Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 13. juni 1899

Sygdom og dens årsager

Mænd og kvinder, som bekender sig til at være Kristi efterfølgere, er ofte slaver af moden og af en utæmmet appetit. For at gøre forberedelser til store fester opofres både tid og kræfter, der burde anvendes til et højere og ædlere formål. Selv fattige familier, som er af¬hængige af deres daglige fortjeneste for det nødvendige til livets nød¬tørft, føler sig ofte forpligtede til at følge den almindelige skik med at tillave rige og krydrede retter af forskellige slags, der kun skader dem, som nyder deraf, skønt familien nok kunne behøve de således ødslede penge til at skaffe sig klæder og sund mad. Den tid, som anvendes med at tilberede retter, der alene behager ganen på mavens bekostning, burde benyttes til at give børnene undervisning i moral og religion.   ret

Når man aflægger hverandre besøg, benyttes lejligheden ofte i de finere selskabskredse til overdådigt frådseri. Skadelig mad og drikke nydes i sådanne mængder, at fordøjelsesorganerne overanstrenges og ikke er i stand til at kunne udføre det arbejde, der pålægges dem. Dette forårsager udmattelse og alvorlige forstyrrelser i blodomløbet, og følgen bliver, at man føler, at livskraften svækkes. Man taber ret ofte den velsignelse, der kunne komme af et besøg, idet husfruen i stedet for at blive underholdt og belært af samtalen tilbringer tiden med at tilberede og få lækre retter i stand for den besøgende. Kristne mænd og kvinder burde aldrig bifalde en sådan handlemåde ved at nyde af de således tilbe¬redte lækkerier. De burde derimod bestræbe sig for at vise, at hensigten med besøget er at udveksle tanker og lære noget, som er godt og nyttigt. Samtalen bør være af en sådan beskaffenhed, at man kan se tilbage på en på denne måde tilbragt tid som en særdeles hyggelig stund.   ret

De, der modtager besøgende, bør, om de ønsker at traktere dem, tilberede god, sund, letfor¬døjelig mad, bestående af frugter, kornsorter og vegetabilier. Sådan mad forder kun lidet ekstra arbejde og liden bekostning og kan ikke være til skade for nogen, dersom man ej spiser for meget. Om verdensmennesker foretrækker at opofre tid, penge og helbred på at tilfredsstille deres appetit, lad dem da gøre det og derved pådrage sig den straf, som overtrædelse af sundhedens love medfører; men kristne bør indtage et fast standpunkt i denne sag og udøve en ret indflydelse. De kan da gøre meget for at tilvejebringe en reform med hensyn til disse moderne sund¬heds- og sjælsfordærvende skikke.   ret

Mange er henfaldne til den skadelig vane at spise, lige før de går i seng. Måske de allerede har spist tre måltider om dagen, men da de føler sig lidt matte, som om de var sultne, spiser de et måltid til, før de går til hvile. Dette har de så fortsat med, til det er blevet en indgroet vane, og de føler, som om de ej kunne sove uden først at have fået lidt at spise. I mange tilfælde stammer denne mathedsfølelse fra, at man ved den mængde mad, man allerede har nydt gennem dagen, har overanstrengt fordøjelses¬organerne, så de bliver trætte og derfor behøver hvile for at kunne genvinde kræfter til fornyet virksomhed. Et måltid bør aldrig nydes, førend maven har fået tid til at hvile efter arbejdet med at fordøje det foregående måltid. Hvis man spiser et tredje måltid, bør det bestå af simple retter og nydes flere timer, før man går i seng.   ret

Men hos mange er den udmattede maves klage til ingen nytte. Mere mad påtvinges den, og atter sættes fordøjelsesorganerne i virksomhed med at fordøje den under søvnens timer. Hos sådanne bliver søvnen i regelen forstyrret af ubehagelige drømme, og de vågner om morgenen med en følelse af træthed, mathed og ulyst for føde. De føler sig svage i hele legemet. Det varer ikke længe, før fordøjelses¬organerne er aldeles overkørte; for de får ingen tid til hvile. De kommer snart til at lide af dyspepsi og undres på, hvad årsagen hertil kan være. Men det er kun følgerne af en forkert levemåde. Vedbliver man med denne vane en længere tid, ødelæg¬ger man snart aldeles sit helbred. Blodet bliver urent, an¬sigts¬farven gusten, og udslag viser sig. Ofte hører man sådanne klage over, at de har ondt i maven og ofte må de ophøre med at arbejde, for de har en så trykkende fornemmelse over maven. De undres over, hvorledes dette kan være, da de ellers føler sig friske og stærke.   ret

De, som begynder med at spise blot to måltider om dagen, vil også i førstningen besværes lidt af denne mathed, særlig ved den tid, da de før har haft for vane at nyde deres tredje måltid. Men om de udholder dette en liden tid, vil denne følelse omsider forsvinde.   ret

Når man går til sengs, bør maven have udført sit værk, så at også den får hvilet sig tilligemed de andre legemsorganer. Fordøjelsen bør ikke gå for sig, medens man sover. Når den mave, som er blevet overlæsset med mad, har udført sit arbejde, er den udtrættet, og dette gør, at man føler sig mat. Netop i dette stykke er mange bedragne, idet de tror, at denne mathedsfølelse hidrører fra, at maven er tom, og uden at give den nogen tid til hvile tager de en ny portion mad, hvilket giver en midlertidig lindring. Men jo mere man følger appetittens krav i dette stykke, desto mere kræver den. Denne mathed kommer sædvanligvis som en følge af, at man spiser kød, eller deraf, at man spiser for meget eller for ofte. Maven bliver træt af det uafbrudte arbejde med at fordøje al denne føde, der ikke altid er af den sundeste slags. Berøvet deres hvile bliver fordøjelsesorganerne snart afkræftede, og dette er årsagen til, at man føler sig mat og ønsker at spise så ofte. Hjælpemidlet her imod er at spise sjældnere og mindre og nøjes med simpel, nærende føde, blot to eller i det højeste tre måltider om dagen. Maven må have regelmæssige tider til arbejde og hvile. At spise når som helst og mellem måltiderne er derfor en styg overtrædelse af naturens love. Med regelmæssige vaner og sund føde vil maven gradvis genvinde sin normale tilstand.   ret

Maven overlæsses med alle slags rige kager, postejer og buddinger, just fordi det er en almin¬delig skik således at tilfredsstille en unaturlig appetit. Man synes ikke at kunne gøre den forvænte appetit tilpas, uden der findes en hel mængde retter på bordet. Følgen bliver, at sådanne slaver af appetitten næsten altid føler sig ilde til mode og lider af pine og smerter af forskellig slags. De begriber ikke, hvoraf det kommer sig; men årsagen har frembragt sin virkning.   ret

For at kunne bibeholde sit helbred er det nødvendigt at være mådeholden i alle ting, såvel i arbejde som mad og drikke.   ret

Mange er så bundne i frådseriets lænker, at de ikke kan bevæges til at afstå fra deres onde vaner for nogen pris. De vil hellere opofre deres helbred og dø en tidlig død end at lægge bånd på en overdreven, unaturlig appetit.   ret

Men der findes også mange, som er uvidende om den store betydning, en ret spise og drikke har for sundheden. Dersom sådanne kunne blive oplyste herom, så havde de måske mod nok til at fornægte appetittens krav og spise mere med måde af sund føde og derved undgå megen lidelse, som de ellers pådrager sig.   ret

De, som nedlader sig selv til at blive slaver af en unaturlig appetits krav, går ofte endnu længere, idet de besmitter sig ved at give de lavere liden¬skaber løse tøjler, da disse er blevet ophidsede og vakt til live ved umådeholdenhed i mad og drikke. Således svækkes både legemsstyrken og forstandsevnerne.   ret

Jeg har undres på, at ikke hele jordens befolkning er blevet ødelagt ligesom indbyggerne i Sodoma og Gomorra fordum. Jeg har set grund nok for den fordærvelse, der nu hersker i verden. De lavere lidenskaber kontrollerer fornuften, og de ædlere motiver og følelser ofres hensynsløst på lysternes alter.   ret

Det første store onde var umådeholdenhed i mad og drikke. Menneskene har gjort sig til slaver af appetitten.   ret