Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 19. maj 1904

Åndens løfte

Jesus erklærede, at han efter sin himmelfart som en kraft på sine gaver ville sende den Talsmand til sin menighed, som skulle indtage hans plads. Denne talsmand var Helligånden - sjælen i hans liv, menighedens kraft, verdens lys og liv. Med sin Ånd sender Jesus en forsonende indflydelse og en kraft, som rager synden bort.   ret

Med Helligåndens gave skænkede Jesus mennesket det største gode, Himmelen kunne give. Frelseren betragtede menigheden og så, at den var underlagt mørkets fyrstes magt; men han så også, at der var håb for menneskene, fordi der i den guddommelige natur var kraft til en vellykket strid med onde magter. Med glad forvisning sagde han: Nu går der dom over denne verden, nu skal denne verdens fyrste kastes ud. Og jeg, når jeg er blevet ophøjet fra jorden, vil jeg drage alle til mig."   ret

Ånden blev givet som. en genskabende kraft, der uden Kristi offer ikke ville have "æret til nogen nytte. Det ondes magt var blevet styrket gennem århundreder, og menneskets underdanighed i dette djævelske fangenskab var forbløffende. Synden kunne kun modstås og overvindes ved hjælp af den vældige kraft hos den tredje person i guddommen, som ikke ville komme i begrænset styrke, men i den guddommelige magts fylde. Det er Ånden, som sætter det i kraft, verdens Frelser opnåede. Det er ved Ånden, hjertet bliver rent. Ved Ånden får den troende del i guddommelig natur. Jesus har givet sin Ånd som en guddommelig kraft til at overvinde alle nedarvede og tilegnede tilbøjeligheder til det onde og indpode sin egen karakter i menigheden.   ret

Jesus sagde om Ånden: .Han skal herliggøre mig." Ligesom Jesus herliggjorde Faderen ved at demonstrere hans kærlighed, således skulle Ånden herliggøre Kristus ved at åbenbare hans nådes rigdomme for verden. Det er selve Guds billede, der skal genskabes i mennesket. Guds ære og Kristi ære står på spil ved fuldkommengørelsen af folkets karakter.   ret

På bekostning af et uendeligt offer og umådelig stor lidelse skaffede Kristus os alt, hvad der var nødvendigt for et heldigt udfald af den kristne krigsførelse. Helligånden giver kraften, som sætter mennesket i stand til at sejre. Det er ved Åndens hjælp, at Satans styre skal betvinges. Det er Ånden, som overbeviser om synd, og som med menneskets samtykke fordriver synden fra hjertet. Sindet bliver da underlagt en ny lov frihedens kongelige lov.   ret

Ånden virker i os ved levende og ofte at minde os om frelsesplanens dyrebare sandheder. Vi ville glemme disse sand. heder, og Guds rige løfter ville miste deres betydning for os, hvis det ikke var for Helligånden, som tager, hvad der hører Gud til, og viser det for os. Vore hjerter bliver varme ved at betragte Jesus og hans kærlighed, og vi længes efter at fortælle andre om de trøsterige forsikringer, som er bragt til vor erindring.   ret

Det er enhver Guds søns eller datters privilegium at have Ånden boende i sig. Hvis de, som kender sandheden, altid ville frygte og elske Gud, og bevis de ville blive i Kristus, ville de have moralsk og åndelig styrke. Kristi nåde ville i dem blive som et kildespring, der vælder frem til evigt liv og rinder som strømme af levende vand.   ret

Ånden oplyser vort mørke, afhjælper vor uvidenhed og hjælper os i mangfoldige nødssituationer. Men sindet må bestandigt række ud efter Gud. Hvis verdslighed får lov at komme ind, hvis vi ikke har noget ønske om at bede, intet ønske om at stå i nær forbindelse med ham, der er kraftens og visdommens kilde, vil Ånden ikke blive hos os. De, som er vantro, modtager ikke nådens rige 'gave, der vil gøre dem vise til frelse, tålmodige, overbærende, hurtige til at opfatte og påskønne hjælpen fra Himmelen, hurtige til at opdage Satans list og give dem styrke til at modstå synd. Gud kan ikke udføre sin mægtige gerning for dem på grund af deres vantro.   ret

Jesus har lovet menigheden Åndens gave, og løftet hører i lige så høj grad os til som de første disciple. Men som med ethvert andet løfte er det givet på betingelser. Der er mange, som tror og giver sig ud for at gøre krav på Herrens løfte, de taler om Kristus og om Helligånden og modtager dog ingen hjælp. De overgiver ikke sjælen til at blive ledet og behersket af de 'guddommelige kræfter. Vi kan ikke bruge Helligånden. Ånden skal bruge os. Gennem Ånden får Gud sit folk til "at ville og at virke, for at hans gode vilje kan ske". Men mange vil ikke bøje sig for dette. De ønsker selv at bestemme. Det er derfor, de ikke modtager Himmelens gave. Kun til dem, som ydmygt venter på Gud og spejder efter hans vejledning og nåde, bliver Ånden givet.   ret

Kristus erklærede, at den guddommelige indflydelse skulle være med hans efterfølgere indtil enden. Men Guds folk accepterer ikke løftet og tror ikke på det; derfor bliver det ikke opfyldt. Løftet om Ånden tænkes der ikke meget på, øg resultatet er kun, hvad man kunne vente: åndelig tørke, åndelig svaghed, åndelig tilbagegang og død. Mindre væsentlige ting lægger beslag på opmærksomheden, og den guddommelige kraft, som er nødvendig for menighedens vækst og fremgang, og som vil bringe alle andre velsignelser i sit følge, mangler, skønt den tilbydes i uendelig overflod.   ret

Lige så længe menigheden er tilfreds med noget småt, vil den ikke kunne modtage noget stort fra Gud. Hvorfor hungrer og tørster vi ikke efter Åndens gave, når det er gennem den, vi skal modtage kraften? Tal om den, bed om den og hold prædikener om den. Herren er mere villig til at give os Helligånden, end forældre er til at give deres børn gode gaver.   ret

Hvis vore arbejdere forstod det an, svar, som påhviler dem, ville de da gå i gange med arbejdet uden at have en dyb fornemmelse af dets hellighed? Ville vi da ikke kunne se, hvor dybt Guds Ånd har grebet de mænd, som går ind til prædikegerningen? Hver eneste arbejder burde bede Gud om Helligåndens dåb. Grupper burde samles for at bede om særlig hjælp, om himmelsk visdom, for at de kan vide, hvad de skal tænke og gøre. Man burde især bede Gud om at døbe sine missionærer med Helligånden.   ret

Der er ingen grænser for, hvor nyt. tig den er, som ved at sætte sig selv til side skaber plads for Helligåndens virke i sin sjæl og lever et liv, der helt er helliget Gud. Hvis mennesker vil underkaste sig den nødvendige disciplin uden at klage eller segne undervejs, så vil Gud undervise dem time for time og dag efter dag. Han længes efter at åbenbare sin nåde. Hvis hans folk vil fjerne det, som hindrer, vil han lade frelsens vande strømme rigeligt gennem de menneskelige kanaler. Hvis mennesker i ringe kår blev opmuntret til at udrette alt det gode, de kunne, hvis ingen hindrende hånd blev lagt på dem for at hæmme deres iver, så ville der findes hundrede arbejdere for Kristus, hvor der nu kun er en.   ret

Gud tager mennesker, som de er, og uddanner dem til sin tjeneste, hvis de vil overgive sig til ham. Når Guds Ånd modtages i sjælen, vil den levendegøre alle evner. Under Helligåndens ledelse udvikles der sind, der uden forbehold har viet sig til Gud, harmonisk og bliver styrket til ar fatte og udføre Guds krav. Den svage,. vaklende karakter forvandles og bliver stærk og urokkelig. En bestandig hengivelse skaber en så nær forbindelse mellem Jesus og hans discipel, at den kristne bliver ham lig i sind og karakter. Gennem forbindelsen med Kristus får han et klarere og videre udsyn. Hans fatteevne bliver skarpere, hans dømmekraft mere ligevægtig.   ret

Helligåndens nærværelse hos Guds arbejdere vil give forkyndelsen af sandheden en kraft, som alverdens herlighed og ære ikke kunne give. Ånden giver den styrke, som holder den stræbende, kæmpende sjæl oppe i enhver krisesituation, blandt uvenlige slægtninge, under verdens had, og når den forstår sine egne fejl og mangler.   ret

En forening af de guddommelige og de menneskelige bestræbelser og en nær forbindelse med Gud, kilden til al styrke, først, sidst og altid er absolut nødvendig i vort arbejde.   ret

afsn nr:1Adventnyt februar 1973
afsn nr:2Adventnyt februar 1973
afsn nr:3Adventnyt februar 1973
afsn nr:4Adventnyt februar 1973
afsn nr:5Adventnyt februar 1973
afsn nr:6Adventnyt februar 1973
afsn nr:7Adventnyt februar 1973
afsn nr:8sind karakter personlighed 70 Adventnyt februar 1973
afsn nr:9Adventnyt februar 1973
afsn nr:10Adventnyt februar 1973
afsn nr:11Adventnyt februar 1973
afsn nr:12Adventnyt februar 1973
afsn nr:13Adventnyt februar 1973
afsn nr:14Adventnyt februar 1973
afsn nr:15Adventnyt februar 1973
afsn nr:16Adventnyt februar 1973