Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 12. maj 1885

En appel til prædikanter

I det andet brev til Timotius, skriver Paulus: "Stræb efter at kunne træde frem for Gud som en mand, der kan stå prøve, som en arbejder, der ikke skammer sig ved sit arbejde, men forkynder sandhedens ord på rette vis." "Afvis de tåbelige og barnagtige stridsspørgsmål; du ved jo, de skaber ufred; og en Herrens tjener bør ikke leve i ufred, men være mild imod alle, dygtig til at lære fra sig, rede til at finde sig i ondt. Han bør med sagtmodighed tilrettevise de genstridige, om Gud dog engang ville give dem omvendelse, så de kom til erkendelse af sandheden og blev ædru igen og udfriedes af Djævelens snare, fangne som de er af ham, så de må gøre hans vilje."   ret

For at kunne udføre det arbejde Gud forlanger af dem, behøver prædikanter at blive udrustet til deres position. Apostlen Paulus taler i sit brev til Kolossenserne om sin prædikanttjeneste: ” Nu glæder jeg mig over det, jeg må lide for jer; og hvad der mangler af Kristus?trængsler, udfylder jeg i mit kød til bedste for hans legeme, kirken. Thi dens tjener er jeg blevet ifølge den husholdergerning fra Gud, som blev mig givet, at jeg overalt skal forkynde jer Guds ord, den hemmelighed, der har været skjult igennem alle tider og slægter, men nu er blevet åbenbaret for hans hellige; for dem ville Gud kundgøre, hvilken rigdom på herlighed denne hemmelighed rummer blandt hedningerne, nemlig Kristus i jer, herlighedens håb. Ham forkynder vi, idet vi påminder ethvert menneske og lærer ethvert menneske med al visdom, for at vi kan fremstille ethvert menneske som fuldkomment i Kristus. Det er også det, jeg arbejder og kæmper for med hans kraft, som virker mægtigt i mig.”   ret

Gud kræver ikke at hans tjenere påskønner og helliger forkynderarbejdet mindre, som lever nær alle tings ende. Han kan ikke acceptere medarbejdernes arbejde medmindre de indser sandhedens liv og kraft i deres egne hjerter, som de vil bibringe andre med. Han vil ikke acceptere mindre end alvorlig, aktiv, og nidkært hjertearbejde. Der kræves tapperhed og pålidelighed til dette store værk. Gud ønsker uselviske arbejdsfolk, som vil arbejdet arbejde med uhildet godgørenhed, og give arbejdet sin udelte interesse.   ret

Men ikke alle der bekender sig som kaldte til at undervise i sandheden, er kvalificeret til dette hellige arbejde. Nogle er langt fra at møde Guds sindelag og vilje. Nogle er dovne i timelige ting, og deres religiøse liv markeret af åndelig dovenskab. Hvor den udholdende kraft og flid i timelige ting og forretninger mangler, vil den samme mangel være synlig i åndelige ting. Mange mangler den vedholdende energi og stadig tillid til Gud, som arbejder i forkyndertjenesten.   ret

Nogle som bekender at kaldes af Gud til at arbejde i ord og lære, er omgivet af frafald og syndere, men de føler alligevel ingen byrde for deres sjæle, men er ligegyldige med deres frelse. Nogle sover næsten, at de ikke har nogen fornemmelse for evangelietjenestens arbejde. De tænker ikke over at de som åndelige læger er pålagt tjene syndssyge sjæle på en dygtig måde. Arbejdet med at advare syndere, græde over dem og bede sammen med dem, er blevet forsømt ligetil mange sjæles helbredelse er forbi. Nogle døde i deres synder, og vil møde deres skyld i dommen, som kunne have reddet dem, men ikke gjorde det. Upålidelige forkyndertjenere, hvilken gengældelse venter jer ikke! Gud ser ikke let på forsømmeligheden af det arbejde han har givet sine tjenere at gøre.   ret

Nogle studerer ikke Bibelen nøje. De har ikke let ved at studere Guds ord flittigt. Som følge af denne forsømmelighed, har arbejdet lidt stor skade, og har ikke udrettet en tiendedel af deres forkynderarbejde, som de kunne have gjort, hvis de fandt det nødvendigt at bruge deres tanker på at studere ordet. De kunne være så fortrolige med skrifterne, så bestyrket med bibelske argumenter, at de kunne møde modstand og frembringe begrundelserne for vor tro, så sandheden vil sejre og fortie deres modstand.   ret

Mangle føler ikke at de har ret til at påberåbe sig som lærere, medmindre de er grundigt udrustet med et alvorligt og flittigt studium af Guds ord. Nogle kender ikke til uddannelsens enkle grene. De fejlciterer Bibelen, og med deres tilsyneladende udrustning for arbejde, prøver de at gøre Guds sag skade og bringe sandheden i vanry. Disse ser ikke nødvendigheden i at opdyrke forstanden, og specielt opmuntre til dannelse uden kærlighed, og prøve at få den sande højnelse af kristen karakter. De sikre og effektive midler til at få dette på, er at overgive sjælen til Gud. Han vil styre forstanden og hengivenheden, så at de vil kredse sig om det guddommelige og evige; og så vil de få kraft uden at blive overilet, for alle sindets kræfter og hele mennesket vil ophøjes, forældes og styres i den mest ophøjede og hellige kanal. Fra den himmelske Lærers læber vil disse ord høres: ”Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte, og med hele din sjæl, og med alt dit sind, og med al din styrke.” Når underlæggelsen under Gud sker, vil sand ydmyghed pryde hver handling, medens de som er allieret således med Gud og himmelske engle, besidder en passende værdighed der smager af himlen.   ret

De som tjener i ordet, må få et så grundigt kendskab til dette ord som de overhovedet kan få. De må hele tiden søge, bede og lære, ellers vil Guds folk vokse i kendskabet tiil hans ord, og vil efterlade disse bekendende lærere langt bagud. Hvem vil instruere folk, når de er længere fremme end deres lærere? Alle disse prædikanters anstrengelser er frugtesløse. Der er brug for at folk lærer dem Guds ord mere perfekt, før de kan instruere andre.   ret

Nogle kunne nok være grundige arbejdsfolk, om de havde brudt deres tid godt, føler at de har et regnskab at aflægge Gud, for deres forkert brugte penge. De har mishaget Gud, fordi de ikke har været flittige. Selvtilfredsstillelse, egenkærlighed og trang til magelighed, har afholdt dem fra godt, holdt dem tilbage fra kende til Skrifterne, så de kan få alle gode gerninger til sig. Nogle påskønner ikke tidens værdi, og har bortødslet timerne i sengen som kunne være blevet brugt på bibelstudium. Der er nogle få emner som de har dvælet mest ved, som de er fortrolig med, og dette kan de tale acceptabelt over; men i rigelig grad har de hvilet ved sagerne her. De har i det hele taget ikke været tilfredse med sig selv, og til tider erkendt deres mangler, alligevel er de vækket nok op og ser deres forbrydelse, at ikke kende til det Guds ord, som de bekender at lære. Folk skuffes på grund af deres uvidenhed, de får ikke den forstand, som de kunne få fra dem, og som de forventer at få fra Kristi tjenere.   ret

Når prædikanterne står tidligt op og ønkonommiserer på deres øjeblikke, kan de få tid til at ransage Skrifterne nøje. De må være udholdne, og ikke være tvetydige i deres mål, men bruge deres tid vedholdende på at studere ordet, og få hjælp ud af sandhederne, så andre mennesker får dem, ved deres arbejde, ved flittigt og udholdende arbejde fra deres hånd. Der er prædikanter som har arbejdet i årevis, lært sandheder til andre, skønt de selv ikke er fortrolig med vor positions stærke punkter. Jeg beder dissse instændigt at få gjort gjort noget ved deres dovnskab. Det er en stadig forbandelse for dem. Gud forlanger at de skal udnytte hvert øjeblik frugt bart til at gøre godt mod sig selv eller mod andre. "Vær ikke lunkne i jeres iver; vær brændende i ånden; tjen Herren." "Den, der er efterladen i gerning, er også broder til ødeland."   ret

Herren forlanger at hans tjenere er energiske. Det behager ham ikke at se dem ligegyldige og passive. De bekender at få bevis for at Gud har udvalgt dem på en særlig måde til at undervise folk i livets vej; alligevel nytter deres omgang med andre ikke noget, og de viser at de ikke har påtaget sig en byrde for værket. Deres egne sjæle er ikke besjælet med de mægtige sandheder som de bringer andre med. Nogle forkynder disse sandheder som er af så stor betydning på en så ligegyldig måde at de ikke kan påvirke folk. "Gør efter evne alt, hvad din hånd finder styrke til." Mennesker som Gud har kaldet, på oplæres til at anstrenge sig, og arbejde alvorligt, med utrættelig iver ham at trække sjæle ud af ilden. Når prædikanterne mærker sandhedens kraft i deres egne sjæle, gyser det helt igennem dem, så vil de have kræfter der påvirker folks hjerter; de vil vise at de tror fast på de sandheder der forkyndes for andre. De bør have sjæles værdi i tankerne, og dybderne i Frelserens uforlignelige kærlighed. Dette vil vække sjælen så de kan sige sammen med David: "Mit hjerte brændte i brystet, ild lued op."   ret

Kristi religion vil få et eksemmpel ved ham der har den i livet, i omgang med andre i gerninger Dets stærke principper vil vise sig som et anker. De som lærer i verden bør være dydighedens forbilleder, eksempler for hjorten. Deres eksempel bør irettesætte irettesætte dovenskab, ladhed og manglende flid og sparsommelighed. Religionens principper bør fordre flid, sparsommelighed og ærlighed. "Aflæg regnskab for din forvaltning," vil alle snart kunne høre. Brødre, hvilket regnskab skal I give hvis Mesteren ikke viser sig nu? Mange af jer er ikke rede, og vil visselig blive betegnet som dovne forvaltere. I får dyrebare øjeblikke, og jeg bønfalder jer indstændigt at genløse tiden.
(Konkluderes næste uge.)   ret