Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 3. maj 1881

Helligelse, Den kristnes privelegium

Men han selv, fredens Gud, hellige jer helt og fuldt, og måtte dog jeres ånd og sjæl og legeme bevares helt og holdent og uden dadel ved vor Herre Jesus Kristi komme." (1Thess 5, 23).   ret

Mange, der alvorligt søger efter hellighed i hjerte og renhed i liv, synes forvirrede og mismodige. De ser hele tiden på sig selv og sørger over mangel på tro. Og fordi de ingen tro har, føler de, at de ikke kan gøre krav på Guds velsignelse. Disse mennesker tager fejl af tro og følelser. De overser sand tros enkelhed og bringer således stort mørke over deres sjæle. De skulle vende sindet fra selvet og lade det dvæle ved Guds barmhjertighed og godhed og tælle hans løfter igen og så simpelthen tro, at han vil opfylde sit ord. Vi skal ikke forlade os på vor tro, men på Guds løfter. Når vi angrer vor fortids overtrædelser af hans lov og beslutter os til at være lydige i fremtiden, så skal vi tro, at Gud for Kristi skyld tager imod os og tilgiver os vore synder.   ret

Mørke og modløshed vil somme tider komme over sjælen og true med at overvælde os, men vi skal ikke kaste vor tillid bort. Vi må holde blikket fæstet på Jesus - hvad enten vi føler noget eller ej. Vi skal prøve at udføre hver en bevidst pligt trofast og så roligt hvile i Guds løfter.   ret

Somme tider vil en dyb følelse af vor uværdighed sende en gysen og rædsel gennem sjælen. Men det er ikke noget bevis på, at Gud har forandret sig overfor os eller vi overfor Gud. Ingen anstrengelse burde gøres for at køre sindet op til en bestemt følelsesstyrke. Det kan være, at vi ikke føler den fred og glæde i dag, som vi følte i går, men i tro skal vi gribe Kristi hånd og sætte vor lid lige så fuldt til ham i mørket som i lyset.   ret

Det kan være, at Satan hvisker: "Du er for stor en synder, til at Kristus kan frelse dig." Mens du erkender, at du i sandhed er syndig og uværdig, kan du møde Fristeren med dette råb: Med forsoningens kraft erklærer jeg Kristus for at være min frelser. Jeg sætter ikke min lid til mine egne gerninger, men til Jesu dyrebare blod, som renser mig. I dette øjeblik lægger jeg min hjælpeløse sjæl i Kristi hænder. Det kristne liv må være et liv i konstant og levende tro. En tillid, som ikke viger en tomme, at fast forlade sig på Kristus, vil bringe fred og forvisning til sjælen.   ret

Tab ikke modet, fordi dit hjerte føles hårdt. Enhver forhindring, enhver indre fjende forøger kun dit behov for Kristus. Han kom for at tage stenhjertet bort og give dig et kød hjerte. Se til ham efter særlig nåde til at overvinde dine særlige fejl. Når du bliver overvældet af fristelser, stå så fast imod de onde tilskyndelser. Sig til din sjæl: "Hvorledes kan jeg vanære min Frelser? Jeg har overgivet mig selv til Kristus. Jeg kan ikke gøre Satans gerninger." Råb til den kære Forløser om hjælp til at ofre enhver afgud og lægge enhver yndlings synd til side. Lad troens øje se Jesus, som står foran Faderens trone, mens han holder sine sårede hænder frem, mens han beder om nåde for dig. Tro på, at kraften kommer til dig gennem din dyrebare Frelser.   ret

Se med troens øje på de kroner, der er gjort rede til dem, der sejrer. Lyt til den triumferende sang fra de frelste: "Værdig, værdig er Lammet, som var slået ihjel og har genløst os til Gud." Bestræb dig på at gøre disse scener til virkelighed. Stefanus, den første kristne martyr, udbrød under sin frygtelige konflikt med fyrster og magter og åndelig ondskab på højeste sted: "Se, jeg skuer himlene åbne og Menneskesønnen stående ved Guds højre Hånd." (Apg 7, 56). Verdens Frelser blev åbenbaret for ham som seende ned på ham fra himlen med den dybeste interesse. Kristi ansigts strålende lys skinnede ned på Stefanus med en sådan glans, at selv hans fjender så hans ansigt stråle som en engels.   ret

Hvis vi ville tillade vore sind at dvæle mere ved Kristus og den himmelske verden, ville vi finde en mægtig stimulans og støtte til at kæmpe Herrens krige. Stolthed og kærlighed til verden ville miste deres magt over os, mens vi betragter det bedre lands herlighed, som så snart skal blive vort hjem. Ved siden af Kristi elskelighed vil alle verdslige tillokkelser synes af kun ringe værdi.   ret

Lad ingen forestille sig, at de uden alvorlige anstrengelser fra egen side kan få vished om Guds kærlighed. Når sindet længe nok har fået lov til at dvæle ved jordiske ting, er det svært at forandre tankernes vaner. Det, som øjnene ser og ørerne hører, tiltrækker sig for tit opmærksomheden og optager interessen. Men hvis vi har i sinde at komme ind i Guds stad og se på Jesus i al hans herlighed, må vi vænne os til at se på ham med troens øjne her. Kristi ord og karakter skulle ofte være genstand for vore tanker og vor samtale, og hver dag burde nogen tid tilbringes med at være specielt helliget bøn og meditation over disse hellige emner.   ret

Helliggørelse er et dagligt arbejde. Lad ingen narre sig til at tro, at Gud vil tilgive dem og velsigne dem, så længe de træder blot et af hans krav under fod. Een bevidst synd, som vi med vilje begår, vil få Åndens vidnesbyrd til at tie og skille sjælen fra Gud. Hvor stor begejstringen end kan være over religiøse følelser, kan Gud ikke bo i det hjerte, der tilsidesætter den guddommelige lov. Gud vil kun ære dem, der ærer ham.   ret

Ved I ikke, at når I stiller jer til rådighed for en som lydige trælle, så er I trælle under ham, som I lyder, enten under synden til død eller under lydigheden til retfærdighed?" (Rom 6, 19). Hvis vi kæler for vrede, lidenskaber, begærlighed, had, selviskhed eller nogen anden synd, bliver vi syndens tjenere. "Ingen kan tjene to Herrer". (Matt 6, 24). Hvis vi tjener synden, kan vi ikke tjene Jesus Kristus. Den kristne vil føle sig tilskyndet til synden, for kødet begærer mod ånden. Men Ånden kæmper mod kødet og er til stadighed i krig med den. Det er her Kristi hjælp behøves. Menneskelig svaghed bliver værnet med guddommelig styrke, og troen udbryder: "Men Gud ske tak, som giver os sejren ved vor Herre Jesus Kristus."   ret

Hvis vi vil udvikle en karakter, som Gud kan antage, må vi danne korrekte vaner i vort religiøse liv. Daglig bøn er lige så væsentlig for væksten i nåde, som den timelige føde er for det fysiske velbefindende. Vi skulle vænne os til ofte at løfte tankerne til Gud i bøn. Hvis tankerne vandrer på må og få, må vi bringe dem tilbage. Ved vedvarende anstrengelse vil vane til sidst gøre det let. Vi kan ikke blot for et øjeblik adskille os fra Kristus og så være i sikkerhed. Vi kan have hans nærværelse til at følge os for hvert et skridt, vi tager, men kun ved at iagttage de betingelser, han selv har stillet.   ret

Religion må gøres til livets store hovedopgave. Alt andet bør komme i anden række i forholdet til det. Alle vore kræfter i sjæl, legeme og ånd må engageres i den kristne kamp. Vi må vende os til Kristus og bede om styrke og nåde, og så vil vi vinde sejr så sikkert, som Jesus døde for os.   ret

Vi må komme nærmere til Kristi kors. Anger ved foden af korset er den første lektion om fred, som vi må lære. Jesu kærlighed - hvem kan fatte den? Uendeligt meget mere øm og selvfornægtende end en mors kærlighed. Hvis vi vil gøre os begreb om en sjæls værdi, må vi se på korset i levende tro og således begynde det studium, som skal være de frelstes videnskab og sang i al evighed. Værdien af vor tid og talenter kan kun værdsættes ved størrelsen af den løsesum, der er betalt for vor forløsning. Hvilken utaknemmelighed mod Gud lægger vi ikke for dagen, når vi berøver ham det, der er hans eget ved at fratage ham vor kærlighed og vor tjeneste. Er det for meget at give sig selv til ham, der har ofret alt for os? Kan vi vælge al verdens venskab for den udødelige ære, som Kristus tilbyder? "- At sidde med mig på min trone, som også jeg har sejret og taget sæde hos min Fader på hans trone."   ret

Helliggørelse er et fremadskridende værk. Dens fremadskridende trin er foreholdt os i Peters ord: "Sæt netop derfor al iver ind på i jeres tro at vise dyd, i dyden indsigt, i indsigten afholdenhed, i afholdenheden udholdenhed, i udholdenheden gudsfrygt, i gudsfrygten broderkærlighed og i broderkærligheden kærlighed til alle ... thi når I gør dette, vil I aldrig snuble; for så skal der i rigt mål gives jer adgang til vor Herres og Frelsers Jesu Kristi evige rige." (2Pet. 1, 5-7. 10-11).   ret

Her er en kurs, og hvis vi følger den, kan vi være sikre på aldrig at snuble. De, der således arbejder på den plan med additionsmetoden at opnå nåden i Kristus, har den forsikring, at Gud vil arbejde efter multiplikationsmetoden ved at give dem Åndens gaver. Peter taler til de, der har den samme dyrebare tro, som vi. "Nåde og fred bliver jer stadig rigere til del, idet I lærer Gud og vor Herre Jesus at kende." (2Pet. 1, 2) Ved hjælp af den guddommelige nåde kan alle, som vil klatre op ad de strålende trin fra jord til himmel og til sidst med sang og evig glæde gå ind gennem portene til Guds stad.   ret

Vor Frelser gør krav på alt det, vi er. Han beder om vore første og helligste tanker, vor reneste og mest koncentrerede kærlighed. Hvis vi virkeligt har del i guddommelig natur, vil hans pris hele tiden være i vore hjerter og på vore læber. Vor eneste sikkerhed er at overgive alt til ham og hele tiden vokse i nåde og kendskabet til sandheden.   ret

Apostlen Paulus blev højligt æret af Gud og blev taget til den tredje himmel i et helligt syn, hvor han så scener, hvis herlighed ikke kunne åbenbares for dødelige. Alligevel gjorde det ham ikke pralende eller gav ham selvtillid. Han var sig betydningen af konstant vågen selvfornægtelse bevidst og erklærer klart: "Jeg er hård imod mit legeme og holder det i ave, for at ikke jeg, der har prædiket for andre, selv skal blive forkastet." (1Kor 9, 27)   ret

Paulus led for sandhedens skyld, og alligevel hører vi ingen klager fra hans læber. Mens han ser tilbage på sit eget liv med slid, bekymringer og opofrelser, siger han: "Thi jeg holder for, at det, vi lider her i tiden, ikke er værd at regne i sammenligning med den herlighed, som skal åbenbares på os." (Rom 8, 18) Sejrs råbet fra Guds trofaste tjener kommer ned gennem slægterne til vor tid: "Hvem vil kunne skille os fra Kristi kærlighed? Trængsel eller angst eller forfølgelse eller sult eller nøgenhed eller fare eller sværd? ... Men under alt dette mere end sejrer vi ved ham, som elskede os. Thi jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller ånde magter eller noget nuværende eller noget tilkommende eller kræfter eller det høje eller det dybe eller nogen anden skabning vil kunne skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre." (Rom 8, 35 og 37-39).   ret

Skønt Paulus til sidst sad indespærret i et romersk fængsel - lukket inde for lys og luften fra himlen, afskåret fra sit arbejde med evangeliet og i øjeblikket ventende på at blive dømt til døden, så gav han sig alligevel ikke hen til fortvivlelse. Fra det mørke fængsel kom hans døende vidnesbyrd fuldt af ophøjet tro og mod, som har inspireret hellige og martyrer i alle de følgende århundreder. Hans ord beskriver passende resultatet af den helliggørelse, som vi har bestræbt os på at foreholde: "Thi mit blod skal nu snart udgydes til drikoffer, og tiden er inde, da jeg skal bryde op". (2Tim 4, 6) Den gode strid har jeg stridt, løbet har jeg fuldført, troen har jeg bevaret. Så venter mig nu retfærdighedens sejrskrans, som Herren, den retfærdige dommer, vil give mig, men også alle dem, der har glædet sig til hans tilsynekomst." (2Tim 4, 7-8)   ret