Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 6. juni 1899

Sygdommen og dens årsager

Siden faldet i Eden er menneskeslægten blevet mere og mere svækket. Sygdomme af alle slags, både sinds- og legemeslidelser, har trykket stedse hårdere og hårdere på hvert efterfølgende slægtled; men dog synes menne­ske­ne at være blinde for de virkelige årsager hertil. De indser ikke, at de selv for en stor del er skyld i denne beklagelige tilstand. De skyder skylden for deres lidelser over på Gud og betragter ham som ophavet til al deres elendighed. Men det er umådeholdenhed i mad og drikke i større eller mindre grad, som er årsagen til al denne lidelse.   ret

Eva var umådeholden i sine naturlige lyster, da hun udrakte hånden for at tage af den forbudne frugt. Helt siden faldet har selvtilfredsstillelsens drift haft næsten fuldstændigt herredømme over menneskene. Særlig har de givet appetitten frie tøjler, de har ladet sig beherske af den i stedet for af fornuften. For at tilfreds­stille sin smag var det, Eva overtrådte Guds bud. Gud havde givet hende alt, hvad hun behøvede; men hermed var hun ikke tilfreds. Og hele tiden siden har hendes sønner og døtre ladet sig beherske af øjnenes og appetittens lyst. Ligesom Eva har de forkastet Guds forbud og vandret på ulydighedens vej, idet de har smigret sig selv med, at følgerne ej ville blive så slemme, som man havde anet.   ret

Menneskene har overtrådt de love, som ligger til grund for deres tilværelse, og som en følge heraf har der været en stedse tiltagen af sygdom. Årsa­gerne har haft sine virkninger. De har ikke været fornøjede med sund, god føde, men har søgt at tilfredsstille en forvænt smag på helbredets bekostning.   ret

Gud har anordnet de love, på hvilke menneskets fysiske velbefindende beror. Overtræder vi disse love, må vi før eller senere dyrt betale derfor. På ingen lettere måde kan disse love overtrædes end ved at overlæsse maven med usund mad, som en unaturlig appetit gør fordring på. At spise for meget, selv af sund mad, vil med tiden bringe al­vorlige forstyrrelser i fordøjelsesorganerne, men er det usund mad, man nyder i så store mængder, bliver det så meget værre, og hele organismen lider derunder.   ret

Den menneskelige familie har givet sine kødelige tilbøjeligheder frie tøjler i en sådan grad, at sundhedens dyrebare gave er blevet ofret på den for­vænte appetits alter. De, der levede før syndfloden, var umådeholdne i mad og drikke. De ville ikke lade sig nøje uden kødspiser, skønt Gud aldrig havde givet dem tilladelse til at spise kød. Desuden frådsede de i mad og drikke, og deres appetit kendte ingen grænser. De henfaldt til det mest veder­styggelige afguderi. De blev vilde og grusomme samt så for­dærvede, at Gud ikke længere kunne bære over med dem. Deres ugudeligheds mål var fuldt, og ved en flod måtte Gud rense jorden fra den moralske besmittelse. Men da menneskene atter begyndte at formere sig på jorden, glemte de Gud og fordærvede deres vej for Herren. Umådeholdenhed i syndige nydelser tog mere og mere overhånd.   ret

Herren førte på en sejrrig måde sit folk ud af Ægypten. Han ledte dem gennem ørkenen for at prøve dem. Gang på gang åbenbarede han sin vældige magt og frelste dem fra deres fjenders hånd. Han lovede at gøre dem til et ejendomsfolk, hvis de ville lyde hans røst og holde hans bud. Han forbød dem ikke at æde kødet af dyr, men holdt det tilbage fra dem i større mængder. Han gav dem sund og god føde. Han gav dem brød fra himmelen og det reneste vand fra den hårde klippe. Han gjorde en pagt med dem, at dersom de ville lyde ham i alle ting, så ville han bevare dem fra sygdomme.   ret

Men hermed var hebræerne ej tilfredse. De foragtede den føde, Gud gav dem fra himmelen, og ønskede sig tilbage til Ægyptens kødgryder. De foretrak træl­dom, ja endog død hellere end at være berøvede deres kødspise. I sin harme gav da Gud dem kød, så de kunne tilfredsstille deres forvænte appetit, og tusinder af dem døde, medens de gjorde sig tilgode på det eftertragtede kød.   ret

Nadab og Abihu blev dræbte af Guds vredes ild som en følge af deres umådeholdenhed i brugen af vin. Gud vil, at hans folk skal forstå, at ulydighed og over­trædelser fører med sig en uundgåelig straf. Forbrydelse og sygdom har tiltaget med hvert slægtled. Umådeholdenhed i mad og drikke og de lavere lidenskabers uhindrede tilfredstillelse har sløvet menneskenes ædlere sanser. Appetitten har i en foru­roligende stor grad taget herredømmet over fornuften.   ret

Menneskene har uhindret til­fredsstillet deres begærlighed efter rig føde, så at det nu er skik at stoppe alle mulige slags delikatesser ned i sin mave. Særlig ved festlige sammenkomster giver man appetitten uhindre­de tøjler. Middage med mange rige retter er almindelige, lige­ledes sene aftensmåltider bestående af rige krydrede kødretter med sovs, søde kager, postejer, iscreme med mere sådant.   ret

De,som bekender sig til at være kristne, er sædvanligvis de ledende i sådanne fine selskaber. Store pengesummer ofre på modens og appetittens guds alter ved tilberedelsen af sådanne fester, hvor sundhedsned­brydende lækkerier frister appetitten, i den hensigt at ved sådanne foranstaltninger indsamle penge til religiøse øjemed. Prædikanter og foregivne kristne har således også sin del med i at lede folket til at hengive sig til dette fordærvbringende og sundhedsnedbrydende frådseri. I stedet for at gøre sine henstillinger til menneskenes fornuft, deres godgørenhed, deres ædelmodighed, deres finfølelse, slår man an på deres appetit for lettere at nå målet.   ret

Ved at tilfredsstille menne­skenes appetit synes det, man kan formå dem til at give af sine midler til et eller andet formål, når intet andet middel nytter. Hvilken bedrøvelig tavle oprulles der ikke således for den kristne! Mon Gud ser med velbehag på et sådant offer? Hvor meget mere antagelig var ikke enkens skærv! De, der af hjertet følger hendes eksempel, gør vel. Når Herrens velsignelse og velbehag er med, kan selv den mindste gave have umådeligt stort værd.   ret