Review and Herald d. 19. maj 1891
Modstå fristelse. [Formiddagsprædiken i Grand Rapids, Mich.,]
Guds folk har ladet mange komme ind imellem deres sjæle og Gud, og deres tanker om Gud er blevet langt under hvad det er deres privilegium at have. De har ikke det store overblik som Gud ønsker at de skal have, og de bør erkende dette helt, så de må angre og vende sig til Gud af hele hjertet. Det er sørgeligt at tænke på at selvom de har bekendt sandheden i disse mange år, har mange ikke forstået at tage Gud på hans ord, så de får styrke i fristelsens stund. ret
Fristelsen vil komme over alle Guds børn. James skriver: "Mine brødre, regn det hele for en glæde når I falder i forskellige fristelser; vær klar over dette, da jeres trosprøvelser udvirker udholdenhed. Men lad udholdenheden gøre sit arbejde fuldt ud, så I må blive fuldkomne og hele, ikke mangle noget." Bibelen siger ikke, at vi skal regne det for lutter glæde, når vi bukker under for prøvelser, men når vi kommer ind i prøvelser. Det er ikke nødvendigt at bukke under for prøvelser, for prøvelser kommer over os for at sætte vor tro på prøve. Og prøvelse af vor tro virker udholdenhed og ikke utilfredshed og knurren. Hvis blot vi sætter vor lid til Jesus, vil han bevare os til alle tider og være vor styrke og vort skjold. Vi kan blive meget berigede ved vore prøvelser. Paulus siger: "Vi priser os lykkelige over vore trængsler, da vi ved, at trængselen virker udholdenhed og udholdenheden prøvet fasthed og den prøvede fasthed håb og håbet gør os ikke til skamme; fordi Guds kærlighed spredes ud i vore hjerter af Helligånden, som gives til os." ret
Mange synes at mene, at det er umuligt ikke at falde for fristelser, at de ikke har magt til at vinde sejr og de synder mod Gud ved at tale om håbløshed og tvivl i stedet for at tale om tro og mod. Kristus blev fristet på alle måder ligesom vi, dog uden, at synde. Han sagde: "Verdens fyrste kommer og i mig er der intet, som hører ham til." Joh 14,30. Hvad betyder dette? Det vil sige, at det ondes fyrste ikke i Kristus kunne finde en fordelagtig jordbund for sine fristelser. Og således kan det også blive for os. " Thi vi har ikke en ypperstepræst, som ikke kan have medlidenhed med vore skrøbeligheder, men en, som har været fristet i alle ting ligesom vi, dog uden synd. Lad os derfor med frimodighed træde frem for nådens trone for at få barmhjertighed og finde nåde til hjælp i rette tid." ret
Som et folk, er vi efter Herrens komme i himlens skyer; og hvor nøje bør vi ransage vore hjerter så vi ved om vi har troen eller ej. Der synes at ligge en tåge for manges øjne, for de fatter ikke de åndelige ting og opdager ikke de snarer, Satan lægger for deres sjæl. Kristne bør ikke være slaver af lidenskaber; de bør beherskes af Guds ånd. Men mange bliver fjendens bytte, fordi de, når fristelsen kommer, ikke hviler i Jesus, men på grund af bekymringer river sig ud af hans arme, og i rådvildheden mister alle deres tro og mod. De husker ikke på at Jesus har hjulpet dem ud af fortidens vanskeligheder, at hans nåde er nok for daglige prøvelser, og at han kan hjælpe nuværende vanskeligheder. Vi begår fejltrin i vore små, daglige vanskeligheder og tillader dem at irritere og plage os. Vi falder som bytte for dem og skaber således andstøds stene for os selv og andre. Men velsignelser af største betydning bliver resultatet, hvis vi med tålmodighed udholder disse daglige prøvelser, for vi må vinde styrke til at bære større vanskeligheder. Satan vil påtvinge os de hårdeste fristelser, og vi må lære at komme til Gud i enhver nøds situation, som et barn må gå til sine forældre. ret
Vi bekender os til at være bibelske kristne og vi er ikke efterladt i mørket for at tage skridt efter skridt i usikkerhed. Vi skal vide hvor vi går. Vi kan ikke være i mørket, hvis vi vælger Kristus som vores leder, for han siger, "Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys" Joh 8,12. Når vejen synes at være dækket med vanskeligheder og mørke skyer, må vi tro at der er lys forude og ikke gå til højre eller venstre, men gå fremad til trods for alle vore prøvelser og fristelser. ret
Fat mod, fristede sjæl; for Herren; for Herren kender dem der er hans. ”Det er kun almindelige, menneskelige fristelser, der hidtil har mødt jer, og Gud er trofast, han vil ikke tillade, at I fristes over evne, men sammen med fristelsen skabe vej ud af den, så I kan stå den igennem.” Tal ved holdene tro, og sejren er jeres; for ”som han har sejret over verden: vor tro.” Jesus har sagt at vi ikke skal vandre i mørke, men have livets lys, og vi tror det. Vi skal tale om lyset, og bede og tro, og lyset vil bryde ud over os når vor tro prøves og tålmodet har gjort sit fuldkomne arbejde. ret
Vi skal ikke være som mennesket der siger: ”Jeg har bedt og bedt, men jeg får ikke.” En ledsager sagde til ham: ”Lad os så bede sammen, og påberåbe os Guds løfte.” Så bøjede de i bøn; men da de rejste sig fra deres knæ, sagde manden: ”Jeg føler ikke noget anderledes, og jeg forventede det heller ikke.” Det er den måde som mange bringer sig selv frem for Gud på; de vil blive overrasket om Gud besvarer deres bønner. De forventer ikke at Herren besvarer deres bønner, eller tror at Herren vil høre dem, og deres bønner er forgæves; for de går bort ligesom de kom. ret
Vi må have tro på Gud. "Den, som kommer til Gud, må tro, at han er til og lønner dem, der søger ham." Vor tro skal prøves af trængsler og fristelser, så tålmodigheden kan arbejde helt igennem, og vi må være fuldkomne, ikke mangle noget. Vi ved intet om vor tros styrke før den prøves. I kender ikke til den måde som Gud leder dig på, du fyldes ikke med glæde, men er i nedtrykt på grund af fristelse; men i alt dette er det dit privilegium at sige: ”Jeg tror på at Herren vil give mig de ting jeg har bedt om. Jeg kan og vil stole på Gud.” Når du har gjort dette, så vær taknemlig, og vid at den prøvende tro virker udholdenhed. Bliv ikke rastløs, kværulantisk, under Guds test og prøvelse. Vær ikke ærgerlig og tale modløst og såre Guds Helligånd. Det som du sår, vil du høste; og du vil ikke finde at en tvivlens høst er en behagelig ting at høste. Du må være forsigtig med hvilken slags frø du sår; for den vil bære en høst efter sin slags. Tal lys, tro og håb og oplær dig til at se lyset, når Gud åbenbarer det for dig. ret
Udholdenhed skal føre til fuldkommen gerning, så I kan være fuldkomne og helstøbte og ikke stå tilbage i noget. Hvis du føler at du mangler visdom i dette, så bed om Guds løfter. Han siger: Men hvis nogen af jer står tilbage i visdom, da skal han bede om at få den fra Gud, der giver alle gavmildt og uden bebrejdelser, og så vil den blive ham givet. Men han skal bede i tro, uden at tvivle. Kom til Gud med alle jeres behov. Gå ikke til andre med dine trængsler og fristelser; Gud alene kan hjælpe dig. Hvis du opfylder betingelserne i Guds løfter, vil løfterne opfyldes i jer. Hvis jeres tanker forbliver ved Gud, vil du ikke gå fra henrykkelse til modløshedens dal hvor prøvelser og fristelser kommer over dig. Du vil ikke tale tvivl og tungsind til andre. Du vil ikke sige: ”Jeg ved ikke noget om dette er hint. Jeg føler mig ikke lykkelig. Jeg er ikke sikker på at vi har sandheden.” Dette vil du ikke gøre, for du vil have sjælen forankret sikkert og urokkeligt. Når vor tale lyder modløs og trist, lytter Satan med djævelsk glæde, for han glæder sig over at vide, at han har fået os i sin trældom. Satan kan ikke læse vore tanker, men han kan se vore handlinger og høre, hvad vi siger og ud fra sit lange kendskab til menneskeslægten kan han indrette sine fristelser på at drage fordel af de svage punkter i vor karakter. Og hvor tit røber vi ikke for ham, hvordan han kan vinde sejr over os! O om vi måtte kontrollere vore ord og handlinger! Hvor stærke vil vi ikke blive hvis vore ord var af en sådan orden, at vi ikke skammer os over at se det nedskrevet på dommens dag. Hvor anderledes vil de se ud på Guds dag, fra hvad de virker til når vi siger dem. ret
Hvilken skade forvoldes der ikke i familiekredsen med utålmodige ord, for en utålmodig bemærkning medfører, at der bliver svaret på samme måde og i samme ånd. Så ytres der ord til gensvar, ord til retfærdiggørelse af selvet og det er sådanne ord, der lægger et tungt, plagsomt åg på din ryg, for alle disse bitre ord vil frembringe en ødelæggende høst i din sjæl. Dem som hengiver sig i et sådant sprog vil erfare skam, tab af selvrespekt, selvtillid, og få samvittighedsnag og fortryde at de har ladet sig miste selvkontrollen og tale på den måde. Hvor meget bedre ville det være hvis ord af den slags ord aldrig blev sagt! Hvor meget bedre er det ikke at have nådens olie i hjertet, og lade alle provokationer gå forbi, og have al tak med Kristus lignende sagtmodighed og overbærenhed. ret
Der er stort behov for hjemmereligion, og vore ord i hjemmene bør være af ret karakter, ellers vil vore vidnesbyrd i menigheden ikke gælde for noget. Hvis du ikke viser sagtmodighed, venlighed, belevenhed i dit hjem, vil din religion være forgæves. Hvis hjemmereligionen var mere oprigtig, ville der være mere kraft i menigheden. Vi må have en del mere tro, end vi har nu, ved at leve op til det lys Gud har givet. Apostlen siger: "Tro er fast tillid til det, man håber, overbevisning om ting, man ikke ser." Ligesom du tror på en vej, ligeså skal du stole på Gud. Hvis din ven aldrig nægtede dine spørgsmål, vil du aldrig betvivle hans løfte om at indfri i et nyt ønske. Du skal tro at Jesus ved præcis hvad du behøver, og vil dække alle dine mangler; sådan kan du gå frem i tro og sige: ”Jeg har lagt min byrde på Herren, og jeg vil ikke lægge den på noget menneske. Gud vil høre og besvare mine bønner.” Satan kan sige: ”Du har det ikke bedre, du er lige så elendig som altid.” Men fortæl ham at du tror på at Gud vil gøre præcis som han har sagt, og læg hele din vægt på hans løfte. ret
Vi må have en praktisk tro, en tro som virker ved kærlighed og renser sjælen. Denne oprigtige tro har en rensende, og forædlende indflydelse på den kristnes karakter. Dem som har denne tro vil ikke være uforsigtig og rå i ord eller optræden. De vil indse at de er af værdi i Guds øjne, hans sønner og døtre, og de vil være varsom hvor den optræder, omhyggelige i vaner og påklædning. De vil erkende at de er et skuespil for mennesker og engle, og vil mærke nødvendigheden af at have rent sind, sige velvalgte ord, handle på en fin måde. De vil have det faktum for sig at de bereder sig for himmelske engles selskab. ret
Brødre og søstre, lad ikke enhver kende jeres tanker og følelser. Udvis ikke utålmodighed, hold jer selv under kontrol, behersk jer selv. Satan vil udnytte det hvis du giver ham den mindste chance. Du må kæmpe troens gode strid, og gribe fat i evigt liv. Du kan vinde en sejr, men dette er ikke nok; du må vinde sejr efter sejr, gå fra styrke til styrke. Vi skal udfylde en plads i Herrens åndelige tempel og det betydningsfulde spørgsmål er ikke, om du er en stor eller en lille sten, men om du har overgivet dig til Gud, så han kan slibe dig til, for at du kan stråle til hans herlighed. Hvis vi er i Herrens tempel, må vi udsende lys. Tillader vi den himmelske bygmester at hugge os til og slibe os? Har vi tro nok til at hvile i ham? ret
Vi må have en tro som ikke forklejnes og bliver sygelig, men en tro der bevarer de store sandheder der er betroet os. O, lad os komme frem for Herrens hjælp, til Herrens hjælp imod den mægtige! Vi har sandheden som vil helliggøre sjælen, hvis vi blot vil lade den virke i os, og gøres os hellig. Skal vi helliges gennem sandheden? Måtte Gud hjælp os til at lade hans nåde og lys komme ind i vore sjæle. ret
afsn nr:1 | |
afsn nr:2 | At jeg må kende ham 0930 |
afsn nr:3 | At jeg må kende ham 0930. Udvalgte Budskaber bd. 3 s. 19 |
afsn nr:4 | At jeg må kende ham 0513 |
afsn nr:5 | |
afsn nr:6 | |
afsn nr:7 | |
afsn nr:8 | |
afsn nr:9 | At jeg må kende ham 0930 |
afsn nr:10 | At jeg må kende ham 0513 |
afsn nr:11 | |
afsn nr:12 | |
afsn nr:13 | At jeg må kende ham 0524 |
afsn nr:14 | |