tak ved ham.”   ret