Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 3. juni 1884

Kærlighed iblandt brødre (Gen. Konf., 15. nov, 1883)

[* Bemærker i en tale til prædikanter samlet til generalkonferensen i Battle Creek, Mich, ved deres formiddagsmøde holdt den 15. nov. 1883   ret

Tekst: "I øvrigt, brødre! alt, hvad der er sandt, hvad der er sømmeligt, hvad der er retskaffent, hvad der er rent, hvad der er elskeligt, hvad der har godt lov al dyd og alt, hvad der er ros værd: det skal I have i tanke!" Fil.4,8   ret

Guds behandling af sit folk kan ofte virke gådefuld. Hans veje er ikke vore veje, hans tanker er ej heller vore tanker. Mange gange går hans handlemåde imod vore planer og forventninger så vi forbavses og forbløffes. Vi forstår ikke vor forvanskede natur, og når vi ofte tilfredsstiller selvet, følger vore egne tilbøjeligheder, smigrer vi os selv med at vi gennemfører Guds sindelag. Og således behøver vi at ransage skrifterne, og være meget i bøn, så at Herren, efter hans løfte kan give os visdom.   ret

Vort arbejde er aggressivt. Vi skal være vågne for at kunne se Satans bedrag, og for at presse sejrene af Kristi kors. Når Satan sætter sit mørke banner iblandt os, måske helt hos vore familier, bør vi ikke være ligeglade og passive. Men selvom vi har et personligt arbejde og et individuelt ansvar over for Gud, skal vi ikke følge vore egne uafhængige dømmekraft, uanset vore brødres mening og følelser; for denne vej leder til uorden i menigheden. Det er prædikanternes pligt at respektere deres brødres dømmekraft, men deres forhold til hinanden, såvel som den lære de giver, bør testes med loven og vidnesbyrdet; og hvis hjerterne er lærvillige, vil der ikke ske splittelser iblandt os. Nogle er tilbøjelige til komme i uorden, og drive bort fra troens store landemærker; men Gud bevæger på sin forkyndertjener at være ét i lære og ånd.   ret

Brødre kommer nogle gange sammen i årevis, og tror at de kan stole på dem, de ved de kan stole lige så godt på som deres egne familiemedlemmer. Der er en frihed og tillid i dette selskab, som ikke ville eksistere imellem dem der ikke er af samme tro. Det er meget behageligt når gensidig tro og broderlig kærlighed varer ved; men lad "brødrenes anklager" få adgang til en af disse mænds hjerter, kontrollere sindet og indbildningen, og der dannes jalousi, onde tanker og gemmes på misundelse, og han som troede at han selv var sikker i sin broders kærlighed og venskab, finder at der ikke bliver vist tillid til ham og hans motiver undervurderes. Den falske broder glemmer sine egne menneskelige skrøbelighed, glemmer at han er forpligtet til at ikke tænke og tale ondt, for at ikke vanære Gud og såre Kristus i person af Hans hellige, og enhver tænkelig mangel eller formodes kommenteret på ubarmhjertighed, og en broders karakter fremstilles som mørk og tvivlsom.   ret

Dette er et bedrag af den hellige betroelse. De ting som omtales i broderlig tillid gentages og fremstilles forkert; og ethvert ord, enhver handling, uanset om den er uskyldig eller i god mening, undersøges nøje af den kolde og jaloux kritik af dem som er ædle, ærværdige at få den miste fordel ud af venners omgang eller broderlig tillid. Hjerter lukkes for barmhjertighed, dømmekraft og Guds kærlighed; og den kolde, bespottende foragtelige ånd, som Satan viser imod sit bytte bliver åbenbaret.   ret

Verdens frelser blev behandlet sådan, og vi udsættes for den samme ondskabsfulde ånds indflydelse. Tiden er kommet hvor det ikke er sikkert at sætte lid til en ven eller en broder.   ret

Ligesom i Kristi dage var spioner på Hans spor, sådan er de det nu i vore dage. Hvis Satan kan få bekendende troende til at handle som brødrenes anklagere, er han meget tilfreds; med dem som gør dette tjener ham lige så oprigtigt som Judas gjorde da han forråde Kristus, selvom de kunne gøre det i uvidenhed. Satan er ikke mindre aktiv nu, end i Kristi dage, og dem som låner sig selv ud til at gøre hans arbejde, vil viderebringe hans ånd.   ret

Løse rygter er den hyppigste årsag til at ødelægge brødrenes enhed. Der er nogle der med åbent sind og øre er parat til at opfange enhver skandale. De finder små hændelser frem, som i sig selv er ubetydelige, men som bliver gentaget og overdrevet, indtil et menneske gøres til overtræder for et ords skyld. Deres motto synes at være: ”Fortæl det til os, og vi vil fortælle det videre.” Disse bagvaskere udfører med forbavsende troskab Djævelens arbejde uden at vide, hvor afskyelig deres adfærd er i Guds øjne. Hvis de ville bruge halvdelen af den energi og iver, som de ofrer på dette vanhellige tidsfordriv, til at ransage deres eget hjerte, ville de finde så meget at gøre med at rense deres egen sjæl for ondt, at de ikke ville have tid eller lyst til at kritisere deres brødre. Vort sinds dør burde være lukket for ”de siger” og ”jeg har hørt”. Hvorfor skulle vi ikke i stedet for at tillade skinsyge eller onde anelser at komme ind i vore hjerter gå til vore brødre, og efter frimodigt, men venligt at have forelagt dem de dårlige ting, vi har hørt om deres karakter og omdømme, bede med og for dem? Skønt vi ikke kan elske og have fællesskab med dem, som er Kristi bitre fjender, bør vi opelske en sagtmodighed og kærlighed der karakteriserer vor Mester, - en kærlighed der ikke tænker ondt og ikke opildnes så let.   ret

Dette er en sag som hviler mellem Gud og vore egne sjæle. Vi lever midt iblandt de sidste dages farer, og vi bør vogte enhver adgangsvej hvor igennem Satan kan nærme os med sine fristelser. Et fatalt bedrag griber dem, som har fået stort lys og haft dyrebare anledninger, men som ikke har vandret i lyset eller udnyttet de anledninger Gud har givet dem. Mørke kommer over dem; de gør ikke Kristus til deres styrke, og falder som et let bytte for bedragerens snarer. Blot et samtykke til sandheden vil aldrig frelse en sjæl fra døden. Vi må helliggøres gennem sandheden; enhver karaktermangel må overvindes, ellers vil den overvinde os, og blive en styrende kraft for ondt. Begynd uden et øjebliks tøven med at rykke al det skadelige ukrudt op med roden fra hjertets have; og lad, ved Kristi nåde, ingen planter blomstre der uden dem der vil bære frugt til evigt liv.   ret

Dyrk det uanset om din karakter er i harmoni med Kristi karakter. Værn om de ting som er sande, ærlige, retfærdige, rene, elskelige og af god efterretning; men læg alt det væk som ikke ligner vor Genløser. Der værnes om selviskhed i stort omfang som kun få erkender; vogter sig imod det til alle tider og på alle steder. Undskyld ikke dig selv for nogen vildfarelse. Hvis du har et anstødeligt karaktertræk, som du vinder vanskeligt at underkue, så tal ikke om din svaghed så andre fører det videre. Glat ikke din samvittighed ud med at du ikke kan overvinde de særheder som vanformer din karakter, eller lytte til Satans fristelse, om de ikke er alvorlige. Der er ingen måde at du kan frelses i synd på. Enhver sjæl der får evigt liv må være lig Kristus, "Hellig, pletfri, ubesmittet, skilt borte fra syndere." Kristi efterfølgere må skinne som lys midt i en uhæderlig og pervers slægt.   ret

Nogle forsøger at kontrollere deres omgivelser, tror at hvis de kommer i gunstige stillinger, vil deres dårlige karaktertræk ikke udvikles. Men Gud ordner vore omgivelser, og han vil sætte os der hvor vi skal få prøve efter prøve, der beviser os og åbenbarer hvad vi er i vore hjerter. Igen og igen skal vi komme ud på lige steder, så det er kendt om vi i virkeligheden er korsfæstet med Kristus eller fuld af egenkærlighed. Hvordan vil denne afprøvende og forsøgende proces slutte for hver enkelt af os? Mørkets fyrste vil lægge alle kræfter i for at tøjle os til hans ejendom, men vi har en mægtig hjælper.   ret

Egenkærlighed vil tilskynde til en meget bedre mening af selvet end Guds ord vil stå inde for, for " Hjertet er svigefuldt frem for alt, det er sygt, hvo kender det?" Guds ord er den standard som vi alle må nå. Det er usikkert at rådføre med følelser eller tillid til vort eget hjerte; for den kloge mand erklærer: "Han der stoler på sit eget hjerte er en tåbe." Og dog hvor tilbøjelige er vi ikke til at stole på dette bedrageriske hjerte, og har tillid til vor egen godhed!   ret

Menigheds medlems skab vil ikke garantere os himlen. Vi må forblive i Kristus, og hans kærlighed må forblive i os. Hver dag må vi gå frem i dannelsen af en symmetrisk karakter. "Vær I således fuldkommen, ligesom jeres Fader, som er i himlen, er fuldkommen." Ligesom Gud er fuldkommen i hans sfære, ligeså er vi pålagt at være fuldkommen i vor. Der er et stort arbejde for os hver i sær at nå denne høje standard, og nogle har knapt nok lært deres a b c i Kristi skole. Vore færdigheder vil være efter de anstrengelser vi gør, vor karakter er præcis det vi vælger at gøre den til; for ved den guddommelige hjælp vi er lovet, kan vi sejre. Jesus kender vor begrænsning; "han kommer i hu, vi er støv." Når vi ynkes i ømhed, vil han gives os den hjælp og styrke som vi behøver.   ret

Vore sjæle er blevet købt for en uendelig pris, og vi bør værdsætte dem efter denne standard. Lad os med nidkærhed dyrke Kristi evangeliums rene principper, en religion, som ikke er selvbevidst, men som er baseret på kærlighed, sagtmodighed og ydmyghed. Så vil vi elske vore brødre og agte dem højere end os selv. Vort sind vil ikke dvæle ved den mørke side af deres karakter; vi vil ikke holde festmåltid på skandaler og løse rygter. Men "hvad der har godt lov, al dyd og alt, hvad der er ros værd: det skal I have i tanke!" Fil 4,8.   ret