Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 12. juni 1879

Lejrmødet i Nevada, Mo.

Fra Kansas lejrmødet kom vi direkte til Missouri lejrpladsen. Da vi ankom der den 30. maj, fandt vi det som en meget behagelig lejrplads. Ældre Butler samlede hurtigt hjælpere til at rejse et telt til os, og med tæppebelagt gulv, et bord, sengepladser, opholdsrum og stole, blev vort midlertidige hjem gjort smagsfuldt og indbydende.   ret

Jeg havde lidt af svaghed og streng forkølelse, og ville være glad for at blive i min seng sabbats formiddag, om jeg ikke var så opsat på at tale til folk. Jeg var for søg til at tale længe, men under megen svaghed forsøgte jeg at indprente folk om nødvendigen at forberede sig til det fremtidige liv. Så indbød jeg syndere og frafaldne til at komme frem. Et stort antal reagere, mange startede op for første gang.   ret

Folk som kom til grunden om søndagen fik fortalt at jeg ville tale til dem; men det virkede næsten umuligt for mig at gøre det. Mine lunger var overfyldte, og jeg var meget hæs; men ude af stad til at sidde op en time, siden jeg kom til pladsen, besluttede jeg at vove mig ud i tro. Og ligesom ved en tidligere lejlighed, fandt jeg Guds løfter usvigelige. ”Som dine dage skal din styrke være.” ”Se jeg er med jer alle dage, helt til verdens ende.” Jeg blev styrket af Gud til at tale i næsten to timer, og var ikke nær så træt da jeg forlod talerstolen som da jeg gik til den.   ret

Mandag morgen, samledes vi under teltet for at deltage i organiseringen af et afholdsselskab. Vore folk var rimelig repræsenterede der. Ældre Butler talte, og bekendte at han ikke havde været så meget fremme i afholdsreformen som han burde have været. Han sagde at han altid havde været en strengt afholdne mand, afvist brændevin, te og kaffe, men han hade ikke underskrevet løftet der var blevet omdelt blandt vore folk. Men han blev nu overbevist om at ved at han ikke gjorde dette, forhindrede andre i at underskrive, som burde underskrive. Så satte han sit navn under Col. Hunters navn; min mand satte sit navn under bror Butlers, derefter skrev jeg mit, og bror Farnsworths fulgte efter. Derved var arbejdet startet godt op.   ret

Min mand fortsatte med at tale medens dette løftebrev gik rundt. Nogle tøvede, tænkte at platformen var for bred, da te og kaffe også var med; men til sidst kom deres navne med, lovede sig selv total afholdenhed.   ret

Bror Hunter, blev da opfordret til at tale, reagerede med et meget indtryksfuldt vidnesbyrd om hvordan sandheden fandt ham, og hvad den har gjort for ham. Han sagde at han havde drukket brændevin nok til en skibstransport, og at han nu ønskede at acceptere hele sandheden, reform og alt. Han havde opgivet brændevin og tobak, og denne formiddag havde han drukket sin sidste kop kaffe. Han troede at vidnesbyrdene var fra Gud, og han ønskede at blvie ledt af den vilje Gud udtrykte gennem dem.   ret

Som resultat af mødet, blev ethundrede og toogtredive navnet indskrevet i det totale afholdsløfte, og der blev vundet en afgjort sejr for afholdssagen.
E. G. White.   ret