Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 12. maj 1896

Helligåndens virke vises i livet (konkluderet)

Herren arbejder på sin egen måde, for at mennesker ikke skal løfte sig selv op i intelligensens, stolthed, og selv tage ære for det. Herren vil have at hvert menneske forstår at hans evner og begavelser er fra Herren. Gud virker gennem hvem han vil. Han tager dem han behager til at gøre sit arbejde, og han rådfører ikke dem, som han vil sende som sin budbringer efter hvad de foretrækker hvem eller hvilken slags person de vil have til at bringe Guds budskab til dem. Gud vil bruge mænd som er villig til at lade sig bruge. Herren vil bruge intelligente mænd, hvis de vil lade ham forme og denne dem, og tilpasse deres vidnesbyrd efter hans egen orden. Høje eller lave, lærte eller ulærte vil bedre lade Herren styre og tage sig af sikkerheden i sin egen ark. Menneskers arbejde er at adlyde Guds røst. Hvem som har en forbindelse med Guds arbejde og sag, skal hele tiden være under Guds formaning. ” Så siger Herren: Den vise rose sig ikke af sin visdom, den stærke ikke af sin styrke, den rige ikke af sin rigdom; men den, som vil rose sig, skal rose sig af at han har forstand til at kende mig, at jeg, Herren, øver miskundhed, ret og retfærdighed på jorden; thi i sådanne har jeg behag, lyder det fra Herren.”   ret

Vi må virkelig tage os i agt, så vi ikke skæver til en broder en søster eller en ven, for at drage fordel af deres fejl. Vi erkender måske ikke, at hensigten med at finde fejl hos andre, er at ophøje sig selv men selvhævdelse står dog bag den vane at lægge mærke til andres fejltrin. Måtte hvert menneske huske betydningen af at være på vagt og holde sig selv på den rette vej, så den svage ikke føres på vildspor. Ingen af os står i fare for at blive for åndelige, eller at eje for meget af Kristi karakter. Midlet mod de ukristelige tendenser som gør at der tales ondt om selv de bedste handlinger og egenskaber, er at leve i ydmyghed og at se hen til Jesus i stadig bøn og årvågenhed, indtil man forvandles i lighed med hans ædle karakter.   ret

Formaliteter leveregler og traditioner kan ikke tilfredsstille mennesket. Sjælens råb må være: Giv mig livets brød; ræk mig det fyldte bæger med livets vand, at min udtørrede åndelige natur må blive genoplivet og styrket; men lad ikke selvet bryde ind og sætte sig imellem mig og min Forløser. Lad mig se ham som min hjælper en smerternes mand, kendt med sorg. Du var såret for mine overtrædelser, knust for min brødes skyld, din straf var min fred og jeg fik lægedom ved dine sår.   ret

Kristus blev korsfæstet for vore synder og han opstod fra den åbnede grav for vor retfærdiggørelses skyld. Triumferende udbryder han: "Jeg er opstandelsen og livet!" Jesus lever som vor talsmand for at gå i forbøn hos sin Fader. Han har båret hele verdens synder og han har ikke pålagt et eneste dødeligt menneske at bære andres synd. Den korsfæstede har dem alle og hver den, som tror på ham, skal ikke fortabes, men have evigt liv. Kristi disciple udrustes med den nåde, som skal til for at bestå enhver prøve på vejen mod en fuldkommen karakter. Ved at se bort fra Jesus og hen til en anden, eller noget andet, kan man begå fejl; men så snart man ser faren og igen fæster blikket på Jesus, om hvem håbet om evigt liv samler sig og man følger i sin Herres fodspor kan man trygt gå videre. Med glæde udråber man: "Han er min levende talsmand hos Gud. Han beder for mig. Han er min forsvarer og dækker mig med sin egen retfærdigheds fuldkommenhed. Jeg behøver ikke noget andet for at kunne bære skam og vanære for hans kære navns skyld. Han vil selv drage nær til mig med sin nåde og trøst, så hans navn derved kan blive helliggjort.   ret

Der er nogle, som hungrer efter livets brød, tørster efter frelsens vand og ved det menneske, der da med mund eller pen får dem ledet ind på vildfarelsens vej I Guds Ånd appellerer til mennesker ved at vise dem deres moralske pligt til at elske og tjene ham af hele deres hjerte, sjæl, sind og styrke og at elske deres næste som sig selv. Helligånden virker i menneskets indre, indtil man kommer til bevidsthed om Guds almagt og alle åndelige evner vækkes til afgjort handling. Jesus sagde, "og jeg vil bede Faderen og han vil give jer en anden talsmand, som skal være hos jer til evig tid:" Joh 14,16. I menneskets sind må der foregå en dyb og gennemgribende gerning, som verden ikke kan se. De, der ikke ved, hvad det vil sige at have en erfaring med Gud, som ikke ved hvad det vil sige at retfærdiggøres af tro og som ikke har Åndens forvisning om, at Jesus Kristus har taget imod dem, må fødes på ny. "Vinden blæser, hvorhen den vil og du hører den suse, men du ved ikke, hvor den kommer fra og hvor den farer hen. Sådan er det med enhver, som er født af Ånden." Joh 3,8. Hvad ved verden om den kristne erfaring? Visselig intet. "Hvis I ikke spiser Menneskesønnens kød og drikker hans blod, har I ikke liv i jer" Den store Lærer forklarer dette således: "Det er Ånden, som gør levende, kødet gavner intet; de ord, som jeg har talt til jer er ånd og er liv."   ret

I vor tid regnes Guds ord ikke for at være pålideligt. De ord af Kristus, som skærer lige igennem menneskelige lyster og begæringer og fordømmer populære vaner og handlinger, ignoreres og foragtes Ordet, der blev kød og tog bolig iblandt os! Kristi ord og eksempel gøres ikke til livets mønster for bekendende kristne. Mange, som nævner Kristi navn, lever billedlig talt i lyset af de gnister de selv har tændt, fremfor at følge i hans fodspor som de bekender sig til. De har ikke den karakter, som Kristus viste ved sin rene, hengivne kærlighed til Gud og til det faldne menneske. De tager ikke Gud på ordet og forener ikke deres interesser med Jesus Kristus. De gør det ikke til en vane at samtale med Jesus og gøre ham til fører og rådgiver så de kan oplæres til at leve et levende, velordnet kristenliv. De, som både hører og efterlever Kristi ord, viser i deres karakter hvorledes Helligånden virker. Helligåndens værk i det indre viser sig i ydre handling. Den kristnes liv er skjult med Kristus i Gud og Gud vedkender sig sine med denne erklæring: "I er mine vidner" Disse kristne bekræfter at Gud er den, der styrer i deres liv bevæger deres tanker og driver dem til handling. Deres gerninger beviser at Ånden virker på det indre menneske og de, som er sammen med dem, er overbevist om, at de gør Jesus Kristus til mønster for deres liv.   ret

Dem som er i forbindelse med Gud er kanaler for Helligåndens kraft. Hvis en som har daglig fællesskab med Gud fejler fra stien, hvis han et øjeblik vender fra at se standhaftigt på Jesus, er det ikke fordi hans synd er bevidst; for når han ser sin fejltagelse, vender han om igen, og fæstner sine øjne på Jesus, og kendsgerningen at han har fejlet, gør ham ikke mindre dyrebar i Guds hjerte. Han ved at han har fællesskab med Frelseren; og når han irettesættes for at have dømt forkert, vandrer han ikke tungsind, og beklager sig over Gud, men vender fejltagelsen til en sejr. Han lærer en lektie fra Mesterens ord, og tager sig agt for at han ikke bedrages igen. Dem som virkelig elsker Gud har selv et bevis for at de er elskede af Gud, at de har fællesskab med Kristus, at deres hjerter er varme og brændende i kærlighed for ham. Der tros på sandheden for denne tid med en sund tillid. I al vished kan de sige: ”Vi har ikke fulgt listigt bedragede fabler, da vi gjorde dig bekendt med vor Herre Jesu Kristi kraft og komme, men var øjenvidne til hans majestæt. . . . Vi har også et mere sikkert profetisk ord; hvori I gør godt ved at give agt, ligesom et lys der skinner på et mørkt sted, indtil dagen går på hæld, og morgenstjernen står op i jeres hjerter.”   ret

Sjælens indre liv vil åbenbare sig selv for den ydre optræden. Lad Guds ord bære sit vidnesbyrd for den budbringer som Gud har sendt med et budskab i disse sidste dage til at berede et folk til at stå på Herrens dag. ”Hvor liflige er på bjergene glædesbudets fodtrin, han, som udråber fred, bringer gode tidender, udråber frelse, som siger til Zion: ”Din Gud har vist, han er konge.” De såkaldt kloge menneskers visdom er ikke til at stole på, hvis de ikke har lært og dagligt lærer lektier i Kristi skole. I deres formodede visdom, kan mennesker planlægge og udtænke teorier og filosofisystemer, men Herren kalder dem ørkesløse og tåber. Herren siger: ”Thi Guds dårskab er visere end menneskene, og Guds svaghed er stærkere end menneskene.” ”Men det være langt fra mig at rose mig af noget andet end vor Herres Jesu Kristi kors, ved hvem verden er korsfæstet for mig, og jeg for verden.”   ret

Ikke en er blevet skabt i Kristus Jesus for at blot nyde sig selv. Han som lever for sig selv er ikke en kristen; for selvfornægtelse og bære korset er enhver sand Kristi efterfølger til del. Vi er blevet købt for en pris, for at vi kan yde villig tjeneste for vor Mester. Enhver time hvor vi ikke har fået anerkendt Kristus som vor personlige Frelser, har vi frarøvet Gud; for Kristus købte os ved løsesummen i sit eget blod. Den kristne kan ikke tjene verden, eller indfri kravene fra magter, slægtninge eller samfundet, som vil få ham til at fornægte Kristus, vanære Gud, eller vise sig illoyal mod hans hellige lov. Den kristne skal overgive sig selv uforbeholdent til Gud som hans indkøbte ejendom. Gud selv gør krav på ham, og vil tildele den troende særlig gunst, sætte ham i stand til at være fuldkommen i Kristus, mere end sejrherre igennem ham, som har elsket ham.   ret