Review and Herald d. 27. maj 1884
Guds villighed til at frelse (Gen. Konf., 14. nov., 1883)
[* Bemærkninger henvendt til prædikanter samlet ved generalkonferensebestyrlsen i Battle Creek, Mich., ved deres formiddagsmøde, afholdt den 14. nov, 1883.] ret
“Førend de kalder, svarer jeg; endnu mens de taler, hører jeg.”
Eftersom han har givet sådanne nådige løfter, hvorfor stoler vi så ikke på Gud? Hvorfor tager vi ham ikke på ordet? Vi må have større tro. Under vore bønner må vi bede med vort hjerte og tro på, at Gud hører og svarer, selv mens vi beder. Vi har fået rige velsignelser fra ham ved disse morgenmøder. De er begavet med Jesu nærvær, og v kan ikke tillade os at miste nogen af dem. Jeg takker Herren for disse dyrebare anledninger; men de vil snart være fortid, og brugen vi gør af dem, vil skrives ned i himlens bøger. Vi har gået frem siden disse møder begyndte; men selvom jeg er taknemmelig for det der er udrettet, længes jeg efter at se jer, kære brødre, Kristi tjenere, iklædt med kraft oppefra. ret
Gud vil høre det angerfulde hjertes bøn; han siger han vil, og hvilken bedre forsikring kan du ønske end Guds ord? Han kender helt til din svaghed og syndighed. Selvom du ikke kan glæde dig over dette, kan du glæde dig over at Jesus er din retfærdighed. Din svaghed kan du gøre tydelig for hans nåde og kraft; for din bevidste svaghed driver dig til Ham som er villig og mægtig til at hjælpe dig når du griber fast i ham ved almindelig bøn. Vil du lægge din sag i den kære Frelsers hænder, ikke i morgen eller næste uge, men nu? Giv ikke plads til overilede og ligegyldige følelser når du står foran Gud; men når din samvittighed er følsom over for synd, og du har gudsfrygten i dit hjerte, er det dit privilegium at tro at du er ”accepterede af den Elskede.” Er du syndig? – det er af den grund at du behøver en Frelser. Han kan rense dig fra al synd; han indbyder dig at komme til ham med dine byrder og prøvelser, og hvis du kommer, lover han dig hvile. ret
Men du må tro på Jesus, og udvirke din tro. Ved dette møde må du give dig selv til Gud i al din hjælpeløshed og store behov; du må give dig selv til ham uden forbehold, men ikke få hjælp fordi du ikke tager såvel som give. Du overgiver dig til Jesus, men tror ikke at han tager imod dig. Kom til vore kære Frelser som et barn vil komme til en forældre. Tal ikke om dine følelser giv heller ikke Herren en prædiken; lad ikke dine tanker strejfe; men kom direkte til punktet, bed for det du behøver i troens enkelthed, og bed om løfterne i Guds ord. Jeg bedrøves over at vi ved så lidt om tro. Lad os lægge vor onde vantro bort, og give os i lag med Guds løfter, og prøve hans ord. Kunne vore øjne åbnes, skal vi se Jesus og himmelske engle i lokalet, kun for villige til at velsigne os. Vore bønner er for kolde og livløse; de mangler inderlighed og alvor. Lad os påskynde vore bønner ligesom Jakob gjorde; og vi finder at denne påtrængende bøn, vil give os dyrebare sejre. ret
Vælg ikke mørket. Drag ud af vantroens kolde og mørke huler ind til værelset ovenfor, hvor du kan varme dig i solskinnet af Guds kærlighed, og nyde freden og hvilen under Jesu tilstedeværelse. Jesus sagde: ”Jeg er verdens lys; han der går i mit fodspor skal ikke vandre i mørket, men skal få livets lys.” Når I hele tiden beklager jer over mørket, viser I for verden at I ikke følger Jesus, eller at han har bedraget jer. Men, kære brødre, har I ikke for vane at tale om mørke og vantro? Har I ikke derved overskygget andres sti, og fået dem til at tro at der ikke er noget tiltrækkende i sandhed, intet tilfredsstillende i religionen og i Kristi tjeneste? Jeres ord, jeres liv, og jeres karakter har vist jeres religion; og hvor mange sjæle har du ikke gjort modløse, og drejet over i den gale retning? ret
Nogle ser altid på sig selv i stedet for på Jesus; men brødre, I mangler at blive iklædt Kristi retfærdighed. Hvis I stoler på jeres egen retfærdighed, er I faktisk svage; for I udsættes for Satans kastepile, og af de privilegier i nyder nu, vil I komme ud i hårde konflikter. I er for kolde. Arbejdet forhindres af jeres mangel på den kærlighed som brænder i Jesu hjerte. I har for lidt tro. I forventer lidt, og deraf vil I modtage lidt; og I er tilfreds med megen lille succes. I er tilbøjelige til lade jer selv bedrage, og hvile i tilfredshed med en formel gudsfrygt. Dette vil aldrig gå. I må have levende tro i jeres hjerter; og sandheden må forkyndes med kraft oven fra. I kan kun nå folk, når Jesus virker gennem jeres anstrengelser. Kilden er åben; vi må fornyes, og vi må blive fornyede, og for vor del forny andre. Hvis vore egne sjæle blev oplivede af de højtidelige og klare sandheder I forkynder, vil koldhjertelighed, ligegyldighed og ladhed forsvinde, og andre vil mærke iveren fra jeres iver og alvor. ret
Der er et alvorligt arbejde at gøre i Guds sag. Fra medarbejdernes side indsnævres det hele tiden, og deres indflydelse på folk bliver mindre og mindre. Guds lov sættes ud af kraft. Prædikanter fra den hellige talerstol erklærer at den ikke har nogen bindende krav på os. Som resultat af dette sker der næsten en universel fordærvelse; for det kødelige sind er fjendskab med Gud, og er ikke underlagt hans lov. I behøver at få et bredere syn på sandheden og jeres pligt. Det er ikke nok at bragt argumenter i orden, der beviser vor lære. Sandheden må ind i lærerens hjerter, et levende princip, og ikke blot teori. Når Guds kærlighed gløder i vore egne hjerter, blødgørers og underlægges af hans Ånd, vil I kunne undervise si sandheden, så andre hjerter vil påvirkes af den samme herlige indflydelse. ret
Gør det til jeres mål at ikke holde noget tilbage som er gavnligt for jeres tilhørere, men erklær hele Guds rådgivning for dem. Overbring Jesus, syndernes Frelser for dem, og fæstne folks tanker ved ham; lad ham blive indvævet i al jeres forkyndelse. Det er jeres arbejde at vise nødvendigheden af at ændre hjerte og karakter, så at kravene i Guds lov kan imødekommes til fulde. Sand religion er intet mindre end tilpasning til Guds vilje, og lydighed mod alt som han har befalet; og til gengæld giver den os åndelig liv, tildeler os Kristi retfærdighed, og fremmer sundhed og glad udøvelse af de bedste evner i sind og hjerte. Uendelige rigdomme, evigt livs herlighed og salighed, gives os på betingelse af så enkle ting som at få uvurderlige gaver inden for de fattigste og mest syndiges rækkevidde. Vi må blot adlyde og tro. Og hans bud er ikke brydefulde; lydighed mod hans krav er væsentlig for vor lykke, også når det gælder dette liv. ret
Vi kan forvente store ting af Gud. Det virker ikke til at vi gør et stort offer for mennesker, og Jesus var modvillig til at frelse. Golgatas kors udtrykker sin påskønnelse af sjæles værdi, og hans kærlighed for den faldne slægt. Han bøjer sig over sit blods ejendom, beder med uudsigelig ømhed, fromhed og kærlighed: »Vil du være rask?« Han indbyder: ”Kom tl mig, og blive frelst. Jeg har båret dine svaghed; ved de sår der er pådraget mig, kan du helbredes.” Han er mere end villig til at give Helligånden til dem, som beder dem, end at forældre kan give gode gaver til deres børn. Men vi må tømme vore syndige hjerter. Han vil aldrig åbenbare sig for os som en syndstilgivende frelser før vi føler at vi er håbløst fortabt uden ham, og leve i synd og fortabelse, fortvivlelse og død. ret
Jesus, dyrebare Genløser! Du kan ikke stole for meget på ham ej heller for hurtigt. Vent ikke på bedre anledning eller en helligere natur; for at du ikke venter for længe, og Satan befæstner sine bedrag på dig. Løft korset straks op; hvor vanskeligt det end måtte være, vil han give dig kræfter til at bære det. Han er en prøvet ven, en ven i nøden. Vore behov berører hans store kærlighedshjerte. Den diskussion som vi nu og altid har brug for, vor totalt håbløse tilstand, som gør ham og hans genløsende kraft til en nødvendighed. Så tager vi i tillid imod hans udrakte hånd, og vandrer der hvor han leder vejen, vil han lede os til lyset; vil han lede os til hele sandheden, og vil iklæde vore liv med hellighedens skønhed. Men den hellighed han er forberedt på at give os er ikke at ophøje selvet, en farisæisk selvretfærdighed; det er et princip i hjertet der leder os til et kærligt liv i tillidsfuld lydighed. Så vil han registrere vore navne i himlens bøger som arvinger til evigt liv. ret
Lige før sin grusomme død, sagde Jesus: "Verdens fyrste kommer, og i mig er der intet, som hører ham til." Satan kunne ikke finde noget i Guds Søn som kunne give ham lov til at vinde sejr. Han havde holdt sin Faders bud; og der var ingen synd i ham, som Satan kunne juble over, ingen svag eller mangel som han kunne bruge til sin fordel. Men vi er syndige af natur, og vi har et arbejde at gøre med at rense sjælstemplet for al besmittelse. Lad os udnytte dette dyrebare privilegium til at bekende vore fejl for hinanden, og bede for hinanden, så vi kan helbredes. Lad hjerterne have forståelse med hjerter; lad kærlighed være uden hykleri. Læg synd bort; slå Satan under dine fødder. Lad din svaghed være bag dig, og vær stærk i Kristi nåde, pres mod sejr. ret
Når I vender tilbage til jeres forskellige arbejdsmarker, så tag arbejdet op med en mere forstandig tillid til Jesus som jeres hjælper. Sig sandheden i kærlighed, og husk i Åndens demonstration at "alt det, som er født af Gud, sejrer over verden, som har sejret over verden: vor tro." Lad Guds pris være i jeres hjerter og på jeres læber; for han siger i sit ord, "Den, der ofrer taksigelse, ærer mig." Det er vort privilegium at fremvise Hans pris som har kaldt os ud af mørke til hans forunderlige lys. ret
afsn nr:0 | |
afsn nr:1 | Sabbatsskolelektier, Lys i mørke, 3.kv 2009. s.45 - 3.kv 2007. s. 26 |
afsn nr:2 | |
afsn nr:3 | |
afsn nr:4 | |
afsn nr:5 | Udvalgte Budskaber bd. 3 s. 150 |
afsn nr:6 | |
afsn nr:7 | |
afsn nr:8 | |
afsn nr:9 | |
afsn nr:10 | |
afsn nr:11 | |