Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 31. maj 1870

Kristen rekreation (ved et friluftsmøde ved Goguac søen, nær Battle Creek)

Der vil bestå en markant kontrast mellem forsamlinger af Kristi efterfølgere til adspredelse og verdslige forsamlinger til fornøjelse og underholdning. I stedet for bøn og omtalen af hellige ting, vil man fra verdslige læber høre tåbelig latter og tom samtale. De har i sinde at have en almindelig storartet stund. Deres fornøjelser begynder i tåbelighed og ender i tomhed. Vi ønsker at få dem således ledet, og at styre os selv således, at vi, når vi vender tilbage til vore hjem, kan have en samvittighed, der er fri for krænkelser mod Gud og mennesker, en samvittighed, der hverken har lidt overlast eller på nogen måde har skadet dem, vi har været sammen med, eller haft skadelig indflydelse over for dem.   ret

Det er her vældig mange svigter. De betragter ikke sig selv som ansvarlige for den indflydelse, de dagligt udøver, eller at de i alle deres forbindelser i livet skal aflægge regnskab over for Gud, for de indtryk de gør og den indflydelse de har. Hvis denne indflydelse er sådan, at den har tendens til at bortlede sindet fra Gud og i stedet drager det ind i tomme og tåbelige baner og får mennesker til at søge deres egen fornøjelse og underholdning og tåbelige tilfredsstillelser, må de aflægge regnskab for dette. Og hvis disse mennesker er indflydelsesrige mænd og kvinder, og deres position således, at deres eksempel vil have magt over andre, så vil en større synd påhvile dem, fordi de har nægtet at rette deres opførsel efter den bibelske standard.   ret

Måden vi mødes på her i dag er i overensstemmelse med min opfattelse af adspredelse. Jeg har prøvet at belyse min mening om disse ting, men de kan bedre illustreres end forklares. Da der for et år siden var en lignende sammenkomst på dette sted, var jeg også tilstede. Det meste forløb dengang meget behageligt, men der foregik ting som var utiltalende. En del henfaldt til spøg og morsomheder. Det var ikke alle som var sabbats-holdere og der var en åbenlys indflydelse, der ikke var så behagelig som man kunne ønske.   ret

Mens vi prøver på at forfriske vor sjæl og styrke vort legeme, kræver gud af os, at vi bruger alle vore kræfter, til alle tider, til det bedste formål. Vi kan og burde dirigere vore adspredelser på en sådan måde, at vi bliver bedre egnet til en mere fremgangsrig udførelse af de pligter, der påhviler os og således, at vor indflydelse bliver til støre gavn for dem, vi omgås. Vi kan vende tilbage fra sådanne lejligheder til vore hjem, forædlede i sindet og forfriskede til legemet, og forberedte til at gå til arbejdet på ny med et bedre håb og et større mod.   ret

Vi hører til dem, der tror, at det er vort privilegium hver eneste af vore levedage at forherlige Gud på jorden, og at vi ikke bare lever i denne verden for vor fornøjelses skyld, eller kun for at behage os selv. Vi er her for at være til gavn for menneskeheden og for at være en velsignelse for samfundet, og hvis vi fylder vort sind, som mange gør det, med tomhed og dårskab, hvordan kan vi så være til gavn for vor race og generation? Hvordan kan vi så være til velsignelse for det samfund vi lever i? Vi kan ikke være uskyldige og samtidig deltage i fornøjelse, som vil gøre os uskikkede til en mere trofast udførelse af livets hverdagspligter.   ret

Vi vil gerne søge det ophøjede og smukke. Vi ønsker at lede sindet bort fra de ting, som er unaturlige og uden nogen betydning og pålidelighed. Det vi ønsker er at samle nye kræfter fra alt, hvad vi giver os af med, fra alle vore sammenkomster, som har til hensigt at adsprede os, fra alle vore hyggelige selskaber. Vi vil gerne samle nye kræfter til at blive bedre mænd og kvinder. Vi vil gerne samle nyt mod fra enhver tænkelig kilde, ny kraft, ny magt til at leve et ophøjede liv i renhed og hellighed og ikke synke ned på denne verdens plan.   ret

Kristus ydmygede sig selv ind til menneskelighed og påtog sig vor natur, for at han ved sin ydmygelse, lidelse og sit eget offer, kunne blive et trappetrin op for faldne mennesker, for at de skulle kunne komme opad ved hjælp af hans fortjenester og gennem hans fortrin og dyder få antagelse fra Gud af deres anstrengelser for at holde hans lov. Her er der ikke noget, der hedder ”at synke ned på et plan”. Det er den evige sandheds løftede stade, som vi prøver at sætte vore fødder på. Vi søger at blive mere lig de himmelske engle, renere i hjertet, mere syndfrie, mere uskyldige og ubesmittede.   ret

Vi søger efter renhed og hellighed i livet, for at vi til sidst kan blive egnede til at være sammen med det himmelske selskab i herlighedens kongerige, og den eneste måde, hvorpå vi kan opnå denne Kristi karakters ophøjethed, er gennem Jesus Kristus. Der er ingen anden vej for højnelsen af den menneskelige familie. Nogle taler om den ydmygelse og det offer de bringer, fordi de antager den sandhed, der har sin oprindelse i himmelen. Den er ganske vist ikke accepteret af verden, den bliver ikke modtaget af de vantro. De kan tale om en, der har grebet sandheden og søgt til Frelseren og fremstille dem som om de havde forladt alt og givet slip på alt og opofret alt, hvad der er værd at beholde. Men fortæl ikke dette til mig. Jeg ved bedre. Min erfaring viser, at det foreholder sig anderledes. I skal ikke fortælle mig, at vi må opgive vor kæreste skatte, og ikke får noget af samme værdi. Nej, sandelig nej. Den Gud, den Skaber, som plantede det skønne Eden til vore første forældre, og som har plantet de skønne træer og blomster til os, og alt hvad der er smukt og strålende i naturen, som den menneskelige race skulle nyde, bestemte, at vi skulle nyde det. Tro så ikke at Gud ønsker, at vi skal opgive alt, hvad der her tjener til vor lykke. Alt det, han beder os opgive, er det, som det ikke ville være til vort bedste at beholde.   ret

Men Gud, der har plantet de ædle træer og klædt dem med deres blade og givet os blomsternes strålende og smukke skygge, og hvis bekvemme og yndige arbejde, vi ser i hele naturens rige, har ikke bestemt os til at være ulykkelige. Han har ikke bestemt, at vi ikke skal have smag for eller finde glæde i disse ting. Det er hans mening at vi skal være lykkelige for naturens trylleri, som han selv har skabt. Det er rigtigt, at vi skal vælge tid og sted for afslapning og adspredelse. Men mens vi er der, skal vi ikke bare rette opmærksomheden mod os selv og fjase dyrebar tid bort ved at tage del i fornøjelser, som vil stimulere ulyst til at have med hellige ting at gøre. Vi bør ikke deltage i morsomheder og vittigheder eller i meningsløs latter og tåbelig snak. Vi skal betragte naturens skønhed. Og hvad derefter? Falde ned og tilbede den? - Nej, sandelig nej. Men når I ser disse naturens gerninger, lad så jeres sind blive løftet højere op til Gud. Lad det ophøje universets Skaber og tilbed Skaberen, som har skabt alle disse yndige ting til jeres bedste, til jeres glæde.   ret

Mange mænd og kvinder der glæder sig over smukke malerier. Men hvor får kunstneren sine ideer fra, som han sætter på sit lærred? - Fra naturens vidunderlige sceneri. Mennesker er parate til at tilbede det talent, der kan frembringe en smuk tegning. Men hvorfra får de, der helliger deres liv til den slags arbejde, deres motiver? - Fra naturen, kun fra naturen. Og alligevel vil disse mennesker indvie alle deres sjæls kræfter til dette, og lægge al deres kærlighed i deres smag for denne retning. Men kunst kan aldrig opnå den fuldkommenhed, der kan ses i naturen. Mange unddrager deres sind fra naturens skønhed og herlighed, som vor Skaber har beredt for dem, for at de skulle nyde den, og i stedet hengiver de alle deres væsens kræfter til at gøre kunsten perfekt. Alligevel er kunstværket kun ufuldkomne kopier af naturen. Skaberen af alle disse smukke ting glemmes. Mange vil falde i henrykkelse over et billede af en solnedgang. Men på samme tid kunne de få det privilegium at se en virkelig og herlig solnedgang næsten hver aften på året. De kan se de smukke farver, med hvilke naturens Mester og usynlige kunstner med guddommelig dygtighed har malet herlige scener på skiftende lærreder. Men ligeglade vender de sig fra det af Himmelen frembragte billede til kunstens malerier, tegnet af ufuldkomne fingre, og de falder næsten ned og tilbeder det. Hvad fornuft er der i alt dette?   ret

Det er fordi fjenden næsten hele tiden prøver at drage sindet bort fra Gud. Men når du fremholder Gud og Jesu Kristi religion, vil de så modtage den? - Nej, de kan ikke acceptere Kristus. Vil de gøre de opofrelser, de vil blive nødt til for at modtage ham? - Nej, slet ikke. Men hvad bliver der krævet? - Simpelthen bare deres hjerters helligste og reneste kærlighed til Ham som forlod Faderens herlighed og kom ned for at dø for en race af oprørene. Han forlod sine rigdomme, sin majestæt, og hans høje herredømme, og tog vor natur på sig, for at kunne skabe en udvej - for at gøre hvad? - for at ydmyge jer? - eller for at forringe jer? - nej, sandelig nej! For at skabe en vej for jer ud af håbløs elendighed og ophøje jer til sin egen højre hånd i sit rige til sidst. Derfor blev det store, umådelige offer bragt. Og hvem kan lodde dybden af dette offer? Hvem kan værdsætte det? Ingen andre end de, der forstår guddommens mysterium, som har gjort dem bekendte med kræfterne i den kommende verden, de som har drukket af det frelsens bæger, som er blevet holdt frem for os. Herren tilbyder os dette frelsens bæger, medens han med sine læber, i vores sted, tømmer det bitre bæger som vores synder har skabt og som var tiltænkt os at drikke. Dog taler vi som om Gud, som har givet så stort et offer og som så åbenbart har vis sin kærlighed til os, vil berøve os alt hvad der er vær at eje!   ret

Men hvad godt vil han tage fra os? Han vil fratage os det at give efter for vort kødelige hjertes naturlige lidenskaber. Vi kan ikke bliver vrede når vi selv ønsker og samtidig bevarer vores gode samvittighed og Guds billigelse. Men er vi villig til at give afkald på det! Vil vores nydelse af fordærvet lidenskab gøre os lykkeligere! Det er fordi det ikke vil, at der i denne sammenhæng er lagt begrænsninger på os. Det vil ikke bidrage til vores glæde at blive vrede og dyrke et fordærvet sind. Det er ikke til vores lykke at følge vort naturlige hjertes tilbøjeligheder. Vil vi blive bedre af at følge dem? Nej. De vil kaste en skygge i vores hjem og formørke vores lykke, hvis vi hengiver os til at nyde dem. At give efter for dine naturlige lyster, vil kun skade dit legeme og nedbryde din sjæl. Derfor vil Gud, at du skal begrænse dine lyster, have kontrol over dit begær og betvinge hele legemet. Og han har lovet at give dig styrke hvis du vil engagerer dig i arbejdet.   ret

Adam og Eva's synd var skyld i en frygtelig adskillelse imellem Gud og mennesker. Og her træder Kristus ind imellem det faldne menneske og Gud og siger til mennesket, du kan stadig komme til Faderen, der er udtænkt en plan, hvorved Gud kan genforenes med mennesker og de med ham, og gennem en mægler kan du nærme dig Gud. Og her står han for at mægler for dig. Han som er den store ypperstepræst er din forsvarer og det er op til dig at komme og fremlægge din sag for Faderen gennem Jesus Kristus. Således kan du få adgang til Gud og hvis du synder er din sag ikke håbløs. ”Og hvis noget menneske synder, har det en talsmand has Faderen, Jesus Kristus den retfærdige.”   ret

Jeg takker Gud fordi vi har en frelser. Den eneste måde hvorpå mænd og kvinder kan opnå forherligelse er ved Jesus Kristus. Der er ingen der skal tro det er en stor personlig ydmygelse at tage imod Jesus Kristus, og når vi tager det skridt er det, det første skridt imod ægte forherligelse, vi tager fast i det gyldne tov der binder det begrænsede menneske med den uendelige Gud og det løfter os op, så vi bliver tilpasset til samværet med de rene og hellige engle i hans rige.   ret

Vær ikke modløse eller tunge om hjertet. Selv om du bliver fristet, selv om du er omringet af den snedige fjende, for når du har Guds frygt for øje vil engle, med større kraft end ondskabens magter, blive sent for at hjælpe dig. Jesus lever. Han døde for at give falden mennesker en udvej og han lever i dag for at kunne gå i forbøn for os, så vi til sidst kan stå ved hans højre hånd. Stol på Gud. Verden følger den brede vej og medens du følger den snævre vej, får du magt og kraft til at kæmpe mod fjendens modstand, glem ikke at der vil blive sørget for dig. Det er blevet pålagt en som er mægtig at hjælpe os og gennem han vil vi sejre.   ret

Kom ud fra dem og skil jer ud fra dem, siger Gud og jeg vil tage imod jer, og I skal være den Almægtiges sønner og døtre. Hvilket løfte er det ikke? Det er et kald til jer, om at blive medlemmer af den kongelige familie, medlemmer af det himmelske kongerige. Hvis et menneske bliver hædret af, eller forbundet med nogen af denne jords kongelige, hvordan løber nyheden så ikke straks i dagspressen og vækker misundelse hos dem, der ikke er så heldige? Men her er en, der er konge over alle andre, universets monark, ophavsmanden til alt godt. Og han siger til os: Jeg vil gøre jer til sønner og døtre. Jeg vil forene mig med jer. I skal blive medlemmer af den kongelige familie, og blive børn af den kongelige familie.   ret

Paulus siger, ”elskede brødre, når vi nu har disse løfter, lad os da rense os fra vor kødelige og åndelige urenheder, få at opnå fuldkommen hellighed for Herren.” Hvorfor skulle vi så ikke gøre det, når vi har det løft, det privilegium at kunne kalde os børn af Herrernes Herre, det privilegium at kalde Gud vores far! Er det ikke nok? Vil du kalde det at fratage dig alt hvad der er værd at eje? Er det at give afkald på alt hvad der er værd at besidde? Lad mig blive forenet med Gud og hans hellige engle, for det er mit største mål. Du vil måske besidde alle verdens herligheder, men for mig er det nødvendigt at besidde Jesus. Jeg må have rettighed til den udødelige arv, det evige liv. Lad mig nyde Guds riges skønhed. Lad mig frydes over de malerier som han har farvet med sine egne fingre. Jeg vil nyde dem. Du vil nyde dem. Men vi må ikke tilbede dem. Men gennem dem vil vi blive ledet til Ham og derigennem se hans herlighed som har skabt alle disse ting for at glæde os.   ret

Jeg vil igen sige, ”vær ved godt mod.” Stol på Herren. Lad ikke fjenden tage løfterne fra jer. Hvis I har skilt jer ud fra verden, har Gud lovet at han vil være jeres far og I skal være hans sønner og døtre. Er det ikke nok? Hvilken større tilskyndelse kunne der være givet? Er det noget stort at være en sommerfugl, uden mening og mål med livet? Oh! lad mig stå på den evige sandheds talerstol. Giv mig udødelige værdier. Lad mig gribe den gyldne kæde, der fra himmelen sænkes ned på jorden og lad den løfte mig op til Gud og hans herlighed. Dette er min ambition. Dette er mit mål. Hvis andre har det mål at være velklædte med sløjfer og bånd eller andre flotte ting, hvis de kan glædes over ydre pragt og derved tilfredsstille deres sjæl, så lad dem nyde det. Lad mig have den indre pryd. Lad mig være klædt i den ydmyge og stille sjæl, som for Gud er af stor værdi. Og jeg vil anbefale det til dig, unge kvinder og unge mænd, for det er mere værd at være nær Han end at besidde det fineste guld. Det er dette der gør en mand mere værdifuldt end fint guld, endda det fineste guld. Sådan er det også med jer, mine søstre, og med jer, I unge, det vil i himlens øjne gøre jer være mere værd en fint guld, ja end det fineste guld. Jeg anbefaler Jesus, min velsignede frelser, til jer. Jeg tilbeder ham. Jeg gør han større. Oh! havde jeg dog en udødelig tunge så jeg kunne prise ham som jeg ønsker, at jeg kunne stå foran et forsamlet univers og prise hans mageløse væsen. Og hvor ville jeg tilbede og helliggøre ham, det er mit ønske at I vil helliggøre ham med mig.   ret

Pris Herren, selv når du falder. Pris ham i fristelser. ”Glæd dig altid i Herren,” siger apostlen, ”igen siger jeg, glæd dig.” Vil det bringe mørke og tungsind til din familie? Nej, det vil være som en solstråle. Det vil være som at samle stråler af evigt lys der kommer fra herlighedens trone og sprede dem omkring dig. Lad mig tilskynde dig til at deltage i det arbejde at sprede lyset omkring dig, ikke kun for dig selv, men også for dem du kommer i berøring med. Måtte det være dit mål at påvirke menneskerne omkring dig positivt, at løfte dem op, at lede dem mod himlen og dens herlighed og få dem til at søge, over alle jordiske ting, efter de evige ting, den udødelige arv og den rigdom der er uforgængelig.   ret