Review and Herald d. 22. maj 1894
Uanset hvilken velstand, magt eller stilling en mand har i verdens øjne og uanset at landets lov har tilladt ham at sælge giftige drikke til sin næste, så vil han i Guds øjne blive holdt ansvarlig for at have vanæret den sjæl, som Kristus har genløst og stå anklaget i dommen for at have nedværdiget en karakter, som skulle have genspejlet Guds billede, til nu at genspejle billedet af en, som står lavere end dyrene. ret
Ved at lokke mennesker til at tillægge sig drikkevarer fjerner vinhandleren i virkeligheden sjælens retsindighed og får dem til at blive Satans ynkelige slaver. Herren Jesus, livets fyrste, er i strid med Satan, mørkets fyrste. Kristus erklærer, at hans mission går ud på at højne mennesket. ..... ret
Jesus forlod de kongelige sale i Himmelen, lagde sin herlighed fra sig og klædte sin guddommelighed i menneskelighed, så han kunne komme i nær forbindelse med menneskene og ved ord og eksempel højne og forædle dem og genoprette det tabte gudsbillede i menneskesjælen. Dette er Kristi gerning. Men hvilken indflydelse øver de, som gør handelen med spiritus tilladt ved lov? Hvilken indflydelse øver de, som sætter flasken til næstens mund? Sammenlign vinhandlerens bestilling med Jesu Kristi gerning og du vil blive nødt til at indrømme, at de, der handler med spiritus og de, der støtter denne handel, samarbejder med Satan. Med denne forretning gør de mere til al forevige den menneskelige ulykke, end de kunne med nogen anden forretningiverden.... ret
Vinhandleren indtager samme holdning som Kain og siger: "Skal jeg vogte min broder?" Og Gud siger til ham, som han sagde til Kain: "Din broders blod råber til mig fra jorden!" Vinhandlerne vil blive holdt ansvarlige for den ulykke, der er påført deres hjem, som havde en svag moral og faldt for fristelsen til at drikke. De vil blive anklaget for den elendighed, lidelse og håbløshed, der kom ind i verden som følge af alkoholtrafikken. De vil komme til at stå til regnskab for mødres og børns sorg og savn, for deres lidelser af mangel på føde, klæder og husly og for at have mistet alt håb, al glæde. Han, som sørger for spurven og lægger mærke til det, hvis den falder til jorden, han, som klæder græsset på marken, som står i dag og i morgen kastes i ovnen, vil ikke overse dem, der er skabt i hans eget billede og købt med hans eget blod og vil ikke undlade at høre deres klageråb. Gud vil tage sig af al denne ondskab, som viderefører elendigheden og forbrydelserne. Han fører det hele på deres regning, hvis indflydelse er medvirkende til at gøre fristelsen indbydende for sjælen. ret
afsn nr:6 | Helse og livsstil 41 |
afsn nr:7 | Helse og livsstil 41 |
afsn nr:8 | Helse og livsstil 41 |
afsn nr:9 | Helse og livsstil 42 |