Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 10. juni 1880

Kristi opgave.

Efter Kristi opstandelse, før han steg til himlen, gav han sine disciple, og gennem dem til alle som tror på hans navn til enden, denne opgave: ”Gå ud i alverden, og forkynd evangeliet for al skabningen.” Gud gør krav på alles tjeneste- mænd og kvinder, unge og børn; og jo tidligere de ledes ud og bort fra dem selv, og lærer at involvere sig i uselvisk arbejde for andre, des nærmere vil de komme fuldbyrdelsen af denne hellige opgave. Der er et arbejde for enhver af os at gøre; ikke én er undskyldt. Mange vælger en livsvej for dem selv, uden tanke for eller henblik på Guds herlighed; og alligevel bekender de at være hans tjenere, følge hans anvisninger, skønt de i virkeligheden bare tjener dem selv.   ret

Nogle er altid parat til at undskylde sig for at ikke give Guds sags anliggender mere opmærksomhed. I lignelsen om bryllupsmåltidet, nævner Kristus en klasse som, med ens samtygge begyndte at undskylde sig. En havde købt et stykke land, og behøvede at gå ud for at se det; en anden havde købt et spand okser, og måtte prøve dem; en anden havde lige giftet sog, han kunne derfor ikke tage imod indbydelsen. Lignelsen illustrerer overfladiske og intetsigende undskyldninger som, hvis de ville, kunne komme til Lammets bryllupsmåltid; og det bringer også en irettesættelse til dem som kunne være medarbejdere i Herrens vingård, men som ikke vil, fordi deres timelige anliggender sættes over ting af jordisk interesse.   ret

Kristus efterlod sin høje rang som befalingsmand over alle himle, og kom til denne verden som menneskenes Genløser. Medens han var her blev han ikke behandlet som en suveræn regent, endog ikke som en velgører. Hans liv var et sceneri i stadig selvfornægtelse og opofrelse for andres gode. Han sagde: ”Jeg kom ned fra himlen, ikke for at gøre min egen vilje, men Hans vilje som har sendt mig.” Alt blev lagt på alteret. Hvordan kan vi bedre vise vor påskønnelse af det store offer, som Guds Lam gjorde, end ved at følge hans eksempel, og fremføre det arbejde som han har påbegyndt. Alle som forbliver passive, skønt der er så meget at gøre, vil til sidst findes skyldige for Gud. Med postens ord:

      Gør noget – gør det snart – med al din styrke;
      Englens vinge vil folde sammen hvis han hviler længe,
      Og Gud selv, passiv, blev ikke længere velsignet.”   ret

Dem som bekender at tro sandheden, men ikke føler en byrde for andres sjæle, vil hele tiden falde tilbage, og det vil kræve tid og kræfter fra prædikantens side at holde dem fra troens skibbrud, skønt de burde arbejde med al deres kraft på at viderebringe livets og frelsens vej til deres venner og naboer. Hundreder af mænd og kvinder som for tiden er involveret i Guds værk efter deres bekendelse, gør ikke en tiendedel af det de kunne gøre, hvis de ville udnytte alle de kræfter Gud har givet dem. Nogle gør bogstavelig talt intet for sandheden, og deres ligegyldige eksempel får andre til den samme unyttige position, og derved spreder fra Kristus. Den sidstnævnte klasse inkluderer et langt større antal. De tænker og planlægger kun for dem selv. Fædre og mødre med deres små omkring sig, udgør en lille kreds for deres verden. Alle deres kræfter centreres om ”mit og mine,” og de bliver mere snævre og mere afgrænsede for hvert år i deres liv. De åbner ikke deres hjerter for Kristi nåde og kærlighed, og frigør deres egen natur og forædler deres tilværelse ved at sætte sig sympati for deres medmennesker.   ret

Mange som nu efterlades til mørke og fordærv kunne have hjulpet, deres brødre - almindelige mænd og kvinder – kommet til dem med Kristi kærlighed glødende i deres hjerter, og anstrenge sig personligt for dem. Mange venter således på at få en personlig henvendelse. Ydmyg og alvorlig samtale med sådanne personer, og bøn før dem, hjertet bringes tæt til hjertet, vil i de fleste tilfælde være en succes. Men i stedet for det, er dem som bekender at være deres Frelsers efterfølgere, tilfredse med at udtrykke ønske om at en bror eller præst kan komme og hjælpe dem. Derved forsømmer de det arbejde som Gud har overladt dem at gøre. Præcis hvordan dette arbejde skal gøres på, i hvert enkelt tilfælde kan ikke foreskrives nøjagtigt, men når de kommer i tættere kontakt med verdens Forløser, vil der foreslås veje og midler for dem.   ret

Den sande kristen har lyst til at gøre godt, ikke kun for sin egen familie, men for alle som kommer inden for hans virkekreds. Der vil åbne sig mange nyttige veje for den villige, higende, helligede sjæl, som ønsker at arbejde for andres frelse, og derved udnytte de midler som Gud har tilvejebragt, hvorved Kristne kan vokse til mænds og kvinders fylde i Kristus Jesus. Jo mere sådanne personer gør, des mere vil de se hvad skal gøres, og jo alvorligere vil de være for at få del i alt godt arbejde for opbyggelse af Kristi rige. Det vil være deres mad og drikke at hjælpe deres medmennesker og forherlige Gud.   ret

Lad dette spørgsmål komme til ethvert hjerte: ”Hvor meget skylder du min Herre?” Jesus, Mesteren, blev fattig så vi kan få evige rigdomme; han døde så vi kan få liv, evigt liv. Skulle vi ikke være villige til at følge hans eksempel, og gøre næsten lige så meget for andre, som han har gjort for os? Gør vi dette, vil vor egen karakter opdrages og forbedres, vor tro vil vokse sig stærkere, vor iver blive mere vedholdende og alvorlig, vor kærlighed for Gud og sandheden og de sjæle som Kristus døde for vil blive mere intens, og dyrebare sjæle vil frelses som følge af vort arbejde. Hvilket større og mere forædlende arbejde man involvere sig i, end at trække sjæle hen til Kristus. Dette er blevet gjort succesrigt af almindelig mænd og kvinder fra tid til anden, ikke af de mest lærte, veltalende eller velhavende mænd og kvinder, men af den sande og trofaste som gør deres arbejde i enkelthed. Nås en sjæl på den måde, kan denne bringe en hær i Kristi tjeneste. Men enhver medarbejder må bero helt og stadigt på Jesus Kristus for visdom og styrke.   ret

Når jeg rejser fra Maine til Washington området, og ser de mange byer og stæder som aldrig har hørt advarselsbudskabet, så er mit hjerte bebyrdet. Vi må lægge grundigere og mere omfangsrige planer for at adlyde den guddommelige opgave og nå al skabningen. Vor egen familie, landsby eller naboskab er ikke hele verden. Hvis hvert medlem i menigheden vil arbejde i en grene der passer til hans evner, kunne deres gøres meget mere end der nu gøres for at adlyde Mesterens befaling: ”Men,” siger en, ”Jeg ved ikke hvad jeg kan gøre i Guds arbejde. Jeg er villig til at arbejde, men hvad kan jeg gøre?” Til disse bør vi sige: Gå til Gud, han vil undervise dig. Han som beder succesrigt vil arbejde utrættelig for sjæles frelse. Der er mange ting, der kan gøres, hvis man ellers har i sinde at arbejde. Mange mennesker vil ikke gå i kirke for at høre sandheden blive forkyndt. Disse mennesker kan ved et forstandigt personligt arbejde i al enfoldighed overtales til at styre deres fod til Guds hus. En overbevisning kan fæstne sig i deres sind, første gang de hører en prædiken om den nærværende sandhed. Bliv ikke mismodige, om også jeres indbydelse bliver afslået. Gentag den, indtil jeres bestræbelser krones med held.   ret

I sammenligning gør vore søstre intet, skønt de kunne gøre rigtig meget. Kristus søger livets og karakterens frugt, og han finder at mange bekendende kristne, ligesom det golde figentræ, ikke bærer andet end blade. Søstrene kan arbejde effektivt ved at finde abonnenter til vore tidsskrifter, og på den måde bringe lys til frem for mennesker. Uddelingen af traktater, og kristne kolportørers arbejde, kan gøres lige så godt af vore søstre som af vore brødre. Inden for denne afdeling af sin virksomhed har Satan travlt med at udsprede litteratur, som nedbryder de unges moral og forgifter deres sind. Ateistisk litteratur spredes over hele landet. Hvorfor skulle ikke hvert eneste menighedsmedlem være lige så stærkt interesseret i at udbrede litteratur, som højner menneskers karakter og bringer sandheden direkte til dem? Disse blade og traktater tjener til oplysning for verden og har ofte været medvirkende til menneskers omvendelse. Vore tidsskrifter sår nu evangeliets frø, og er redskab for at bringe mange sjæle til Kristus, som det forkyndte ord. Hele menigheder er blevet oprejst, som følge af deres uddeling. I dette arbejde kan enhver Kristi discipel gøre en del. Lad tidsskrifter, traktater, blade og bøger blive spredt i alle retninger. Hav altid et bundt udsøgte traktater med dig, hvor du færdes, som du så kan dele ud af, når lejlighed byder sig. Sælg det, du kan, eller lån dem ud eller giv dem bort, som situationen nu tilskynder til. Det vil give gode resultater.   ret

Noget andet, som alle kan være med til, er at invitere børn og unge med i sabbatsskole. På denne måde kan de unge virke med godt resultat for den kære frelser. De kan forme menneskers skæbne. De kan gøre en gerning for menigheden og for verden, og først på den store regnskabsdag, når der lyder et "vel du gode og tro tjener" vil det blive åbenbaret, hvor stor og omfattende denne gerning var."   ret

Kære søstre, I må ikke blive trætte af at udføre missionsarbejde på en betænksom måde. Det er en gerning, som I alle kan få held til at udføre, hvis I blot vil forene jer med Gud. Inden I skriver jeres missionsbreve, så opløft altid jeres hjerter i bøn til Gud om, at det må lykkes jer at finde nogle vilde kviste, som kan indpodes i det sande vintræ og bære frugt til Guds ære. Alle, som i ydmyghed tager denne gerning op, vil dygtiggøre sig mere og mere som arbejdere i Herrens vingård."   ret

Vore prædikanter bør ikke bruge alle deres kræfter på forkyndelsen og lade det være gjort med det. De bør vejlede menighedsmedlemmerne i, hvordan de kan sætte dette arbejde (skrive missionsbreve) i gang og holde det gående, så det for vores traktat og missionsforening kan være som et hjul inden i et andet hjul. Dette inderste hjuls bevægelser holder det udvendige hjul i en kraftig og god gænge. Stands det inderste hjul, og resultatet vil vise sig i mindre liv og aktivitet i traktat og missionsforeningen."   ret

For mig er det et mysterium hvordan nogen kan være ligegyldige og rykkesløse med deres medmenneskers frelse i disse sidste dage. ”Du skal elske din næsten som dig selv,” siger budet. Kan vi gøre dette, og samtidig ikke være særlig interesseret deres frelse? Der er noget at gøre for de mennesker, der ikke kender sandheden, i lighed med det, der blev gjort for jer, da I var i mørke. Det er for sent at sove nu, for sent til at være dovne lediggængere. Husets herre har givet hver sin gerning. Lad os gå fremad og ikke tilbage. Vi må have en ny omvendelse hver dag. Jesu kærlighed må gennemstrømme vore hjerter, så vi kan være medvirkende til at frelse mange mennesker.   ret

Ingen, som elsker Jesus, kan længe bibeholde den guddommelige gunst, hvis han ikke føler nogen byrde for syndere omkring sig. Hvis kulde og ligegyldighed har listet sig over dine åndelige sanser, og din interesse for dem, som går fortabt i deres synder, mindskes, er det på tide, du omvender dig. Den bedste kurs at tage er at engagere sig i personlig indsats for at frelse andre. Ved at velsigne dem vil du også blive velsignet. Lige meget hvor tunge korsene er, som du må bære for at gøre dette, appellerer Guds Søns blod og kvaler til dig om at fortsætte med at arbejde, om at så ved alle vande. Guds ords rige løfter er for arbejderne, de gode og trofaste. De går deres gang med gråd, når de udstrør sæden, med frydesang kommer de hjem, bærende deres neg.” “Den, der høster, får løn og samler frugt til evigt liv."   ret

Den kristne har en uudtømmelig kilde af styrke at trække af, hvis han blot vil tage Gud på hans ord, og i levende tro forlange de velsignelser han behøver så meget. Få har studeret bibelen så nøje, og beskuet det store arbejde der er involveret i Frelsesplanen, så de kan begribe deres ansvar for deres medmennesker. Dem som bekender Kristus og alligevel hengiver sig i dovenskab og ladhed ved ikke hvor mange vil gå tabt fordi de ikke retter sig efter principperne, nedlagt i Guds ord. Og de ved ikke hvor mange de har middel for, for at bringe dem under Kristi blodbestænkte banner, hvis de blot har taget deres kors og fulgt ham uanset hvor han kan lede dem. Det er for dem, og kun for dem, som er engageret i at fremføre vor Frelsers opgave, at det velsignede ”Vel du gode og tro tjener” vil blive sagt til, og på hvis pander udødelighedens herlighedskroner vil blive sat på.   ret