Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 28. maj 1908

Samarbejde

"Derfor, mine elskede! ... skal I også nu ... arbejde på jeres frelse med frygt og bæven; thi Gud er den, som virker i jer både at ville og at virke, for at hans gode vilje kan ske." Frelsens værk er et værk, der sker i gensidigt fællesskab, en forenet virksomhed. Intet menneske kan arbejde på sin frelse uden Helligåndens bistand. Det er nødvendigt, at guddommelige og menneskelige kræfter samarbejder om udformningen af de rette principper i karakteren. Mennesket kan gøre sig de mest ihærdige anstrengelser for at overvinde fristeren, for at undertvinge naturlige tilbøjeligheder; men han er fuldstændig afhængig af Gud, hvis det skal lykkes at overvinde tilbøjeligheder, der ikke er i harmoni med de rette principper. Et godt resultat beror fuldstændig på villig lydighed over for Guds vilje og vej. Karakteren udvikles i overensstemmelse med vor tilpasning efter den guddommelige plan. Men mennesket må arbejde på Kristi side. Han må være Guds medarbejder. For at blive fuldkommen i Kristus må han indordne sig under Guds opdragelse.   ret

Gud har selv grundlagt og proklameret de principper, hvori det guddommelige og det menneskelige skal forenes, og dette gælder såvel i det timelige som i det åndelige. De to skal knyttes sammen i alle menneskelige bestræbelser, i håndværk og landbrug, i merkantile og videnskabelige foretagender. Inden for alle arbejdsområder er det nødvendigt, at der er samarbejde mellem Gud og mennesket. Gud har sørget for hjælpemidler til Jordens berigelse og forskønnelse. Men det kræver menneskelig styrke og snilde at gør_ den bedst mulige brug af materialet. Gud har fyldt Jorden med skatte, men guldet og sølvet er gemt i jorden, og mennesket må bruge sine kræfter for at sikre sig disse skatte, som Gud har tilvejebragt. Menneskets energi og opfindsomhed skal bruges i forbindelse med Guds kraft for at hente guldet og sølvet fra minerne og træet fra skovene. Men hvis ikke Gud med sin undergørende kraft samarbejdede med mennesket og satte ham i stand til at bruge sine fysiske og åndelige evner, ville skattene i vor verden være ubrugelige. Vi opholdes gennem Guds kraft ved troen til frelse. Vi er totalt afhængige af Gud hvert øjeblik i vort liv.   ret

Det er Guds ønske, at hver eneste menneskelig skabning i vor verden skulle samarbejde med ham. Dette er den lektie, vi skal lære af al nyttig beskæftigelse, enten vi stifter vort hjem i vildmarken, fælder træer for at bygge huse eller bryder nyland til opdyrkning. Gud har tilvejebragt skoven og agerlandet, og han har overladt til mennesket at bearbejde dem på en sådan måde, at de kan blive en velsignelse. Vi er fuldstændig afhængige af Gud i dette arbejde. Det skyldes ikke menneskelige evner og snilde alene, at skibene er i stand til at krydse det brede ocean. Gud er den store arkitekt. Hvor værdiløse ville menneskenes planer ikke være uden hans samarbejde, uden bistand fra en højere intelligens. Uden guddommelig bistand er alle menneskelige planer forgæves.   ret

Den menneskelige organisme er Guds kunstværk. De forskellige organer med hver sin funktion i legemet er skabt af ham. Han udøser sine velsignelser over os i rigelig mængde. Men alle disse velsignelser vil ikke kunne genoprette hans billede i os, medmindre vi samarbejder med ham og samvittighedsfuldt stræber efter at kende os selv for derved at forstå, hvordan vi skal drage omsorg for det fintmærkende menneskelige maskineri. Mennesket må omhyggeligt søge at holde sig i harmoni med naturens love. Den, der samarbejder med Gud i arbejdet for at holde dette vidunderlige maskineri i orden, som helliger alle sine kræfter til Gud og på en forstandig måde søger at adlyde naturens love, står i sin guddommeligt inspirerede manddomskraft og ned tegnes i Himmelens bøger som et menneske.   ret

Gud har givet mennesket jord, der skalopdyrkes. Men for at afgrøden skal kunne høstes må guddommelige og menneskelige kræfter være i samklang. Ploven og de andre arbejdsredskaber må bruges i rette tid. Sæden må sås i rette tid. Mennesket må ikke undlade at gøre sin del. Hvis han er skødesløs og forsømmelig, vidner hans utroskab imod ham. Høsten står i forhold til den energi, han har lagt i arbejdet.   ret

Sådan er det i de åndelige anliggender. Vi skal være Guds medarbejdere. Mennesket skal arbejde på sin frelse med frygt og bæven, thi det er Gud, som virker i ham, både at ville og at virke, for at hans gode vilje kan ske. Der skal være et virkeligt fællesskab, en guddommelig forbindelse mellem Gud og den angrende synder. Vi er blevet Guds sønner og døtre. "Alle dem, som tog imod ham, gav han magt til at blive Guds børn." Kristus har rigelig barmhjertighed og nåde til alle, der tror på ham. Han opfylder de betingelser, ,hvorpå frelsen hviler. Men vi må gøre vor del ved at modtage velsignelsen i tro. Gud arbejder, og mennesket arbejder. Modstand mod fristelse må komme fra mennesket, der må hente sin kraft fra Gud. Således bliver mennesket en Kristi medarbejder.   ret

Den uendeligt vise og almægtige Gud foreslår inderligt samarbejde med sine skrøbelige, fejlende skabninger, som han har løftet op på højere grund. På den ene side er der uendelig visdom, godhed, medlidenhed og kraft, på den anden side svaghed, syndighed, fuldstændig kraftesløshed, fattigdom, afhængighed. Vi er afhængige af Gud, ikke blot når det gælder livet og alle dets velsignelser, men også med hensyn til vore betroede talenter og alle de hjælpemidler, der er nødvendige i det arbejde, vi må udføre, hvis vi modtager indbydelsen til at samarbejde med Gud. Menneskets åndsevner, dets forståelse, hver en værdifuld tanke, det tænker, de anledninger og privilegier, der anbringes inden for dets rækkevidde, det kommer alt sammen fra ham, der er vejen, sandheden og livet. Vi ejer intet i os selv. Vor fremgang i kristenlivet beror på vort samarbejde med Kristus og vor underkastelse under hans vilje. Det er ikke et tegn på ren, helliget tjeneste, hvis en arbejder følger sin egen vej. Enhver arbejder er villig til at adlyde sin fører, - til at modtage og praktisere hvert ord fra Gud.   ret

Vi skal arbejde hårdt og selvstændigt. Karakteren kan ikke købes eller sælges. Den formes ved tålmodig, vedvarende anstrengelse. Der kræves megen tålmodighed i kampen for det kommende liv. Vi må alle stræbe efter karakterens fuldkommenhed, men alle, som opnår denne, vil vinde den skridt for skridt ved at opelske de dyder, som Gud anbefaler. Helligånden tilbyder mennesket de hjælpemidler, som er tilvejebragt for dets forvandling. Hvis mennesket giver agt på disse ord: "Hvis nogen vil gå i mit spor, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig", vil han modtage hjælp fra en magt, der er uendelig i kraft.   ret

Mennesket har fået det privilegium at samarbejde med Gud om at frelse sin egen sjæl. Han skal antage Kristus som sin personlige frelser og tro på ham. Antagelse og tro er menneskets del af overenskomsten. Dette betyder at blive i Kristus, i ham altid og under alle omstændigheder at vise en tro, der er virksom i kærlighed og renser sjælen fra al uretfærdighed. Kristus er ophav til denne tro, og han forlanger, at den øves til stadighed.   ret

Apostlen Paulus erklærer: "Guds medarbejdere er vi; Guds ager, Guds bygning er 1." Materialet til denne bygning er klart beskrevet i disse ord: "Sæt netop derfor al iver ind på i jeres tro at vise dyd, i dyden indsigt, i indsigten afholdenhed, i afholdenheden udholdenhed, i udholdenheden gudsfrygt, i gudsfrygten broderkærlighed og i broderkærligheden kærlighed til alle. Thi når dette findes hos jer og stadig tager til, så tillader det jer ikke at være uvirksomme eller ufrugtbare i erkendelsen af vor Herre Jesus Kristus." Her får vi at vide, hvordan vi kan samarbejde med Gud. Mennesket skal til stadighed bruge additionsmetoden, mens Gud bruger multiplikationsmetoden. Således vokser mennesket åndeligt, indtil det over for verden, over for engle og mennesker kan fremvise en sådan karakterens fuldkommenhed, at ordene kan lyde i de himmelske sale: "I er fuldkomne i ham!"   ret

Forløsningens plan blev lagt i Himmelens råd, mens Faderen og Sønnen talte sammen. Da forpligtede Kristus sig højtideligt til at stå til regnskab, hvis mennesket skulle vise sig ulydigt. Han forpligtede sig til at skaffe en forsoning, der kunne forene hver eneste troende sjæl med Gud. Den, der lægger sine synder på menneskenes stedfortræder og garant, og derved bliver delagtig i guddommelig natur, kan sige med apostlen: "Lovet være Gud, vor Herres Jesu Kristi Fader, som i Kristus har velsignet os med al den himmelske verdens åndelige velsignelse." "For at han i de kommende tidsaldre kunne vise sin nåde s overstrømmende rigdom ved godhed mod os i Kristus Jesus."   ret

I sin uendelige kærlighed udtænkte Kristus frelsesplanen. Han er rede til at opfylde denne plan til bedste for alle, der vil samarbejde med ham. På deres vegne siger han til Faderen: Tilregn dem ikke deres synder, men læg dem på mig. Vis barmhjertighed mod deres overtrædelser og korn ikke mere deres synder og misgerninger i hu! De har antaget mine fortjenester og sluttet fred med mig; min retfærdighed er deres, og velsign dem for min skyld med al åndelig velsignelse!   ret