Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 9. juni 1891

Bøn og tro

Elias var et menneske under samme kår som vi, og han bad en bøn om, at det ikke måtte regne; og det regnede ikke over landet i tre år og seks måneder. Og han bad på ny, og himmelen gav regn, og jorden lod sin afgrøde spire frem.« 1 Elias' erfaring fremholdes vigtige lærdomme fos os. Da han på Karmels bjerg opsendte bønner om regn, blev hans tro prøvet; men han holdt ud og vedblev at fremføre sin' bøn for Gud. Seks gange bad han alvorligt, og dog var der intet i tegn på, at hans begæring var hørt; men med stærk tro vedblev han at opsende sin bøn til nådens trone. Hvis han mismodigt havde givet op efter den sjette i gang, ville hans bøn ikke være blevet besvaret; men han holdt ud, indtil svaret kom. Vi har en Gud, hvis øre ikke er lukket for vore begæringer; og hvis vi prøver hans ord, vil han ære vor tro. Han ønsker, at vi skal lade alle vore interesser være gennemsyret af hans interesser; så kan han sende os sin velsignelse; for da vil vi ikke tage æren selv, men vil give Gud æren. Gud besvarer ikke altid vore bønner, første gang vi påkalder ham; for hvis han gjorde det, kunne vi tænke, at vi havde ret til alle de velsignelser og gaver, han gav os. I stedet for at ransage vore hjerter for at se, om vi nærer noget ondt, eller giver efter for nogen synd, ville vi blive ligegyldige og ikke indse vor afhængighed af ham og vor trang til hans hjælp.   ret

Elias ydmygede sig selv indtil han var i en tilstand hvor han ikke kunne tage æren selv. Dette er den tilstand hvor Herren hører bøn, for så skal vi give ham prisen. Skikken at rose mennesker, er noget der fører til meget ondt. Den ene priser den anden, og derved ledes mennesker til at føle at æren tilkommer ham. De begyndte at føle det som Nebukanezzar gjorde, da han tog omkring på sit riges steder, og udbrød: »Er dette ikke det store Babel, som jeg byggede til kongesæde ved min vældige magt, min herlighed til ære?« Gud advarede kongen om sin fare, ved at sådan tage æren til sig selv, men han gav ikke agt på advarslen, og Gud sendte sin truende dom på ham, og Nebukadnezzar blev ydmyget. Efter at han havde lært sin lektie, og havde givet Gud ære, blev han genrejst til sin kongelige rang og magt. At rose mennesker opfløfter dem i deres selv agt, og de glemmer at deres evner er fra Gud, og den kapital der er betroet i deres varetægt skal bruges til Giverens ære. Menneskers prøves til at bruge deres jordiske kapital, og se om de kan betros himmelske rigdomme. Når vi er i den rette tilstand over for Gud, skal vi indse at et stort offer er gjort for vor skyld, og vi skal se at vor egen menneskelige skrøbelighed og svaghed, og give pris til Gud, i stedet for mennesker. Al pris tilkommer Gud. Når store mænd kaldes til at tale, er det for ofte sådan at deres ord ikke har den store overbevisning med sig; for meget af deres tale gives for at vinde folkets bifald. De giver ros til mennesker, og indser ikke at al kraft og duelighed er fra Gud, hvem al ære tilkommer. Når du ophøjer mennesker, lægger du en snare for hans sjæl, og gør præcis sådan som Satan vil have at du skal gøre. Du bør pris Gud af hele dit hjerte, sjæl, magt, sind og styrke; for Gud alene er værdig at blive forherliget. Hvis vi erkende at vor frelse koster en uendelig pris i Guds Søns liv, bør vi have et mere ydmygt syn på selvet. Vor Frelser vidste at der ikke var noget håb for at genløse os, undtaget gennem ham, og han kom til verden for at blive såret for vore overtrædelser, knust for vor brødres skyld; og bære vor tugtelse, så vi ved hans slag kan blive helbredte.   ret

For at ophøje Herren som vi burde, må vi have ægte tro, som vil lede os til at adlyde Guds lov. Der er mange, som påstår at de har tro på Gud; men det er en tro, der ikke arbejder, og apostlen siger »Tro uden gerninger er død.« Det er af den karakter, som onde engle har, for de ”tror og skælver.” Vi må have bibelens tro, - den tro der virker ved kærlighed, og renser sjælen.   ret

Hvorledes kan vi vide, at vi har tro på Gud, at vi er hans børn og nærer kærlighed til ham? Er i det ved vor bekendelse? Jeg besøgte engang en prædikant, der var stolt af sin børneopdragelse. Hans børn viste ham stor hengivenhed; men da han bad dem om at gå et ærinde for ham eller udføre et arbejde, tog de ingen notits af hans ønsker og ænsede ikke hans ordrer. Jeg spurgte, hvor han kunne tro, at de virkelig elskede ham, når de ikke ænsede hans ønsker. Han svarede, at han vidste, at de elskede ham, fordi de udviste en sådan ømhed overfor ham; de lagde armene om halsen på ham og kyssede ham og syntes at være ivrige efter at vise deres kærlighed. Men uden lydighed er al ydre erklæring om hengivenhed blot et tomt skin. Når vi ser børn springe for at adlyde fars eller mors bud, idet de viser glæde og kærlighed i deres tjenstvillighed, ved vi, at de virkelig elsker deres forældre. Hvorledes kan vi vide, at vi elsker vor himmelske fader? Hvis et barn elsker sine forældre, vil det adlyde deres bud. Hvis vi elsker Gud, vil vi holde hans bud. Apostlen siger: »Thi dette er kærlighed til Gud, at vi holder hans i bud; og hans bud er ikke byrdefulde.«   ret

Vi må sætte vor vilje ind på Guds viljes side. Hele forskellen mellem en Guds tjener og en, der tjener den onde, beror på, hvor vi sætter vor vilje ind. Hvis vor vilje er på selvet Satans side, bliver vi overtrædere af Guds lov; hvis vor vilje er på Guds side, vil vi blive hans lydige børn. Jesus erklærede: “Jeg har holdt min Faders bud,” og han påbyder os at følge i hans fodspor. Johannes skriver: ”Den, der siger, at han bliver i ham, han er også selv skyldig at vandre således, som Han vandrede.” At holde Guds bud indvolverer et kors. Det fjerde buds sabbat ligger på alle deres sti vej, som vil være Herrens trofaste og lydige børn. Mange underskylder sig selv fra lydighed mod dette hellige bud, og siger: ” Det er ikke bekvemmeligt for mig at holde dette bud. Det vil konflikte med mine forretninger.” Beder Gud dig om dette, hvis det er behageligt for dig at holde hans bud? Tror du at det er en stor forbrydelse at være til vanære for dine medmennesker, men meget værre er det at begå røveri imod Gud! Vi bør handle som forstandsmæssige mænd og kvinder. Gud befalet at sabbatsdagen bør holdes som en mindesmærke for hans skabermagt og værk, og at der ikke er en magt på jorden som kan forandre Jehovas forskrift. Jesus erklærer: »Tro ikke, at jeg er kommen for at ned bryde loven eller profeterne; jeg er ikke kommen for at nedbryde, men for at fuldkomme Thi sandelig siger jeg Eder: før himmelen og jorden forgår, skal end ikke det mindste bogstav eller en tøddel af loven forgå før det er sket alt sammen. Derfor: Den, der bryder et af de mindste blandt disse bud og lærer menneskene således, han skal kaldes den mindste i Himmeriget; men den, der holder dem og lærer andre dem, han skal kaldes stor i Himmeriget.«   ret

Gud har i sit ord givet os en målestok, hvorefter vor kærlighed til ham prøves, og vi bør spørge Hvad siger skriften? Jesus, siger »Den, som følger mig, skal ikke vandre i mørket, men have livets lys.« Hvis vi følger ham i ydmyg lydighed, kan vi gøre krav på Guds løfter. Men hvis Herren ikke straks besvarer vore bønner, skal vi da blive mismodige? - Nej, Gud har givet os sit i ord, og hvis vi opfylder dets betingelser, vil han holde sit løfte. Vi bør tro Guds ord, enten vi har en åbenbarelse af følelser eller ikke. Jeg plejede at bede Gud for en flyvsk følelse, men det gør jeg ikke nu. Jeg kommer til Gud med det nøgne løfte og siger: ”Herre, jeg tror dit ord.” Ligesom Elias, presser jeg min bøn atter og atter til nådens trone; og når Herren ser at jeg erkender min uduelighed og svaghed, kommer velsignelsen.   ret

Min sjæl har hungret og tørstet efter Gud, og jeg har stolet på Ham. Han lader sin velsignelse hvile over mig, ikke fordi jeg har nogen stor visdom, men fordi jeg tror på hans løfter, og han ærer min tro. Mit hjerte er ydmygt for ham, min sjæl er smeltet i taknemmelig kærlighed idet hans lys skinner på mig. Guds barn skal tale ved tro, og derved opnår han en rig og dyb erfaring i Guds ting. Når fjenden kommer ind med sine fristelser, kan den kristne pege på sin erfaring, og erklære frimodigt at herren har været hans hjælper, og at han stadig vil sejre gennem Kristi nåde. Jeg har overdraget min sjæls varetægt til Gud som til en trofast Skaber, og jeg ved at han vil holde det som jeg har betroet ham indtil den dag. Hvis vi havde en levende tro på Gud, ville hans pris stadig være på vore læber. Hvor ofte taler vi ikke om vore besværligheder, hvor sjældent om Guds godhed og miskundhed! Kristus siger: »I er verdens lys.« Oh, om vi kunne blive som en stad, der ligger på et bjerg, og som ikke kan skjules! Jesus lever; han er ikke i Josefs nye grav; i han er opstanden og går i forbøn for os i det høje. Vi har en levende frelser. Lad os prise ham med hjerte, sjæl og stemme. Hvis nogen har mistet i troen, lad dem da søge Gud i dag. Herren har lovet, at hvis vi søger ham af hele vort hjerte, vil han lade sig finde af os. Vend dig til ham i dag; for han er rund til at forlade.   ret