Dette er kun enkelte afsnnit af artiklen, i vilkårlig rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 7. maj 1908

Har vi ikke grund til at tale om Guds godhed og fortælle om hans magt? Når vore venner er venlige mod os, betragter vi det som et privilegium at takke dem for deres venlighed. Hvor meget mere skal vi så ikke regne det for en glæde at takke den Ven, som har givet os enhver god og fuldkommen gave! Lad os da i hver menighed nære pris og taksigelse til Gud. Lad os træne vore læber til at prise Gud i familiekredsen. Lad os lære vore børn at lovprise og give taksigelse til Gud. Vore gaver og ofre burde vise vor taknemmelighed for den gunst, vi dagligt modtager. Vi skal vise Herrens glæde i alt og gør budskabet om Guds frelsende nåde kendt. I det andet kapitel i 1. Samuelsbog er en from kvindes bøn skrevet, én, der tjente og lovpriste Gud. Hun bad: “Mit hjerte jubler over Herren, mit horn er løftet ved min Gud, min mund vidt opladt mod mine fjender, jeg glæder mig over din frelse. Der er ingen hellig som Herren, nej, der er ingen uden dig, der er ingen klippe som vor Gud.” Hannas taksigelse for svaret på hendes bøn er en lektie for alle, der i dag får svar på deres bønner. Glemmer vi ikke at give pris og taksigelse til Gud for hans miskundhed?   ret