Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 4. juni 1889

Stadige resultater er nødvendig for kristenlivet

* Prædiken i Potterville, Mich 25. nov, 1888]
Tekst: "Den er jeg blevet tjener for i kraft af det hverv, Gud har givet mig med henblik på jer: fuldt ud at forkynde Guds ord, den hemmelighed, som har været skjult for alle tider og slægter, men som nu er blevet åbenbaret for hans hellige; for dem ville Gud kundgøre, hvor rig på herlighed for hedningerne denne hemmelighed er: Kristus i jer, herlighedens håb. Ham forkynder vi, og vi formaner enhver og belærer enhver med al visdom for at føre ethvert menneske frem som fuldkomment i Kristus. Det er det, jeg slider og strider for med hans kraft, der virker mægtigt i mig." (Kol 1,25-29)   ret

I dette skriftsted gives der instrukser om deres stilling til dem som forsøger at åbne Guds ord for andre. Dette arbejde kan ikke gøres skødesløst. Det påtages ikke kun ved menneskelig styrke. Forkyndertjenestearbejdet fremføres i det hele taget for meget i vor egen styrke. Det er som om vi tror at forståelse af sandhedens teori er nok for værket. Når vi har talt til folk, har vi gået over grunden til dem, og forklaret alle sandhedens linjer, og alligevel har vi ikke ført den guddommelige kraft og sandhed ind og forvandler liv og karakter. Når Guds arbejde er gjort mekanisk, kan det ikke være effektivt for sjæles omvendelse. Selvom vi har sandheden, selvom vor position er så god at vore fjender ikke kan bestride den, er dette ikke nok. Der må være en kraft i vort arbejde, der er mere end blot kundskab til sandhedsteorien. Vi må have guddommelig kraft til at ledsage vore menneskelige anstrengelser.   ret

Paulus taler om herlighedens hemmelige rigdomme som skal gøres kendt for hedninger.Guds ord indeholder mange hemmeligheder, som vi ikke forstår, men mange af os er tilfredse med at standse vor granskning, når vi lige er begyndt at få en smule kundskab om Kristus. Når de guddommelige planer begynder at udfoldes lidt for vort sind, og når vi begynder at få et begrænset kendskab til Guds karakter, bliver vi tilfredse og tænker, at vi har modtaget omtrent alt det lys, der er til os i Guds ord. Men Guds sandhed er uendelig. Vi burde arbejde ihærdigt i Guds miner og bringe de kostbare juveler, som har været skjult der i mange år frem, således at befolkningen kan se dem. Det er prædikantens privilegium at få en stadig tilførsel af frisk sandhed til folk. Han bør være i en sådan position at han ikke bringer de samme ting igen og igen fra Guds forrådskammer, men smuk og ny sandhed.   ret

Guds ånd vil hvile over den der søger sandheden ihærdigt. Den, der ønsker at have sandheden i sit hjerte, som længes efter, at dens kraft skal virke på karakteren og i livet, kan være sikker på at få den. Frelseren siger: "Salige er de, som hungrer og tørster efter retfærdigheden, thi de skal mættes." Matt 5,6. Når prædikanter selv smager og ser at Herren er god, når deres sind fyldes med himmelske tanker, så vil den usynlige verdens evige virkelighed vil være åbne for deres forståelse, og de vil kunne overbringe Guds sandhed, og den vil gøre indtryk på menneskesindene.   ret

Dem som søger mere og endnu mere efter Guds ånd, vil ikke skuffes. De vil have et dagligt fællesskab med Gud, og den guddommelige kraft vil visselig følge deres anstrengelser når de bringer sandheden. Lige så sikkert som sandheden bringes i Kristi Ånd, vil den nå folkets hjerter. Brødre, vi bør ikke gå på talerstolen hvis vi ikke tidligere har helliget tid til at tale med Gud i bøn. Vi bør ikke hellige os tid til at undervise prædikener, som vi har forkyndt igen og igen i de sidste ti, femten eller tyve år. Vi bør drage friske og nye ting fra Guds Ords forråds hus. Vi ønsker at Guds engle kan stå ved vor side, når vi er på den hellige talerstol, så Gud kan indprente sindet; så sandheden kan foldes herligt ud; så den præsenteres i Åndens demonstration; då den kan give Guds hjort føde i rette tid. Det er Guds særlige nåde som gør prædikenen effektiv. Prædikantens ord vil kun have meget lidt indflydelse på folk, medmindre det guddommelige lys fører dem til tilhørernes hjerter. Vi behøver mere af Guds Ånd end vi har haft tidligere. Brødre, hvor længe skal i fortsætte jeres arbejde uden at få den hellige salvelse ovenfra?   ret

Hvis I ransager skrifterne med en sagtmodig og lærvillig ånd, vil jeres anstrengelser belønnes rigt. "Et sjæleligt menneske tager ikke imod det, der stammer fra Guds Ånd; thi det er ham en dårskab, og han kan ikke forstå det, thi det må bedømmes åndeligt." Bibelen bør studeres under bøn. Vi bør bede ligesom David gjorde: "Åben du mine øjne, så jeg kan beskue din lovs forunderlige ting." Intet menneske kan få indsigt i Guds ord uden Helligåndens oplysning. Hvis vi blot vil komme i den rette position for Gud, vil Hans lys skinne på os i rige og klare stråler. Dette var de første disciples erfaring. Skrifterne erklærer at "da pinsedagen var kommet, var de alle samlede med hverandre. Da lød der med ét fra Himmelen en susen som af et vældigt åndepust, og den fyldte hele huset, hvor de sad. Og der viste sig for dem tunger som af ild, og de fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem. Og de blev alle fyldt med Helligånden, og de begyndte at tale i andre tungemål, efter hvad Ånden indgav dem at forkynde." Apg. 2,1-4 Gud er villig at give os en lignende velsignelse når vi søger den med lignende alvor.   ret

Herren havde ikke låst den himmelske beholder efter udgydelsen af Sin Ånd over de første disciple. Også vi må modtage Hans velsignelses fylde. Himlen er rig med skatter af Hans nåde, og de der kommer til Gud i troen må gøre fordring på alt det Han har lovet. Hvis vi ikke har Hans magt, skyldes det vor åndelige sløvhed, vor ligegyldighed, vor magelighed. Lad os komme ud af denne formalitet og livløshed.   ret

Der er et stort arbejde at udfører for denne tid og vi forstår end ikke halvt, hvad Herren er villig til at gøre for sit folk. Vi taler om den førstes engels budskab og den anden engels budskab og vi tror vi har nogen forståelse af den tredje engels budskab, men vi skal ikke være tilfredse med vores nuværende kundskab. Vores bøn, blandet med tro og anger, bør stige op til Gud, for at forstå de gåder som Gud vil gøre forståelige for hans hellige. Vi bør have en klar forståelse af, at medmindre vi læres af Helligånden, vil vi ikke rigtigt forstå Bibelen, for det er en forseglet bog, selv for de lærde, for dem der i deres egen indbilskhed er vise. Jesus mente netop, hvad han sagde, da han opfordrede disciplene til at ""ransage skrifterne"" (Joh 5,39). At ransage betyder at sammenligne skrift med skrift og åndelige ting med åndelige ting. Vi burde ikke være tilfredse med en overfladisk kundskab. Vi bør lede efter den gemte skat som er skjult under overfladen, som købmanden ledte efter prægtige perler. Lys, stort lys, vil belønne den der omhyggeligt leder efter sandheden.   ret

Der er mange som ikke har belastet deres mentale kræfter, og ikke har erfaring med at belaste deres evner til det yderste, for at finde ud af hvad sandhed er. Det er ikke muligt at Helligånden vil falde på jer hvis I ikke mærker jeres behov, og har større ønske om dens nedstigning end I har. I bør indrømme at I lever på grænsen til den evige verden, at Kristus kommer meget snart, og at hele himlen er interesseret i det arbejde som er i gang for at udruste et folk til hans komme. Hvis der nogen sinde har været et folk der har brug for at agte det Sande Vidnes råd til Laodikæa menigheden om være nidkær og omvende sig til Gud, det er folk som har åbnet de forbløffende sandheder for denne tid op for dem, og som ikke har levet op i deres høje privilegier og ansvar. Vi har mistet meget ved at ikke leve op til det højtidelige sandheds lys, som vi bekender os til at tro.   ret

Esajas fik et forunderligt syn om Guds herlighed. Han så manifestationen af Guds kraft, og efter at have beskuet Hans majestæt, kom et budskab til ham om at gøre et bestemt arbejde. Han førte sig helt uværdig til dette arbejde. Hvad fik ham til at føle sig selv uværdig? Troede han at han selv var uværdig før han fik et syn om Guds herlighed? - Nej; han indbildte sig at han var retfærdig over for Gud; men da herligheden fra hærskarers Herre blev åbenbaret for ham, da han beskuede Guds uudsigelige majestæt, sagde han: "Ve mig, det er ude med mig, thi jeg er en mand med urene læber, og jeg bor i et folk med urene læber, og nu har mine øjne set kongen, Hærskares Herre!" Men en af seraferne fløj hen til mig; og han havde i hånden et glødende kul, som han med en tang havde taget fra alteret; det lod han røre min mund og sagde: "Se, det har rørt dine læber; din skyld er borte, din synd er sonet!" Dette er det arbejde som vi som enkeltpersoner behøver at få gjort for os. Vi ønsker det levende kul fra alteret sat på vore læber. Vi ønsker at høre ordet blive sagt: "Din skyld er borte, din synd er sonet!"   ret

Hvis du er tilfreds med at tro og forkynde på en snæver kanal, vil du ikke vokse i forståelse, eller kende dybden og graden af sandheden. Hvis du ønsker at forstå Guds mysterier, må du ransage skriften. Der er intet som vil udvikle forstanden som at brydes med store sandhedsproblemer åbenbaret i Guds ord. Du må hele tiden have meditation og bøn i sinde, også når dine hænder har travlt. Guds sandhed er en rigdom som er af større værdi end noget andet i verden. Dens værdiløse rigdomme illustreres ved Kristi lignelse, om det menneske som fandt en skat i en mark, og kan gik og købte den mark, så han kunne pløje alle dele af den, og søge den helt for den skat som de havde. Den velsignede bibel, marken med skatten, Guds have, er åben for dig. Ransag skrifterne; grav i sandhedens mine indtil de dyrebare juveler, som er blevet skjult i tider, skal komme frem, og du kan bringe dem til folket.   ret

I frelserens tid, dækkede jøderne om over dyrebare sandhedsjuveler, med traditioner og opdigtede fabler, så det var umuligt at se det sande i det falske. Frelseren kom for at rydde vejen for overtro og langvarige vildfarelser, som for at sætte juvelerne i Guds ord i sandhedens struktur. Hvad ville Frelseren gøre hvis han kom til os nu, ligesom han gjorde til jøderne? Han ville gøre et lignende oprydningsarbejde af traditioner og ceremonier. Jøderne blev meget forstyrret da han gjorde dette arbejde. De havde mistet Guds oprindelige sandhed af syne, men Kristus bragte det igen inden for øjesyn. Det er vort arbejde at befri Guds dyrebare sandheder fra overtro og vildfarelse. Hvilket arbejde er blevet betroet os i evangeliet! En engels pen kunne ikke beskrive hele den åbenbarede forløsningsplans herlighed. Bibelen fortæller, hvorledes Kristus bar vore synder og vore sorger. Her er det åbenbaret; hvorledes miskundhed og sandhed mødtes ved Golgatas kors, hvorledes retfærd og fred har kysset hinanden, hvorledes Kristi retfærdighed kan tildeles det faldne menneske. Der blev uendelig visdom, uendelig retfærdighed, uendelig barmhjertighed og uendelig kærlighed lagt for dagen. Kærligheds og visdoms dybder, højder, længder og bredder, som overgår al erkendelse, er blevet åbenbaret i frelses planen.   ret

Da de skriftkloge og farisæerne så at Kristus ikke ærede deres former og traditioner, anklagede de ham for at foragte loven og profeterne. Men Kristus viste ikke den mindste foragt for de gamle sandheder. Fordi han ikke arbejde med de samme snævre former som de gjorde, sagde de: "Han er ikke for at udslette loven." Men der faldt Kristi ord i deres forbavsede ører: "Tro ikke, at jeg er kommen for at ned bryde loven eller profeterne; jeg er ikke kommen for at nedbryde, men for at fuldkomme Thi sandelig siger jeg Eder: før himmelen og jorden forgår, skal end ikke det mindste bogstav eller en tøddel af loven forgå før det er sket alt sammen." Kristus var lovens ophavsmand; og farisæernes blindhed er en illustration hvordan folk, som påberåber sig stort lys og kundskab kan misforstå og misfortolke Guds arbejde. Herlige sandheder er blevet gravet ud af syne, og er blevet gjort glansløst og utiltrækkende af vildfarelse og overtro. Jesus åbenbarer Guds lys, og frembringer sandhedens smukke stråleglans, i al sin guddommelige herlighed. De ærliges sind er fuld af beundring. Deres hjerter er tiltrukket af hellig hengivenhed imod ham som frembragte sandhedens juveler og viste dem for deres forstand.   ret

Jøderne forstod en del af sandheden, og lærte nogle dele af Guds ord; men de forstod ikke Guds lovs vidtrækkende natur. Kristus feje traditionerne til side, og viste kernen og hjertet af Guds hensigter. Da han gjorde dette, kom deres forbitrelse ud af kontrol. De satte falske efterretninger i omløb fra by til by, at Kristus nedbrød Guds værk. Men da Jesus afgjorde disse gamle former, genindsatte han de gamle sandheder, og satte dem i sandhedens struktur. Han satte dem op og forenede dem med hinanden, gjorde dem til et fuldstændigt og symmetrisk system af sandhed. Dette var det arbejde vor Frelser gjorde; og nu hvad skal vi gøre? Skal vi ikke arbejde i harmoni med Kristus? Skal vi lade os herse af rygter? Skal vi ikke lade vore egne indbildninger skjule fra Guds lys? Vi skal læse opmærksomt, og høre forstandigt, og lære også andre de ting som vi har lært. Vi må hele tiden hungre efter livets brød, hele tiden søge efter det levende vand og Libanons sne, så vi må kunne lede folk til Sandhedskildens levende og kølende vande.   ret