Dette er kun enkelte afsnnit af artiklen, i vilkårlig rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 19. maj 1896

Kristus var ét med os i at lide fristelser, som er almindelige for den menneskelige natur. Han blev fristet i alle ting, ligesom vi bliver, og dog syndede han ikke, og der blev ikke fundet svig i hans mund. Når han blev fristet, søgte han styrke hos sin himmelske Fader, ligesom ethvert menneske kan gøre, når det bliver fristet. Han bad tit og udøste sine bønner med høje råb og tårer. Han bad sin Fader om hjælp, så han kunne styrkes til prøvelse og pligt. Min kære broder, du stiller dig selv i deres selskab, som bringer fristelser over dig, og du modstår ikke altid fristelse; dog vil den første afgjorte modstand bringe englene til din side for at styrke dig. Når du beder Gud om hjælp, rejser en engel et banner for dig imod fjenden, så du ikke bliver besejret. Du burde se hen til Jesus i tro og sige: “Herre, frels mig ellers dør jeg.” Når denne bøn er oprigtig, vil det himmelske banner blive rejst, og en, som er stærkere end din fjende, vil beskytte dig mod hans angreb.   ret

Jesus siger: "Min fred giver jeg jer; jeg giver jer ikke, som verden giver. Jeres hjerte forfærdes ikke og være ikke modløst." Den store Lærer taler om en fred, der er større og mere indholdsrig, end vi har forestillet os. Kristus er rede til at gøre store ting for os, til at genoprette vor natur ved at give os del i hans guddommelige natur Han venter på at kunne knytte vort hjerte l sit hjerte, som er fyldt med evig kærlighed, så vi kan blive helt forligt med Gud. Det er vor forret at forstå, at Gud elsker os, som han elsker sin Søn. Når vi tror på Kristus som vor personlige frelser ejer vi Kristi fred. Den forligelse, som er tilvejebragt til os ved Kristi forsoning, er grundlaget for vor fred. Tungsindige tanker er ikke et bevis på, at Guds løfter er uden virkning. Du tænker på dine følelser og fordi alt ikke ser lyst ud, begynder du at iføre din sjæl en sørgedragt. Du ser ind i dig selv og tror at Gud er ved at forlade dig. Men du skal se hen til Kristus. I mig, siger Kristus, skal I have fred. Når vi har forbindelse med vor frelser er vi på fredelig grund.   ret

Satan vil dræbe os, men Kristus vil genrejse os. Vi må til stadighed øve tro og tillid til Gud, uanset vore følelser Esajas siger: "Frygter nogen af jer Herren, han lytte til hans tjener, enhver, som vandrer i mørke og uden lys; han stole på Herrens navn, søge støtte hos sin Gud!" Du kan sige sammen med salmisten: "Skal jeg end vandre i dødsskyggens dal, jeg frygter ej ondt; thi du er med mig, din kæp og din stav er min trøst. I mine fjenders påsyn dækker du bord for mig, du salver mit hoved med olie, mit bæger Byder over. Kun godhed og miskundhed følger mig alle mine dage og i Herrens hus skal jeg bo gennem lange tider." "Tro på Herren eders Gud og I skal blive boende, tro på hans profeter og lykken skal følge eder! Og efter at have rådført sig med folket opstillede han sangere til med ordene: "Lov Herren, thi hans miskundhed varer evindelig!" at lovprise Herren i helligt skrud, medens de drog frem foran de væbnede. Og i samme stund de begyndte med jubelråb og lovsang, lod Herren et baghold komme over ammonitterne, moabitterne og dem fra Seirs bjerge, der rykkede frem mod Juda, så de blev slået." Tænk over at Herren har givet sin enbårne Søn, "for at enhver som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv."   ret

afsn nr:Sabbatsskolelektier, Lys i mørke, 1.kv 2002. s. 33
afsn nr:1Kristus alene 334
afsn nr:2Kristus alene 334