Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 12. juni 1855

Til menigheden

Det frygtes at Guds folk ikke er forberedt på hvad der vil kommer over jorden. Er der ikke mangel på energi i menigheden? Er vi ikke på fortryllet grund, og falder i søvn i denne vigtige tid? Vi vandre for meget efter øjnene. Vi må vandre mere i tro. Vi må have mere energi, en tro uden vaklen og mere tillid til Gud. Har stoltheden ikke listet sig ind i menigheden? Er der den nøje årvågenhed af selvet, som der burde være? Lad enhver af os ransage vore egne hjerter og se omhyggeligt på vore egne liv, og se hvordan vi vil sammenligne os med det sande Forbillede, som bar en sømløs kåbe, hvis liv var et liv i opofrelse, som gik omkring og gjorde andre godt, og gør andre lykkelige. Lad os ransage os nøje og se om vi har åndens frugter.   ret

Lige så snart stoltheden kommer ind i hjertet, lukkes Guds Ånd ud. Er der ikke dem blandt os som hengiver sig i stolthed og unødige omkostninger? De vil hurtigt fortryde det; for de prøvende tider er lige foran os, og så vil de få brug for, og ønske at de havde, de bortødslede midler endnu, for de vil mærke manglen, og en trykkende mangel, vil være omkring dem.   ret

Medens nogle giver efter for stolthed og unødige omkostninger, går nogle til den modsatte yderlighed, og ved deres liv og udseende, handler som om pænt og orden er stolthed og synd. Sådan er det ikke. De kan være pæne og ordentlige, uden at være stolte i deres hjerter. Den fattige kan være pæn og ordentlig såvel som den mere velhavende. De bør ikke forsømme deres huse og personlighed, men bør være pæne og rene. Deres boliger bør holdes pæne og i orden, og så kan Guds tjenere finde sig godt ved at komme i deres hjem og knæle på deres gulve for at bede om den rene og hellige Guds velsignelse og hvile over dem. Han er en ordenens Gud og dem som lader sig være urene og uordentlige frarøver sig selv mange velsignelser, som de ellers vil kunne nyde. Smudsighed blandt Guds bekendende folk er en vanære mod Ham. Vor Gud er en nidkær Gud, han vil have et rent og helligt folk: En snavset og uren person vil han ikke anerkende som sit barn. Dem som bekender at blive omvendt til Gud og påtage sig selv krisen dommens navn (kristus lig) bør være det pæneste folk i verden. Det er en vanære mod Gud og en skamplet mod hans sag, at bekende at være omvendt til Gud og sandheden, og alligevel gå have slappe og usorignerede levevaner, der ikke er blevet rettet. Sådanne må have en reformation, og deres omvendelse må være mere gennemgribende. Religionens frugt er ikke uorden og urenhed. Dem som ikke har ambitioner om et passende udseende over for deres brødre og søstre, bør for Kristi skyld, og for sandhedens sags skyld, gribe fat i en alvorlig og grundig reform. Verden vogter efter deres fejl, de foragter Guds børn, og at de får anledning til at beskæmme Kristi religion er en synd i Guds øjne. Hvis disse slappe vaner er vokset med op i deres opvækst og bestyrket dem, er det mere nødvendigt med beslutsomhed for at rette disse vaner. Begynd med alvor; reformer ikke kun nogle få ting, men begynd arbejdet med det samme, og fortsæt indtil disse slappe vaner er luet helt bort og der er en gennemgribende reformation.   ret

Gud var meget nøjeregnende med at give Israels børn anvisninger, efter at de kom ud af Ægypten, hvad de skal gøre for at Herren ikke kunne gå forbi og se deres urenheder, og vil ikke gå frem med deres hære for at kæmpe mod deres fjender. Herren er ikke mindre nøjeregnende nu, end han var den gang. Hvis han bemærkede urenhedens synd dengang, så vil han bemærke det nu; og dem som fejler må, hvis de ønske at behage Gud, og undgå hans hævede øjnbryn, reformere sig så han ikke ser deres uordentlighed og tilbageholder sejr og frelse til deres møder. Dem som har føjet sig i stolthed bør reformere sig omgående, og bortlægge deres stolthed. De har ingen tid at spilde. De bør skille sig selv ud af verden, og ikke blande sig mere med verdslige selskaber end nødvendigt er. Snart vil alle de stolte og alle de der gør ondt blive stædige, og den dag der kommer skal brænde dem op, siger Herren.   ret

Mange blandt os henkaster det for meget at Herren kommer, og deres gerninger svarer til deres tro. Der påhviler forældre et stort ansvar. Deres børn ser på dem, og enhver opmuntring fra forældrene, ved deres eksempel eller anvisning til deres børn en forsømmelse i at de selv udlever deres tro, og en opblanding med verden bemærker børnene og har sin virkning på dem. Forældre, indvilg ikke I at lade jeres børn dele selskab med dem som ikke har kærlighed til Gud eller den sandhed der er så dyrebar for os; den sandhed der skal prøve os, skal rense os, og ved vor lydighed mod den, til sidst gøre os til sejrherrer. Den lige og smalle sti ligger ikke langs med den brede vej. Den første fører til himlen og den anden til død og helvede. Forældre prøv ikke på nogen måde at bringe disse veje nærmere hinanden. Lad modsætningen mellem sagtmodige og ydmyge Jesu efterfølger og dem hvis gud er denne verden, blive holdt frem for dem. Fremhold forskellen mellem den kristne og synderen. Forældre hvis opgave det er at opdrage deres børn, bør undertrykke deres lidenskaber på et tidligt tidspunkt. Dette forsømmes meget.   ret

Og har Guds og menighedens tjenere mangel på tro? Mister vi modet for let? har for nemt til at tro at vor lod var for hård, og for nemt til at tro at Gud har svigtet os? Dette er ikke rigtigt. Gud har elsket os så meget at han gav sin dyrebare søn til at dø for os; hele himlen er interesseret i vor frelse, og i betragtning af dette, bør vi så ikke overveje om det er for hårdt at sætte lid til en så god Fader? Han er mere end villig til at give Helligånden til dem som spørger ham, end forældre er til at give deres børn gode gaver. Vi vil ikke miste modet, men bede vor Fader i tro og tillid om de ting vi har brug for; og hvis vi ikke får et umiddelbart svar på vore bønner, må vi ikke opgive vort mod og vor tro, og lade en knurrende ånd tage os i besiddelse. Dette skiller os kun længere væk fra Gud, for det er Ham til ubehag.   ret

”Enhver hellig som kommer til Gud med sandt hjerte, og sender sine alvorlige bønner til Ham i tro vil blive besvaret; men vi må have en vedholdende tro. Vi må ikke lade løfterne gå et øjeblik hvis vi ikke ser og erkender det umiddelbare svar på vore bønner. Vi må ikke vakle. Vi må stole på hans sikre løfte: ”Bed og I skak få det.” Gud er for klog til at fejle, og for god til at tilbageholde gode ting fra dem der vandrer oprigtigt. Mennesker fejler, og selvom dets anmodninger sendes op af at ærligt hjerte, spørger han ikke altid efter ting som er godt for ham selv, eller som vil ære Gud. Når det er sådan, hører vor vise og gode Fader vore bønner og vil besvare dem, nogle gange med det samme, men han giver os de ting som han ved er for vort gode og til sin egen ære. Den gave vi får vil være den vi behøver mest. Hvis vi kunne se ind i Guds plan, kunne vi klart se hans visdom og at han ved hvad er det bedste for os. Vore bønner vil blive besvaret hvis de sendes op i tro, men der vil ikke gives noget der er til skade. Hvis vi i vore hjerters oprigtighed har bedt om en ting som Gud ser ikke vil være godt for os, kan han tilbageholde den ting vi har ønsket, men i stedet den velsignelse vi behøver mest. Bønnesvaret kommer ikke præcis der hvor vi venter det, vi må ikke have mistillid til Gud, for det vil bringe mørke. Vor tillid til Gud må være stærk."   ret

Den skjulte bøn, som forsømmes for meget, er den kristnes liv. Lad os gå alene til Gud, og fæstne vore tanker på ham, have alt andet lukket ude, og drages da af levende tro, lys og styrke fra Helligdommen. Lad os ikke rejse op af vore knæ, før vi kan stole på Guds løfter med en tro der ikke vakler. Så vil vi få gavn af skjult bøn.   ret

Børn spørger deres forældre efter noget de ønsker; forældrene ved det vil skade dem, og giver dem de ting som vil være godt og sundt for dem, i stedet for de ting som de ønskede. Ikke een af de helliges bønner går tabt, hvis de sendes op af et ærligt hjerte.
E. G. White.   ret