Review and Herald d. 3. maj 1898
En slående kontrast ses mellem dem, som praktiserer sandheden, og dem, som har tilsluttet sig de frafaldnes rækker. De, som følger Guds Lam, vil være ydmyge og sagtmodige. De, som fører krig mod Guds bud, vil være pralende, anklagende og lovløse i ord og handling. De er sådan, fordi de har dragens ånd og egenskaber, som var vred på kvinden og gik bort for at føre krig mod resten af hendes slægt, de, som holder Guds bud og har Jesu vidnesbyrd. ret
Gennem Jesus er der guddommelig sympati mellem Gud og de mennesker, som gennem lydighed er accepteret i den Elskede. Således tilpasses menneskeheden den guddommelige vilje og opfylder ordene: “Hvis I elsker mig, så hold mine befalinger!” Guds folk, der holder Guds bud, skal vandre i Kristi retfærdigheds solskin, og deres ansigter skal udtrykke glæde og taknemmelighed, lykkelig i forsikringen: “Velsignet er de, som holder hans bud, for at de kan få adgang til livets træ og gennem portene gå ind i staden.” ret
At elske Gud af hele hjertet er universets første store lov. Når Guds kærlighed fylder hjertet, vil kærlighed til vore medmennesker strømme frem i ord og gerninger som frugten af den kærlighed. Fra skystøtten gav Herren Moses den samme lektie, der skulle videregives til folket: “Herren talede fremdeles til Moses og sagde: . . . Efter mine lovbud skal I handle, og mine anordninger skal I holde, så I vandrer efter dem; jeg er Herren eders Gud! I skal holde mine anordninger og lovbud; det menneske, der handler efter dem, skal leve ved dem. Jeg er Herren!” “Og du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte, af hele din sjæl og af hele din styrke. Disse bud, som jeg pålægger dig i dag, skal du tage dig til hjerte; og du skal indprente dine børn dem og tale om dem, både når du sidder i dit hus, og når du vandrer på vejen, både når du lægger dig, og når du står op, du skal binde dem som et tegn om din hånd, de skal være som et erindringsmærke på din pande, og du skal skrive dem på dørstolperne af dit hus og på dine porte.” ret
afsn nr: | Sabbatsskolelektier, Lys i mørke, 2.kv 2001. s. 70 |
afsn nr: | Sabbatsskolelektier, Lys i mørke, 1.kv 2000. s. 43 |
afsn nr: | Sabbatsskolelektier, Lys i mørke, 4.kv 2004. s. 78 |