Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 13. maj 1884

Kristi efterfølgere er verdens lys (Gen. Konf., 12. nov., 1883)

[* Bemærkninger henvendt til prædikanterne samlet til generalkonferensen i Battle Creek, Mich., ved deres morgen møde den 12. nov, 1883.]   ret

Tekst: "I er verdens lys; en by, der ligger på et bjerg, kan ikke skjules. Man tænder heller ikke et lys og sætter det under en skæppe, men på en lysestage; så skinner det for alle dem, som er i huset. Således skal jeres lys skinne for menneskene, for at de må se jeres gode gerninger og prise jeres Fader, som er i Himlene." Matt. 5,14-16.   ret

Til alle tider har Guds folk været verdens lys. Josef var et lys i Ægypten. Han repræsenterede Jehova midt i en nation af afskygelige afgudsdyrkere. Da israelitterne var på vej fra Ægypten til det forjættede land, var de lys for omgivende nationer. Gud har åbenbaret sig for verden gennem dem. Satan forsøgte at slukke deres lys; men ved Guds kraft blev det holdt i live gennem efterfølgende generationer, medens Israel fastholdt en national eksistens, og også gennem fangenskabet var der trofaste vidner for Gud. Der skinnede et klart lys fra Daniel og hans venner og Mordokai udi i det moralske mørke i Babylons kongelige sale. I et helligt syn, åbenbarede Gud det lys og den sandhed for Daniels om har været skjult for andre mennesker; og dette lys har skinnet gennem hans udvalgte tjenere ned gennem tiderne, og vil fortsætte med at skinne til endens tid.   ret

Vi som lever i denne tid, får større lys og privilegier end Abraham, Josef, Moses, Daniel, Ezra, Nehemias og andre af de gamle værdighedsmænd fik, og vi er tilsvarende mere forpligtet til at lade vort lys skinne til verden. Gud har gjort os til forvaltere af sin lov. Vi er blevet genløst ved Kristi dyrebare blod, og vi skal følge i hans fodspor, og repræsentere ham for verden. Men forvalter vi så sandheden trofast, bringer den korrekt ud i det åndelig forfald og moralske mørke som eksisterer nu? Gør vi en tredjedel af det vi kunne, og spreder sandhedens dyrebare lys? Brødre, I ser sandheden, I forstår Guds lovs forlanger. I ved at ingen forsætlig overtrædelse vil få adgang til jeres liv, og alligevel ser I at loven sættes ud af kraft i verden. Hvad er din pligt? Du skal ikke spørge: Hvad er mest bekvemmelige for mig? hvad er det mest behageligt? men, Hvad kan jeg gøre for at frelse sjæle?   ret

Der ligger et stort arbejde foran os. Verden skal advares. Sandheden skal oversættes til forskellige sprog, så alle folkene kan nyde dets rene, livgivende indflydelse. Dette arbejde kræver at alle de talenter har betroet i vor varetægt, bliver brugt. Han har givet os evner som sætter os i stand til at udøve indflydelse over andres tankesind. Vi har talenter i pennen, trykkemaskinen, stemmen, i tegnebogen, og i sjælens helliggjorte hengiven. Alle disse talenter er Herrens. Han har lånt dem til os, og han drager os til ansvar for hvordan vi bruger dem – for at vor pligt udføres trofast for verden. Vi kan komme meget nær til Jesus; vi kan have fællesskab med ham, og for at få hvile og fred i vore egne sjæle, må vi fremvise sand helligheds skønheder for andre. Hvis vi oplyses af Retfærdighedens Sol, skal vi genspejle det lys til verden i gode gerninger. Vort eksempel vil vise hvad det vil sige at være en praktisk kristen. Lys fra himlen skinner gennem os til verden.   ret

Vi blive bedre kendt med vore Bibler. Vi må lukke døren for mange fristelser, hvis vi skal indprente skriftsteder i vor hukommelse. Lad os hegne op om satans vej til fristelser med ”der står skrevet.” Vi vil komme ud for kampe der prøver vor tro og mod, men de vi gøre os stærke, hvis vi vinder sejr gennem den nåde Jesus er villig til at give. Men vi må tro; vi må gribe løfterne uden tvivl. De er udførelige og rige, også under de sidste dages farer og prøvelser. Hør den forvisning Herrens profet har givet: ”Thi figentræet blomstrer ikke, vinstokken giver intet, olietræets afgrøde svigter, markerne giver ej føde. Fårene svandt af folden, i staldene findes ej okser. Men jeg vil frydes i Herren, juble i min Frelses Gud. Den Herre Herren er min styrke, han gør mine fødder som hinden. . . .” Idet vi udviser tro, taler tro, og handler I tro, vil Guds løfter os bekræftet. Og idet vi vandre i overensstemmelse med vor trosbekendelse, lærer vi også andre at vandre i denne overensstemmelse.   ret

Gå ikke efter følelser; for følelser skal ikke være vor vejleder. Vi skal vandre i tro, ikke efter øjnene. Lad ikke vantro skille dig fra Gud. Lad ikke et eneste ord i vantro eller modløshed gå ud af dine læber. Satan er glad for alle disse udtryk, fordi det er til vanære for Jesus. Søg alvorligt at afhjælpe alle karaktermangler. Læg surmulen og kværuleren bort. Føjer du dig i disse karaktertræk, så vil du repræsentere Satan, mørkets fyrste, og ikke Kristus, lysets fyrste. Kast ikke skygge der formørker andres stivej. Vandre i lyset, og freden og glæden der skinner i Jesu ansigt, vil genspejles på dig. Jesus lever; og hans løfte er: »Det skal ske jer, som I tror!«   ret

De som taler om vantro vil være lidt ivrig når himlen er klar, og alt virker muntert; men når kampene står, og vi sætter håb op imod håb, og påskønner vore bønner mod nådens trone gennem dyb mørke, så vil de ikke-troende tale om Kanans gode land, men vil fremhæve de farer de kommer ud for. De vil dvæle ved de stærke mure, og ved de kæmper som de vil møde, skønt trofaste Kalebs sprog vil kunne høres: ”Det er et såre, såre godt land. Hvis Herren har behag i os, vil han føre os til det land.”   ret

Nu er der brug for modige mænd, mænd som vil vove noget for sandhedens sag; mænd som er afholdne, men ikke er tungsindige og modløse; men som vil våge i bøn, og hvis bønner vil blandes med en levende og aktiv tro. Vi vil være glade og endog fryde os. Endog under fristelse, må vort sprog være troens, håbet og modets sprog. Min ingen lethed, ingen spøg, bør få frit løb; ingen lave vittigheder bør komme ud af vore læber, for disse ting giver Satan store muligheder. Og vi lever i Dommens højtidelige stund, hvor vi skal ransage vore sjæle, bekende vore fejl, angre vore synder, og bede for hinanden at vi måtte helbredes.   ret

Hvis vi er omvendte, skal vi ikke længere repræsentere Satan med fordrejede og ensidige karaktertræk, vi skal tilpasse os den fuldkomne model i karakter, i ord og handlinger, som er givet os i Kristi liv. Hvis vi ikke følger dette fuldkomne eksempel, vil onde udøvelser sætte os fast i Satans snare. Vi kan ikke tillade os at leje med fristeren, - og fastholde en forkert vane, og værne om en yndlingssynd. Hvis bekender og aflægger vore synder; hvis vi kommer til Jesus i anger og sjælsydmyghed, anerkender vor uduelighed til at fjerne den ene plet eller strejf af synd, og stole helt på en korsfæstets Frelsers fortjenester, kan vi forvente tilgivelse; for hans ord er pantet. Han har sagt at han vil tilgive vore overtrædelser, og udslette vore synder. Vi må dvæle ved Jesu uforlignelige kærlighed og medfølelse, og vi skal blot ”se og leve”. Vi kan se på og ”rette vort blik mod Jesus, troens banebryder og fuldender, som for at få den glæde, der ventede ham, udholdt korset uden at ænse skammen”. Hvilken ømhed, hvilken barmhjertighed, hvilken kærlighed udvises der ikke her!   ret

Ved stadig årvågenhed og bøn, vokser vi i nåde, og udvikler kristne karaktertræk. Men bøn vil ikke være som et arbejde for den sjæl der elsker Gud; det vil være en fornøjelse, en styrkens kilde. Vore hjerter vil blive ved Gud, og vi vil sige ved vor daglige liv: ”Se Guds lam som bærer alverdens synd bort.” I synet af det Jesus har gjort for at genløse os fra Satans magt, hvordan kan vi så lade onde karaktertræk få adgang, og derved give Satan mulighed for at fryde sig og juble, og pådrage Ham sorg som døde for os? Hvordan kan vi værne om ondsindet mod vore brødre, Kristi blods ejendom, eller endog en følelse af uvenlighed? Lad os lægge alle onde tanker og had bort, og alle bitre følelser endog mod vore værste fjender bort, de som søger at gøre os skade. Men brødre, vent ikke før jeres hjerter er i harmoni med din bror før du kommer til Jesus; for det er hans ånd og kraft der arbejder med ding, som vil give dig sejer i dette.   ret

Herren venter på at berige os med rige velsignelser, hvis vi blot vil gå ind på betingelserne. Vi kan ikke ære ham når vi gemmer på tvivl. Vi må tro at han vil gøre netop det han har sagt han vil. Husk på at vi har en levende Frelser. Hvis du ikke føler dit let om hjertet og glad, vanærer du ikke Gud ved at tale om dine følelser. Tal om løfterne, tal om Jesu villighed til at velsigne, og før du er klar over det, vil skyen løfte sig, lys vil komme ind i sjælen, og du vil finde fred og hvile i Jesus. Værn om kærligheden. ”Vær hverandre hjerteligt hengivne i broderkærlighed; kom hverandre i forkøbet med at vise ærbødighed!” Gør til vane at sige glade og håbefulde ord, kærlige og påskønnende ord, der vil binde hjerterne sammen. ”Men hvis vi vandrer i lyset, ligesom han er i lyset, så har vi fællesskab med hverandre, og Jesu, hans Søns, blod renser os fra al synd.”   ret