Dette er kun enkelte afsnnit af artiklen, i vilkårlig rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 12. maj 1903

Kristus vidste da Han lod Judas knytte til Sig som en af de tolv, at han var besat af besat af selviskhedens dæmon. Han vidste at denne bekendende discipel ville bedrage Han, og alligevel udskilte han ham ikke fra de andre disciple, og sendte ham bort. Han beredte disse menneskers sind for Sin død og himmelfart, og Han forudså at skulle Han sende Judas bort, ville Satan bruge ham til at sprede rapporter, som ville være vanskelige at imødekomme og forklare.   ret

Lederne i den jødiske nation vågede og søgte efter noget som de kunne bruge på at få Kristi ord sat ud af kraft på. Frelseren vidste at Judas kunne, hvis han blev sendt bort, mistyde og mystifisere Hans udtalelser så meget at jøderne ville acceptere en falsk version af Hans ord, og bruge denne version til at skade disciplene så frygteligt med, og efterlade det indtryk hos Kristi fjender at jøderne blev retfærdiggjort ved at tage den attitude som de gjorde over for Jesus og Hans disciple. Derfor sendte Kristus ikke Judas bort fra Sin nærhed, men holdt ham ved Sin side, hvor Han kunne modvirke den indflydelse som han kunne have udøvet mod Hans arbejd   ret