Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 1. juni 1897

Madlavning på sabbaten

”Hvad skal vi have som sabbatsmåltid?” var overskriften på en artikel i et Review for nyligt. Spørgsmålet blev stillet: Hvad skal vi have til vort sabbatsmåltid? Gode hustruer, kan I ikke sige os det?” Vi henviser alle som læser denne artikel til Guds lov, udsagt i højtidelig storhed fra Sinajbjerget: ”Kom sabbatsdagen i hu, og hold den hellig. I seks dage skal du arbejde og gøre alt dit arbejde; men den syvende dag er sabbat for Herren din Gud: på den skal du ikke arbejde, du, eller din søn, eller din datter, din mandlige tjener, ejheller din kvindelige tjener, ejheller dit kvæg, eller din fremmede som er inden for dine porte: for på seks dage gjorde Herren himlen og jorden, og havet, og alt som er i dem, og hvilede på den syvende dag: derfor velsignede Herren sabbatsdagen, og helligede den.” Det er Jehovas forskrift.   ret

Sabbaten bærer Jehovas ukrænkelighed. Gennem Esajas har Herren talt: ” Varer du din fod på sabbatten, så du ej driver handel på min helligdag, kalder du sabbatten en fryd, Herrens helligdag ærværdig, ærer den ved ikke at arbejde, holder dig fra handel og unyttig snak, da skal du frydes over Herren; jeg lader dig færdes over landets høje og nyde din fader Jakobs eje. Thi Herrens mund har talet. »Sandelig, sandelig siger jeg eder: I søger mig, ikke fordi I har set tegn, men fordi I spiste af brødene og blev mætte. Arbejd ikke for den mad, som er forgængelig, men for den mad, som varer til evigt liv, den, som Menneskesønnen vil give jer; thi ham har Faderen, Gud selv, sat sit segl på.« »Da sagde de til ham: »Hvilket tegn gør du så, for at vi kan se det og tro dig? Hvilken gerning gør du? Vore fædre spiste manna i ørkenen, som der står skrevet: »Brød fra Himmelen gav han dem at spise.« Da sagde Jesus til dem: »Sandelig, sandelig siger jeg eder: ikke Moses har givet jer brødet fra Himmelen, men min Fader giver jer det sande brød fra Himmelen. Thi Guds brød er det brød, som kommer ned fra Himmelen og giver verden liv.« Da sagde de til ham: »Herre! giv os altid det brød!« Jesus svarede dem: »Jeg er livets brød. Den, som kommer til mig, skal ikke hungre; og den, som tror på mig, skal aldrig tørste. «   ret

Det er langt mere væsentligt for alle som hævder at tro på Jesus Kristus, at forstå ved erfaring, hvad dette skrifsted betyder, end at være forvirret over hvad der skal sættes af tilberedt mad på vore borde om sabbaten. Det er af langt større betydning for os at kende vor åndelige næring. » Jesus sagde da til dem: »Sandelig, sandelig siger jeg eder: hvis I ikke spiser Menneskesønnens kød og drikker hans blod, har I ikke liv i jer. Den, som æder mit kød og drikker mit blod, har evigt liv, og jeg skal oprejse ham på den yderste dag. Thi mit kød er sand mad, og mit blod er sand drik. Den, som æder mit kød og drikker mit blod, han bliver i mig, og jeg i ham. Ligesom den levende Fader udsendte mig, og jeg lever i kraft af Faderen, således skal den, der æder mig, leve i kraft af mig. Dette er det brød, som er kommet ned fra Himmelen; ikke som det, jeres fædre spiste, og de døde dog. Den, som æder dette brød, skal leve til evig tid.«   ret

”Mit kød,” siger Kristus, ”vil jeg give for verdens liv.” Han fortæller os at vi ikke har liv hvis vi ikke spiser hans kød og drikker hans blod. Han kan givet vis ikke mene timelig mad og drikke. Kristus gav denne udtalelse igen og igen, fordi det åndelige liv er afhængig af deres forståelse af hans ord og gøre dem. Han tog sig tilsyneladende ikke noget af det, fordi dem som hørte ham blev fornærmede, men gentog sin lektie igen og igen.   ret

Som rådfører sig med deres bibeler, vil kende: ”Hvad siger Herren?” ”På den sjette ugedag havde de samlet dobbelt så meget brød, to omer for hver person. Og alle menighedens øverster kom og sagde det til Moses; men han sagde til dem: »Det er netop, som Herren har sagt. I morgen er det hviledag, en hellig sabbat for Herren. Bag, hvad I vil bage, og kog, hvad I vil koge, men læg det tiloversblevne til side for at gemme det til i morgen!« ”Tal til israeliterne og sig til dem: hvad angår Herrens festtider, hvilke I skal udråbe som højtidsstævner, da er mine festtider følgende: I seks dage skal der arbejdes, men den syvende dag skal være en fuldkommen hviledag med højtidsstævne; I må intet arbejde gøre, det er sabbat for Herren, overalt hvor I bor.” ”Herren talede fremdeles til Moses og sagde: Du skal tale til israeliterne og sige: fremfor alt skal I holde mine sabbater, thi sabbaten er et tegn mellem mig og eder fra slægt til slægt, for at I skal kende, at jeg Herren er den, der helliger eder. I skal holde sabbaten, thi den skal være eder hellig; den, som vanhelliger den, skal lide døden, ja enhver, som udfører noget arbejde på den, det menneske skal udryddes af sin slægt. I seks dage må der arbejdes, men på den syvende dag skal I holde en fuldkommen hviledag, helliget Herren; enhver, som udfører arbejde på sabbatsdagen, skal lide døden. Israeliterne skal holde sabbaten, så at de fejrer sabbaten fra slægt til slægt som en evig gyldig pagt: Den skal være et tegn til alle tider mellem mig og israeliterne. Thi i seks dage gjorde Herren himmelen og jorden, men på den syvende hvilede han og vederkvægede sig.”   ret

Den manna blev givet ved et mirakel fra Gud. Læs venligst hele kapitlet. (2. Mos. 31) Hvem var lederen af Israels børn? – Jesus Krists omhyldet i skystøtten. Kapitel tretten, fjorten, femten og seksten i anden Mosebog giver historien om Israels børn. Kapitel tretten fortæller om Guds forunderlige gerninger, at få Det Røde Hav til at stå op som en mur på hver side, så at vandene ikke flød sammen, og hvordan der var gjort en passage igennem vandene. Derved kunne hele den umådelige hær på mere end en milion folk gå ikkert over. Skyen er gik foran dem, rejste sig over dem, og satte sig ned som en mur ildmur imellem dem og ægypterne; og ikke en af dem gik tabt. ”Guds engel, der drog foran Israels hær, flyttede sig nu og gik bag ved dem; og skystøtten flyttede sig fra pladsen foran dem og stillede sig bag ved dem Og kom til at stå imellem ægypternes og Israels hære; og da det blev mørkt; blev skystøtten til en ildstøtte og oplyste natten. Således kom de ikke hinanden nær hele natten. Moses rakte da sin hånd ud over havet, og Herren drev havet bort med en stærk østenstorm, der blæste hele natten, og han gjorde havet til tørt land. Og vandet delte sig. Da gik israeliterne midt igennem havet på tør bund, medens vandet stod som en mur på begge sider af dem.”   ret

Deres leder var en mægtig general af hære. Hans engle, som gør hans påbud, vandrede på hver side af Israels umådelige hære, og de led ingen skade. Israel var i sikkerhed. Hvem ville have troet at Israel nogen sinde kunne knurre igen? Så kom den hellige sejrs sang, som Miriam ledte. Moses tøvede ikke med at synge med i denne hellige sang med tamburiner. Men da Israels hære kom til Mara, fandt de ikke noget vand de kunne drikke; for de var bitre. Så fik folket en anledning til at udtrykke deres vantro mod Herren, deres usynlige leder, og i Moses hans tjener, deres synlige leder. Ventede de tålmodigt, for at se hvad Herren ville gøre og med og for dem idet de kaldte på ham efter hjælp? ”Og folket knurrede imod Moses, og sagde, Hvad skal vi drikke?” Hvorfor betragtede de ikke Guds forunderlige værk, og siger: Herren har vist sig selv som mægtig til at udfri, og han vil ikke lade os dø af tørst? Men de knurrede imod Gud. Moses råbte til Herren, og atter Hørte Herren ham. Han viste Moses et træ, som han havde kastet i vandet, og vandet blev ferskt. ”Der gav han dem bestemmelser om lov og ret, og der satte han dem på prøve. Og han sagde: »Hvis du vil høre på Herren din Guds røst og gøre, hvad der er ret i hans øjne, og lytte til hans bud og holde dig alle hans bestemmelser efterrettelig, så vil jeg ikke bringe nogen af de sygdomme over dig, som jeg bragte over ægypterne, men jeg Herren er din læge!« Derpå kom de til Elim, hvor der var tolv vandkilder og halvfjerdsindstyve palmetræer, og de lejrede sig ved vandet der.”   ret

Således førte en elskelig, nådig, himmelskleder Israels børns rejser. ”Så brød de op fra Elim, og hele israeliternes menighed kom til Sins ørken, der ligger mellem Elim og Sinaj, på den femtende dag i den anden måned efter deres udvandring af Ægypten. Men hele israeliternes menighed knurrede mod Moses og Aron i ørkenen, og israeliterne sagde til dem: »Var vi dog blot døde for Herrens hånd i Ægypten, hvor vi sad ved kødgryderne og kunne spise os mætte i brød! Thi I har ført os ud i denne ørken for at lade hele denne forsamling dø af sult.«   ret

Oh, hvorfor var Israels børn så troløse? Hvor forunderligt havde Herren arbejdet for dem, så de ikke skal dø! Han kaldte sine hære for himlen for at kæmpe for deres skyld, og vandt en herlig sejr for dem, og alligevel hvor lidt tro og tillid fik de under Guds prøvelse! Han gav dem sin forordning, en statur som han aldrig vil svigte, alligevel knurrede og beklagede de sig over for deres ledere, ved den første trængsel. Deres kornlagre blev næsten udtømte, og der var ingen tilsyneladende udsigt til at opdrive mere. Herren vidste hvad han ville gøre, men han prøvede deres tro for at se om de ville tage de forvisningsord han havde givet dem, fra hans barmhjertige beskyttelse og omhu. Han uddannede hans folk til at tro på ham. Deres beklagelser imod Guds tjenere, som bar ansvar og tunge byrder i værket, var imod gud i deres arbejde.
Konkluderes næste uge.   ret