Review and Herald d. 05. maj 1910
Tillid til Herren
Nok kan vores hjerter henvende sig til vor forløser med den mest perfekte tillid, når vi tænker på, hvad han har gjort for os, selv da vi var syndere. Gennem tro kan vi hvile i hans kærlighed. “Ham, som kommer til mig,” siger han, “vil jeg på ingen måde kaste ud.” Det ville være en forfærdelig ting, at stå foran Gud, klædt i syndige klæder, og hans øjne læser alle vore hemmeligheder I vort liv. Men gennem effekten af Kristi offer, kan vi stå foran Gud ren og pletfri, vore synder sonet for og benådet. ”Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, tilgiver os vore synder og renser os fra al uretfærdighed.” Den frelste synder, klædt i klæder af Kristi retfærdighed, kan stå i nærværelsen af en Gud der hader synd, gjort fuldkomne ved retfærdigheden af Frelseren. Løftet siger ”Så mange som tog imod ham, gav han magt til at blive Guds sønner.” ret
Kristus har ikke givet os nogen forsikring om, at det er en let sag at opnå fuldkommenhed. Det er en strid og en kamp og en udvikling dag efter dag. Det er gennem store trængsler, at vi får adgang til Himmeriget. For at få del i Kristi herlighed sammen med ham, må vi også få del i hans lidelse. ”Det blev ham, for hvem alle ting er, og ved hvem alle ting er, at bringe mange sønner til herlighed, at gøre Kaptajnen for deres frelse perfekt gennem lidelser.” ”Skønt han var en søn, dog lærte han lydighed gennem det, som han har lidt.”Han har sejret for os. Skulle vi da være ængstelige og feje på grund af de trængsler, vi møder på vor vej? Skal vi ikke møde dem uden jammer og beklagelser? ret
Når vi får en dybere forståelse af Guds barmhjertighed og miskundhed, vil vi prise ham i stedet for at beklage os. Vi vil tale om Herrens kærlige omsorg, om den gode hyrdes ømme medfølelse. Hjertets sprog vil ikke være selvisk knurren og græmmelse. Lovsangen vil som en klar strømmende bæk lyde fra Guds sande troende. De vil sige: "Godhed og troskab følger mig, så længe jeg lever, og jeg skal bo i Herrens hus alle mine dage." Sl 23,6. "Du leder mig med dit råd, du fører mig til herlighed. Hvem har jeg ellers i himlen? Hos dig ønsker jeg intet på jorden." Sl 73,24-25. ret
Hvorfor ikke vække de åndelige sanges røst under vor pilgrimsfærd? Hvorfor ikke vende tilbage til vort liv af inderlighed? Vi trænger til at ransage Guds ord, til at grunde over det og til at bede. Så vil vi få et åndeligt indblik i det himmelske tempels inderste boliger. Vi vil opfange lovsangstoner fra det himmelske kor omkring tronen. Når Zion rejser sig og stråler, vil dets glans overstråle alt, og man vil høre lov og pris fra de helliges skare. Så vil små skuffelser og vanskeligheder være glemt. ret
Herren er vor hjælper. Han vil lede os gennem alle sager, hvis vi stoler på ham. En ting er sikkert, vi må have tro på Gud, tro på, at han vil indrette tingene på en måde som vil gøre det muligt for os at arbejde med succes. Ingen har nogensinde forgæves sat sin lid til Gud. Han skuffer aldrig dem, der stoler på ham. Hvis vi blot ville gøre den gerning, som Herren vil, at vi skal gøre, og vandre i Jesu fodspor, så ville vore hjerter blive til hellige harper, hvor der fra hver streng ville lyde lov og pris til Ham, som Gud sendte, for at han skulle borttage verdens synd. ret
Jehosafat stod og sagde: Hør mig O Juda, og I Jerusalems indbyggere: Tro på Herren din Gud, sådan skal I være opbyggede. Tro på hans profeter, så skal I have fremgang. Og da han havde rådført sig med de mennesker han havde udnævnt til sangere for Herren, som skulle prise skønheden af hellighed, som de gik ud foran hæren og sagde ”Pris Herren for hans trofasthed varer for evigt.” De priste Gud for sejren, og fire dage derefter vendte hæren tilbage til Jerusalem, belæsset med bytte fra deres fjender, medens de sang pris for sejren som var vundet. ret
Tror I ikke, at hvis der skete mere af den slags nu om dage, så ville vort håb og vort mod og vor tro blive genoplivet? Ville ikke de, der skal forsvare sandheden, få nye kræfter? Hvis der fandtes mere lovprisning af Herren og langt mindre bedrøvelig tale om modløshed, ville der blive vundet langt flere sejre. ret
Gud er den evige, aldrig skabte kilde til alt godt. Alle de, der stoler på ham, vil opdage, at han er sådan. Til alle dem, der tjener ham og ser hen til ham som deres himmelske Fader, giver han den forsikring, at han vil opfylde sine løfter. Hans glæde skal bo i deres hjerter, og deres glæde skal være fuldkommen. ret
Vi har ret til at åbne vore hjerter, og lade solskinnet fra Kristi nærværelse komme derind. Min broder og søster, lad lyset skinne på jer. Få virkelig, personlig kontakt med Kristus, så I kan udøve en indflydelse, der er højnende og genoplivende. Lad jeres tro være stærk og ren og standhaftig. Lad taknemmelighed mod Gud fylde jeres hjerter. Når I står op om morgenen, så knæl ved jeres seng og bed Gud give jer kraft til at udføre dagens pligter og til at møde dens fristelser. Bed ham om hjælp til at få Kristi skønne egenskaber ind i dit arbejde. Bed ham hjælpe dig til at sige de ord, der kan indgyde dine omgivelser håb og mod og drage dig selv nærmere til Frelseren. ret
afsn nr:1 | |
afsn nr:2 | Guds sønner og døtre 0710 |
afsn nr:3 | Guds sønner og døtre 0710 |
afsn nr:4 | Guds sønner og døtre 0710 |
afsn nr:5 | Guds sønner og døtre 0710 |
afsn nr:6 | |
afsn nr:7 | |
afsn nr:8 | |
afsn nr:9 | |