Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 3. juni 1880

En levende menighed

En levende menighed er en menighed der arbejder. Praktisk kristendom vil udvikle de seriøse medarbejdere for at fremme sandhedens sag. Der er en stor mangel på denne praktiske religions blandt os som et folk. Verdslighed og stolthed, kærlighed til klæder og opvisning, er støt voksende blandt dem der bekender at holde Guds bud, og venter på deres Herre.   ret

Det gamle Israels store synd var at vende sig fra Gud til afguderne. Dette er også det moderne Israels store synd. Apostlen Paulus sagde til de hedenske menigheder, som blev oprejst: “Hvordan I vendte om til Gud fra afguderne for at tjene den levende og sande Gud.” Han kunne visselig sige til mange af dem: "Jeg er i Kristus Jesus blevet jeres fader ved evangeliet.” Da han så dem blive ligeglade, at deres tros glød slukkedes ved frafaldet, udbrød han: “Thi jeg er nidkær for jer, som Gud er nidkær; jeg har jo trolovet jer med en mand for at føre jer som en ren jomfru frem for Kristus. Men jeg er bange for, at som slangen bedrog Eva ved sin træskhed, skal også jeres sind fordærves og drages bort fra den oprigtige troskab mod Kristus.” Han beder dem indstændig at være Guds efterfølgere som kære børn, og vandre værdig i det kald, hvorved de er kaldet, være frugtbare i al god gerning, og vokse i Gudskundskaben. Han formaner dem også til at vandre i Kristus Jesus, ligesom de tog imod ham, så at de må rodfæstes og opbygges i ham, og fæstnes i troen. Han minder dem om: “ligesom I ved, hvordan vi formanede og opmuntrede hver enkelt af jer som en fader sine børn og lagde jer alvorligt på sinde, at I skulle vandre den Gud værdigt, som kalder jer til sit rige og sin herlighed.” Til tessalonikerne skriver han: “Så beder vi jer i øvrigt, brødre, og lægger jer på sinde i Herren Jesus: at ligesom I bar lært af os [Kristi tjenere], hvordan I bør vandre og tækkes Gud, som I jo allerede gør, at I da må gøre yderligere fremgang.”   ret

Vi længes efter at se sand Kristen karakter manifesteret i menigheden, vi lægtes efter at se dens medlemmer fri af et lys, uærbødig ånd; og vi ønsker alvorligt at de må erkende deres høje kald i Kristus Jesus. Nogle som bekender Kristus arbejder til det yderste at de må leve og handle så deres religiøse tro må anbefale sig selv til moralværdige folk, så de kan tilskyndes til acceptere sandheden. Men der er mange som ikke føler noget ansvar, endog ikke for at deres egene sjæle forbliver i Guds kærlighed, og som, i stedet for at velsigne andre ved deres indflydelse, er en byrde for dem som vil arbejde og våge og bede. Disse ubekymrede og ligegyldige mennesker er en dødvægt på menighederne overalt. Deres hovedstudium er ikke hvordan kan lade deres lys skinne så at andre vil drages til Gud og sandheden, men hvordan de vil bestyre, hvad de hengiver sig til og viser frem, for at tiltrække sig opmærksomhed. Dem som i sindets ydmyghed prøver at ophøje Kristi sandhed, ved deres eksempel, fremstilles i Guds ord som fint guld; medens den klasse som har selvhævdelsen som hovedtanke og studium, er som rungende malm og en klingende bjælde.   ret

Den sidstnævnte klasse er langt mere talrig i vore menigheden end tidligere nævnte. Disse dovne og overfladiske mennesker vil aldrig blive mere end drivtømmer, hvis der ikke sker en markant ændring i deres liv og karakter. De er kun kristne efter bekendelse; deres liv, deres optræden er et stadigt vidnesbyrd for verden, at de ikke ved noget om erfaringsmæssig gudsfrygt, om et korsbærende selvfornægtende liv, for Kristi sag. De undersøger altid deres egen samvittighed, planlægger efter deres eget behag, deres fornøjelser eller tilfredsstillelser. De er som salt uden smag. På den dag hvor hele jorden skal dømmes, skal de vægtskåle der beregner denne klase mennesker, bliver erklæret for lette.   ret

Hvad kirken behøver er at rense for dem som besmitter den. Reformationsånden må optændes iblandt os, og denne klasse må omvendes eller skilles ud fra kirken. Vi beder dem indstændig som har en forbindelse med Gud at bede alvorligt og i tro, og ikke stoppe her, men arbejde såvel som bede, for menighedens renselse. Den nærværende tid kalder på mænd og kvinder som har en moralsk målsatte, mænd og kvinder som ikke vil formes eller underlægges af nogen uhellige indflydelser. Disse personer vil få succes med at udvikle kristen karakter gennem Kristi nåde der er givet os så frit. For dem som hurtig mister modet ved enhver ugustig omstændighed, vil den store sjælefjende danne omstændighederne som at give dem overmådelig grund til at altid miste modet.   ret

Oh om jeg kan tale sproget så tydeligt og overbevisende som at bevæge sjæle fra deres ryggesløse magelighed og verdslig tilpasning! En ægte erfaring alene vil kvalificere os til at tilslutte den skare, som kommer ud af den store trængsel, får vore karakterklæder vasket, og gjort dem hvide i Lammets blod. Jeg er foruroliget over deres ligegyldighed og passivitet som bekender sandheden. Satan anstrenger sig utrættelig; han er hele tiden på vagt, for at bedrage og omsnære. Hvordan er vagtfolkene på Zions mure gør deres arbejde? Våger de for sjæle som de skal aflægge regnskab for? Er de lys vågen? Er de seriøse? Og viser de at de tror helt på de læresætninger de fremholder?   ret

Det vil ikke lykkes for dem i Guds tjeneste hvis de ikke hele sjælen arbejder, og han regner alt andet for tab, end det fremragende kendskab til Kristus. Enhver som forbeholder sig noget, om han nægter at give alt det han har, kan ikke være Kristi disciple; han kan meget mindre være hans medarbejder. Helligelsen må være fuldstændighed. Fader, moder, hustru og børn, huse og lande, alt som Kristi tjener besidder, må underlægges Guds kald, - bundet på det hellige alter. Han må være alvorlig, han må være villig til at fornægte sig selv og opløfte korset, og gøre de ting der forlanges af ham, for at fremskynde det store reformarbejde underlidelser men med gælde og sjælsstyrke. Han vil ikke gå her og der for at behage sig selv; men når pligten kalder vil han kunne findes, om nødvendigt, i den tætteste strid, og lide uden ulyst, uden at beklage sig, uanset verdslige interesse eller personlige konsekvenser. Alt dette bønfalder vi selv at gøre når vi accepterer kristennavnet, og mere specielt når vi indvilliger i at påtage os arbejdet som Kristi ambassadører.   ret

Jeg tror at mange byer og stæder, endog i vort eget land, er der mange som aldrig har hørt en prædiken om den nærværende sandhed, og har intet kendskab til vor tro, eller til os som et folk. Højtidelige advarsler for denne tid har aldrig faldet i deres ører eller overbevist deres samvittighed. Mit bebyrdede hjerte går frem til Gud i nattens vågne timer, om han vil arbejde gennem dem han vil, for at advare verden om deres kommende dom. Hvem udlever deres tro? Hvem opløfter Jesus Kristus og hans uforlignelige kærlighed over for den ubodfærdige, kun med dette for øje? Hvor er den levende iver som gør indtryk på de menneskesind der er lammet af synd, at vi tror at vi bekender, at alle tings ende er nær, og det som er gjort for at forberedelsesarbejdet må ske hurtigt?   ret

Guds folk bør vågne op til en et klart begreb om overtrædelsens karakter. Synd er afskyeligt, og mange bedrages når det gælder dens natur. Satan har planlagt det sådan, at forståelsen omtåges, det åndelige udsyn formørkes, sjælens begrebsmæssige evner sløves. Men Gud vil ikke have at nogen af os bliver omsnæret, derfor skildres syndens natur i de inspirerede sider, - dens krænkende karakter over for Gud, dens fordærv, dens skam, og dens resultater. Alt er blevet gjort som Gud vil gøre for at frelse mennesker fra syndens magt, som skamferer det guddommelige billede, frustrerer Guds målsæt i menneskenes eksistens, degenererer hans gudsgivne magter, indsnævrer hans rummelighed, leder til uhellige indbildninger, og løsner tøjlerne for uhellige lidenskaber. Synd! hvor hadefuld I Guds øjne! Hellige engle se på den med afsky.   ret

Hvad er synd? Overtrædelse af Guds lov. Gud ønsker at alle der er knyttet til ham vil føle afsky for synd, hade alt der nærmer sig dette. Overtrædelse er en slange med dødelige bid. Giv den ingen frihed, for den vil bringe sjælen i fare. Helle vælge afsavn, lidelse, sult, skam, fængsel og død, end at give efter for synd.   ret

Vil ham der bekender at følge Kristus rense sjælens tempel for dens besmittelse? Vil dem som bekender at være hans repræsentanter ofre hvad som helst frem for at krænke Gud? Der er behov for en dybfølt overbevisning i enhver sjæl for styrke væmmelse af synd. Der bør opmuntres til meditation. Vi bør se os selv som altid værende i Guds nærhed, hvis øjne ransager sjælen og læser de mest skjulte tanker. Eftersom vi ved dette er sandt, hvorfor så stor en ligegyldighed over for Guds forlangender? Hvorfor denne tankeløshed om livets alvorlige realiteter?   ret

Jeg kalder på jer, mine kære brødre og søstre, at opelske åndelighed, og bortlægge jeres afguder, og arbejde i frygt for Gud for tid og evighed. Igen og igen er vore søstre blevet advaret mod at svælge sig i klædestolthed, som er afgudsdyrkelse; alligevel fortsætter de, forandrer sig ikke, og deres eksempel leder andre bort fra Kristus, i stedet for at lede til ham. Hvorfor er det så hårdt at vække samvittigheden på dette emne, når den inspirerede apostel har talt så udtrykkeligt på dette punkt? Vil mine søstre klæde sig enkelt for Kristi skyld? for kærlighed til de sjæle som han døde for? Vil de huske på at de møder deres livsopregnelse for Guds domstol, og skal svare for de penge og den tid der bortødsles på unødig besmykkelse?   ret

Dem som ved alvorligt studium af Guds ord og brændende bøn søger hans Ånds vejledning, vil ledes af ham. Skystøtten vil lede dem dag for dag, ildstøtten om natten; og med en blivende fornemmelse af Guds nærvær vil det ikke være muligt at ignorere hans hellige lov. Grunden til at der er så megen overtrædelse er at der kun bruges lidt tid på meditation og bøn. Klæder, fremvisninger og syndig tilfredsstillelse tager Gud ud af tankerne, og synden ser ikke så overmådelig syndig ud. Satans engle er nærved for at give det skin af retfærdigheden. Hvis lyset fra Guds trones brændende herlighed skal skinne ud på religionsbekendernes syndige praksis, hvor frygtelig vi synd da ikke se ud, hvor farlig vil dens føjelighed ikke virke. Oh, om ønsket for syndig tilfredsstille snart vil forgå i herlighedens overskyggende lys fra den Guddommelige Tilstedeværelse.   ret

Vi er i stor fare for at se på synd som en lille sag, der ikke er værd at bemærke sig. Uvenlighedens, utålmodighedens, kværulantiens, utaknemmelighedens, stolthedens synd med at efterligne den fordømt verdens modestrømme, bør der ikke tages så let på. Tankernes og handlingernes kanaler går dybt og bredt når de bliver gentaget. Jo længere man handler på en bestemt måde, des større er sandsynligheden for at han vil fortsætte den samme kurs i løbet af livet. Onde levevaner er som kæder., der holder en i en forkert løbebane. Hvor alvorligt bør vi da ikke påbegynde reformationsarbejdet.   ret

Lad levevanerne formes på en sikker opførsels-rækkefølge. Og af netop den grund at religiøse vaner ikke er så lette at etablere, som dem af modsat karakter, des mere alvorlige anstrengelser bør der gøres for at forme helligelsens, bibelstudiets og den nøje renheds vane. Dette vil kræve velovervejede mål, og udholdende anstrengelser; for det naturlige hjerte er imod en sådan uddannelse. Disse vaner kan fås ved at udføre kristne pligter trofast og regelmæssigt. Gør det til vane at deltage i bedemøder, og være villig og alvorlig på at gøre godt mod andre. Lad det blive en vane at føre udbytterige samtaler i samfund, i stedet for at hengive sig til tom snak over timelige ting, omklæder, eller andres fejl. ” Det borgersamfund, vi tilhører, er jo i Himlene, ” siger apostlen” og derfra venter vi også Herren Jesus Kristus som frelser.” Gud har givet os vore talenter, og forlanger at de bruges til at ære ham og ikke os selv.   ret

Hvilken sorg er det for Frelseren som købte os for sit eget blod, at skarer der bekender hans navn har dannet vaner som bringer dem direkte under mørkets fyrstes kontrol! Disse vaner formes gradvis, og næsten uden at mærke det. Små pligter er blevet forsømt. Kristi bekendende efterfølgere har undgået deres kors. Verdslig indflydelse har fordærvet deres sjæls renhed. De føler ingen byrde for dem som er af Kristus, men lærer dem at gå ned i døden uden irettesættelser og uden advarsler. Selvisk føjelighed har forhærdet hjertet og svækket de moralske evner. Den kristne kurs i denne klasse er usikker. De anses for at være Kristi repræsentanter; men de har ingen levende erfaring, og de betvivler hele tiden Frelserens kærlighed. Deres religion er kun rykvis, og vandrer i andres lys. De har ingen stærk, intet fast og alvorligt håb om himlen. Deres tro er så svag at de ikke kan kræve og tilskynde sig til Guds løfter. Prøvelser knuser dem, og gør dem utrøstelige og fortvivlede.   ret

Jeg opløfter min advarende røst imod et sådant liv, og beder mine brødre og søstre at ransage deres egne hjerter ihærdigt, og se om de har en levende tro, som virker, ja, virker ved kærlighed, og renser sjælen. Måtte Gud indprente vore prædikanter til at lære unge nyomvendte ved forskrift og eksempel, at de må begynde rigtigt med den kristne vej, og fortsætte rigtigt, hvis de vil slutte det rette sted. Sand sjælsomvendelse er væsentligt; teoretisk religion vil ikke gå i stedet for hjertearbejde. Vi behøver alle at være tættere forbundet med Gud, og så kan vi lære andre troens kunst. Den sande, ydmyge og alvorlige kristne vil modtage en fuldkommen karakters form, og hans hjerte vil altid tilpasse sig Kristi billede. Hans liv vil flyde ud i godgørenhedens kanaler og kærlighed. Disse vil oprettes hos Gud. Det arbejde som nåden påbegyndte, skal, hvis de kombineres med alvorlig møje for at komme tæt på Jesus, skal herlighed afslutte det i Guds rige.   ret

Hvordan kan jeg indprente vore kære folk, som Gud har gjort til sin lovs forvaltere, med en fornemmelse af hvor meget der står på spil for dem. Hvis de synder i ord og optræden, bringer de vanære over den sag de bekender at elske, og mange vil ved deres eksempel opmuntres til at vende bort fra det spejl der afslører deres moralkarakters mangler. Hvilket regnskab må Kristi bekendende efterfølgere aflægge på den dag hvor Herren vil spørge efter tabe sjæle, på grund af deres uretfærdige adfærd. Lad os, som Guds særlige folk, ophøje den kristne karakters standard, så vi ikke kommer til kort for den løn som vil gives de gode og trofaste. Vor prøvetid vil snart være til ende. Vi må arbejde på vor frelse med frygt og bæven. Det er dem som fastholder deres første tillid helt til afslutning, som vil modtage den evige krone. Dem som ophøjer sandhedsbekendelsen må svare for den betroede løn. Vor kristne erfaring bør karakteriseres ved enkelhed, renhed, overbærenhed, godgørenhed og kærlighed. Vi må hele tiden arbejde, ved studium af skrifterne og alvorlig bøn, for at holde os selv uplettet af verden.   ret

Jesus er gået bort for at berede boliger til dem, som venter og våger efter hans tilsynekomst. Der vil de møde de rene engle og den genløste hær, og vil forene sig med deres lov- og sejrssange. Der omgiver Frelserens kærlighed sit folk, og Guds stad er oplyst af Hans ansigts lys, - en stad hvis store og høje mure, er pyntet med alle slags dyrebare stene, hvis porte er perler, og hvis gader er rent guld, som var det gennemsigtigt glas. ”Intet urent skal nogen sinde komme ind i den, ej heller nogen, som øver vederstyggelighed og løgn; kun de, der står skrevet i Lammets bog, som er livets bog.” Nattens skygger vil aldrig falde over den stad; den har ikke brug for sol, ej heller måne; dens beboere glæder sig over Guds Lams udæmpede herlighed.   ret