Review and Herald d. 5. juni 1888
Elsk hverandre.
”Jeg giver eder en ny befaling, at I skal elske hverandre; som jeg elskede eder, at I også skal elske hverandre. Derpå skal alle kende, at I er mine disciple, dersom I har indbyrdes kærlighed." Disse ord er ikke et menneskes ord, men vor forløsers ord, og hvor vigtigt det er, at vi lægger os hans undervisning på hjerte. Der er intet, som kan svække menighedens indflydelse mere end mangel på kærlighed. Kristus siger: "De, jeg sender eder som får midt iblandt ulve, vær derfor snilde som slanger og enfoldige som duer." Dersom vi møder modstand af vore fjender, der fremstilles som ulve, så lad os dog passe på, at vi ikke indbyrdes udviser den samme ånd. Fjenden ved meget godt, at dersom vi ikke har kærlighed til hverandre, da kan han opnå sin hensigt og skade og svække menigheden ved at skabe ligegyldighed hos menighedsmedlemmerne. Han kan lede dem til at tænke ondt, tale ondt, beskylde, fordømme og hade den ene den anden. På denne måde skades Guds sag, Kristi navn vanæres, og mennesker lider ubodelig sjæleskade. ret
Hvor må vi være påpasselige, at vores ord og handlinger er i harmoni med den hellige sandhed som Gud har givet os! Verdens mennesker betragter os for at se, hvad vor tro gør for vor karakter og vort liv. De iagttager os for at se, om den har en helliggørende indflydelse på vore hjerter, om vi bliver forvandlede, så vi kommer til at ligne Kristus, De er rede til at slå ned på enhver fejl i vort liv, enhver uoverensstemmelse i vore handlinger. Lad os ikke give dem lejlighed til at angribe vor tro. ret
Det er ikke modstanden i verden der er den største farer for os, det er når vi værner om det onde i vores midte at der skabes den frygteligste ulykke. Det er de uindviede liv af halvhjertede undervisere der sinker sandhedens arbejde og bringer mørke over Guds menighed. ret
Der er ikke nogen måde, på hvilken vi sikrere kan svække vor åndelige liv end ved at nære misundelse, være mistænksomme den ene mod den anden, altid rede til at finde fejl og til tænke ondt. "Denne er ikke visdom, som kommer ovenfra, men jordisk, kødelig, djævels; thi hvor nid trætte er, der er forvirring og al ond handel. Men den visdom her ovenfra er først ren, dernæst fredsommelig, billig, lader sig gerne sige, er fuld af barmhjertighed og gode frugter, upartisk og uden skrømt. Men retfærdighedens frugt fås i fred for dem, som holder fred." ret
Gud ønsker, enhver af os skal komme i en sådan stilling, at han bestandig kan elske os. Han har vurderet mennesket højt og har forløst os at ofre sin egen enbårne søn for os, og vi må betragte ethvert menneske for dyrekøbt ved Kristi blod. Dersom vi har en sådan kærlighed for hverandre, da vil også vor kærlighed til Gud og sandheden forøges. Det har smertet os over al måde at se, hvor liden kærlighed der findes iblandt os. Kærligheden er en guddommelig plante, og dersom vi ønsker, at den skal gro og blomstre i vort hjerte, da må vi opelske den. Sagtmodighed, blindhed, langmodighed, ikke at være hastig til vrede, at lide alt og tåle alt, - disse er de dyrebare frugter, som kærlighedens træ er. ret
Vælg altid med forsigtighed de ord, I henvender til eders omgangs venner med. Lad eders samtale være af en sådan natur, at I ikke skal have årsag til at angre efterpå. "Bedrøver ikke Guds hellig ånd, med hvilken I er beseglede til forløsningens dag." "Et godt menneske fremfører gode ting af hjertets gode forråd, og et ondt menneske fremfører onde tung af det onde forråd." Dersom I har sandhedens kærlighed i eders hjerte, da vil I tale om sandheden. I vil tale om det velsignede håb, I har formedelst Jesus. Dersom eders hjerte er fyldt med kærlighed, da vil I søge at opbygge og befæste eders broder i vor allerhelligste tro. Dersom der falder ord, som er skadelige for eders vens og broders karakter, da bør I ikke opmuntre denne bagtalelse. Det er fjendens værk. Mind venligt den, der taler, om, at Guds ord forbyder den slags samtale. Vi må rense hjertet for alt, hvad der tilsmudser sjælens tempel, så Kristus kan bo i os. Vor forløser har fortalt os, hvorledes vi kan åbenbare ham for verden. Hvis vi udviser hans ånd, hvis vi åbenbarer hans kærlighed for andre, hvis vi vogter hinandens interesser, hvis vi er venlige, tålmodige og overbærende, vil verden i vore frugter se bevis for, at vi er Guds børn. Det er menighedens enhed, der sætter os i stand til at udøve bevidst indflydelse på vantro og verdslige mennesker. ret
Kristi menighed omtales som et helligt tempel. Apostelen siger: "Så er I da ikke mere gæster og fremmede, men de helliges medborgere og Guds hus folk, opbyggede på apostlenes og profeternes grundvold, så Jesus Kristus selv er hovedhjørnestenen, på hvilken den ganske bygning sammenføjet vokser til et helligt tempel i Herren, på hvilken også I tillige bliver byggede til Guds bolig i ånden." Alle Kristi efterfølgere fremstilles som stene i Guds tempel. Hvor sten, hvad enten den er stor eller liden, må være en levende sten, der udkaster lysstråler og passer på det sted i bygningen, hvor Gud har bestemt den til at være. Hvor taknemlig vi burde være, at der er en vej åbnet, ved hvilken vi alle kan have en plads i det åndelige tempel! Vil I, mine kære brødre og søstre, overveje disse ting, tænke på dem, tale om dem? Vi vil blive styrkede til at opfylde Herrens værk netop i samme forhold, som vi vurderer disse ting. ret
Gud vil ikke, at vi skal sætte os på dommersædet og dømme hverandre; men hvor hyppig dette alligevel sker. O, hvor vi burde vogte os for at dømme vor broder. Det er blevet os sagt, at som vi dømmer, skal vi blive dømte, som vi måler andre, skal vi blive målte. Kristus har sagt: "Jeg siger eder, at menneskene skal gøre regnskab på dommens dag for hvert utilbørligt ord, som de har talt. Thi af dine ord skal du kendes retfærdig, og af dine ord skal du fordømmes." Lad dine ord, idet du har dette for øje, være af en sådan karakter, at de kan vinde Guds bifald. Når vi ser fejl hos andre, så lad os huske, at vi selv har fejl, der i Guds øjne måske er grovere end den fejl, vi fordømmer hos vor broder. I stedet for, at pege på hans fejl, bør vi bede Gud om at velsigne ham og hjælpe ham til at overvinde dem. Kristus vil billige denne ånd og fremgangsmåde og åbne vejen, så du kan tale et besindigt ord, der vil styrke og hjælpe den, der er svag i troen. ret
Arbejdet med at opbygge hinanden i den hellige tro er et velsignelses rigt arbejde, at trække nedad er et bittert og bedrøveligt arbejde. Kristus gør sig til ét med sine lidende børn, for han siger: "Hvad I har gjort imod en af mine mindste brødre dér, har gjort imod mig." Matt 25,40. Dersom alle vilde praktisere den undervisning, Kristus har givet os, hvilken kærlighed og enighed der da vilde herske blandt hans efterfølgere! Ethvert hjerte har sine egne sorger og skuffelser, og vi bør søge at lette hinandens byrder ved at åbenbare Jesu kærlighed til dem rundt omkring os. Hvis vor samtale drejede sig om Himmelen og himmelske ting ville ond tale snart høre op med at virke tiltrækkende på os. Vi vilde da ikke sætte vore fødder på fjendens farlige grund. Vi vilde da hverken udsætte os selv for fristelse eller falde under den ondes magt. ret
I stedet for at finde fejl hos andre bør vi være kritiske over for os selv. Vi burde alle spørge os selv: er mit hjerte ret for Gud? Hvis du har fremelsket en forkert ånd, så bandlys den fra din sjæl. Det er din pligt at rykke alt op fra dit hjerte, der besmitter. Enhver bitter rod må rykkes op, for at andre ikke skal blive smittet af dens giftige indflydelse. Lad ikke nogen giftig plante få lov til at vokse i dit hjerte, Ryk den op i denne time og plant i stedet kærlighedens plante. Luk Jesus ind i dit hjerte. ret
Kristus er vort eksempel. Han gik omkring og gjorde godt. Han levede for at velsigne andre. Kærlighed forskønnede og forædlede alle hans handlinger, og han har befalet os at følge i sit fodspor. Lad os erindre, at Gud sendte sin egen enbårne søn til denne sorgens verden for at forløse os fra synd og rense sig selv et ejendomsfolk, nidkært til gode gerninger. Lad os erindre, at "kærlighed er lovens fylde", og han, der elskede os indtil korsets død, har budt os at elske hverandre, som han elskede os; og verden vil se, at vi er hans disciple, dersom vi har indbyrdes kærlighed. ret
afsn nr:1 | STID 241/88 |
afsn nr:2 | At jeg må kende ham 0527... STID 241/88 |
afsn nr:3 | STID 241/88 |
afsn nr:4 | STID 242/88... At jeg må kende ham 0527 |
afsn nr:5 | STID 242/88 |
afsn nr:6 | STID 242/88... At jeg må kende ham 0527 |
afsn nr:7 | STID 242/88 |
afsn nr:8 | STID 242/88... At jeg må kende ham 0630 |
afsn nr:9 | At jeg må kende ham 0630 STID 242/88 |
afsn nr:10 | At jeg må kende ham 0630 STID 242/88 |
afsn nr:11 | At jeg må kende ham 0630 STID 242/88 |