Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 20. maj 1884

Helligelse og mod hos medarbejderne (Gen. Konf., 13. nov., 1883)

[* Bemærkninger henvendt til prædikanter samlet til generalkonferensen i Battle Creek, Mich., ved deres morgenmøde den 13. nov., 1883.]   ret

De som vil lede andre ind på hellighedens sti, må kende vejen selv. De må oplæres i Kristi skole, og lære selvkontrol. Men nogle underviser andre i sandheden, skønt de selv behøver at være fast disciplinerede i Kristi religion. De er i krig med Gud ved hans tilvejebringelser. De er på vagt får at føle noget dårligt; og de undlader aldrig at finde dette; for denne kværuleren er i deres hjerter og kontrollerer deres liv. De er altid utilfredse. Hvis nogen krydser deres spor, trækker de sig tilbage som forkælede børn, glemmer at de som Kristi tjenere ikke må påvirkes af noget menneskes handlemåde. De er altid utilfredse. Deres arbejde er for hårdt, de påskønnes ikke, eller de får ikke nok godtgørelse. Hvis noget krydser deres spor, trækker de sig som små børn, glemmer at de som Kristi tjenere ikke skal påvirkes af nogen menneskers handlemåde. Dette smager af Satan, og de som udviser dette er under hans kontrol i enhver forstand.   ret

Prædikanter af denne klasse er smertelig for deres brødre i tjenesten og for menigheden. De er hele tiden en kilde til bekymring, og den skade de gør mod Guds sag, vil evigheden alene åbenbare. I ved aldrig hvor de har dem; for de er som vinden, der ændre altid efter omstændighederne. Den ene dag ser de ud til at være ydmyge og påvirket af Guds Ånd, og vort håb vækkes; men den næste dag ser der noget som driver dem i en anden retning, og de er vanskelige at komme vegne med, end et egensindigt barn; for så længe de er besindige børn, er de modne og årgamle mænd, og kan ikke rettes som barnet. De ved ikke hvilken skade de gør med deres manglende selvkontrol. Når de ikke føler sig forpligtet til at betvinge hjertets naturlige impulser, hvilken ret har de så til at blive ledere af hjorten? Herren har gennem sine apostle sagt: ”Træd lige spor med jeres fødder, så det, der er lammet, ikke vrides af led, men snarere helbredes.” Indtager lederen en kroget sti, beredes vejen for at den svage vendes bort fra den sikre sti.   ret

Disse mænd ser ikke sig selv; for de ser gennem Satans bedrageriske briller. De ved ikke at de kæmper mod Gud, og modsætter sig hans tjeneres arbejde med dem. De har tidligere kendt til Kristi kærlighed, men de har ikke holdt troen ved lige, og det er vanskeligere at nå deres hjerter end det er at bevæge dem som aldrig er blevet omvendte. De er ikke så hurtige til at modtage den himmelske form; for de har kvalt overbevisningen, og har været ordets ulydige tilhørere.   ret

Andre er i stor fare på grund af selvagtelse. Hvis de har et mål af succes, foreslår Satan dem at de er talentfulde mennesker; og der er mænd og kvinder som besidder gudsfrygt, som hjælper ham med at gentage – hans forslag. De mænd som roses for sine evner lærer af sin egen forståelse, og føler ikke behov for hjælp ovenfra. Selviskhed bliver et herskende princip for ham, hans sjæl tilsmudses og ødelægges af selvophøjelse, og hans karaktersvaghed bliver tydelig. Herren lader disse personer fortsætte i deres selvtilstrækkelighed, og arbejde uden hans nåde og særlige hjælp; og de lykønsker sig selv med at de har hans velsignelse, skønt de vandrer i gnisterne af hans egen optænding. Alt dette arbejde er tydeligvis til skade, for det blokerer vejen imod hellige mænds virkningsfulde arbejde. Disse personer behøver en ydmyg og ren religion, som ikke besmittes med selvophøjelse. Jesus siger til dem, ligesom han sagde til Peter: ”Og når du engang omvender dig, da styrk dine brødre.”   ret

Den del, vi kan gøre, er at vende om til Herren ved at bekende vore synder til ham og til hinanden. Et sønderbrudt og sønderknust hjerte agter han ikke ringe; en vor selvretfærdighed er som snavesede pjalter for hans åsyn. Hos mange er selvet helt; men når de falder på Klippen og bliver knust, så omslutter Jesu arme dem og drager dem nærmere til sit store hjerte af kærlighed. Gud vil ikke gøre det for os, som vi selv kan gøre; men han siger: "Søg Herren, medens han findes, kald på ham, den stund han er nær! Den gudløse forlade sin vej, urettens mand sine tanker og vende sig til herren, at han må forbarme sig, til vor Gud, thi han er rund til at forlade." Og når vi retter os efter betingelser vil han opfylde sit ord.   ret

“Thi mine tanker er ej eders, og eders veje ej mine, lyder det fra Herren;” Vi ser ikke os selv som Gud ser os; derfor nærer vi ikke nødvendigheden af anger, ydmyghed, og stadig tillid til ham. Vi skal anstrenge os i vor egen styrke; men selvet dør ikke, sjælen omgives ikke af Gud. Her gør mange fejl. De håber på at overvinde gennem deres egen møje, og vinde forvisningen om Guds kærlighed ved deres godhed. De udviser ikke tro; de tror ikke at Jesus accepterer deres anger og brøde, og de slider dag ud og dag ind uden hvile. Når hjertet overgives helt til Gud, springer kærlighed op i sjælen, og Kristi åg er nemt, og hans byrde let. Viljen opsluges i Guds vilje, og det som var et kors, bliver en fornøjelse.   ret

Når der gøres godt betros sjælens varetægt til Gud, som til en trofast Skaber, det lys vil skinne på vor stivej, og det vil blive klarere og klarere til den fulde dag. Men det må gøre godt. Vi måtte bekende Kristus, og alligevel fornægte ham i vore liv. Hvis vore ord og handlinger ikke er i overensstemmelse med hans karakter, hvis vi udviser selviskhed, hvis vi begynder at beklage os, hvis vi hengiver os i let og spøgefuld tale, hvis vi elsker verdslige fornøjelser højere end vi elsker Gud, hvis vi ikke kan lide selvfornægtelse for Kristi skyld, kan vi da mene at Gud er vor vejleder og rådgiver? Der må udvises fuldstændig lydighed mod Gud; så vil vore hjerter være i harmoni med den hånd der præger himlen, og godgørenhed og broderlig kærlighed vil udøves aktivt.   ret

Der kan komme prøvelser og fristelser; men Guds barn, hvad enten det er prædikanttjenere eller lægfolk, ved at Jesus er hans hjælper. Jesus er stærkere end den mest bevæbnede mand, og vil befri enhver sjæl fra Satans magt som stoler helt på ham. Selvom vi måtte være svage og hjælpeløse i os selv, er alle himlens styrker under det troende Guds barns kommando, og helvedets hære kan ikke få ham væk fra den rigtige kurs, hvis han klynger sig til Gud i levende tro. Fristelse er ingen synd; synden er at give efter for fristelsen. ”Mine brødre!” siger apostlen Jakob, ”I skal regne det for lutter glæde, når I kommer ind i mange slags prøvelser. . I ved jo, at når jeres tro prøves, virker det udholdenhed; og udholdenhed skal føre til fuldkommen gerning, så I kan være fuldkomne og helstøbte og ikke stå tilbage i noget.” Gud lader os komme under forhold som vil prøve os, for at vor kærlig må vokse, og fuldkommengøre vor tillid til ham. Ved selvfornægtelse og lidelse sammen med Kristus, vokser vi i nåden og i sandhedskundskaben. Trængsler vil komme, men de er et bevis på at vi er Guds børn. Paulus gennemgik store prøvelser, men han fortvivlede ikke, som om hans Fader i himlen var død. Han glædede sig over fristelsen; for han ønskede, ved at tage del i Krist lidelser, at tilpasses hans billede. Lad denne troshelt tale for sig selv. Han siger: “Er jeg vel til mode under magtesløshed, under mishandlinger, i nød, under forfølgelser, under ængstende kår for Kristi skyld.”   ret

”Øjet er legemets lys; hvis derfor dit øje er sundt, er hele dit legeme i lys; men hvis dit øje er sygt, er hele dit legeme i mørke. Hvis nu det lys, der er i dig, er mørke, hvor stort bliver så ikke mørket! Ingen kan tjene to herrer; han vil jo enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon.” De som får øjnene rettet mod Guds herlighed, vil udvise Kristi krakters elskelighed og renhed i deres liv. Fjenden vil ikke kunne forvanske deres forståelse, få dem til at se tingene i et falsk lys, og fejlbedømme deres brødres ord og motiver. De vil ikke gå efter at vinde anerkendelse; de vil ejheller påvirkes så dybt af den måde de bliver behandlet på, så de giver op i modløshed. Skal de svigte deres pligtpost fordi de ringeagtes, eller bilder sig ind at de ikke påskønnes? Nej; de vil prøve at ære Ham hvis tjenere de er. De har deres frelses Hærføre at behage, hans ordrer at adlyde, og de vil overlader resultatet til ham.   ret

Brødre, hvis jeres øjne er målrettet, vil I få et velafbalanceret sindelag, og stå klippefast på princippet. I vil huske at Guds øjne er på jer, overvåger jeres arbejde; og I vil handle fra styrke til styrke, fra nåde til nåde, opsamle lysstråler der genspejler på andres stivej. Vær stærk i Kristi nåde, og lad jeres hjerter fyldes med Guds kærlighed og mod hinanden. Husk at hvis i får del i Kristi lidelser, skal I også være trøstefulde. Selvom I er sorgrige, må i altid glæde jer. Brødre, hav mod i Herren.   ret