Dette er kun enkelte afsnnit af artiklen, i vilkårlig rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 13. maj 1890

Vi bør være forsigtige angående hvilken slags optegnelse, der stiger op til himmelen om vores daglige liv; for hos Gud er der ingen personsanseelse, men han vil gengælde enhver, efter som hans gerninger er. Hele jordens Dommer vil prøve ethvert menneskes sag. Du kan bedrage menneskers øjne. Hos jordens domstole udøves retfærdighed ikke altid; de uskyldige lider ofte, de skyldige sættes ofte fri af mangel på tilstrækkelige beviser; men der vil ikke være nogen mangel på beviser i himmelens domstol. Menneskers gerninger vil sammen med ethvert skjult motiv blive åbenbaret. Herrens øjne skuer omkring på hele jorden. Han, som har tilbudt synderen frelse, vil en dag dømme tankerne og gerningerne hos alle, som står for hans åsyn. Han, som døde, så mennesket kunne få del i hans guddommelige natur, vil en dag frikende eller fordømme det foran Faderen og de hellige engle. Guld og sølv vil ikke være en tilstrækkelig løsesum den dag; intet andet end Kristi blods fortjenester vil være tilstrækkeligt til at bortvaske de skyldige pletter fra menneskers hjerter.   ret

Drag bort fra dem, og skil jer ud, siger Herren, og rør ej noget urent, så vil jeg tage imod jer og være jer en Fader, og I skal være mine sønner og døtre, siger Herren den Almægtige.” Betingelserne for at blive adopteret i Guds familie fremsættes her. Vi skal skille os ud fra Herrens fjender. De, som vil stå fast på Guds ord og adlyde hans bud, vil blive kaldt gammeldags og sære. Men Gud planlagde, at hans folk skulle være et ejendomsfolk, der er ivrigt efter at gøre gode gerninger. Kristus gav sig selv for os, så han kunne løskøbe os fra al uret og rense sig et ejendomsfolk. De, som tilhører Kristus er ikke lig verden i tanke eller handling, og det er kun dem, der er ulig denne verden, som Gud vil anerkende som sine. Der er mange fromheds hyklere, men kun få, der virkelig lever for Kristus og lader deres lys skinne for verden i gode gerninger. De, som er tilfredse med at have lidt kendskab til Gud her, som ikke finder behag i at samtale med ham, vil aldrig se himlen, fordi de ikke finder behag i himlen eller himmelske ting.   ret

De, som ikke finder nogen glæde i at tænke på og tale om Gud i dette liv, vil ikke nyde det liv, som kommer, hvor Gud altid er til stede og bor blandt sit folk. Men de, som elsker at tænke på Gud, vil finde sig til rette og nyde himmelens atmosfære. De, som på jorden har haft himmelen i deres tanker, vil fryde sig over dens glæder og samfundet med alle de hellige. De, som elsker Gud, vil have en intelligent kendskab om ham. Guds billede vil skinne klart fra hans tjeneres ansigter, og vil åbent anerkendes som Guds sønner og døtre. Da de var i verden, gjorde de ikke krav på at være deres egne, og Gud beseglede [se Joh. 3, 33], at de var hans. Himmelen vil være for dem, som inderligt længes efter den, som anstrenger sig i forhold til værdien af det, de søger. De, som vil få Himmelen i eje, vil tænke på himmelske ting.   ret

afsn nr:Sabbatsskolelektier, Lys i mørke, 4.kv 2006. s. 9
afsn nr:Sabbatsskolelektier, Lys i mørke, 4.kv 1999. s. 4
afsn nr:Sabbatsskolelektier, Lys i mørke, 2.kv 2003. s. 73