Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 7. juni 1887

Mistet vor første kærlighed.

”Men jeg har det imod dig, at du har svigtet din første kærlighed. Kom derfor i hu, hvorfra du er faldet, og omvend dig og gør de samme gerninger som i den første tid; ellers kommer jeg over dig og flytter din lysestage fra dens plads, hvis du ikke omvender dig. Dog, det fortrin har du, at du hader nikolaiternes gerninger, som også jeg hader. Den, som har øre, han høre, hvad Ånden siger til menighederne! Den, der sejrer, ham vil jeg give at spise af livets træ, som er i Guds Paradis." Åb. 2,4-7.   ret

Men jeg har det imod dig, at du har svigtet din første kærlighed. Din er fordærvelsen, et henfald i hellig iver, - opgivelse er ikke formålet, men iveren er gået tabt. Den første kærlighed som er dyb, fyldt og brændende kommer af omvendelsen til Kristus. Det er ikke nødvendigt at denne kærlighed skal være mindre, idet kundskaben vokser, som det større lys der skinner på ham. Den kærlighed bør blive mere brændende, idet han bliver kender sin Herre bedre. Gud ser at der er hjerte tjeneste, en kærlighed for Jesus, en alvorlig iver i hans gerninger.   ret

Kom derfor i hu, hvorfra du er faldet, og omvend dig og gør de samme gerninger som i den første tid; ellers kommer jeg over dig og flytter din lysestage fra dens plads, hvis du ikke omvender dig. Hvor meget brug er der ikke for at Guds folk i denne tid overvejer ordene fra himlens Majestæt, og ser nøje tilbage på den grund de har rejst hen over, og ser og forstår hvor de allerførste skridt blev taget på den forkerte sti! I mangel på iver og helligelse, og alvorligt villighed til at tjene Guds sag, viser hvor magelige mange bekendende Kristi efterfølgere er, hvor fattig på hjertefølte anstrengelser. De kunne have gået fra styrke til styrke, fra lys til stadig større lys. De kunne være blevet stærke i troen hvis de havde vandret trin for trin, og tænkt mere på Kristus end dem selv.   ret

Herren har ret til at forvente mere af sine troende børn end det de giver ham. Enhver kristen er faktisk et lys i verden. Kristne knytter sig til Kristus. De genspejler Kristi karakter. De er blevet betroet store rigdomme af lys; Guds orakler er blevet givet til dem, og i disse har de fået alle gode gerninger. Der er gjort alle til vejebringelser, og hvorfor er hver enkelt menighedsmedlem blevet træt af deres Herre? Hvorfor nægter han, som bekender at elske Gud, at modtage nådens olie fra lysets Kilde, så han kan være et klart og skinnende lys? Menigheden har haft store anledninger, og store privilegier, og hvorfor bliver lyset fordunklet? Hvorfor skinner det ikke ud for verden? Hans menighed, hvor de enkelte medlemmer vokser i nåden, og i kundskaben om Jesus Kristus, er udvalgte midler fra Forløserens system, der skal oplyse og frelse verden. Kristus levede og led og døde for at sætte en menighed i stand til at gøre dette ædle arbejde. Han købte hende, han rensede hende med sin eget blod, og iklædte hende med frelsens klæder. Han lagde hovedhjørnestenen på Golgatas blodbestænkte klippe. Han gør sin menighed til sin dyrebare lovs forvaltere, og overbringer en høj og hellig fornuft i menighedens hænder, en fornuft for at gennemføre hans hellige planer; så menigheden tager det arbejde den var overladt i, og fører det frem til sin fuldendelse.   ret

Retfærdighedens Herre vandrer imellem de gyldne lysestager. Han passer på om den enkelte troendes brændende lampe svækkes, og siger: "Kom derfor i hu, hvorfra du er faldet, og omvend dig og gør de samme gerninger som i den første tid; ellers kommer jeg over dig og flytter din lysestage fra dens plads, hvis du ikke omvender dig." " Den, som har øre, han høre, hvad Ånden siger til menighederne! Den, der sejrer, ham vil jeg give at spise af livets træ, som er i Guds Paradis." Kunne dødelige mennesker finde et mere udtryksfuldt sprog, mere direkte, end disse Kristi ord, - ord af ham som siger: "Jeg kender dine gerninger"? Han viser at det er nødvendigt at vi skal opnå al iver og alvor og energi som nogensinde ildnet i sjælen. Og dem som kaster ansvaret fra dig, og er tilfreds med at deres lys blafrer og fordunkles, vil Jesus opvække til ansvarsbevidsthed og lade deres lys skinne. Han fortæller dem at hvis de ikke angrer deres svigt af deres første kærlighed, vil han komme pludseligt, og fjerne deres lysestage fra dens sted. Ligesom med det ufrugtbare træ, vil befalingen lyde: "Skær det bort, hvorfor bebyrder det jorden."   ret

Gud accepterer ikke mindre end hele hjertet. Lykkelig er de, som fra begyndelsen af deres religiøse liv har været sanddru mod deres første kærlighed, vokset i nåden og kundskaben om vor Herre Jesus Kristus. Det viselige resultat af deres samvær og fællesskab med deres elskede Herre, vil være en røgelse for deres kærlighed, deres renhed og deres varme. De modtager en guddommelig uddannelse, og det illustreres i et varmhjertet, flittigt og nidkært liv. De har den tro der hele tiden bliver stærkere, som virker med kærlighed og renser sjælen. Deres er et barnagtig overgivenhed, der i sig selv udvikler hellighedens virke, beviser de mest udtryksfulde ydre handlinger af deres indre taknemmelighed, hjertefølte glæde og helliget hengivenhed til Jesus, deres Forløser den guddommelige Genopretter.   ret

Dem som har vokset i harmoni med verden, i sæder, skikke og tanker vokser ikke i nåden. Deres bønner bliver minde og mindre brændende og intelligente. De virker livløse, kolde og øde. De må angre sig. De drages til at bedrøves, skamme sig og forvirres inderst inde, over for Herren i deres manglende kærlighed. De burde dadle sig selv, og ydmygt bekende sig for Gud, og fordømme sig selv. De må komme tilbage, gentage deres skridt, og gøre de første gerninger; gribe atter fast i troen, hvor de får lov at gå, genopdage deres første iver, deres samvittighedsfulde og ømme kærlighed for Gud og hans dyrebare sandhed. De må bede lige så alvorligt, og våge lige så ihærdigt, som da lyset af Kristi tilgivende kærlighed faldt på deres sjæle første gang. Der følger en hård trussel fra gud, hvis dette arbejde ikke gøres. "Ellers kommer jeg over dig og flytter din lysestage fra dens plads."   ret

Hvis vi, ligesom Korazin og Betsajda, er ophøjet til himlen angående privilegier, og upåagtet Guds overmådelige barmhjertighed og kærlighed - elskelige og ømme medfølelse, er ligeglad med hans store privilegier og ikke besvarer det lys og de anledninger der er tildelt os, vil han komme med domme over hans menigheders forhærdelse, og fjerne lyset, og lade mørket tage dens sted. Som er forbundet med Kristus, bærer Kristi åg, og løfter hans byrder, vil hele tiden tage selvfornægtende del i Kristi lidelser. De vil være et med Kristus, i dyb sympati med Ham, som elskede os og gav sig selv for os, så han kan føre os op til sin side i himlen. Dette er den religion der er alvorlig, dyb, fast og vidtrækkende, og giver sikkerhed for hvile, og fred, og glædens fylde.   ret

Den eneste vej til at vokse i nåde er at gøre det arbejde uegennyttigt, som Kristus har pålagt os at gøre, - uegennyttigt involvere os så vidt vore evner rækker, med at hjælpe og velsigne dem som behøver den hjælp vi kan give dem. Dette er den eneste måde vi kan vokse i nåden og i Jesus Kristi kundskab. Kristne som hele tiden vokser i alvor, i iver, i glød, i kærlighed, disse vil aldrig falde fra. De får del i guddommelig natur, har undflyet verdens fordærvelse, som skyldes det onde begær. Deres visdom vokser, deres evner hvordan de arbejder. De synes at forstå de største planer. De er parat til at involvere sig det de mest oprørende foretagender, og de har ikke plads for dovenskab; de kan ikke finde plads for stilstand.   ret

De, der altid holder sig lidt nærmere til verden og vil ligne den i følelser, planer og tanker, har fjernet sig fra Frelseren, og Satan har banet sig vej ind i dette tomrum, og lave, verdsligt prægede, egoistiske hensigter blander sig ind i, hvad de oplever. Guds røst henvender sig til denne klasse, som ikke er så få: "Den, som har øre, han høre, hvad Ånden siger til menighederne!" Det er af betydning at du lytter opmærksomt og adlyder. Kom i tæt forhold med Kristus. Hold jeres sjæle i stadig kontakt med verden, og dens sæder vil blive jeres sæder, dens skikke vil blive jeres skikke, hvis I sætter jer selv der, hvor I vil se og høre og føle og handle som de gør.   ret

”Drag bort fra dem, og skil jer ud, siger Herren, Og rør ej noget urent." Vend dig hurtigt til Jesus Kristus. Opgiv din stolthed, din selviske higen, din kærlighed til verden, som er åndelig død. Angre hurtigt. Tøv ikke med at beslutte dig, så du ikke kommer for sent. Ophøj din sjæls higen til højere handling sfærer i kristne aktiviteter. Dem som gør dette er den eneste klasse i vore menigheder som vil vokse. De vil hurtigt opnå den højeste moralske virkeevne og de klareste åndelige erkendelser. De vil få usædvanlig livskraft, og troens fasthed. De vil vide hvordan de skal bede og være udholdende og alvorlig i bøn. Og alle dem som er dybt og interesseret engageret i andres sjæles frelse, er sikret mere deres egen sjæls frelse med frygt og bæven. Den medynk som ikke åbenbarer sig selv i uhildede gerninger for andre, vil blive en formssag, befæstet, fanatisk og selvcentreret. Kommer du i kontakt med sjæle som Kristus døde for, søge at giver dem anger og bevidne en kærlighed for deres sjæle, vil de kaldes ud fra sig selv, så at de ikke kun vil engageres for deres egne selviske interessers skyld, hvad enten det er timelige eller åndelige sager. Gud har vist at det er vor pligt at ikke leve for os selv. Kristus behagede ikke sig selv.   ret

Gud har båret over med uvidenhed, men nu i sandhedens klare lys, som advarer og revser, når vi blot åbner øjnene for at se det, er der ingen undskyldning, selv for det svageste Guds barn, for at undlade at sprede lyset til verden. De fire engle holder de fire vinde tilbage for at et ganske særligt arbejde kan blive udført. Guds udvalgte skal besegles på deres pander. Hvor længe vil I tøve med at blive rede for beseglingen? Hvert skridt I tager på veje, som Gud har forbudt, for at søge jeres egen fornøjelse og synde, er et skridt nærmere jeres egen ødelæggelse. Enhver ulydighed mod Guds ord vil påføre jer uopretteligt tab. For hver gang I overhører de Guddommelige advarsler og kaldet til at virke alvorligt i Mesterens tjeneste for at nyde livet, kommer I under mørkets fyrstes indflydelse. Jeres lysestage kan når som helst blive flyttet fra sin plads.   ret

Fire mægtige engle holder endnu jordens fire vinde tilbage. Den frygtelige ødelæggelse får ikke lov at komme i fuld udstrækning. Begivenhederne på land og til vands, tab af liv, som støt stiger, p.g.a. storm, uvejr, togulykker, store brande, frygtelige oversvømmelser, jordskælv og vindene betegner en ophidselse af nationerne til en voldsom kamp, medens englene holder de fire vinde tilbage, så Satan ikke får lov at udøve sin magt i et forfærdeligt raseri, før Guds tjenere er beseglede i deres pander. Vær beredte. vær beredte, jeg bønfalder jer, vær beredte før det for altid vil være for sent! Hævnens tjenere vil øse den frygtelige dom ud over et gudsforladt folk. Lydighed er den eneste vej til liv. Må Herren hjælpe dig til i tide at se det, til at åbne dine ører, så du kan høre hvad Ånden siger til menigheden.   ret

Hvad er min opgave? Hvad skal jeg gøre for at frelse mine børn og for at frelse mange sjæle fra den kommende vrede der ikke er blandet med barmhjertighed? Gud kræver alle kræfter, alle evner i brug for at blive brugt i hans værk. Talenter, ejendomme, alt som er stort og ædelt hos mennesket forlanger han anvendt i hans værk. Pligter må ikke have konkurrenter, må ikke gå på kompromis med nogen modsatrettede kræfter. De bedste venner og slægtninge må ikke gå imellem din pligt og din Gud. Pligtens stemme er Guds stemme i vore sjæle. Lydighed mod disse krav giver os en levende og personlig overenskomst med den højeste lov i universet - bringer mennesker i alliance med Gud.   ret

Lad menighederne vågne op. "Den der har ører, han hører hvad Ånden har at sige til menighederne." Dette budskab vedrører vore menigheder. Du vil aldrig kunne bruge dine høresans bedre end at lytte til hvad Guds stemme siger til dig i hans ord. Der er et rigt og overmådeligt løfte for dem som overvinder. Det er ikke nok at blot gå ind i denne krig, vi må føre den til ende. Vi ved intet om opgivelsen. Vi må kæmpe troens gode strid helt til enden. Sejrherren er lovet en storslået sejr. "Den, der sejrer, ham vil jeg give at spise af livets træ, som er i Guds Paradis." Hvad der end gik tabt ved Adams fald er det mere en genoprettet ved genløsningen. Han der sidder på tronen siger: "Se jeg gør alt nyt." Lad os se nøje og kritisk på os selv. Er de løfter vi afgav ved vor dåb blevet overtrådt? Er vi døde i verden og levende i Kristus? Søger vi de ting der er oventil, hvor Kristus sidder ved Guds højre hånd? Er kæden brudt, som forankrer os til den evige Klippe? Driver vi med strømmen til fortabelse? Skal vi ikke anstrenge os for at presse os op imod strømmen? Lad ikke tøve længere, men bruge vore ro årer med iver; og lad os gøre vore første gerninger før vi lider håbløst skibbrud.   ret

Det er vort arbejde at kende vore særlige fejl og synder, som forårsager mørke og åndelig svaghed og udslukkede vor første kærlighed. Er det verdslighed? Er det selviskhed? Er det kærlighed til selvophøjelse? Er det stræben efter at være den første? Er det sanselighedens synd, som er meget aktiv? Er det nikolaitternes synd, at forvandle Guds nåde til begærlighed? Er det misbrug af stort lys og muligheder og privilegier, at prale af visdom og religiøs kundskab, mens livet og karakteren er inkonsekvent og umoralsk? Lige meget hvad det er, som er blevet næret og opdyrket, indtil det er blevet stærkt og overvældende, må du udøve afgjorte anstrengelser for at sejre, ellers vil du gå fortabt. Der gemmes på synder, der er Gud afskyelige, som vækker det moralske mod, og lader dig vælge vandringen bort fra Gud, medens du vedholder en elendig, hjerteløs, form. Engang var sjæle i glød for Jesus kærlighed; men alt dette er ændret. Det store Hoved som bevæger sig rundt imellem lysestagerne vil aldrig være uden en menighed. Der vil være troløse mennesker som vil gå ud fra os, fordi de ikke er af os. Der vil være frafaldne. "Dog, Guds faste grundvold står urokket, beseglet med denne indskrift: Herren kender dem, der hører ham til" Der vil være dem som er onde, som holder sandheden i uretfærdighed, som er sensuelle, som kontrolleres af mester-arbejderen for alt ondt, som vil adskilles fra menigheden.   ret

Jeg kender dine gerninger og din møje og din udholdenhed, og jeg ved, at du ikke kan fordrage de onde; og du har prøvet dem, som kalder sig selv apostle, skønt de ikke er det, og du har fundet, at de er løgnere. Dette renselsesarbejde for menigheden er et smerteligt arbejde, men et det ikke må forsømmes, hvis menigheden vil have Guds anbefaling. Men omvend dig, fordi du har mistet din første kærlighed. Her får vi tydeligt vist vort arbejde som medlemmer af Kristi menighed. Hvis vi er troløse, skal vi miste livets krone og en anden vil tage den; for droppes de troløse ud, tages stedet af de trofaste. Hvis vi nægter at lade vort lys skinne for Mesteren, hvis vi ikke gør Guds gerninger, vil andre gøre det arbejde som vi burde have gjort og kunne have gjort, men nægtede at gøre. Når vi holder op med at udføre vor mission, når lysestagen nægter at genspejle lys, og de store sandheder, der blev betroet os individuelt til forvaring for verden, ikke bliver givet dem, da bliver lysestagen fjernet. "Ellers kommer jeg over dig og flytter din lysestage fra dens plads." En anden vil sættes i hans sted og vil skinne. Lad bønner opstige uden tøven til ham, der vandrer midt imellem guldlysestagerne. Tag ikke din Helligånd fra os. "Rens mig med y sop, og jeg skal være ren; tvæt mig, og jeg skal være hvidere end sne. . . Skab mig, o Gud, et rent hjerte, giv en ny, en stadig ånd i mit indre; kast mig ikke bort fra dit åsyn, tag ikke din hellige Ånd fra mig; glæd mig igen med din frelse, giv mig til støtte en villig ånd. Da vil jeg lære overtrædere dine veje, og syndere skal vende om til dig.
Basel, Schweiz.   ret