Dette er kun enkelte afsnnit af artiklen, i vilkårlig rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 1. juni 1886

Denne union vil imidlertid ikke bevirke en forandring af katolicismen, fordi Rom er uforanderlig. Han gør forandring på ufejlbarlighed. Det er protestantismen, der vil forandre sig. Dens tilegnelse af liberale ideer vil gøre sit til at bringe den derhen, hvor den kan gribe katolicismens hånd. Bibelen og kun bibelen er grundlaget for vor tro, lød råbet på Luthers tid, mens katolikkerne udbrød: Fædrene, vanerene, traditionen. Nu er der mange protestanter, som finder det vanskeligt at bevise deres læresætninger ud fra bibelen, og da de ikke har moralsk mod til at acceptere sandheden, nærmer de sig derfor hurtigt katolikkernes grundlag.   ret

Hvordan romerkirken vil befri sig selv fra afguddyrkelsens form forstår vi ikke. Og det er denne religion, protestanterne begynder at se på med så stor velvilje - og som til sidst vil blive et med protestantismen. Men denne forening vil ikke ske ved, at katolicismen forandrer sig - Rom forandrer sig aldrig, men gør krav på at være ufejlbarlig. Det er protestantismen, der vi forandre sig. Dens anerkendelse af "frisindede" ideer vil bringe den derhen, hvor den kan forene sig med katolicismen. "Guds Ord alene er grundvolden for vor tro," lød råbet fra protestanterne på Luthers tid, mens katolikkerne råbte: "Kirkefædrene, skik og brug - traditionerne." Nu finder mange protestanter det vanskeligt at bevise deres mod til at gå ind for den sandhed, som medfører et kors. Derfor nærmer de sig hurtigt katolikkerne og gør deres bedste for at omgå sandheden, idet de citerer de gamle menneskelige overleveringer. Ja, protestanterne af i dag nærmer sig hastigt katolikkerne i deres troløshed mod Guds Ord. Der er lige så dyb en afgrund mellem Rom og den protestantisme, som Luther, Crammer, Ridley, Hooper og martyrernes ædle skare stod for, som der var, da de gjorde de indsigelser, der gav dem navnet protestanter.   ret