Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 30. maj 1871

Hvordan møder ledes

Ud fra det lys jeg fik på spørgsmålet har jeg besluttet at Gud ikke forlanger det af os, idet vi samles til at tilbede ham, og gør disse stunder kedelige og langsomme, ved at skulle være bøjet i ganske lang tid, og lytte til flere lange bønner. Dem med dårligt helbred, kan ikke klare denne belastning uden at blive meget træt og udmattet. Kroppen bliver træt af at være bøjet så længe. Og det som er endnu være, tankerne sløves af fortsat udøve bøn så der ikke kommer nogen åndelig fornyelse, og mødet bliver til mere end et tab for dem. De er blevet mentalt og fysisk trætte, og de har ikke fået en åndelig styrke. Møder for konferencer og bøn bør ikke gøres kedelige. Alle burde, hvis det er muligt, være præcis til det bestemte tidspunkt; og hvis der er nogle nølende, som er en halv time eller femten minutter bagefter tiden, bør der ikke ventes. Hvis der er bare to tilstede kan de kræve løftet. Mødet bør åbnes på det fastlagte tidspunkt, om muligt, er der mange eller få til stede.   ret

Formalitet og kold stivhed bør lægges til side, og alle bør være hurtig til at gøre pligten. Under normale omstændigheder bør der ikke bedes i mere end ti minutters varighed. Om nogen føler en byrde for bøn, efter at der er ændret stilling, og har været en sangudøvelse, eller formaning har hjulpet på ensartetheden, så lad dem bede.   ret

Alle bør føle at det er en kristen pligt at bede kort. Fortæl Herren præcis hvad du mangler, uden at komme rundt om hele verden. Under den private bøn, har alle privilegiet at bede så længe som de ønsker, og være lige så tydelig som det behager. De kan bede for alle deres slægtninge og venner. Det lille kammer er stedet hvor alle deres private vanskeligheder, trængsler og fristelser fortælles. Et almindeligt til tilbedelse af Gud er ikke et sted til at åbne hjertets private ting. Hvad er formålet med at samles ? Er det at informere Gud? eller at instruere ham ved at fortælle ham alt vi ved i bønnen? Vi mødes for at virke opbyggeligt på hinanden i en gensidig udveksling af tanker og følelser, derved gøre hinanden bekendt med vor higen, vort håb og vinde styrke, og lys og mod fra hinanden. Ved vore alvorlige, hjertefølte bønner, sendt i tro, tager vi imod og livskraft fra vor styrkes kilde. Disse møder bør være de mest dyrebare stunder, og gøres interessant for alle som har smag for religiøse ting.   ret

Der er nogle som jeg er bange for ikke tager deres vanskeligheder med til Gud i private bønner, men gemmer dem til bede mødet, og så udbreder deres bøn for flere dage til disse møder. Dette kan kaldes en social konference og bedemøde-dræber. Deres kolde og frosne bønner og lange frafaldne vidnesbyrd kaster en skygge. De kaster intet lys. De beriger ingen. Alle er glade når de er igennem det, og det er næsten umuligt fravriste sig den kulde og det mørke som deres bønner og formaninger har bragt over møderne. Ud fra det lys som jeg har fået, bør vore møder være åndelige og sociale, og ikke for lange. Menneskers tilbageholdenhed, stolthed og angst, bør blive der hjemme. Små forskelle og fordomme bør ikke være med os til disse møder. Ligesom en forenet familie bør enkelthed, sagtmodighed, gensidig tillid og kærlighed eksistere i brødre og søstres hjerter, som mødes for at blive genopfrisket og fornyes ved at bringe deres lys sammen.   ret

I er verdens lys, siger den himmelske lærer. Alle har ikke den samme erfaring, og den samme måde at udøve deres religiøse liv. Men dem med forskellig religiøs erfaring samles, og med sindets og ydmyghedens enkelthed, taler om deres erfaring. Alle bør have og vil have en erfaring som er levende, som er ny og interessant, hvis de udviser en fremadrettet kristen handlemåde. En levende erfaring gør op med daglige trængsler, konflikter og fristelser og der vindes stærke anstrengelser, sejre og stor fred og glæde gennem Jesus. Et enkelt forhold til sådanne erfaringer giver lys, styrke og kundskab som vil hjælpe andre i deres fremkomst i det guddommelige liv. Tilbedelsen af Gud bør både være interessant og lærerig for dem, som har kærlighed for guddommelige og himmelske ting.   ret

Da Jesus, den himmelske lærer var på jorden, iblandt menneskebørnene, holdt han ikke selv afstand fra dem, men for at hjælpe dem, kom han fra himlen til jorden hvor de var, så hans livs renhed og hellighed kan skinne på alles sti vej, og lyse vejen til himlen.   ret

Verdens Genløser søgt at gøre sine belærende lektier tydelige og enkle, så alle kan fatte dem. Almindeligvis valgte han den frie luft til sine prædikener. Der var ingen mure som han kunne indpakke skaren som fulgte ham. Men han havde særlig grunde til at vælge lunde og søsiden for at give sine undervisningslektioner, for at han kunne få et bydende syn på land skabet og sceneriet, og gøre brug af genstande og scenerier som dem i det ydmyge liv de var fortrolig med, til at illustrere de vigtige sandheder han gjorde kendt for dem. Guds værker i naturen, forbandt han med sine undervisningslektioner. Han gjorde brug af de fugle som sang deres sange uden bekymring, og dalens blomster som voksede i deres skønhed, og liljen der hvilede i sin renhed på søens skød, de knejsende træer der, opdyrkede lande, bølgende kornmarker, den golde jord, træet der ikke bar frugt, de evige bakker, de skummende strømme, solnedgangen, rødmende og forgylde himle, der indprenter hans tilhører med guddommelig sandhed. Han forbandt værker fra Guds finger i himlene og jorden med de livets ord, som han ønskede at indprente i deres sind, som de skulle se på som Guds forunderlige værker i naturen, hans lektier ville være frisk i deres erindring.   ret

I alle sine anstrengelser forsøgte Kristus at gøre hans lære interessant. Han vidste at en prøvet, sulten skare ikke kunne få åndelig gavn, og han glemte ikke deres legemlige behov. Han udførte et mirakel for at bespise fem tusinde, som havde samlet sig for at lytte til livets ord det faldt fra hans læber. Jesus beagtede sine omgivelser, da han gav sin dyrebare sandhed til skaren. Sceneriet var sådan at øjnene blev tiltrukket, og vække beundring i skønhedselskernes bryster. Han kunne prise Guds visdom i hans skaberværker, og kunne binde sine hellige lektier til dem, ved at rette deres tanker gennem naturen op til naturens Gud.   ret

Landskabet, træerne, fuglene, dalens blomster, bakkerne, søen, himlenes skønhed, blev forbundet til deres sind med hellige sandheder, som ville gøre dem helliget i deres hukommelse, idet de skal se på dem, efter Kristi himmelfart.   ret

Da Kristus underviste folket, brugte han ikke tid på bøn. Modsat farisæerne påtvang han dem ikke lange og kedsommelige ceremonier, og lange bønner. Han lærte sine disciple hvordan de skulle bede. »Når I beder, skal I ikke være som hyklerne; thi de holder af at stå og bede i synagoger og på gadehjørner for at blive set af mennesker; sandelig siger jeg eder: de har allerede fået deres løn udbetalt. Men du, når du beder, så gå ind i dit kammer og luk din dør og bed til din Fader, som ser i det skjulte, skal betale dig. Men når I beder, må I ikke lade munden løbe, som hedningene gør; thi de mener, de bliver bønhørt for deres mange ord.«   ret

Kristus indprentede sine disciple med den tanke at deres bønner skal være korte udtryk, præcis hvad de ønskede, og ikke mere. Han angiver længden og indholdet af deres bønner, udtrykker deres ønsker for timelige og åndelige gaver, og taknemmelighed for samme.   ret

Denne mønster bøn, hvor letfattelig! Den dækker alles aktuelle behov. En eller to minutter er lang nok tid til en almindelig bøn. Der kan være situationer hvor bøn, på en særlig måde, er forfattet af Guds Ånd, og hvor, og hvor anmodningen gøres i Ånden. Den længselsfulde sjæl sukker efter Gud. Ånden brydes ligesom Jakob gjorde, og vil ikke hvile uden særlige manifestationer fra Guds kraft. Det er sådan Gud vil have det.   ret

Men der sendes mange bønner på en tør og prædikende måde. Disse beder til mennesker, ikke til Gud. Hvis de bad til Gud, og virkelig forstod hvad de gør, ville de være foruroliget over deres frækhed; for de bragte en prædiken til Herren i form af bøn, som om universets skaber behøver særlig information om generelle spørgsmål om de ting der sker i verden. Alle disse bønner er som rungende malm og klingende bjælde. De regnes ikke for noget i himlen. Guds engle er trætte af dem, ligesom dødelige mennesker, som er tvunget til at høre på dem.   ret

Jesus kunne man ofte høre i bøn. Han trak sig tilbage til de ensomme lunde, eller til bjergene, for at gøre sin anmodning kendt for sin Fader. Når dagens forretninger og bekymringer et til ende, og den trætte søgte hvile, helligede Jesus tid til bøn. Vi vil ikke miste modet for bøn; for der er for lidt bøn og overvågning herfor. Og der er stadig mindre bøn i ånden og også forståelse. Inderlig og effektiv bøn er altid på sin plads, og kan aldrig trætte. Sådanne bønner interesserer og fornyer alle som har kærlighed for det helligede liv.   ret

Den skjulte bøn forsømmes, og dette er grunden til at så mange giver så lange kedelige og modfaldne bønner, når de samles for at bede til Gud. De gennemgår en uges forsømte pligter i deres bønner, og de beder igen og igen, håber at dække over deres forsømmelse, og stilne deres fordømte samvittighed, som omgiver dem. De håber at bede for dem selv, i gudsfrygt. Men disse bønner resulterer ofte i at bringe andre menneskers tanker ned på deres eget lave niveau i åndeligt mørke. Hvis kristne vil tage Kristi lære om at våge og bede med sig hjem, vil de blive mere forstandig i deres Gudstilbedelse.
E. G. W.   ret