Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 20. maj 1862

De to kroner

”I det syn jeg fik i Battle Creek, 25. Oktober 1861, fik jeg vist denne jord, mørk og omtåget. Englen sagde: ”Se forsigtigt!” Så fik jeg vist folket på jorden: nogle var omgivet af Guds engle, andre var i total mørke, omgivet af onde engle. Jeg så en arm rakt ned fra himlen, med et gyldent scepter i hånden. På toppen af sceptereret var en krone belagt med diamanter. Hver diamant udstrålede lys, skinnende, klart og skønt. På kronen stod disse ord indskrevet: ”Alle som vinder mig er lykkelige, og skal få evigt liv.”   ret

”Under denne krone var et andet scepter, som også var placeret på en krone, i midten var juveler, guld og sølv, som genspejlede noget lys. Inskriptionen på kronen var: ”Jordiske skatte - rigdomme er magt. Alle som vinder mig får ære og berømmelse.” Jeg så en overmådelig skare ile frem for at få denne krone. De skreg. Nogle virker i deres iver til at have gavn af deres fornuft. De ville stole på hinanden, presse dem tilbage som er svagere end dem, og træde på dem som falder i deres hast. Mange griber ivrigt fat i rigdommene inden for kronen, og holder fast om dem. Nogles hænder var ligeså hvid som sølv, og deres ansigter var rynkede af omsorg og bekymring. Deres egne slægtninge, ben af deres ben og kød af deres kød, de bemærkede det ikke: men, idet appellerende blikke blev vendt til dem, holdt de fastere om deres rigdomme, som om de var bange, i et upåagtet øjeblik, ville de miste en smugle, eller dele med dem. Deres ivrige øjne ville ofte fæstne sig på den jordiske krone, og tælle og gentælle dens rigdomme. I skaren viste der sig billeder af mangler og elendighed, og så ønskede rigdommene der, og vendte håbløst bort for da den stærkere overmandede og drev den svagere tilbage. Alligevel kunne de ikke opgive sådan; men med en skare af deformerede, syge og aldrende, søgte de at bane vej hen til den jordiske krone. Nogle døde af at prøve at få den. Andre faldt netop som de prøvede at gribe fat i den. Døde kroppe lå strøet ud over jorden, alligevel pressede skaren sig på, trådte over deres kammaraters faldne og døde kroppe. Enhver som nåede kronen fik en del af den, og blev højlydt bifaldt af en interesseret gruppe, der stod omkring den."   ret

En stor gruppe af onde engle havde meget travlt. Satan var i deres midte, og alle så med den allermest triumferende tilfredshed over den gruppe der kæmpede for kronen. Satan lod til at fortrylle særligt dem der alvorligt søgte efter det. Mange som søgte denne jordiske krone var kristendomsbekendere. Nogle af dem virkede til at have lidt lys. De ville se ønskende på den himmelske krone, og ofte virkede de fortryllet af dens skønhed, alligevel kunne de ikke få en rigtig fornemmelse af dens værdi og herlighed. Medens den ene hånd blev rakt svagt fem for det himmelske, rakte den anden ivrigt frem efter det jordiske, besluttet på at få dette, og i deres jordiske stræben efter det jordiske, mistede de det himmelske af syne. De blev overladt til mørket, alligevel samlede de sig ivrigt for at få den jordiske krone. Nogle væmmedes ved den gruppe der så ivrigt søgte efter den, og de lod til at fornemme dens fare, og vente sig fra den, og søgte alvorligt efter den himmelske krone. Deres samvittighed ændres snart fra mørke til lys, fra tungsind til munter og hellig glæde.   ret

Jeg så en gruppe presse sig igennem folkemængden med deres øjne fast fokuseret på den himmelske krone. Idet de alvorligt banede til deres vej igennem den rodede folkehob, ledsagede engle dem, og gjorde plads igennem den tætpakkede forsamling, for at komme frem. Idet de nærmede sig den himmelske krone, skinnede det lys, der udstrålede fra den, på dem, og mørket spredtes omkring dem, og blev klarere og tydeligere, indtil de virkede at være forvandlet, og lignede englene. De kaster ikke et vedholdende blik på den jordiske krone. Dem som efterstræbte den jordiske, forhånede dem, og trak sort snak efter sig, som de ikke tog skade af medens deres øjne var fæstnet på den himmelske krone. Men dem der vendte sig til den sorte snak, blev påvirket af dem. Efterfølgende skriftsted blev præsenteret for mig:   ret

”Matt. 6, 19-21: ”Saml jer ikke skatte på jorden, hvor møl og rust fortærer, og hvor tyve bryder ind og stjæler. Men saml jer skatte i himlen, hvor hverken møl eller rust fortærer, og hvor tyve ikke bryder ind og stjæler. For hvor din skat er, dér vil også dit hjerte være.”   ret

Øjet er legemets lys. Er dit øje klart, er hele dit legeme lyst; men er dit øje mat, er hele dit legeme mørkt. Hvis nu lyset i dig er mørke - hvilket mørke! Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon.   ret

Det som jeg har set er blevet forklaret mig som følger: den skare som blev vist mig, som så ivrigt stræbte efter den jordiske krone, var dem der elsker verdens skatte, og er bedraget og indbildt med dens kortvarige attraktioner. Nogle af dem jeg så, som bekendte sig som Kristi efterfølgere, er så ivrige efter jordiske rigdomme, at de mister deres kærlighed for himlen, handler som verden. De bekender at opsøge en evig krone, en rigdom i himlene; men deres interesse og hovedstudium er at få jordiske rigdomme. Dem som har deres rigdomme i verden, og elsker dens rigdomme, kan ikke elske Jesus. De kan tro at de har ret, og, selv om de klynger sig til det de har, med en gniers greb, kan du ikke få dem til at se det, eller mærke at de elsker penge højere end sandhedens sag, eller den himmelske rigdom.   ret

”Lyset som er i jer er mørke, hvor stort er da mørket så,” Var der et tidspunkt i disses erfaring, hvor der ikke blev værnet om det lys de fik, og det blev til mørke. Englen sagde: I kan ikke elske og dyrke jordens rigdomme, og har sandhedens rigdomme.”   ret

”Den unge mand kom til Jesus og sagde til ham [Matt. 19], ”Gode mester, hvad godt skal jeg gøre, så jeg kan få evigt liv?” Jesus gav ham et valg, at få del i hans ejendomme og evigt liv, eller frasige sig dem, og miste det. Hans rigdomme var af større værdi for ham end himmelske rigdomme. Den situation, hvor han må dele ud af rigdomme, og give til de fattige, for at være en Kristi efterfølger, og få evigt liv, nedkølede hans ønske, og han drog bedrøvet bort."   ret

De jeg fik jeg vist skrigende for den jordiske krone, var dem som vil bekoste alt for at få rigdomme. De blev vanvittige på det punkt. Alle deres tanker og energi er rettet mod jordiske rigdomme. De træder på andres rettigheder, og modsætter sig fattige, og lejesvendene i hans løn. Hvis de kan drage nytte af dem som er ikke er så skrappe, og fattigere at de, og lede for at øge deres rigdomme, vil de ikke tøve et øjeblik med at modsætte dem, og endog se dem bragt til tiggerstaven.   ret

De mennesker hvis hoveder var hvide med alderen, og deres ansigter var rynkede af bekymringer, som ivrigt greb efter rigdommene enden for kronen, var ældre som kun er nogle få år foran dem. Alligevel var de ivrige efter at få deres jordiske rigdomme. Jo nærmere de kommer til graven, des mere ivrige var de for at klynge sig til dem. Deres egne slægtninge blev ikke hjulpet. Medlemmer i deres egne familier fik lov at arbejde over evne for at tjene lidt penge. De brugte dem ikke for andres skyld, eller for deres egen. Det var nok for dem at vide at de havde dem. Når de har forpligtelser over for fattige, og behovene i Guds sag præsenteres for dem, bliver de kede af det. Med glæde ville de acceptere det evige livs gave, men er ikke villige da det vil koste dem noget. Betingelserne er for hårde. Men ville ikke holde sin egen tilbage. Han kunne ofre dette pagtens barn, for at adlyde Gud bedre, end mange ville ofre nogle af deres jordiske ejendomme.   ret

Det var meget smerteligt at se dem, som skulle modnes i herlighed, og dagligt gøre sig egnet til udødelighed, bruge alle deres kræfter på deres jordiske ejendomme. Jeg så at disse ikke kunne værdsætte himmelske rigdomme. Deres stærke hengivenhed for det jordiske, fik dem til at vise ved deres gerninger at de ikke værdsætter den himmelske arv nok til at ofre noget for den.   ret

”Den ”unge mand” udviste en villighed for at holde budene, alligevel sagde Herren til ham at han manglede en ting. Han ønskende evigt liv, men elskede sine ejendomme højere. Mange er selvbedragede. De har ikke søgt efter sandheden som efter skjulte rigdomme. Deres energi og kræfter bruges ikke til det bedste. Deres sind, som skulle være oplyst af himmelens lys, er forvirrede og betrængt. Mark. 4, 19: ”Men denne verdens bekymringer og rigdommens blændværk og lyst til alt muligt andet kommer til og kvæler ordet, så det ikke bærer frugt. ”Disse” sagde englen, ”er uden undskyldning.” Jeg så at lyset svandt bort fra dem. De ønskende ikke at forstå de højtidelige og vigtige sandheder for denne tid, og de mente at de klarede sig uden at forstå dem. Deres lys gik ud, og de famlede rundt i mørke."   ret

Skaren med de deformerede og syge, der pressede på for den jordiske krone, er dem hvis interesser og rigdomme er i denne verden, og, selvom de bliver skuffet på alle sider, vil de ikke give deres hengivenhed til himlen, og sikre sig selv en rigdom og et hjem der. De går forkert i det jordiske, men når de alligevel tilstræber det, mister de det himmelske. På trods af skuffelsen og ulykkeligt liv, og død, hos dem der virkelig var opsat på at få jordiske rigdomme, følger andre den samme måde at få jordiske rigdomme på. De pressede sindssygt på, uden hensyn til den katastrofale afslutning som de får, som de efterfølger.   ret

Alle dem som rakte ud efter kronen, og havde en andel i den, og som blev bifaldt, er dem der fik det der var hele deres livs mål, - rigdomme. Og de modtog den ære som verden giver dem, der er rige. De har indflydelse i verden. Satan og hans onde engle er tilfredse. De ved at disse sikre for dem, og så længe de lever i oprør imod Gud, er de Satans kraftfulde agenter.   ret

Dem som væmmedes ved den gruppe der skriger efter den jordiske krone, er dem som har bemærket deres liv og afslutning, som stræber efter jordiske rigdomme, og har set at de aldrig bliver tilfredse, da de var ulykkelige, og de blev foruroliget, og skilte sig ud fra den ulykkelige klasse, og søgte efter de sande og varrige rigdomme.   ret

Dem som banede deres vej gennem skaren efter den jordiske krone, blev ledsaget af hellig engle, blev vist mig som Guds pålidelige folk. Engle dem videre, og de blev indgydt af iver til at presse sig frem til den himmelske skat.   ret

De sorte kugler jeg fik vist kastet efter de hellige, var skændige falsknerier i omløb om Guds folk, fra dem der elsker at give en løgn. Der bør udvises den største omhu for at føre et pletfri liv, og afstå sig fra alt der ser ondt ud, og gå frimodigt frem, og ikke tage sig noget af de ondes skamfulde falsknerier. Medens de retfærdige øjne er fæstnet på de himmelske uvurderlige rigdomme, vil de være mere og mere lig Kristus, og vil forvandles og gøres egnet til forvandlingen.
Ellen G. White.   ret