Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 10. juni 1884

Guds forvandlende nåde.

[Bemærkninger der er henvendt til prædikanterne ved Generalkoferensen i Battle Creek, Michigan, ved deres formiddagsmøde, d. 16. nov 1883.]   ret

Denne formiddag bemærkede en af prædikanterne at han var blevet hjulpet meget ved disse møder. Han forstod troen bedre en han nogen sinde havde gjort før; men han kunne endnu ikke glæde sig i fuld forsikring over Guds gunst. Hans hjerte bønfaldt om Guds velsignelse. Det virkede til at han gjorde lidt godt i hans liv; men ønskede at gå helt og fuldt ind i sit arbejde, uden selviske motiver, men med det ene formål at frelse sin medmennesker, og forherlige sin Skaber.   ret

Andre sagde at han havde mistet modet, og næsten opgive håbet helt, men de ord der blev til disse morgenmøder havde hjulpet ham. Lysstrålerne var blevet brudt i sit sind, spredt de mørke skyer, der havde omgæret ham, og han mærkede at Herren, for Kristi skyld, havde tilgivet hans synder. Nu kunne han se at vantroen havde været den største forhindring for at nyde Guds velsignelse.   ret

Andre frembar vidnesbyrd at de bekendte deres synder og stræbte efter Guds velsignelse, men de var bange for at Jesus ikke ville, kunne tilgive dem. De kunne have tro på andre, men ikke på sig selv. Dette var vantroens sprog. Sådanne personer ville ikke tage imod hjælp, ingen frihed, før de ser på Jesus. Der er fortjeneste i selvet; Jesus er vort eneste håb.   ret

Nogle bekendte at de havde et lys og ubetydelig ånd, som afskærer deres indflydelse fra talerstolen. De erkender nu størrelsen og ondskaben af denne fejl, hvad de aldrig har gjort før. Denne spøgefulde ånd, i lethed og pjank, er en anstødssten for syndere og en værre anstødssten for dem, som giver plads for et uhelliget hjertes tilbøjeligheder. Det at nogle har ladet dette træk udvikle og styrkes indtil spøgeri er ligeså naturligt som deres åndedrag, formindsker ikke dens onde virkninger. Kan nogen udpege et spørgende ord, Herren har udtalt, eller nogen lethed der ses i Hans karakter, kan han føle at denne lethed og spøgefuldhed er en undskyldning for ham selv. Denne ånd er ukristen; men for at være en Kristen er at være Kristus lig. Jesus er et fuldkomment forbillede, og vi må efterligne Hans eksempel. En kristen er det højeste slags menneske, en Kristi repræsentant.   ret

Nogle, som giver sig af med spøgende, lette og skæmtende bemærkninger, kan godt virke til at have en passende værdighed bag talerstolen. De kan være i stand til at straks gå over i alvorlige spørgsmål, og bringe deres tilhørere de vigtigste og prøvende sandheder der nogen sinde er betroet dødelige mennesker; men måske kan deres medarbejdere, som de har påvirket, og som har mødt dem med uforsigtig spøg, ikke ændre deres tankestrøm så hurtigt. De føler sig fordømte, deres tanker er forvirrede; og de egner sig ikke til at dvæle over himmelske temaer, og forkynde Kristus og Ham korsfæstet.   ret

Tilbøjeligheden til at sige vittige ting, som vil skabe en latter, når sagens mangler overvejes, uanset om det er under et komitémøde, bestyrelsesmøde eller nogen andre forretningsmøder, er ikke fra Kristus. Denne ubetimelige latter har en demoraliserende tendens. Gud æres ikke, når vi latterliggøre alt den ene dag,, og den næste dag er modløse og næsten håbløse, uden lys fra Kristus, og parat til at finde fejl og knurren. Han er glad når Hans folk udviser pålidelighed, og karakterfasthed, og når de har muntre, lykkelige og håbefulde tilbøjeligheder.   ret

Peter sagde: "Bind derfor op om jeres sinds lænder, vær ædru og sæt fuldt ud jeres håb til den nåde, som bliver jer til del, når Jesus Kristus åbenbares." Her er noget, vi må lære. Her er noget vi må gøre, for at beherske sindet, så det ikke dvæler ved forbudte emner eller bruger energien på noget formålsløst. "Alle tings ende er nær; vær derfor besindige og ædru, så I kan bede." Vi skal ikke alene bede, men vi skal have kontrol over ordene og handlingerne, ja, selv tankerne så vi kan bede. Hvis sindet er optaget af himmelske ting, vil samtalen dreje sig om det samme. Hjertet vil banke hurtigere, når man tænker på den kristnes håb, de dyrebare og største forjættelser, som er nedskrevet for at opmuntre os. Der er ingen grund til at holde vor glæde tilbage over Guds nåde og godhed. Det er en glæde, ingen kan tage fra os.   ret

Vi tænker hele tiden, mens vi er vågne. Hvis tankerne dvæler ved uvæsentlige ting, bliver forstanden mindre og svækkes. Der kommer måske nogle tilfældige tanker, men sindet er ikke vænnet til systematisk, nøgtern tænkning. Nogle emner kræver alvorlig overvejelse. Det gælder den store frelses plan, som snart vil blive afsluttet. Jesus kommer snart i himmelens skyer og hvordan skal vores karakter være, hvis vi skal bestå på den dag? Sindet styrkes, når det dvæler ved emner af evigheds betydning, og karakteren udvikles. Det var på denne måde, at Josef blev urokkelig. Her er hemmeligheden ved vækst i nåden og kundskab om sandheden. Kristus alene 370   ret

Kristi religion er ikke, hvad mange tror den er Den måde, mange lever på, er heller ikke i overensstemmelse med Kristi religion. Når et menneske er besjælet af Guds kærlighed, vil det øve en direkte indflydelse på dette menneskes liv. Åndsevnerne og følelseslivet vil komme til at fungere på en aktiv sund måde. Et Guds barn slår sig ikke til ro, før han er iklædt Kristi retfærdighed og styrkes af hans livgivende kraft. Når han ser en svaghed i sin karakter er det ikke nok, at han beder om tilgivelse den ene gang efter den anden. Han må med beslutsomhed og styrke bestræbe sig for at rette sine fejl ved at danne nogle helt andre karakteregenskaber. Han vil ikke søge at undgå dette arbejde, fordi det er svært. En kristen skal være utrættelig, men han skal ikke arbejde i sin egen styrke. Der står guddommelig kraft til hans rådighed. Enhver som oprigtigt kæmper for at sejre over selvet, vil tilegne sig dette løfte: "Min nåde er dig nok".   ret

Sjælen forædles ved en personlig indsats forenet med troens bøn. Dag for dag udvikles karakteren, så den kommer til at ligne Kristi karakter. Til sidst lader mennesket sig ikke længere drive omkring af omstændighederne. Det plejer ikke mere sine selviske interesser og giver sig ikke af med letfærdighed og skæmt. Det er blevet herre over sine tanker og sine ord. Det kan koste store anstrengelser at overvinde vaner man har haft længe, men vi kan sejre ved Kristi nåde. Han indbyder os til at lære af ham. Han vil have os til at øve selvkontrol. Han ønsker at vi skal have en fuldkommen karakter og gøre, hvad der er ham velbehageligt. Han bedømmer karakteren efter denne målestok: "Af deres frugter skal I kende dem".   ret

Hvis vi trofast lader os lede af Guds Ånd, vil vi gå frem fra nåde til nåde og fra herlighed til herlighed, indtil Gud sætter kronen på værket ved at skænke os udødelighed. "I elskede, nu er vi Guds børn, og det er endnu ikke åbenbaret, hvad vi engang skal blive. Men vi ved, at når han åbenbares, skal vi blive ham lige, thi vi skal se ham, som han er." Findes der nogen jordisk æresbevisning magen til dette at være Guds, den himmelske konges børn, og medlemmer af den kongelige familie? Nogle mennesker stræber måske efter at blive æret af deres dødelige medmennesker, men hvad opnår vi ved det? Jordens adelige er kun mennesker. De dør og bliver til støv igen. Der er ingen vedvarende tilfredsstillelse ved at blive rost og æret af dem. Men den ære, der kommer fra Gud, er vedvarende. Guds arvinger og Kristi medarvinger får ejendomsretten til ufattelige rigdomme. Disse klenodier er så kostbare, at guld og sølv og Jordens juveler og kostbare stene er værdiløse i sammenligning med dem. I Kristus får vi tilbudt ufattelige glæder en evig herlighed. "Hvad intet øje har set og intet øre hørt, og hvad der ikke er opkommet i noget menneskes hjerte, hvad Gud har beredt for dem, der elsker ham." Kristus alene 379   ret

Vi mangler enfoldig tro. Vi skal lære kunsten at stole på vor allerbedste ven. Selv om vi ikke ser ham, våger Jesus over os med den største omhu. Han har medlidenhed med vore skrøbeligheder intet menneske, som i sin store nød har henvendt sig til ham i tro, er blevet skuffet. Brethren, do not express doubt; do not let your lips utter one complaining, repining word. Den kristne er ikke gnaven, trist og modfalden; han er det lykkeligste menneske i verden. Han føler sig tryg, for han stoler på Jesus og glæder sig i hans nærværelse. Hans "skjold er hos Gud, han frelser de oprigtige af hjertet". Udsæt det ikke, men begynd ..... at tænke mere på Jesus og det himmelske, idet du erindrer at ved beskuelse bliver man forvandlet til det samme billede. Hav tillid til Gud.   ret