Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 6. maj 1875

Guds lov

Det hellige par ringeagtede Guds forbud på ét særligt punkt og overtrådte således hans lov. Som et resultat af dette måtte de lide følgerne af faldet. Denne kendsgerning burde gøre indtryk på alle med en klar følelse af Guds lovs hellige karakter. Mange der bekender sig til at frygte Gud, vil mene, at vore første forældre kun overtrådte et mindre væsentligt bud. Dog førte det så frygtelige følger med sig. Hvad vil så ikke straffen blive for dem, som ikke alene bryder lovens vigtigste bud, som tydeligt er forklaret som det fjerde bud, men også lærer andre at overtræde det?   ret

Som Adam og Eva kom til at forstå det, vil alle således komme til at forstå, at Gud mener, hvad han siger. Der er mennesker, som fortsætter i ligegyldighed med hensyn til Guds hellige lovs særlige bud,og som vender sig fra og fornægter det lys, der er kastet over sabbatten i det fjerde bud og som søger at lette deres samvittighed ved at følge tradition og skik. De vil blive holdt ansvarlige af Gud i en højere grad end hvis Kristus ikke var kommet til jorden og havde lidt på Golgata. Den kendsgerning, at frelsen af mennesket fra overtrædelsens straf krævede Kristi underfulde offer, giver et umiskendeligt bevis på Guds lovs uforanderlige natur.   ret

Gud gav Israel et klart og bestemt kendskab til hans vilje gennem særlige forskrifter,der viste menneskets pligter mod Gud og dets medmennesker. Det var tydeligt forklaret, hvordan de skulle dyrke Gud. Et særligt system af ritualer og ceremonier var iværksat og de skulle sikre, at Gud blev husket af sit folk og derved tjene som et hegn til at vogte og beskytte De ti Bud mod overtrædelse.   ret

Guds folk kaldte han sin særlige rigdom, og de var priviligerede med et dobbelt lovsystem: Moralloven og ceremoniloven. Den ene viste tilbage til skabelsen for at minde om,at den levende Gud skabte verden, og at hans krav er bindende for alle mennesker i ethvert system og vil eksistere gennem alle tider og i evigheden. Den anden er givet på grundlag af menneskets overtrædelser af moralloven, og lydigheden mod den bestod i offerydelser og ofre, som pegede frem mod den fremtidige befrielse fra synd. Der skelnes klart og tydeligt mellem disse to. Fra skabelsen var moralloven en væsentlig del af Guds guddommelige plan,og den var lige så uforanderlig som han selv.   ret

Ceremoniloven skulle opfylde et særligt formål angående Kristi plan for at frelse menneskeslægten. Det symbolske system med ofre og offerydelser blev sat i værk for at synderen kunne forstå og se hen til det store offer: Kristus. Men jøderne var så blændede af stolthed og synd, at kun et fåtal af dem kunne se længere end til dyrets død som forsoning af synd. Disse ofre viste hen til Kristus,men da han kom, kunne de ikke kende ham. Ceremoniloven var hellig. Den var det middel, som Jesus Kristus havde givet i samråd med sin Fader som hjælp i frelsesplanen for menneskeslægten. Hele ordningen med det symbolske system var grundlagt på Kristus. Adam så Kristus symboliseret i det uskyldige dyr, der led straffen for hans overtrædelse af Jehovas lov.   ret

Symbolernes lov rakte frem til Kristus. Alt håb og al tro samlede sig i Kristus, indtil symbolet nåede sit modstykke i hans død. De regler og love, der nærmere angav menneskets pligter overfor dets medmennesker, var fulde af vigtig undervisning, og forklarede og forenklede morallovens principper med det formål for øje at forøge den religiøse forståelse og bevare Guds udvalgte folk tydeligt adskilt og afsondret fra afgudsdyrkende nationer.   ret

Lovene angående ægteskab arv og streng retfærdighed i omgangen med hinanden var særegen og anderledes end andre nationers skik og brug og var bestemt af Gud for at holde sit folk adskilt fra andre nationer. Det var nødvendigt med dette for at bevare Guds folk fra at komme til at ligne andre nationer. Disse havde ikke kærlighed til Gud eller Gudsfrygt. De samme love,som gjaldt for Israel, gælder i denne fordærvede tidsalder, hvor overtrædelsen af Guds lov tager til,og afgudsdyrkelsen eksisterer i en frygtelig udstrækning. Hvis det gamle Israel behøvede et sådant værn, så behøver vi det endnu mere for at bevare os fra at blive yderligere blandet med Guds lovs overtræder.Menneskenes hjerter er så tilbøjelige til at adskille sig fra gud,at det er nødvendigt med beherskelse og lydighed.   ret

Den kærlighed, som gud havde til menneske,som han havde skabt i sit eget billede, førte med sig, at han gav sin Søn til at dø for menneskets overtrædelse. Synden tiltog, og for at det ikke skulle lede mennesket til at glemme Gud og den lovede frelse, blev systemet med offergaverne indstiftet for at symbolisere det fuldkomne offer af Guds Søn.   ret

Kristus var den engel som var bestemt af Gud til at drage foran Moses i ørkenen. Han ledte israelitterne på deres rejse til Kanaens Land. Kristus gav Moses sine særlige bestemmelser,som skulle gives til Israel. "Jeg vil nemlig ikke, brødre, at I skal være uvidende om, at vore fædre alle var under skyen og alle gik gennem havet og alle blev døbt til Moses i skyen og i havet og alle spiste af den samme åndelige mad og alle drak af den samme åndelige drik, thi de drak af en åndelig klippe, som fulgte med, og den klippe var Kristus." (1Kor 10,1-4).   ret

På den sidste og store højtidsdag stod Jesus frem, råbte og sagde: "Om nogen tørster,han komme til mig og drikke!" Disse ord blev udtalt som vidnesbyrd for en repræsentation af jøder om det vand, der flød fra den stenhårde klippe. Denne erindring om at få vandet til at flyde fra klippen i ørkenen bevæger Guds Søns hjerte til den ømmeste kærlighed til og medfølelse for deres formørkede forståelse. De ville ikke se det lys, som han havde bragt dem. Kristus siger til dem, at han er den klippe. "Jeg er det levende vand, jeres fædre drak af den åndelige klippe, som fulgte dem. Den klippe var mig selv." Det var gennem Kristus alene, at hebræerne blev begunstigede med de særlige velsignelser, som de uafbrudt modtog trods deres knurren og oprør.   ret

Som følge af fortsat overtrædelse af moralloven blev den gentaget i frygtelig storhed fra Sinaj. Kristus gav Moses religiøse forskrifter, som skulle styre dagligdagens liv. Disse regler blev tydeligt givet for at vogte De ti Bud. De var ikke skyggesymboler, der skulle holde op med Kristi død. De skulle være bindende for mennesket til enhver tid, så lange tiden skulle vare ved. Disse bud blev håndhævet af morallovens kraft, og de forklarede klart og tydeligt denne lov.   ret

Kristus blev til synd for den faldne slægt ved at tage den fordømmelse på sig, som hvilede på synderen for hans overtrædelse af Guds lov. Kristus stod som overhoved for alle menneskelige familier, som deres repræsentant. Han havde taget verdens synder på sig. I syndigt køds skikkelse fordømte han synden i kødet. Han vedkendte sig den jødiske lovs krav, indtil forbilledet mødte modbilledet i hans død. I det mirakel han udførte med den spedalske, bad han den helbredte om at gå til præsten med et offer i overensstemmelse med Moseloven. Således anerkendte han den lov, der krævede offergaver.   ret

De kristne, der bekender sig til at studere Bibelen kan mere fuldt ud værdsætte ceremonilovens system, end det gamle Israel gjorde det med det påbud der blev krævet overholdt af den. Hvis de virkelig er kristne, er de forberedt til at kunne anerkende helligheden og skyggeforbilledet, når de nu ser opfyldelsen af de begivenheder, som de repræsenterer. Jesu død giver den kristne en korrekt viden om systemet af ceremonier og forklarer de profetier, som stadig er uklare og dunkle for jøderne. For egen regning udtænkte Moses ingen lov. Kristus den engel, som Gud havde udvalgt til at gå foran sit folk, gav Moses de bud og krav der var nødvendige for en levende religion og for at styre Guds folk. Kristne begår en frygtelig fejltagelse, når de kalder denne lov hård og vilkårlig og så sætter den op som en kontrast til Evangeliet og Kristi mission i hans tjeneste på jorden, som om han stod i modstrid med de retfærdige forskrifter, som de kalder Moseloven.   ret

Jehovas lov skriver sig tilbage til skabelsen og omfatter de to principper:" Du skal elske Herren din Gud af hele dig hjerteaf hele din sjæl og af hele dit sind. Dette er det største og første bud. Der er et andet, som er dette ligt: Du skal elske din næste som dig selv." (Matt 22,37-39). Disse store principper omfatter de første fire bud og viser mennesket pligter overfor Gud. De sidste seks bud viser menneskets pligt overfor sine medmennesker. Principperne blev tydeligere fastslået overfor mennesket efter faldet og sat i ord for at kunne imødegå menneskers fald. Dette var nødvendigt, som følge af, af menneskenes sind var blevet blændet ved overtrædelse.   ret

Gud gav nådigt sin lov og skrev den med sin egen finger på sten, idet han lavede en højtidelig overenskomst med sit folk ved Sinaj. Gud anerkendte dem som sin særlige ejendom over alle folk på jorden. Kristus, som gik foran Moses i ørkenen, gjorde moral - og religions principperne mere tydelige gennem særskilte forskrifter, idet han udpenslede menneskets pligter overfor Gud og dets medmennesker. Dette gjorde han for at beskytte livet og vogte Guds hellige lov for at den ikke helt skulle glemmes midt i en afguderisk verden.   ret

Bekende kristne råber nu: "Kristus! Kristus er vor retfærdighed - men væk med loven." De taler og handler, som om Kristi mission i en falden verden havde det bestemte formål at gøre hans Faders lov til intet. Som om det arbejde ikke lige så godt kunne være gjort uden at Faderens elskede søn kom til denne verden for at udholde kummer, afsavn og den skamfulde død på korset? Præsten prædiker, at sonofferet gav menneskene frihed til at bryde Guds lov og synde og derpå prise den frie nåde og barmhjertighed, som er åbenbaret gennem Kristus i Evangeliet, mens de foragter Guds lov.   ret

De kaster lovens krav til side og giver løse tøjler til fordærvede lidenskaber og det naturlige hjertes tilskyndelser og triumferer derpå i Evangeliets barmhjertighed og nåde. Kristus siger til sådanne: "Ikke enhver der siger til mig: Herre, Herre! skal komme ind i Himmeriget, men den, der gør min himmelske Faders vilje." (Matt 7,21.) Hvad er Faderens vilje? At vi holder hans bud. For at iværksætte sin Faders vilje blev Kristus ophavsmanden til de bud og love, der blev givet til Guds folk gennem Moses. Kristne som hæver Kristus til skyerne, men stiller sig selv op imod den lov, der leder den jødiske menighed, stiller Kristus op imod Kristus.   ret

Jesu Kristi død for at frelse mennesket løfter sløret og kaster en flod af lys tilbage over hundreder af år over hele det jødiske religionssystem. Uden Kristi død var hele dette system meningsløst. Jøderne fornægter Jesus og derfor er hele deres religionssystem uklart,uforklarligt og usikkert for dem. De tillægger ceremonier, der allerede har set sit modstykke lige så megen betydning, som de gør til tibudsloven, som ikke var en skyggelov, men en realitet, der vil vare lige så længe som Jehovas trone. Kristi død ophøjer det jødiske system af symboler og forordninger og viser, at de var af guddommelig bestemmelse og havde til hensigt at holde troen i live i folkets hjerter.   ret