Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 30. maj 1871

En tale til prædikanter.

”Ef. 3,6.7: ”At hedningene er medarvinger, medindlemmede i legemet og meddelagtige i forjættelsen - og alt dette i Kristus Jesus ved evangeliet; og det er jeg blevet tjener for ved den Guds nåde, der blev mig skænket som gave ved hans mægtige indgriben.”   ret

Derfor er jeg gjort til tjener: ikke blot for at bringe sandheden til folk, men for at føre den ud i jeres liv.   ret

Og at oplyse, hvorledes den frelsen er, der fra evighed har ligget gemt som en hemmelighed hos Gud. Vers 9. Det er ikke blot ord som ruller ud af tungen, det er ikke blot velformuleret i tale og i bøn, men det er at gøre Kristus kendt, at få Kristus i dig, og gøre ham bekendt for dem som hører.   ret

Ham forkynder vi, idet påminder ethvert menneske og lærer en hvert menneske med al visdom, ikke nyomvendte, ikke i uvidenhed, for at vi kan fremstille ethvert menneske som fuldkomne i Kristus. Det er også det, jeg arbejder og kæmper for med hans kraft, som virker mægtigt i mig. Kol. 1, 28. 29. Det er Guds værk, nåden fra Gud, som skal erkendes og mærkes, som skal give liv og handlingerne Guds nåde, som skal gøre et mærkbart indtryk på dem der lytter.   ret

Men det er ikke nok med det. Der er andre ting som må tages i betragtning; hvor der er noget der er forsømt, og har betydning, i det lys de er blevet vist mig i. Talerens optræden bag talerstolen har gjort indtryk på folk, med hans attitude og den måde han taler på. Hvis disse ting er som Gud vil have dem, vil indtrykket de giver være en smag af sandhed, den klasse, som har lyttet til fabler, vil især få et godt indtryk. Det er vigtigt at din måde er ophøjet og ædel, når du begår dig med den hellige og ophøjede sandhed du underviser i, så det må give et godt indtryk på dem der ikke ligger naturligt for religion.   ret

Pænt tøj er vigtigt. Her har der været en mangel hos de prædikanter som tror den nærværende sandhed. Nogle af dem har endda tilladt usorigneret klæder. Der har ikke blot været en manglende smag, og manglende orden på klædernes arrangement der passer sig for personen, og få de passende farver for en Kristi prædikant, men udseende har hos nogle endog været sjusket og usorigneret. Nogle prædikanter bærer en vest med lyse farver, medens deres bukser er sorte, eller vesten sort og bukserne lyse, uden smag eller ordentligt klædearrangement på personen der kommer frem til folk. Disse ting forkynder noget for folk. De giver dem et eksempel på orden og sætter pæn hedens renhed og smag foran dem i deres udseende, eller lærer de dem smagløshed og slaphed, som de er i fare for at følge.   ret

”Jeg blev peget tilbage til israels børn i gamle dage, og fik vist at Gud havde givet dem særlige anvisninger om klædernes materiale og metoder, på dem der forkynder. Himlens Gud, hvis arm bevæger verden, som understøtter os, og giver os liv og sundhed, har givet os beviser på at Han æres eller vanæres ved deres udseende, som virker for ham. Han gav Moses særlige anvisninger om alt der vedrørte hans tjeneste. Han gav undervisning om at indrette deres huse, og de klæder de skulle bære som var i hans tjeneste. De skulle fastholde orden i alt, og især praktisere renhed. Læs de anvisninger Moses fik at bekendtgøre Israels børn med, da Gud var ved at komme ned på bjerget, og sige hans hellige lov under deres påhør. Hvad påbød han Moses at få folket til at gøre? At berede sig på den tredje dag; for den tredje dag, sagde han, vil Herren komme ned for øjnene af hele folket, på bjerget. De skulle sætte sig omkring bjerget. ”Og Herren sagde til Moses: Gå til folk og hellig dem i dag, og i morgen, og lad dem vaske deres klæder.”   ret

At store og mægtige Gud, som skabte det skønne eden, og alt elskeligt i den, er en ordens Gud; og han ønsker orden og renhed hos sit folk. Så den mægtige Gud, talte til Moses for at sige til folket at vaske deres klæder, så der ikke skal være urenheder i deres klæder og omkring deres personer, idet de kom frem for Herren. Og Moses gik ned fra bjerget til folket, og de vaskede deres klæder, efter Guds befaling.   ret

Og at vise den omsorg de skulle have for at være ren, skulle Moses lave en vandrende mellem menighedens telte og alteret, og vand deri til at vaske sig derudover. Og Moses og Aron som tjente Herren, og Arons sønner, skulle vaske deres hænder og deres fødder så at når de gik ind i forsamlingsteltet, og når de gik frem for Herren.   ret

Her var den store og almægtige Guds bud. Der skulle ikke være noget slapt og uordentligt omkring dem der viser sig for ham, når de kommer ind i hans hellige nærhed. Og hvad var dette til for? Hvad var formålet med al denne omhyggelighed? Var det blot for at give Guds folk råd? Var det kun for at få hans billigelse? Den grund jeg fik var denne: At folket måtte få det rigtige indtryk. Hvis dem som tjener i det hellige embede, ikke udviser omhu og ærbødighed for Gud i deres udseende og deres optræden, vil folk miste deres respekt og ærbødighed over for Gud og hans hellige tjeneste. Hvis præsterne viste stor ærbødighed for Gud, ved at være omhyggelig og meget nøjeregnende når de kom i hans nærvær, gav det folk en ophøjet idé om Gud og hans forlangender. Det viste dem at Gud var hellig, at hans arbejde var helligt, og at alt i forbindelse med Guds værk må være hellig; at det må være fri for alt urent; og at al besmittelse må lægges bort hos dem der nærmer sig Gud. Ud fra det lys jeg har fået, har der ikke været omhu i denne henseende. Jeg taler om dette, ligesom Paulus fremstiller det. Det gennemføres i en viljestyret tilbedelse og forsømme kroppen. Men denne frivillige ydmyghed, denne viljebestemte gudsdyrkelse og forsømmelse af kroppen, er ikke den ydmyghed der smager af himlen. Denne påtagne ydmyghed, tilbedelse af viljen og forsømmelse af kroppen er ikke den ydmyghed der har den himmelske duft. Den ydmyghed der dufter himmelsk gør netop mennesket, handlinger og påklædning fuldkomment korrekte, særligt hos dem der forkynder Guds hellige sandheder, så alt der er forbundet med os anbefaler vor hellige religion. Netop klæderne vil være en anbefaling for sandheden over for ikke-troende. De vil være en prædiken i sig selv.   ret

Men de ting som sker bag den hellige talerstol er ofte forkerte. En prædikant taler med en anden bag prædikestolen over for forsamlingen, ler og lader ikke til at have byrde for arbejdet, eller mangler en højtidelig fornemmelse for deres hellige kald, vanærer sandheden, og bringer det hellige ned på lavt niveau med almindelige ting. Eksempelet fjerner gudsfrygten hos folk, og forringer det evangeliums værdighed Kristus døde for at ophøje. Ifølge det lys som Kristus som er blivet givet til mig, vil det være Gud til behag om de bøjede sig ned lige så snart de kom på talerstolen, og bad højtideligt Gud om hjælp. Hvilket indtryk ville det gøre? Der vil være en højtidelighed og æresfrygt over folk. Hvorfor? Deres prædikant har fællesskab med Gud. Deres prædikant betroer sig selv til Gud før han vover at stille sig frem for folket. En højtidelighed hviler over folket, og Guds engle kommer meget nær. Prædikanter bør se Gud som det første, når de stiller sig bag talerstolen, siger derved til alle at Gud er min styrke. En prædikant som er ligeglad med sit udseende, sårer ofte dem med fin følsomhed og god smag. Dem som er bagud i denne henseende, bør rette deres fejl og tænke sig bedre om. Tabet af nogle sjæle til sidst vil kunne opspores til prædikens usorignerede udseende. Det første udseende vil give folk et dårligt indtryk fordi de ikke kan sammenholde hans udseende med de sandheder der bringes frem. Hans klæder var imod ham; og det indtryk de fik var at de ligeglad med alt; ser vi at de ikke bekymrer sig om deres klæder, og vi ønsker ikke at have noget med den klasse mennesker at gøre.   ret

Efter det lys jeg har fået, viser der sig her en forsømmelse blandt vore folk. Nogle gange står der prædikanter bag talerstolen med sjusket hår, og ser ud som om der ikke har været en kam eller en børste i det, i en uge. Gud vanæres når de går ind i hellig tjeneste, med et så forsømt udseende. Førhen blev præster pålagt at deres klæder har en bestemt stil for at tjene det hellige sted, og tjene i præstens embede. De skulle have klæder i overensstemmelse med deres arbejde, og Gud spesificerede tydeligt hvad dette skulle være. Vandkummen blev anbragt mellem alteret og menigheden, for at de kunne vaske deres hænder og fødder foran menigheden, inden de gik ind i Guds nærværelse. Hvilket indtryk skulle dette gøre på folket? Det skulle vise dem, at hvert støvpartikel måtte fjernes, inden de kunne gå ind til Guds nærværelse; for han var så ophøjet og hellig, at døden ville følge, hvis de ikke rettede sig efter disse betingelser.   ret

Men se på den metode og klædestil nogle af vore prædikanter bærer i dag. Nogle som tjener i hellige ting arrangerer deres klæder sådan at det ødelægger i et vist omfang, at sige i det mindste indflydelsen af deres arbejde. Der er en tydelig manglende smag for farver og pænt. Hvilket indtryk giver det hos disse med en sådan klædemetode? Hvordan kan det være at det arbejde som de indvolverer sig i, betragtes som mere helligt eller ophøjet end almindeligt arbejde, som at pløje i marken. Prædikanten bringer ved sit eksempel det hellige ned på niveau med det verdslige og profane   ret

Den indflydelse disse prædikanter har på folk, behager ikke Gud. Hvis de hører sandheden fra deres arbejde, efterligner de ofte deres prædikanter, og kommer ned på samme niveau med dem. Det vil være vanskeligere at omforme og bringe disse i en rigtig position, og lære mænd og kvinder sand orden, og kærlighed for optugtelse, end at arbejde for omvendelse til sandheden, for dem der kommer ude fra verden, og aldrig hørt den. Herren forlanger at hans tjenere skal være rene og hellige, og bringe sandhedens principper rigtigt ind i deres liv, og bringe dem op på højere niveau ved deres eksempel.   ret

Gud forlanger af alle som bekender at være hans udvalgte folk, om de ikke er sandhedens lærere, skal være omhyggelige med at bevare renheden på kroppene, og også rent og ordent i deres huse og på deres lokaliteter. Vi er eksempler for verden, levende breve kendt og læst af alle mennesker. Gud forlanger af alle der bekender gudsfrygt, og især dem der lærer sandheden til andre, at afstå sig fra alt der ligner ondskab.   ret

Sorte eller mørke materialer er mere passende for en prædikant bag talerstolen, og vil gøre et bedre indtryk på folk, end han har udseende med to eller tre forskellige farver.   ret

Ud fra det lys jeg har fået, er prædikantgerningen et helligt og ophøjet arbejde, og dem som accepterer denne position bør have Kristus i deres hjerter, og vise et alvorligt ønske for at få ham fremvist for folk, I alle deres handlinger, I deres klæder, i deres tale, og endog i deres talemåde.   ret

De bør tale med ærbødighed. Nogle ødelægger det højtidelige de har gjort på folk, ved at hæve deres stemmer i meget højt leje, og huje og råbe sandheden ud. Sandheden mister to trediedele eller tre fjerdedele af sin liflighed, sin styrke, sin kraft og alvor ved at blive præsenteret på den måde. Men hvis stemmen har rette betoning, hvis den har højtidelighed i sig, moduleres til at endog være patetisk, vil den have et meget bedre indtryk. Det var den tone som Kristus underviste sine disciple med. Han indprentede dem med højtidelighed. Han talte på en patetisk måde. Men højlydte hujen - hvad gør den? Den giver dem ikke et mere ophøjet syn på sandheden. Den indprenter ikke folk mere dybt, men skaber en mere ubehagelig opstand hos tilhørerne, og trætter kun talerens stemmeorganer.   ret

Stemmens toneleje har meget at gøre med hvordan tilhørernes hjerter bliver berørt. Og mange som kunne være nyttige mænd, opbruger deres vitale kræfter, og ødelægger deres lunger og stemmeorganer, ved deres talemåde. Nogle prædikener har fået en vane med at huje det muntert ud, som de har at sige, som om de har en lektie at gentage og skynder sig hurtigt muligt igennem den. Det er ikke den bedste måde at tale på. Enhver prædikant kan uddanne sig selv, ved at gøre sig stor umage i at tale tydeligt og udtryksfuldt, og ikke bringe en masse ord sammen, uden at tage sig tid til at trække vejret. Han bør tale på en moderart måde, så folk kan få idéerne fæstnet i deres tanker, idet han fortsætter. Men når sagen hastes så hurtigt igennem, kan folk ikke få pointerne ind i deres sind, og de har ikke tid til at få det indtryk, som det er så vigtigt at de får; der er heller ikke tid til at sandheden berører dem, som den ellers vil have.   ret

At tale ud fra tungen, lade ordene komme ud fra øvre taleorganer, hele tiden irritere dem, er ikke den bedste måde at bevare sundheden på, eller passe på disse organer. Du bør tage en fuld indånding, og lade aktiviteten komme fra mavemusklerne. Lad lungerne være den eneste kanal, men bero dig ikke på at de skal gøre arbejdet. Hvis du lader dine ord komme dybt nedefra, bruger du mavemusklerne, kan du ligeså let tale til tusinder som du kan taler til ti.   ret

Nogle prædikanter udtømmer sig selv ved lange og kedelige bønner, og høj udøvelse af stemmen, skønt en lavere tone ville gøre bedre indtryk, og spare deres egen styrke. Så længe I fortsætter upåagtet livets og sundhedens love, og følger øjeblikkets indskydelse, så tillæg ikke Gud det, hvis I bryder ned. Mange af jer spilder og styrke idet I begynder at tale i lange indledninger og undskyldninger. I bør begynde jeres arbejde som om Gud havde noget at sige til jer til folket, i stedet for at undskylde sig fordi I taler til dem. Nogle bruger op til en halv time på at komme med undskyldninger; og tiden spildes bort; og når de kommer til deres emne vil de haste sig gennem sandhedspointer, bliver folk trætte og kan ikke se deres kraft eller få indtryk af dem. I bør gøre væsentlige punkter om den nærværende sandhed så tydelige som milestene så at folk vil forstå dem. Så vil de se de argumenter I ønsker at komme med, og de standpunkter I ønsker at støtte.   ret

Der er en anden klasse som taler til folk i pibende toneleje, ikke med hjerter der er blødgjort af Guds Ånd; men de tror at de må gøre et indtryk der ser ud som ydmyghed. En sådan fremgangsmåde ophøjer ikke evangelietjenesten. Det bringer den ned og fornedrer den, i stedet for at ophøje den. Prædikanter bør bringe sandheden varm fra herligheden. De bør tale på en sådan måde at Kristus fremstilles rigtigt, og bevarer værdigheden at blive hans prædikanter.   ret

De lange bønner gør at nogle prædikanter har begået en stor fejl. At bede så længe som nogle gør, hører ikke hjemme. De skader stemmeorganerne, og taler så om nedbrud på grund at hårdt arbejde. De skader sig selv skønt det ikke er påkrævet. Mange føler at bøn skader deres stemmeorganer mere end tale. Dette er en konsekvens af legemets unaturlige stilling, , og den måde de holder hovedet på. Du kan stå og tale, og ikke føle dig skadet. Den stilling du beder i bør være naturlig. Lange bønner trætter, og er ikke i overensstemmelse med Kristi evangelium. At bede i en halv time eller et kvarter, er i det hele taget længe. Nogle få minutter er længe nok til at få din sag frem for Gud, fortælle ham hvad du ønsker; og du kan tage folk med dig, og ikke trætte dem, og formindske deres interesse for helligelse og bøn. Måtte de opfriskes og styrkes, i stedet for udmattelse.   ret

Mange gjort en fejltagelse i deres religiøse øvelser - med lange bønner, lange prædikener, på højt toneleje, med kraftig stemme, med en unaturlig tone. Prædikanten har trættet sig unødigt, og har gjort folk fortvivlede, med hårdt og svære udøvelse, som er helt unødvendige. Prædikanter bør tale på en måde at han når folk og gør indtryk. Kristi lære gav indtryk og var højtidelig. Hans stemme var melodisk. Og burde vi ikke ligesom Kristus, forsøge at få melodi I vore stemmer? Han var et mægtigt menneske som havde en mægtig indflydelse - Guds Søn. Vi er så langt under ham og så langt fjernt fra at gør vi vort bedste, vil vore anstrengelser kun være skrøbelige. Vi kan ikke få og besidde den indflydelse som Kristus fik; men så spørger jeg hvorfor vi ikke kan uddanne os selv og bringe os selv ligeså nær Mønsteret som det er muligt for os, så vi kan få den størst mulige indflydelse på folk. Vore ord, vore handlinger kan have den størst mulige indflydelse på folk. Vore ord, vore handlinger, vor optræden, vore klæder, alt er en forkyndelse. Ikke kun med vore ord vil tale til folk, men alt som angår vor person, bør være en prædiken for dem, så de må få de rette indtryk, og at den udtalte sandhed kan tages ind i deres hjem; og derved vil vor tro stå i et bedre lys for samfundet.   ret

Jeg har aldrig erkendt arbejders ophøjede karakter mere end jeg gør i dag, dets hellighed, og hvor vigtigt det er at være udrustet til arbejdet. Jeg ser det hos mig selv. Jeg må rustes op på ny, en hellig salvelse, ellers kan jeg ikke gå længere med at instruere andre. Jeg må vide at jeg vandrer med Gud. Jeg må vide at jeg forstår guddommens mysterier. Jeg må vide at jeg forstår gudsfrygtens mysterier. Jeg må vide at Guds nåde er i mit eget hjerte; at mit eget liv er i overensstemmelse med hans vilje; så jeg vandrer i hans fodspor. Så vil mine ord være sande, mine handlinger vil være rigtige.   ret

Men der er et ord mere jeg næsten har glemt. Det er hensyn til den indflydelse prædikanten bør udøve i sin prædiken. Det er ikke blot at stå bag prædikestolen. Der begynder hans arbejde kun. Det er at tage ud til de forskellige familier, og tage Kristus dertil; at føre Kristus dertil, at holde hans prædikener der; og føre dem ud I hans handlinger, og hans ord. Når han besøger en familie, bør han spørge ind til dens families situation. Er han hyrde for hjorten? Hyrdens arbejde er ikke gjort færdig bag prædikestolen. Han bør tale med alle hjortens medlemmer; med forældre for at finde deres ståsted; og med børn for at finde deres. En prædikant bør give den hjort føde , som Gud har sat ham som tilsynsmand over. Det vil være nærliggende at blot tage til hjemmet og studere. Men gør du sådan, i forsømmelighed for det arbejde som Gud har hvervet dig til at udrette, gør du forkert. Tag aldrig ud til en familie uden at indbyd dem til samling, og bøj dig ned og bed med dem før du forlader dem. Spørg efter deres sjæles sundhed. Hvad gør en dygtig læge? Han spørger ind til sagens enkelthed , derefter søger han efter hjælpemidler. Netop sådan bør sjælelægen spørge efter den åndelige malaria som hjortens medlemmer er ramt af, gå da til arbejdet med de rette remedier, og bed den store læge at komme til ham til hjælp. Men giv dem den hjælp de behøver. Disse prædikanter vil få al den ære og respekt som passer til dem, som Jesu Kristi tjenere. Og gør de det, vil deres sjæle holdes i live. De må drage kraft fra Gud for at give styrke til dem, som de skal hjælpe.   ret

Måtte Herren hjælpe os til at søge ham med hele hjertet. Jeg vil gerne vide, at jeg daglig samler guddommelige stråler fra en herlighed, der udgår fra Guds trone, og skinner fra Jesu Kristi ansigt, og spreder dem på sti vejen omkring mig, og er fuldt lys i Herren.
E. G. W.   ret