Review and Herald d. 13. maj 1909
Menneskets forhold til sine medmennesker
Efter Herrens plan skal mennesker være afhængige af hinanden. Gud har betroet enhver talenter, der skal bruges til at hjælpe hinanden til at vandre på den rette sti. Det er ved selvisk tjeneste for hinanden at vi udnytter og øger vore talenter. ret
Ligesom de forskellige dele i en maskine, sådan er alle tæt forbundet med hinanden, og alle er afhængig af et stort Center. Der skal være enhed i forskelligheden. Intet medlem af Herrens firma kan arbejde succesrigt i uafhængighed. Enhver skal arbejde under Guds overordnede ledelse; og alle skal bruge deres betroede evner til hans tjeneste, så enhver kan tjene til udviklingen af helheden. ret
Der er mange som ikke har en klar forståelse af det forhold mennesket bør have til sit menneske i Guds arbejde. Hvor mange er der som stiller spørgsmålet: Er jeg min broders vogter? Englen sagde: Ja du er din broders vogter. Disse ord siges til enhver bekendende kristen: Lad ikke din broder være uden advarsel; værn om venlighedens og kærlighedens ånd mod dem fejlende. Når et menneske begår fejl, er det ofte fordi en åndelig blindhed er over ham; han er bedraget og forlokket. Behandl ikke disse som en fjende. Herren har købt dem for en pris. ”Således elskede Gud verden at han gav sin enbårne Søn, at enhver som tror på ham ikke skal fortabes, men have evigt liv.” Den sjæl som accepterer Kristi offer for sin egen skyld, er forpligtet til at have en særlig omsorg for sin broder der fejler. ret
Han som hævder at være en kristen bør ransage sig selv og se om han er lige så venlig og hensynsfuld som hans medmennesker, ligesom han ønsker at hans medmennesker skal være mod ham. Når dette er så, vil resultatet være efter den guddommelige lignelse. Det er Guds plan at enhver troende skal være dem til hjælp, som endnu ikke har fået del i guddommelig natur. Kristus har forpligtet sig selv til at samarbejde med dem som arbejder med ham. Han har forpligtet sig til at oplære os til at være hans medarbejdere. Han vil hjælpe os til at følge hans eksempel, at gøre godt, og nægte at gøre ondt. Ved Kristi underfulde sammenslutning af guddommelighed med menneskelighed, er vi forvisset om at vi selv i denne verden kan få del i guddommelig natur, overvinde det fordærv som er i denne verdens lyster. ret
Kristus lærte at rang og rigdom ikke gør forskel for den måde vi behandler hinanden, og i himlens lys er alle brødre. Jordiske besiddelser eller verdslig ære tæller ikke i Guds værdiskøn over for mennesker. Han skabte alle mennesker lige; han har ikke personsanseelse. Han værdsætter et menneske efter dydigheden i dets karakter. ret
For at kunne have sand gudsfrygt skal der være kærlighed til hinanden, og hjælpe hinanden, og gøre Jesus religion synlig i vore liv. Vi skal være helliggjorte kanaler hvor igennem Kristi kærlighed flyder til dem som behøver hjælp. Enhver sand medarbejder er knyttet til himmelske virkemidler. Alle disse medarbejdere sammen med dem som er ”ånder i Guds tjeneste, som sendes ud til hjælp for deres skyld, der skal arve frelse”. Gud sender sit lys til dem som holder sjælens vinduer åbne mod himlen. De gør Guds gerninger under Helligåndens indflydelse. Han som kommer nærmest lydigheden mod den guddommelige lov, vil bedst gøre tjeneste for Gud. Han som følger Kristus, rækker ud efter hans godhed, hans medfølenhed, hans kærlighed for menneskefamilien, vil Gud acceptere som en medarbejder sammen med ham. Han vil ikke være tilfreds med at forblive på lavt åndeligt niveau. Han vil hele tiden nå højere og højere. ret
For at Kristi arbejde kan udrettes på jorden, må hans tjenere udøve en indflydelse som vil drage deres medmennesker til ham. Enhver udvirker sin egen frelse i frygt og bæven, så hans fejl ikke vil lede andre på vildspor. Alle skal søge ihærdigt efter den visdom som Gud giver dem, der vandrer i tro. Gud sendte Kristus til vor verden for at vise hvad menneskevæsener kan blive, når de får den guddommelige nådes hjælp. ret
Kristus blev fristet på alle punkter ligesom vi fristes, så fastholdt han sin renhed. Han svigtede ikke sin alliance en eneste gang. Ikke en plet af synd ødelagde hans liv. Han er vort eksempel. Vi skal følge ham. Ethvert godt ord der siges, enhver god handling der udføres, vil udøve en indflydelse som vil vare ud som evigheden. Gud forventer at hans udvalgte folk samarbejder med ham. De skal hele tiden vokse i deres religiøse erfaring, drage nær til Kristus, blive mere lig ham, daglig åbenbare mere af den fuldkommenhed han kræver. En sådan tilpasning til Kristus gør menneskevæsener til de eksempler som Gud forventer at hans børn skal være. Og denne erfaring må vinde alle som regnes værdige til at gå ind i den hellige stad. ret
Guds søns erfaring i vor verden er eksempel på den kærlighed som enhver tilgivet synder må mærke i sit hjerte og åbenbare i sit liv, - den kærlighed som Kristus erklærede at hans disciple må vise for hinanden. ”Børnlille!” sagde han til dem, ”Kun en liden stund bliver jeg endnu hos jer. I skal lede efter mig, og det, som jeg sagde til jøderne: »Hvor jeg går hen, kan I ikke komme det samme siger jeg nu også til jer. En ny befaling giver jeg jer, at I skal elske hverandre: ligesom jeg har elsket jer, skal også I elske hverandre. Derpå skal alle kende, at I er mine disciple, om I har indbyrdes kærlighed.« ret
Dette var et nyt bud til disciplene. Frelseren havde endnu ikke givet sine disciple den fulde åbenbaring af sin kærlighed til dem. Efter hans pinsel i Getsemane, hans forrådelse, og hans trængsel; efter hans mishandling i sine morderes hænder, og hans lidelser på Golgata, erkendte hans disciple til fulde hvor meget han elskede dem. ret
Da han fortsatte sin belæring, sagde han: ”Som Faderen har elsket mig, således har jeg også elsket jer; bliv i min kærlighed! Hvis I holder mine bud, vil I blive i min kærlighed, ligesom jeg har holdt min Faders bud og bliver i hans kærlighed. Dette har jeg sagt til jer, for at min glæde skal være i jer, og jeres glæde kan blive fuldkommen. Dette er mit bud, at I skal elske hverandre, ligesom jeg har elsket jer.” ret
Lad medarbejderne i Guds sag stå sammen, og arbejde i fuldkommen harmoni, placere alle deres evner i Guds forvaltning, og blive brugt som demonstration for hans nådes kraft. Så vil Gud æres og forherliges. Herren ønsker at hans folk skal stå langt over al selviske interesser. Han ønsker at de skal besejre de fristelser de møder. Han ønsker de helliges fællesskab. Når Herrens folk er fyldt med sagtmodighed og ømhed for hinanden, vil de indse at hans bønner over dem er kærlighed, og hans frugt vil være liflig for deres smag. Himlen vil begynde på jorden. De vil danne en himmel herunder, hvor der forberedes til himlen der oppe. ret
afsn nr:1 | |
afsn nr:2 | |
afsn nr:3 | |
afsn nr:4 | |
afsn nr:5 | |
afsn nr:6 | |
afsn nr:7 | |
afsn nr:8 | |
afsn nr:9 | |
afsn nr:10 | |
afsn nr:11 | |
afsn nr:12 | |