Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 7. juni 1898

Herrens nadver og fodtvætningens forordning - nr. 2

De som kommer til den hellige handling med åbne hjerter, for Guds Ånds påvirkning, vil velsignes meget velsignet, også hvis dem der fører embedet, ikke får løn deraf. Kristus er der for at påvirke hjertet med sin Helligånd, og for at tydeliggøre sit folks fuldstændige afhængighed af ham for deres frelse. "Thi så siger den højt ophøjede, som troner evigt, hvis navn er »hellig«: I højhed og hellighed bor jeg, hos den knuste, i ånden bøjede for at kalde de bøjedes ånd og de knustes hjerte til live. Thi evigt går jeg ikke i rette, evindelig vredes jeg ej; så vansmægted ånden for mit ansigt, sjæle, som jeg har skabt, for hans gridskheds skyld blev jeg vred, slog ham og skjulte mig i harme; han fulgte i frafald sit hjertes vej."   ret

Disse forordninger blev oprettet, så alle kan få mulighed for at se deres fejl, og bekender deres synder på dette tidspunkt. Og idet hjertet blødgøres og smeltes under Helligåndens bevægelser, giver den himmelske salvelse dem åndelig øjesyn, til at se deres vildfarelser. Jesus har lovet sig selv at overbringe sin nådes fylde til at ændre sindets tanker, der øber I selviske kanaler. Denne tjeneste kan ikke gentages uden at tænke på sammenkædningen med den anden. Derved kalder en tankekædes erindringer til velsignelse, imødekommenhed, gunst modtages fra venner og brødre, som er kommet ud af tankerne. Helligånden viser, med sin opildnede og livgivende kraft, den utaknemmelighed og manglende kærlighed som udspringer fra bitterhedens hadefulde rod. Led for led styrkes på erindringens kæde. Guds Ånd arbejder på menneskenes tanker. Karaktermangler, pligtforsømmelighed, utaknemmelighed mod Gud kommer frem i erindringen, og tankerne fængsles hos Kristus.   ret

Hvordan kan Kristi hjerte gennembores af glemsomhed, uvilje og forsømmelse med ting som Gud har pålagt os! Hjertet behøver at blive brudt, så selviskheden kan skæres bort fra sjælen, og komme ud af praksis. Hvis vi har lært de lektier som Kristus ønsker at lære os med denne forberedende handling, vil vidnerne besvare de følelser der implanteres i hjertet for et højere åndeligt liv.   ret

"Endnu em liden stund, så ser verden mig ikke mere, men I ser mig; thi jeg lever, og I skal leve. På den dag skal I erkende, at jeg er i min Fader, og I er i mig og jeg i jer. Den, som har mine befalinger og holder dem, han er den, som elsker mig; og den, som elsker mig, skal elskes af min Fader; og jeg skal elske ham og åbenbare mig for ham.« Kristus viser sig faktisk for de troende, som således åbenbarer deres tro ved at samles om nadverbordet med børns simpelhed for at huske Jesus, hans ord, og hans kraver, der udelukker hjertet fra al selviskhed og kærlighed til overherredømme.   ret

Det brudte brød og den rene druesaft skal fremstille Guds søns brudte legeme og udgydte blod. Gennemsyret brød må ikke komme på nadverbordet; kun usyret brød er den eneste rette fremstilling af Herrens nadver. Intet gæret kan bruges. Kun rene frugter fra vinen og usyret brød kan bruges.   ret

Vi kommer ikke [til Herrens bord] med vore tanker afledet til fortidige erfaringer i det religiøse liv, uanset om den erfaring er opløftende eller deprimerende. Fodtævtningens forordning indbefatter alt dette. "Men Talsmanden, Helligånden, som Faderen vil sende i mit navn, han skal lære jer alle ting og minde jer om alt, hvad jeg har sagt jer." Vi kommer ikke for at opfriske i vort sind den dårlige behandling, vi har fået af vore brødre. Fodtvætningen skal rense vor moralske horisont for skrammel, der har fået lov til at samle sig. Vi er forsamlet nu for at mødes med Jesus Kristus, for at være i nær forbindelse med ham.   ret

Alle hjerter skal være åbne for Retfærdighedens sols klare stråler. Vore sine og hjerter skal være fæstnet på Kristus som det store center, som vort håb om evigt beror på. Vi skal ikke stå i skyggen, men i korsets frelsende lys. Med hjerter renset ved Kristi dyrebare blod, og fuld samvittighed for hans tilstedeværelse, kan vi, selvom han er usynlig, lytte til hans røst som gyser gennem sjælen med ordene: ”Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer: ikke som verden giver, giver jeg jer. Lad ikke jeres hjerte forfærdes, vær ejheller bange.” Ved disse anledninger, kommer himlen meget nær til det oprigtige medlem i Herrens familie, og de kommer i liflig samfund med hinanden.   ret

Der kan ikke være nogen forening mellem vor sjæl og Gud, uden gennem Kristus. Foreningen og kærligheden mellem bror og bror, må knyttes sammen og gøres evig ved Jesu kærlighed. Samles vi ikke da om nadverbordet for at mødes og samtale med Jesus, idet vi modtager brødet og vinen der symboliserer hans brudte legeme og udgydte blod? Således får vi næring fra Kristus, ellers kan vi ikke få samfund med ham.   ret

Kristus ved at hvis vi lader vore tanker optage af jordiske ting, så vil vi glemme ham, som vort håb om evigt liv kredser om, og således miste den livgivende kraft, fred og glæde, som Herren ønsker at vi skal modtage og beholde. Og han har sagt: “Hvis I holder mine bud, vil I blive i min kærlighed, ligesom jeg har holdt min Faders bud og bliver i hans kærlighed. Dette har jeg sagt til jer, for at min glæde skal være i jer, og jeres glæde kan blive fuldkommen. Dette er mit bud, at I skal elske hverandre, ligesom jeg har elsket jer.”   ret

Disse ting skal vi aldrig glemme. Jesu kærlighed, skal med sin overbevisende kraft, altid huskes på ny. Vi må ikke glemme ham som er vor styrke og fylde. Han har indstiftet denne tjeneste, da den hele tiden skal tale til vor fornemmelse for Guds kærlighed, som er blevet udtrykt for vor skyld. Han gav os alt som det var muligt for ham at give, - han gav sit liv for verdens liv.   ret

Og hans appel til vor kærlighed, kommer slående frem i apostlens Paulus’ ord: "Thi fra Herren har jeg modtaget, hvad jeg også har overleveret jer, at Herren Jesus i den nat, da han blev forrådt, tog brød, takkede, brød det og sagde: »Dette er mit legeme, som gives for jer; gør dette til ihukommelse af mig.« Ligeså tog han også kalken efter aftensmåltidet og sagde: »Denne kalk er den nye pagt, ved mit blod; gør dette, så ofte som I drikker den, til ihukommelse af mig.« Thi så ofte som I spiser dette brød og drikker kalken, forkynder I Herrens død, indtil han kommer. Den, der spiser brødet eller drikker Herrens kalk på uværdig vis, pådrager sig altså skyld over for Herrens legeme og blod. Enhver må prøve sig selv og så spise af brødet og drikke af kalken. Thi den, som spiser og drikker uden at ænse, at det er Herrens legeme, spiser og drikker sig selv en dom til. Derfor er der mange svage og syge iblandt jer, og adskillige sover hen. Men hvis vi bedømte os selv ret, blev vi ikke dømt. Men når vi dømmes af Herren, tugtes vi, for at vi ikke skal fordømmes sammen med verden. Derfor, mine brødre! når I kommer sammen for at holde måltid, så vent på hverandre! Er nogen sulten, skal han spise hjemme, for at jeres sammenkomster ikke skal blive jer til dom. Men om det øvrige vil jeg give forskrifter, når jeg kommer."   ret

Vi må altid holde Kristi genkomst i himlens skyer, frem for os. Nogle af hans sidste trøstende ord til sine disciple var: »Jeres hjerte forfærdes ikke! Tro på Gud, og tro på mig.. I min Faders hus er der mange boliger. Hvis ikke, havde jeg sagt jer det; thi jeg går bort for at gøre en plads rede for jer. Og når jeg er gået bort og har gjort en plads rede for jer, kommer jeg igen og tager jer til mig, for at hvor jeg er, dér skal også I være."   ret

Og nadveren skal alt minde om dette. Kristus sagde: Husk hvad jeg gjorde for dig, under syndens overbevisning. Skønt jeg undertrykkes, forfølges og pines for min og evangeliets skyld, så husk at min kærlighed var så stor at jeg gav mit liv for dig. Vil du bevise min kærlighed for mig, om nødvendigt dø for mig? Når du mærker at dine pligter er hårde, og næsten for tunge at bære, vil du huske at det var for sin skyld, at jeg klarede korset, foragtede skammen. Når dit hjerte kvier dig ved denne prøvende forordning, så husk at din Genløser for at gøre mellemkomst for dig. "Vær frimodige, jeg har overvundet verden.«   ret

Kristus erklærede: "Sandelig, sandelig siger jeg eder: hvis I ikke spiser Menneskesønnens kød og drikker hans blod, har I ikke liv i jer." Som enkeltpersoner kan vi ikke fastholde vore kropslige liv, uden at vi selv spiser og drikker vor almindelige mad. For at fastholde det åndelig liv og sundhed, må vi have mad fra Jesus Kristus, ved at studere hans ord, og gøre de ting han har befalet i dette ord. Dette vil udgøre en tæt union med Kristus, grenen som bærer frugterne må være vinen, en del af denne, får næring fra moderstammen. Dette sker ved levende tro på Guds søn. Kristus har erklæret: »Jeg er det sande vintræ, og min Fader er vingårdsmanden. Hver gren på mig, som ikke bærer frugt, den tager han bort, og hver, som bærer frugt, den renser ham, for at den skal bære mere frugt. I er allerede rene på grund af det ord, som jeg har talt til jer. Bliv i mig, så bliver jeg også i jer. Ligesom grenen ikke kan bære frugt af sig selv, men kun hvis den bliver på vintræet, således kan I heller ikke, uden I bliver i mig. Jeg er vintræet, I er grenene. Den, som bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; thi skilt fra mig kan I slet intet gøre."   ret