Dette er kun enkelte afsnnit af artiklen, i vilkårlig rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 3. maj 1887

Tiden er kommet hvor vi ikke kan bero os på lære som kommer til vore ører, medmindre vi ser at de harmonerer med Gud ord. Der er (591) fare for at kætterier vil blive bragt som Bibeldoktriner; og vi skal kende til Bibelen, så at vi må vide hvordan de imødekommes. Hver enkelt tro vil prøves, og enhver vil gennemgå en prøvelse i nærgående kritik.   ret

Esajas fik et budskab fra himlens Gud at give til Israels frafaldne folk, og han gav dem dette budskab. Han vidste hvilke ting han havde med at gøre, han kendte til hjertets hårdnakkethed, og hvor hårdt det ville være at gøre indtryk på dem. Idet han stod i templet søjlegang, åbenbarede Herren Sig selv for ham. Templets forhæng blev trukket til side, døren opløftet og han fik et syn om det allerhelligste inden for forhænget. Han så Israels Gud foran tronen, højt og opløftet, og Hans herligheds optog fyldte templet. Idet Esajas fornemmer sin egen syndighed, råber han ud: ”Jeg er et menneske med urene læber, og jeg bor midt i et folk med urene læber.” Og der kunne ses den hånd der to det levende kul fra alteret, og berørte hans læber, og bad ham blive ren. Så var han parat til at gå med budskabet og sige: ”Send mig”; for han vidste at Guds ånd ville være med budskabet.   ret

For dem som er engageret i Guds arbejde, med sjæles omvendelse, vil det være som om det var umuligt at nå det forstokkede hjerte. Dette er hvordan Esajas følte det, men da han så at der var en Gud oven over keruben, og de var parat til at samarbejde med Gud, var han klar til at frembære budskabe   ret