Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 6. juni 1912

I har fået det for intet, giv det for intet.

I de år Kristus havde offentlig virksomhed, var de første disciple tæt knyttet til ham, så de kunne oplæres i det arbejde, som hans repræsentanter måtte frembære, når han ikke længere skulle være hos dem. I tre år arbejdede de sammen med ham, hørte hans trøstende og håbefulde ord til trætte og nedtrykte, beskue hans mirakler for dem som led. Da Kristus vendt tilbage til Faderen bad han sine disciple at fortsætte det arbejde han havde påbegyndt. De fik kraft til at helbrede ”alle slags sygdomme og al slags skrøbeligheder.” Ved at helbrede kroppens sygdomme i hans navn, ville de bevidne hans kraft sjælens helbredelse. Ved en forkyndertjeneste som dem Kristus udrettede, skulle de føre hans nådes evangelium til alle nationerne.   ret

Nogle bør arbejde fra dør til dør, og undervisning i kunsten at lave sund mad. Mange, mange vil blive reddet fra fysisk, mental og moralsk fordærv, ved at blive påvirket af helsereformen. Disse principper vil anbefale sig selv for dem som søger efter lyset; og disse vil vokse fra dette, til at modtage den fulde sandhed for denne tid.   ret

”Nej, faste efter mit sind”, som Herren igennem sin profet erklærer ”er at løse gudløsheds lænker, at løsne ågets bånd, at slippe de kuede fri og sønderbryde hvert åg, at bryde dit brød til de sultne, bringe hjemløse stakler i hus, at du klæder den nøgne, du ser, ej nægter at hjælpe dine landsmænd.” Hvor Guds folk end er placeret, i tætbefolkede byer, i landsbyer eller ude på landets sideveje, så er der en missionsmark, som der er lagt en ansvar på, ved deres Herres missionsbefaling.   ret

De trosmæssige menigheder i vort land gør noget i retning af kristent arbejde. Nogle arbejder aktivt, vandre i alt de lys de har. De vil gøre meget mere hvis de forstod de sandheder som vi fremholder. Alligevel sover mange af dem som kender sandheden, som hævder at tro det sidste nådesbudskab der gives til verden. Mange folder deres hænder i dovenskab ligesom drønnerten.   ret

Herren kalder på sit folk, for at de skal tage fat på forskellige grene af missionsarbejdet, så ved alle vande. Vi udfører kun en lille del af det arbejde, som han ønsker, vi skulle udføre iblandt vore naboer og venner. Ved at vise venlighed imod de fattige, de syge, eller de bedrøvede, kunde vi få indflydelse over dem, så at den guddommelige sandhed kunde vinde vej til deres hjerter. Enhver sådan anledning til at yde tjeneste, burde ikke gå forbi os ubenyttet. Det er den højeste art af missionsarbejde, som vi kan udføre. At fremholde sandheden i kærlighed og sympati fra hus til hus, er i harmoni med den undervisning, Kristus gav sine disciple, da han sendte dem ud på deres første missionsrejse.   ret

Vi behøver unge, som har fået sangens gave. Sang er et af de mest virkningsfulde midler, hvorved åndelige sandheder kan gøre indtryk på hjertet. Det er ofte ved hjælp af en hellig sangs ord, at angerens og troens kilde er bleven åbnet. Menighedens medlemmer, unge som gamle, bør oplæres til at gå ud og forkynde dette sidste budskab til verden. Dersom de går ud i ydmyghed, vil guds engle følge dem og lære dem, hvorledes de skal opløfte deres røst i bøn hvorledes de skal opløfte deres røst i sang, og hvorledes de skal forkynde det evangeliske budskab for vor tid.   ret

Unge mænd og kvinder, tag fat på det arbejde, gud har kaldet jer til. Kristus vil lære jer at gøre brug af jeres evner til et nyttigt formål. Når I får Helligåndens forfriskende påvirkning og i søger at undervise andre, vil jeres sind blive vederkvæget, og i vil være i stand til at fremholde ord, som er nye og vidunderligt skønne for jeres tilhørere. Bed og syng, og tal ordet.   ret

Ved hjælp af sundhedsvirksomheden vil der tilbyde sig mange anledninger til at yde folk en tjeneste. Umådehold i spisning og uvidenhed om naturens love er årsag til meget af den sygdom, som eksisterer og som hindrer os i at give gud den ære, der tilkommer ham. Mange guds børn er ude af stand til at nå det høje åndelige stade, han har sat for dem, fordi de ikke fornægter sig selv. Lær folk, at det er bedre at vide, hvorledes man skal bevare sig sund og frisk, end at vide, hvorledes man skal kurere sygdomme. Vi bør være kloge lærere og advare alle imod selvets tilfredsstillelse. Når vi betragter den elendighed, skrøbelighed og sygdom, som er kommen ind i verden, som følge af uvidenhed, hvorledes kan vi da und lade at gøre vort til at oplyse de uvidende og hjælpe de lidende.   ret

Eftersom tyrannen fordom har stængt døren til mangen en sjæl er disse uvidende om de principper, som vedrører sund levemåde. Vi kan yde folk store tjenester ved at lære dem, hvorledes de skal tillave sund føde. Denne gren af arbejdet er fuldt så nødvendig, som nogen anden gren, vi kan tage fat på. Der burde oprettes flere kogeskoler, og vi burde arbejde fra hjem til hjem og give undervisning i den kunst at lave sund mad. Mange, mange vil blive helbredet fra fysisk, mental og moralsk svækkelse ved hjælp af sundhedsreformen. Disse principper vil anbefale sig selv til dem som søger efter lyset, og disse vil vokse til at modtage denne tids sandhed til fulde.   ret

Gud ønsker at hans folk skal tage imod og give videre. Som uvildige og uselviske vidner, skal de give andre det Herren har givet dem. Og når du går ind i dette arbejde, og uanset hvilke midler du bruger for at nå andres hjerter med, så vær sikker på at arbejde på en måde som der vil fjerne fordomme i stedet for at skabe dem. Gør hele tiden Kristi liv til dit studium, og arbejd som han gjorde, følg hans eksempel   ret

Dyrebare er Guds løfter for dem som tjener i hans navn. Han siger: ”Som morgenrøden bryder dit lys da frem, da læges hastigt dit sår, . . . . når du kalder; på dit råb er hans svar: ”Her er jeg!” . . . . Herren skal altid lede dig, mætte din sjæl, hvor der er goldt, og give dig nye kræfter; du bliver som en vandrig have, som rindende væld, hvor vandet aldrig svigter.”   ret

afsn nr:1
afsn nr:2
afsn nr:3evangelisering 528
afsn nr:4
afsn nr:5Budskaber til de unge 127
afsn nr:6Budskaber til de unge 127
afsn nr:7Budskaber til de unge 128
afsn nr:8Budskaber til de unge 128
afsn nr:9 Budskaber til de unge 128
afsn nr:10
afsn nr:11