Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 13. maj 1862

Satans magt.

Den faldne menneskehed er satans retmæssige fanger. Jesu Kristi mission var at redde dem fra hans magt. Menneskene har en naturlig tilbøjelighed til at følge satans tilskyndelser, og de kan ikke på egen hånd med held modstå en så frygtelig fjende, med mindre Kristus, den mægtige sejrvinder, bor i dem, leder deres ønsker og giver dem styrke. Kun Gud kan begrænse satans magt. Han gennem vanker jorden på kryds og tværs. Han slipper ikke sit arbejde af tanke et eneste øjeblik af frygt for at miste en anledning til at ødelægge sjæle. Det er af vigtighed, at Guds folk forstår dette, så at de kan undgå hans snarer. Satan forbereder sine bedragerier, for at Guds folk under hans sidste felttog ikke skal forstå, at det er ham. I 2 kor 11,14 står der: og det er intet under; thi Satan selv påtager sig skikkelse af en lysets engel. Medens nogle bedragne sjæle lærer, at han ikke er til, tager han dem til fange og arbejder i stor udstrækning igennem dem. Satan ved bedre end Guds folk besked med den magt, de kan have over ham, når deres styrke er i Kristus. Når de ydmygt beder den mægtige sejrvinder om hjælp, kan selv den svageste i troen, idet han stoler fast på Kristus, med held modstå satan og hele hans hær. Han er for klog til at komme åbenlyst og dristigt med sine fristelser, thi i så fald vilde de døsige kristnes energi blive vækket, og de vilde stole på den stærke og mægtige befrier. Satan kommer imidlertid ubemærket, og i forklædning arbejder han gennem ulydighedens børn, som bekender sig til gudfrygtighed. Satan vil bruge sin magt i den yderste udstrækning for at pine, friste og vildlede Guds folk.   ret

Han, som vovede at møde og friste og håne vor Herre, og som havde magt til at tage ham i sine arme og bære ham op på templets tinde og op på et meget højt bjerg, vil i en udpræget grad øve sin magt over den nulevende slægt, der står langt tilbage i visdom sammenlignet med deres Herre, og som er næsten helt uvidende om Satans listighed og styrke.   ret

Han vil på en mærkværdig måde påvirke deres legemer, som har en naturlig tilbøjelighed til at gøre, hvad han befaler. Satan hoverer over, at han bliver betragtet som en myte idet han ser sin fordel i, at folk har den tro. Når man gør nar af ham og fremstiller ham ved en barnlig illustration eller som et dyr, passer det ham rigtigt godt. Han bliver da betragtet som noget så underordnet, at sindet er helt uforberedt over for hans klogt lagte planer, og han har da næsten altid held med sig.   ret

Alle bør forstå at Satan en gang var en ophøjet engel. Hans oprør lukkede ham ud af himlen, men udslettede ikke hans magt og gjorde ham til et udyr. Siden hans fald har han vendt sin mægtige styrke imod himlens regering. Han har er blevet mere listig, og har lært den mest succesrige måde at komme til menneskebørnene på med hans fristelser.   ret

Satan har skabt fabler som han kan bedrage med. Han begyndte i himlen med at gøre krig imod Guds styring, og siden hans fald har oprøret imod Guds lov varet ved, og fået masse af bekendende kristne til at træde det fjerde bud under deres fødder, som bringer den levende Gud for øjesyn. Han har nedrevet den oprindelige tibuds-sabbat, og indsat en af ugens arbejdsdage i dens sted.   ret

Den store oprindelige løgn som han fortalte til Eva i Eden: ”Du skal visselig ikke dø,” var den første prædiken der nogensinde er holdt om sjælens udødelighed. Denne prædiken blev kronet med succes, og frygtelige resultater fulgte efter. Han havde fået mennesker til at antage den prædiken som sandhed, og prædikanter til at forkynde den, synge den, og bede for den. Ingen bogstavelig Djævel, og prøvetiden efter Kristi komme, er hurtig blevet populære fabler. Skriften erklærer tydeligt alle persons skæbne, er fastsat for altid ved Herrens komme. Åb. XXII, 11,12: ”Lad den, som gør uret, blive ved at gøre uret, og lad den urene blive ved at leve i urenhed, og lad den retfærdige blive ved at øve retfærdighed, og lad den hellige blive ved at leve helligt. Se, jeg kommer snart, og jeg har min løn med mig for at gengælde enhver, efter som hans gerning er.”   ret

Satan har udnyttet disse populære fabler til at skjule sig selv, Han kommer til de stakkels bedragede mennesker, gennem moderne spiritualime, som ikke sætter grænser for den kødeligt tænkende, og, hvis den gennemføres, så adsplitter den familier, skaber sjalusi og had, og giver de mest degenererede tilbøjeligheder frit løb. Folk ved kun lidt om spiritualismens fordærvende indflydelse. Forhænget blev løftet til side, og mange af dens frygtelige gerninger blev åbenbaret for mig. Jeg fik vist nogle, som havde en erfaring i spiritualismen, og har siden frasagt sig den, som skælver når de ser tilbage hvordan de næsten var kommet i fuldstændig ruin. De havde mistet kontrollen over sig selv, og Satan havde gjort dem til det som de afskyede. Men også de havde kun en svag tanke om hvad spiritualisme egentlig er.   ret

Prædikanter som er inspireret af Satan kan iklæde dette skjulte monster på en veltalende måde, skjule dens deformiteter og få det til at se smukt ud for mange. Men det kommer så direkte fra hans sataniske majestæt, at alle som at gøre med det, påberåber han sin kontrol, for de har vovet sig over på forbuden grund, og har tabt deres Skabers beskyttelse.   ret

Når de stakkels sjæle er blevet fortryllet med veltalende ord fra spiritualismens lærer, og de har overgivet sig til dens indflydelse, og derefter finder ud af dens dødelige karakter, og vil fraskrive sig den og flygte fra den kan nogle ikke gøre det. Satan holder dem med sin magt, og han er ikke villig til at lade dem gå fri. Han ved at de er visselig hans så længe han har dem under sin særlige kontrol. Men hvis de en gang har flygtet fra hans magt, kan han aldrig bringe dem tilbage til at tro på spiritualismen, og således direkte under hans kontrol. Den eneste måde disse stakkels sjæle kan overvinde Satan på, er at skelne mellem ren bibelsandhed og fabler. Idet de anerkender sandhedens krav, sætter de sig selv hvor de kan hjælpes. De bør spørge dem ind som har erfaring, og har tro, til at bede til den mægtige Udfrier, for deres skyld. Det vil være en tæt kamp. Satan vil forstærke sine onde engle, som har styret enkeltpersoner; men hvis Guds hellige faster og beder i dyb ydmyghed, vil deres bønner få overhånd. Jesus vil hverve hellige engle til at modstå Satan, og han vil drives tilbage og hans kraft brydes af de forpinte. Mark IX, 29. »Den slags kan ikke drives ud ved noget, uden ved bøn og faste.«   ret

Den populære forkyndelse kan få held med at modstå spiritualismen. De har intet at beskytte deres hjort med fra dens ødelæggende indflydelse. Mange af spiritualismens sørgelige resultater, vil påhvile denne tidsalders prædikanter; for de har trådt sandheden under deres fødder, og har foretrukket fabler i dens sted.   ret

”Den prædiken Satan holdt for Eva om sjælens udødelighed” Du skal visselig ikke dø” har de gentaget fra talerstolen, og folk modtager det som ren bibelsandhed. Det er spiritualismens fundament. Guds ord lærer ingen steder at menneskesjælen er udødelig. Udødelighedens egenskab er Guds alene. 1 Tim. vi, 16. ”Han, den eneste, der har udødelighed, som bor i et lys, ingen kan komme nær, som intet menneske har set, ej heller kan se; ham være ære og evig magt! Amen.”   ret

Forstås og anvendes Guds ord rigtigt, er det en sikker grund imod spiritualismen. Et evigt brændende helvede forkyndes fra talerstolen, og holdes frem for folk, gør uret imod Guds godgørende karakter. Den viser ham som den sande tyran i universet. Dette vidt udbredte dogme har vendt tusindvis til universalisme, vantro og ateisme.   ret

Guds ord er tydeligt. Det er en lige kæde af sandhed. Det vil vise sig at være et anker for dem, som er villig til at tage imod det, også hvis det er på bekostning på de fabler de gemmer på. Det vil redde dem fra disse farlige tiders frygtelige bedrag.   ret

Satan har ledt prædikanternes tanker i forskellige kirker til at holde hårdnakket fast ved deres populære vildfarelser, ligesom han har ledte jøderne i deres forblindelse til at klynge sig til deres ofre, og korsfæste Kristus. Forkastes lyset og sandheden efterlades mennesker som fanger, og genstand for Satans bedrag. Det større lys det lys er de forkaster, des større bedragets magt være og det mørke som kommer over dem.   ret

Jeg fik vist at Guds sande folk er jordens salt, og verdens lys. Gud forlanger en stadig vækst i sandhedskundskab, og vækst i hellighedens vej af dem. Så vil de forstå det når Satan kommer ind, og i Jesus styrke vil modstå ham. Satan vil kalde legioner af sine engle til sin hjælp, for at modsætte sig blot en sjæls vækst frem, og om mulig vriste ham ud af Kristi hånd.   ret

Jeg så, at onde engle kæmpede for at vinde sjæle, og at Guds engle modstod dem. Kampen var hård. De onde engle flokkedes om dem, fordærvede atmosfæren med deres giftige indflydelse og bedøvede deres følsomhed. Hellige engle vågede ængsteligt over disse sjæle og ønskede at få lov til at drive satans hærskare tilbage. Det er nemlig ikke de gode engles gerning at tvinge menneskene imod deres egen vilje. Om de giver efter for fjenden og ikke bestræber sig på at modstå ham, kan Guds engle ikke gøre stort andet end at holde satans skarer i skak, så at de ikke kan ødelægge nogen, før yderligere lys er blevet givet til dem, der er i fare, for at få dem til at vågne op og søge hjælp fra himmelen. Jesus vil ikke befale sine engle, at de skal udfri dem, som ikke gør noget forsøg på at hjælpe sig selv.   ret

Dersom satan ser, at der er fare for, at han skal miste en sjæl, vil han anstrenge sig til det yderste for at kunne beholde denne. Når et sådant menneske er blevet klar over sin fare og i sin nød og knibe ser hen til Jesus for at få styrke, frygter satan for, at han skal miste en fange, og han kalder da på forstærkning fra sine engle, for at de skal omringe den stakkels sjæl og danne en mur af mørke omkring ham, så at himmelens lys ikke skal nå ham. Dersom den, der er i fare, holder ud og i hjælpeløshed og svaghed klynger sig til Kristi blods fortjenester, vil Jesus lytte til den ærlige troens bøn og sende forstærkning fra de engle, som er uovertrufne i styrke, og befri ham. Satan kan ikke tåle, at man henvender sig til hans mægtige modstander om hjælp for han frygter og bæver over for hans, Kristi, styrke og majestæt. Ved lyden af oprigtige bønner, ryster hele satans hær. Han bliver ved med at sende legioner af onde engle for at opnå sit mål. Og når mægtige engle, iførte himmelens rustning, kommer for at hjælpe de svage, forfulgte sjæle, vil satan og hans hærskare trække sig tilbage, idet de ved at slaget er tabt for dem.   ret

Satans villige undersåtter er trofaste og aktive, forenet i et fortsæt. Og selvom de vil hade, og føre krig med hinanden, vil de alligevel udnytte enhver anledning til at fremme deres almindelige interesser. Men den Store Befalingsmand over himlen og jorden har begrænset Satans magt.   ret

Min erfaring har været noget helt særligt, og i årevis har jeg haft særlige trængsler i mit sind. Guds folks tilstand, og min forbindelse med Guds arbejde, har ofte betynget en vægt af bedrøvelse og modløshed som ikke kan udtrykkes. I årevis har jeg set på graven som et lifligt hvilested.   ret

I mit sidste syn spurgte jeg min ledsagende engel, hvorfor jeg skulle lide så mange forviklinger i mit sind, og så ofte rives hen på Djævelens kamp-grund. Jeg bad indstændigt om jeg måtte blive knyttet så tæt til sandhedens sag, at jeg kunne befries fra disse hårde prøvelser. Der var kraft og styrke hos Guds engle, og jeg bad om jeg måtte blive beskyttet.   ret

Så blev vort tidligere liv præsenteret for mig, og jeg fik vist at Satan havde søgt på forskellige måder at udslette vor nyttighed; da han mange gange havde lagt sine planer for at få os ned fra Guds arbejde; han var kommet på forskellige måder, og gennem forskellige agenter, for at udføre sit fortsæt; og ved hellige engles hjælp var han blevet overvundet. Jeg så at han på vor rejse fra sted til sted, ofte satte sine onde engle på vor sti for at lave ulykker, der vil føre til at miste vore liv; men hellige engle blev sendt til stedet for at udfri. Svære ulykker havde ramt min mand og mig i denne store fare, og vi var blevet beskyttet så forunderligt. Jeg at vi var blevet særlig genstand for Satans angreb, på grund af vor interesse for, og vor forbindelse med, Guds værk. Jeg så den store omsorg Gud har hvert øjeblik for dem, som elsker og frygter ham, jeg fik indgydt tillid til Gud, og føle mig irettesat for min manglende tro.

E. G. White.