Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 28. april 1885

Bedemøder

Konference- og bedemøder bør ikke gøres trættende og kedelige. Om muligt bør alle være nærværende på rette tid; og hvis der er nølende mennesker, som er en halv, eller endog femten minutter for sent, bør der ikke ventes. Mødet bør åbne på det bestemte tidspunkt, om der om muligt er få eller mange tilstede. Hvis der kun er to tilstede, kan de kræve det udlovede møde. Formalitet og kold stivnakkethed bør lægges til side, og alle bør udføres pligten nøje. Ved almindelige lejligheder, bør bedestunderne ikke vare i mere end ti minutter. Forlænges dette, bliver dem der tilbeder, mentalt og fysisk trætte, når de kun får lidt åndelig styrke og opfriskning. Efter at have ændret position, og sunget eller formanet, hvis nogen føler en byrde for bøn, så lad dem bede.   ret

Alle bør føle at det er en kristen pligt at bede kort. Fortæl Herren præcis hvad du ønsker, uden at gå hele verden igennem. Alle har privilegiet at bede så længe som de ønsker under privat bøn, og åbenlys som de ønsker. De kan bede for alle deres slægtninge og venner. Lønkammeret er det sted hvor alle deres private vanskeligheder, prøvelser og fristelser kan fortælles; men ved samlingsmøde, hvor der bedes for at tilbede Gud er ikke stedet til åbne hjertets privatliv.   ret

Hvad er formålet med at samles? Er det at informere Gud, at instruere ham og fortælle ham alt vi ved i bøn? Vi mødes for at opbygge hinanden og udveksle tanker og følelser, for at samle styrke, og lys, og opmuntre, og blive bekendt med hinandens håb og tragten; og ved vore alvorlige og hjertefølte bønner, der sendes i tro, modtager vi fornyelse og livskraft fra vor styrkes Kilde. Disse møder bør være de dyrebareste stunder, og bør gøres interessant for alle som får smag for religiøse sager.   ret

Jeg frygter at der er nogle, som ikke bringer deres trængsler til Gud i den private bøn, men forbeholder dem til bedemødet, og pynter på deres bøn der for flere dage. Sådanne kan kaldes for dræbende for konferense- og bedemødet. De udstråler ikke noget lys; de opbygger på ingen måde. Deres kolde og frosne bønner er lange, frafaldne vidnesbyrd der kaster skygge. Alle er glade når de kommer igennem, og det er næsten umuligt at kaste den kulde og mørke af sig, som deres bønner og formaninger bringer ind i mødet.   ret

Vore møder bør være åndelige og sociale, ikke for lange. Der bør ikke finde reservation, stolthed, forfængelighed og frygt for mennesker sted på dette sted. Små vanskeligheder og fordomme bør ikke komme med til disse møder. ”I er verdens lys,” siger den himmelske Lærer. Som i en forenet familie, bør der eksistere simpelhed, sagtmodighed, tillid og kærlighed i brødres og søstres hjerter, som behøver at blive opildnet og besjælet af at føre deres lys sammen. Alle har ikke den samme erfaring i deres religiøse liv; men de med forskellige øvelser samles, og taler af det enkle og ydmyge sindelag, ud af deres erfaring. Alle som udøver en fremadgående kristen kurs, bør have og vil få en erfaring, som er levende, som er ny og interessant. En levende erfaring gøres op med daglige trængsler, konflikter, og fristelser, stærke bestræbelser og sejre, og sor fred og glæde vindes gennem Jesus. Et enkelt forhold for sådanne erfaringer giver lys, styrke og kundskab, som vil hjælpe andre til at vokse i det guddommelige liv. Tilbedelse af Gud bør både være interessant og belærende for dem som elsker guddommelige og himmelske ting.   ret

Jesus, den himmelske Lærer, holder ikke sig selv på afstand fra menneskebørnene, men for at hjælpe dem, kom han fra himlen til jorden, hvor de var, så hans livs renhed og hellighed kan skinne på alles stivej, og oplyse vejen til himlen. Verdens genløse forsøgte at gøre sine belærende lektioner tydelige og enkle, og alle kan forstå dem. Han valgte generelt den frie luft for hans prædikener. Ingen mure kunne omgære de skarer som fulgte ham; men han havde særlige grunde til at trække tilbage til lundene og søerne for at give sine belærende lektier. Her kunne han få landskabets påbydende udsyn, og gøre brug af genstande og scenerier, som dem med det ydmyge liv var fortrolig med, at illustrere de vigtige sandheder han gjorde kendt for dem. Med sine belærende lektier, forbandt han dem med Guds værker i naturen. Fuglene som lovsynger deres ubekymrede sange, dalenes blomster gløder i deres skønhed, liljen som spejler sig i søens vand, knejsende træer, et opdyrkede land, det bølgende korn, den golde jord, træet der ikke bar frugt, de evindelige bakker, boblende strømme, solnedgangen farveskær der forgylder himlene, - alt dette igangsatte for at indprente tilhørerne med guddommelig sandhed. Han forbandt værkerne fra Gud finger i himlene og på jorden med livets ord han ønske at indprente i deres tanker, så at de kunne se på Guds forunderlige værker i naturen, hans lektier kan blive frisk i deres hukommelse.   ret

Kristus søgte med alle sine anstrengelser at gøre sin lære interessant. Han vidste at en prøvet, hungrende skare ikke kunne få noget åndeligt udbytte, og han glemte ikke deres kropslige behov. Ved en anledning udførte han et mirakel, og brødfødte fem tusinde, som have samlet sig for at lytte til livets ord, som faldt fra Jesu læber. Jesus tog hensyn til sine omgivelser, når han gav dyrebare sandheder til skaren. Sceneriet var sådan at øjnene blev tiltrukket, og vækker beundring i skønhedselskernes bryster. Han kunne prise Guds visdom i sine skaberværker, og kunne binde sine hellige lektier, ved at rette deres tanker gennem naturen, hen mod Guds natur. Således forbandt træerne, fuglene, dalens blomster, bakker, søen og de smukke himle, deres tanker med hellige sandheder; og som satte deres Herre i deres erindring, når de ser på dette, efter Hans opgang til himlen.   ret

Da Kristus underviste folket, brugte han ikke tid på bøn. Han pålagde dem ikke, sådan som farisæerne gjorde, lange, kedsommelige ceremonier og bønner. Han lærte sine disciple at bede: “Når I beder, skal I ikke være som hyklerne; thi de holder af at stå og bede i synagoger og på gadehjørner for at blive set af mennesker; sandelig siger jeg eder: de har allerede fået deres løn udbetalt. Men du, når du beder, så gå ind i dit kammer og luk din dør og bed til din Fader, som er i det skjulte, og din Fader, som ser i det skjulte, skal betale dig. Men når I beder, må I ikke lade munden løbe, som hedningerne gør; thi de mener, de bliver bønhørt for deres mange ord. Dem må I derfor ikke ligne; thi jeres Fader ved, hvad I trænger til, før I beder ham. Derfor skal I bede således.”   ret

Kristus indprente sine disciple med at deres bønner skal være korte, udtrykte præcis hvad de ønskede, og ikke mere. Han giver deres bønner længde og indhold, udtrykker deres ønsker fo timelige og åndelige velsignelser, og deres taknemmelighed for samme. Hvor omfattende er denne mønsterbøn! Den dækker alles aktuelle behov. Et eller to minutter er tilstrækkelig med tid til ordinær bøn. Der kan være situationer hvor bøn på en særlig er forfattet af Guds Ånd, hvor anmodningen gives i Ånden. Sjælens længsel pines, og sukker efter Gud. Ånden brydes, ligesom Jakob gjorde, og vil ikke kunne modstås uden Guds krafts særlige manifestationer.   ret

Men mange sender bønner på en tør og prædikenagtig måde. Disse bønner er til mennesker, ikke til Gud. Hvis de bad til Gud, og virkelig forstod hvad de gør, vil deres frækhed bekymre dem; for de giver Herren en prædiken i bøns-metode, som om universets Skaber behøver særlig information på almindelige spørgsmål i forhold til det som sker i verden. Alle disse bønner er som rungende malm og en klingende bjælde. De har ingen betydning for himlen. Guds engle er trætte af dem, ligesom mennesker der tvinges til at lytte til dem.   ret

Jesus blev ofte fundet i bøn. Når dagens gøremål og bekymringer var til ende, og de trætte søgte hvile, tyede han til de ensomme lunde, eller til bjergene, for at gøre sin amodning bekendt for sin Fader. Vi vil ikke forhindre bøn; for ind til nu er der for lidt bøn og årvågenhed. Og der er endnu mindre bøn i Ånden og også forståelsen. Inderlig og effektiv bøn er altid på sin plads, og vil aldrig trætte. Disse bønner interesserer og fornyer alle som har kærlighed for helligelse.   ret

Skjult bøn forsømmes, og det er derfor mange bruger så langtrukne, kedelige, og bortfaldne bønner når de samles for at tilbede Gud. I deres bønner gennemgår de en uges forsømte opgaver, og beder igen og igen, håber at rette op på deres forsømmelse, og tilfredsstille deres fordømte samvittighed, som trykker dem. De håber på at bede for Guds gunst til sig selv. Men disse bønner resulterer ofte i at føre andre tanker ned på deres eget lave niveau i åndeligt mørke. Hvis kristne ville tage Kristi lære til sig når det er at våge og bede, ville de få mere forstand på at tilbede Gud.   ret