Review and Herald d. 27. april 1886
Esau havde et særligt, stærkt ønske for en særlig ret mad, og han havde tilfredsstillet selvet så længe som han ikke fandt det nødvendigt at vende sig fra det fristende, eftertragtede bord. Han tænkte på det og anstrengede sig ikke så meget for at betvinge sin appetit, indtil dens kraft nedlagde al andet der kunne være, og kontrollerede ham, og han bildte sig ind at han ville lide stor ubehagelighed, og endog døden, hvis han ikke kunne få denne særlige ret. Jo mere han tænkte på det, des stærkere blev hans ønske, indtil hans fødselsret som var ukrænkelig, mistede sin værdi og sin ukrænkelighed. Han tænkte: Nuvel, hvis jeg sælger den, kan jeg nemt købe den tilbage igen. . . . Da han forsøgte at købe den tilbage, endog for et stort offer fra hans side, kunne han ikke gøre dette. . . . Han søgte omhyggeligt efter anger og med tårer. Men det var helt forgæves. Han havde foragtet velsignelse, og Herren fjernede dem for evigt ret
| afsn nr: | Egw Bibelkommentaren bind 1 side 1094 |