Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 21. maj 1901

Behovet for en åndelig opvågning

Paulus' ord til Timotheus: "giv agt på dig selv og på lærdommen," kunde rettes til ethvert medlem af guds menighed. Vær ikke halvvejs vågne. Fjenden bevogter hver anledning til at tage guds fane ud af sit folks hænder og give dem sin fane i stedet; men de indser det ikke. Kaldet lyder: "hvad mener du, o sover, stå op, påkald din Gud!" det er på høj tid at vågne op af søvne, at kaste af satans rustning og påkalde ham, som aldrig slumrer og aldrig sover. Herren ønsker, at menneskene skal afbryde deres forbindelse med fjenden og forene sig med Kristus. Der har været nok af fejlgreb i fortiden. Derved er menneskenes begreber bleven forvirrede, mange anledninger er bleven forsømte, og tid, der er mere værd end guld, er bleven bortødslet. Vi behøver nu stærke beviser på, at herren i sandhed er med os. Vi står i behov af at hellige os selv med alt, hvad vi har, til Guds tjeneste.   ret

I enhver menighed trænges der en åndelig vækkelse; thi mange, som bekender sig til at være Kristi tjenere, føjer det naturlige hjertes begjæringer. De gør ikke Guds gjerninger. De har ikke en frelsende tro på ham, som faderen har udsendt. Ak, om de blot kunde forstå, at de formedelst deres egensindighed, inkonsekvente og halvhjertethed fornægter deres forløser og vanærer ham for verden!   ret

Der er mange, som ikke har den tro på Kristus, der vilde gøre dem til lys i verden. De nøjer sig med en svag erfaring. Til dem siger vor frelser: "jeg råder dig, at du køber af mig guld, lutret i ilden, at du kan vorde rig; og hvide klæder, at du kan bedække dig, og at din nøgenheds skam ikke skal blottes, og salv dine øjne med øjensalve, at du kan se. Hvilke som helst jeg elsker, dem straffer og tugter jeg; vær derfor nidkær og omvend dig. Se, jeg står for døren og banker; dersom nogen hører min røst og oplader døren, til ham vil jeg gå ind og holde nadver med ham, og han med mig." åb 3,18-20.   ret

Vigtige begivenheder står lige for døren. Medens verden hånende spørger: "hvad bliver der af forjættelsen om hans tilkomst?" går tegnene hurtig i opfyldelse. Medens menneskene råber: "fred og tryghed!" kommer fordærvelsen hastig over dem. Guds ånd drages tilbage fra jorden, og ulykke følger på ulykke både på land og sø. Der er stormvinde og jordskælv, ildebrande og oversvømmelser alle steder. Alene hos gud er der tryghed at finde.   ret

De, hvem gud har betroet sin sandhed, må være rene og hellige. Få af dem, der bekender sig til at være guds børn, tager Kristi åg på og bærer hans byrde. Få betragtes i himmelen som guds medarbejdere. Mange, som foregiver at være kristne, har blot et svagt begreb om, hvad kristennavnet betyder.   ret

Kristi rige vil komme; men hvem virker herfor? Hvis de, som kender herrens bøn, vilde grunde på og sætte sig ind i dens mening og søge at få forstand på dens dybde og bredde, vilde menigheden blive, hvad Kristus ønsker, at den skal være - verdens lys. Man vilde da ikke bryde sig så meget om former og ceremonier, men bestræbe sig for at indplante i hjertet de principper, som forædler og helliger karakteren.   ret

Det er kun, når menigheden består af rene, uselviske medlemmer, at den kan opfylde guds hensigt. Der gøres for meget hastværk i at tilføje navne til menighedens protokoller. Der ses alvorlige mangler i karakteren hos nogle, som slutter sig til menigheden. De, som tager dem ind, siger: vi vil først få dem ind i menigheden, og så vil vi reformere dem. Men dette er en fejltagelse. Det allerførste arbejde, der skal gøres, er reformarbejdet. Bed med dem, tal med dem, men lad dem ikke forene sig med guds folk i menighedsfællesskab, før de giver afgjort bevis på, at guds ånd virker på deres hjerter.   ret

Mange af dem, hvis navn står i kirkebogen, er ikke kristne. De har ikke en sand kristelig erfaring. Dersom de fulgte deres store mønster, vilde de bede mere og trættes mindre. De vilde bestræbe sig for at blive guds medarbejdere. Deres tro på Kristus vilde lede dem til at forlade sig helt på ham og virke i fuldstændig forening med ham.   ret

Det er de alvorlige, sande, trofaste, sagtmodige og rene som følger Kristus, og himmelens engle vejleder og oplyser dem på vejen til himmelen, hvortil de går. Men der er nogle, som ofte udtrykker tvivl og vantro og taler om den kamp, de har med deres vantro følelser. De taler om den mørke side af deres erfaring. Dette indvirker på deres tro og frimodighed. Undertiden synes det, som om de med velbehag dvæler ved de vantroendes argumenter, og således styrkes deres vantro.   ret

Hvad er årsagen til dette mørke, denne tvivl og vantro? Disse mennesker står ikke i det rette forhold til Gud, og de handler ikke ret mod deres egen sjæl. De har forsømt at se til med deres egen gudsfrygt. De har ikke revet sig løs fra egennytte og synd. De har undladt at betragte Kristi liv, hans nedladenhed og selvopofrelse. De har undladt at efterfølge ham i hans renhed og gudhengivenhed. Den synd, som så lettelig besnærer dem, har, fordi den er bleven opelsket, fået magt over den. Ved deres egen forsømmelse har de skilt sig selv fra den guddommelige leders selskab, og han er en dagsrejse foran dem. Er det at undres på, at sådanne er i mørke? Er det at undres på, at deres hjerter er fyldte med tvivl?   ret

Sådanne personer har ikke en religion, som er ren og ubesmittet. Deres religion er en religion, der er afhængig af omstændighederne, en religion, som den rensende ild helt vil fortære. Ær de, som de omgås med, stærke i troen og frimodige i herren, og er der ingen indflydelse, som går dem imod, så er de tilsyneladende stærke i troen; men lad der komme modgang, lad byrden falde tungt på dem, så taber de modet og er en hindring i stedet for en hjælp. Når man bliver vidne til frafald og genstridighed, hører man dem ikke fatte mod og sige: "guds faste grundvold står og har dette segl: herren kender sine."   ret

Det lys der skinner på os med stadig voksende klarhed, forpligter os til at bruge alle kræfter i Guds tjeneste. Vi skal vokse i nåden og i kundskaben om Jesus Kristus, søge at finde hvordan vi bedst kan ære Gud i brugen af vore gaver.   ret

Det er enhver kristens pligt at forsvare Guds ære, ved at vinde sjæle til Kristus. Men hvor er missionærerne til at besvare kaldene som kommer fra alle dele af verden? Kun dem som sætter sig i selv i Kristi skole, kun dem som er villig til at løfte hans kors, kan være succesrige missionærer. Mennesker som man kan stole på i menigheden, som forstår dens mangler, som stræber efter at holde dens medlemmer oprigtig for Gud; mennesker som beder og holder sig selv rene fra syndens besmittelse, endog hader klæder der plettet af kød; mennesker som ikke udelader Gud af deres beregninger, - disse er mennesker som Gud kan bruge.   ret